Which is the greater folly, summoning the demon or expecting gratitude from it? \\Tristan

En overskyet natte himmel, et kaos af stjerner der dækker verden, som en tiger mor over sin unge. torden kom listende ind mod en, som rovdyret på jagt, og man lagde de gentagende lyde i baghoved, og tænkte ikke på de høje brag, før ligepluseligt et chok sendes gennem kroppen, og lyden giver genlyd i ørene, pågrund af den høje voldsomme lyd. himlen kunne ligne en slagmark mellem guderne, for det både lyd og så ud som det mest brutale slag, og hvis de endeløse mængder af regn havde været rødt, havde man da ikke været i tvilv om det. men heldigvis var de fleste kloge nok til at vide at guder ikke slås, men ubehageligt vejr kunne de sagtens finde på at give os alle sammen, og totalt ødelægge vores aften, med væske der gør os helt gennemblødte.. også alt det andet for at være lidt mere provokerende.. blessed be the gods.. or not.

Men det var ikke bare torden, regn, fareturende skyer, og en trykket natte stemning, der gav denne nat sin farvet kulør, der malet manges hjerter med frygt og paranoia. nej. der var andre ting som havde sin effekt. dette var grupper af væsner. lejesoldater fra hver eneste egn, fra hver eneste ørken, skov, havn, eller land område, faktisk vert eneste lejesoldat sjæl med et våben i hånden, og ønsket til penge. hvad der skete var usikkert, men rygtede om Dé Minion organisation havde tilbudt et ukendt stort beløb til den gruppe af hensynsløse væsner, der ville tage mod en opgave. og Dé Minion havde jo endeløse rækker af lejesoldater ved hånden i forvejen, og det var ikke unaturligt de hyret nogen flere engang imellem, dog var det ikke sket før, at de var et ukendt beløb, eller en bestemt opgave af nogen art, Dé Minion var jo bare intraseret i penge, ikke positioner magt, kun penge, så det var typisk vagt opgaver og plyndre landsby opgaver for at drive folk i desperation og fattigdom, så Dé Minion kunne ´redde dem´, men denne gang lyd det til at være noget af en mere personlig karakter, for den kære Isabella, eller nogen højt oppe i organisationen.

Dé Minion var dem med flest økonomiske midler her i verden, det vidste alle, de havde flere end selv sakref, så alle vidste de kunne betale, så på det punkt var der ingen risiko, og derfor kom folk over alt fra, for hvem ville gerne arbjede, for nogen som dem. måske hvis man klaret det godt, fik man jo sikkert flere jobs i fremtiden.
der var mange typer lejesoldater samlet, fuldt dækket op med udstyr og klar til at tage fast i den første respentant fra Dé Minion, så snart de så dem. og de fleste ville være væk inden solen kom på himlen, for Dé Minion havde nok alderde den/dem de ønskede, så mange mange ville tage hjem igen uden at være rigere end de kom.

På en lukket kro, kunne man se lyset stadig var tændt, og gennem de beskidte glass vinduer, kunne man se en lille gruppe personer, de var vist også lejesoldater, men de var vist ikke igang med at lede efter arbejde, for de havde alderde Dé Minions mærke på deres udstyr, så det var vist ikke nogen der skulle have det nye job, nej de lignet mere nogen der var hyret som bodygaurds, for den mand som sad i midten af kroen, med sine ben oppe på bordet, som en dominat og afslappet person. Manden havde en et hofnar kostume på, der var rigeligt farverigt, og lignet et helt cirkus i bare ham selv, som da ikke have taget tøjsæt med få farver på. han havde en hat med to bjæller på, og hans støvler der gik helt fra lige under knæet og nedefter, var lavet af brunt læder, og var den eneste del af tøjet, der ikke var voldtaget af en forskelligt farvet stoff. hans tøj på selve kroppen, var en hel dragt, der var både elegant og stillfuld, og selvom det var hofnar tøj, var det svært at se om den var helt vild dyr, eller helt vild billig og hjemmelavet.

Manden havde et helt hvidt ansigt, og nogen gustne lange hugtænder, som han gjorde intet for at skjule, tværtimod. hans øjne var helt raw farvet, og han havde ingen propiller overhoved. hans læber var lidt overnaturligt røde, men den var skrigende, men de var fremhævet pågrund af den hvide ansigs maling, hvis det altså var maling. manden havde et selv hævende smil på sine læber, og så ud til at have tjek på det hele, mens han sad der tilbage lænet, og vippet på træ stolen, og havde benene på bordet. han sad og nynnet en eller anden melodi, og den lyd til at være en glad melodi, der var ivertfald lidt glad over den, men hvem ved hvad teksten i sangen handlet om. han kiggede på de tre vagter der sad på bordende rundt omkring i kroen, de var alle sammen dækket ind i læder rustning, og havde lidt stål beskyttelse på armene, og knæende, men ellers gik de meget op i at kunne være bevægelige. men de så ikke svage ud i krops bygning, langtfra, de lignet nogen trænet folk, der havde brugt deres tid på andet end at slappe af hjemme i sofaen.

Manden i midten af kroen havde vist ingen kvindelige vagter, for de var alle sammen mænd, men om det betyd noget fro manden i midten kunne man ikke se, han sad bare i sin egen lille verden, og nynnet sin melodi i den lukket kro, og havde et lumsk og mystisk smil. han begyndte stille og roligt at synge for ham selv lavmelt, ordne gav en lille stemning genem det ellers lukket og stille lokale, da vagterne intet sagde, men bare holdt et øje med gaden, mens de spillet med nogen terninger for sig selv, og havde hele tiden en hånd på deres våben.

"As above, so below, place your bets
Which way the head will roll
Made in your image, we are at least
As twisted and mean as thee"

Manden stoppet og kigget mod den ene vagt, og sagde så med en hæs og dyrisk stemme "Bring her.". vagten med langt sort hår rejste sig op, og kig ud i baglokalet, og der gik nogen øjeblikke hvor de to andre vagter bare kigget på hinanden, og kiggede så ud på vejen igen. også kom vagten med det sorte hår tilbage igen, denne gang havde han en pige med sig, hun havde en sort sæk over hoved, så man kunne ikke se hendes ansigt, og hun var bundet på hænder og fødder med brune læder remme, så hun kunne ikke bevæge sig. hun bliv trukket i anklerne, og bliv derfor revet på hendes nøgne ryg af det hårde, kolde og nogenlunde ujævne træ gulv, men det gav ingen mærke, bare nogen provokerende lyserøde striber på hendes yndefulde ryg. hun var helt nøgen udover læderremmene, og den sorte sæk over hendes hoved, men ellers havde hun en meget smuk krop, med nogen ikke alt for store eller små bryster. en meget elegant talje/liv, og havde en flad mave, der dog bevæget sig indaf, så man kunne se hendes kvindelige vase form. hun havde en god krop på mange punkter, men det var vel ikke derfor hun var her.

Manden i hofnar tøjet fik hende stillet foran bordet, ved at pege hen på den anden side af bordet, hvorefter vagten satte hende på sine ubeskyttede knæ, stalte sig bagved hende, og holdt en hånd på hver af hendes skuldre, som en trænet soldat. han fjernet hendes sæk, og tog hurtigt hånden ned på hendes skuldre igen, og lagde press på for at sige´jeg er her stadig´. da sækken bliv fjernet, så man noget langt rødt hår falde ned af hende, det var yndefuldt og skønt for de fleste at se på det røde hår, som stoppede helt nede ved hendes ryg, men pande håret var normal længde. og håret ved hendes sider, endte ved skulrene, men det stilfulde hår bagved endte først ved lidt under midten af hendes ryg. Kvinden havde nogen krystal blå øjne, så hendes ansigt så blødt og behageligt ud, som resten af hende.

Hun havde stadig en rem om munden, så hun kunne intet sige, men hendes blik var skræmt og bange, så hun havde nok ikke sagt noget alligevel. Manden i hofnar tøjet smilede gusten til hende, og så arrogant og dominat ud, som han sad der. ligepluseligt begyndte han at synge igen, denne gan var det lidt højere dog, så andre bedre kunne høre det. han lyd selvsikker og beslutsom, men også ond og sadistisk i hans tonefald, men så også sådan ud på hans aura, som var stemningen omkring ham.

"Fore your eyes, what a curious sight
Your children have turned on you
And you say, you don't sleep well at night
Well, we'll take care of that for you
Belle Marie Antoinette
Love the pearls
They'll make a great tourniquet
Never did as you should and you claim
It was all for our very own good
'Twas a lie, a magnificent lie
Now, your subjects have turned on you
And you claim you had lots on your mind
Well, we'll take care of that for you"

Manden i hofnar tøjet nynnet lidt videre i sangen, med lod resten af ordne forblive ukendte. han kigget bare på hende, og lod tiden trække godt ud, han havde ikke travlt, og ligepluseligt sagde han efter fem minutter med lang koncenteret stiring i hendes øjne. stemmen var stadig dyrisk og dyster"Jeg er imponeret.." Hofnaren sprang op fra sin stol, som en edderkrop der sprang efter sit bytte, han fly gennem luften med en utrolig præsition, og hurtighed. han landte på enden af bordet, og kiggede ned på pigen, der var en meter fra ham nu. han balanceret på stå spidserne i nogen lange sekunder, før ham gik ned spidsen af læder støvlen, og bare sad på bordet på hug, og kiggede ned på hende som en slange der vogtede over sit bytte. Kvinden kigget nu mere frygtløst på ham, men det var tydeligvis bare en maske, i virkeligheden var hun mega utrolig, og bange for den pykopat der var foran hende.

Manden tog en lille ni halet læder pisk frem, og smed den på gulvet ved siden af hende, og sagde så med samme tonefald "stjæle Dé Minion informationer, befrie vores slaver.. alt det.. er mig fuldstændig lige meget." Hofnaren fik et skakspil stillet foran sig af den ene af de andre vagter, og forsatte med et lumsk smil "Ser de frøken Belle, eller Camille.. jeg er skak spiller. jeg vil gerne vide hvilke farver mine brikker har." han begyndte at tage nogen brikker op, en af gange, og satte dem ned, mens han talte om farverne. "Nogen er hvide ´tager en hvid brik op, og sætter den ned´" "Nogen er sorte´tager en sort brik op, og sætter den ned´" han begyndte at spille lidt med sig selv, mens han forsatte med at tale "Ser du.. jeg kan ikke lide brikker der er grå.. de er så tivlsomme, og du har vist en utrolig egenskab unge frøken, klog, god til skuespil, udspekuleret, loyal, og hvis man tror rygterne, kan du ritual magi." han satte sig elegant ned i skræderstilling, og forsatte "Mit spørgsmål til dem frøken er. hvem er du loyal imod?.. jeg kan LOVE dig en ting her iaften.. ingen den stopper, vil du græde som et lille spædbarn, og du vil synge i hulkeri, hvem du arbejder for. det et løfte. spørgmålet er om dit hoved er klogt nok til at sige hvilken farve du er, INDEN vi når dertil."

Hofnaren smilede så venligt og roligt til hende, som var han hendes bedste ven. han sprang ned fra bordet, og med det samme bliv pigen smidt op på bordet af manden bagved hende, så hun nu stod lænet indover bordet på maven. hendes røv fik et lille blødt slag af hofnaren, der havde et flabet smil på læberne, og gav udtryk for at han ville starte med at ydmyge hende, for at bryde hendes vilje, før han begyndte på at gå kun på smerte. hofnaren begyndte at rave på hendes bagdel, og gjorde alt for at få det til at se så perverst så muligt. han grinede kort, og fjernet så sine hænder fra hver af hendes balder, og tog remmen af hende, og hun råbte med en hård stemme "jeg er nogen Camille!" Hofnaren, smilede, og tog pisken op i den ene hånd, og tog en hånd på hendes ryg, og sagde så "Nææ.. men Isabella kræver en Camille.. and guess what.. you got the job"

Det første slag ramte ned på hendes nøgne smukke numse, og en svag rød farve begyndte at komme frem på den hvide hud. hun rykkede sig lidt tættere på bordet da pisken ramte, og hun følte sig lidt skamfuld over at blive straffet som nogen fædre og mødre straffede deres uartige børn. hun klemte hænderne sammen, og holdt en lille svag lyd inde, for ville ikke give den syge stodder følelsen af magt, sådan en klam mand ville sikkert bare tænde af på det med hans lille reje pik. tænkte hun inde i sit hoved. hofnaren forsatte med at tale "Udover det, så var det dig jeg roste, for jeg ved du har taget information om Dé Minion, og i mine øjne, så den eneste forskel på Camille og dig, du kan ritual magi" endnu et slag ramte hendes numse, og hun fik en lille tåre ned af hendes øjekrog, da hofnaren var meget stræk, og god med en pisk. og små røde striper var nu begyndt at være mere tydelige, og mørke røde.

Hofnaren lod pisken ramme med enorm kraft endnu engang, denne gang kunne man se hvordan striperne bliv lidt mere end bare normalt mørkerøde, og balderne der var slemt medtaget af de hårde slag. hun fik endnu en tåre ned af sine kinder, og denne gang skrig hun lavmelt, men stoppet hurtigt sig selv igen, og bliv endnu engang meget ydmyget. hun bid sig selv i underlæben, og klemte sine hænder mere sammen. hun tog nogen dybe indåndinger, og vidste at pisk var måske langtfra det mest grufulde der ville ske for hende denne aften, men det var nok noget af det mest ydmygende.

Hofnaren kiggede ned på hendes smukke krop, der var bundet ind i nogen læderramme så hun ikke kunne bevæge, sig og sagde så efter et lille slag til."Jeg..." hofnaren bliv afbrudt at pigen der skarpt og flabet sagde "Skulle du ikke slå? eller er det ikke en del af en vanskabnings jobs beskrivelse af multitaske?" hun fik et lille smil på sine læber, men var sikker på han senere på aften ville få hende til at forstyrde den kommentar. for hun vidste godt, at ingen holdt forevigt til at blive uden respekt, før de ville miste viljen, men hun ville kæmpe så længe hun kunne, men hun var slave, og selvom hun var van til at blive skadet, og mishandlet, så bliv man nok aldrig van til ydmygelsen.

Hofnaren kunne ikke lide at blive talt til på den måde... af andre end Isabella.. og hans reaktion var at smide pisken, og revhendes hoved tilbage, ved at rive hende i håret, og gav hende en lussing bagfra ved af slå hende på siden af kinden, og slog så hendes hoved ned i bordet. og sagde med en helt igennem dyrisk stemme "Get that damn thing off her neck" han tog nogen dybe indåndinger, og så på en af vagterne der havde en stor økse, med et blik der sagde ´fuck planen´ og forsatte med at synge, denne gang højt.

"I'm the head of the board now I'm bored of her head
Sharpen up the blade, boys.
What are you waiting for?
Here's where we all get ahead!"

Vagten nikkede loyal som han nu engang var, og tog et fast greb på øksen, og gik med meget langsomme skridt mod hende, og kigget mod hendes ansigt, for at mindes dette øjeblik, så han senere kunne huske det. vagten tog øksen overhoved, og hofnaren nussede kort hendes kind, og niv lidt i den før han så trak hånden til sig, og lagde en hånd bevægelse til manden med øksen, om han skulle vente to sekunder, også tog Hofnaren en lille kniv frem, og satte den foran hendes øjne, så hun kunne få lov at se ind i det kolde stål som det aldersidste i denne verden. Hofnaren nikkede til vagten, hvorefter vagten fik en pil fra en armbryst skudt ind i kraniet, og faldt til jorden som en sten. hofnaren sprang tilbage, og kiggede mod det ødelagte vindue, og de to andre vagter der sprang frem og greb til deres våben.

I samme øjeblik, bliv døren brutalt revet til stykker at et strækt spark, der fik stykkerne til at flyve frem og lande flere meter væk fra det store hul i døren. nogen store bristiske militær støvler med stål på hælene, kan nu høre ind igennem kroen som en lav torden, og ud af smulleret fra væggen, kommer der en skikkelse til syne. manden der kom frem, havde et stort kristent kors, men man kunne også se noget keltisk over det, korset hang ude på den store sorte læder jakke, der dækket hans store overkrop, og de brede skuldre. Inden under læder jakken, som var åben, kunne man se en dyr sort silke skjorte, og på hans ben var der nogen militær bukser, som var blevet lavet om til farverne grå, sort, og hvid i stedet for det normale grønne, brune, og sorte tema. Manden så ikke just venlig stillet ud.

Manden hed Rafael, og han var her af personlige årager, som fik hofnaren til at få en klod fornemmelse ned af ryggen, for han kunne tydeligt huske hvad der skete sidst de mødtes, og det gjorde ham ikke tryg at have to vagter denne gang. hofnaren holdt dog sin frygt inden i sig selv, men sagde intet. der gik nogen korte sekunder, før Rafael lod en lang jern kæde glide ned af sit håndled, og lod den nu komme til syne, mens den slapt hang ned af hans højre side. i den ventre hånd havde han en armbryst der ikke var nogen amrbrystblot i. Rafael gav slip på armbrysten, og lod den falde til jorden, og den svage lyd fra træet der ramte træ gulvet, gav lidt lyd til det nu ellers helt stille lokale. Rafael sprang nu med en sindsyg dæmonisk hastighed mod den ene af de to vagter, og smed dem begge to ned på jorden. Rafael kunne mærke den anden vagt havde været hurtig, og Rafael kunne mærke den anden vagt havde hoppet op på Rafaels ryg, sikkert med den hensigt at skubbe Rafael af, men det skete ikke. Rafael tog bare et fast greb op på mandens hage, og med en brutal styrke knækkede han den af led, og lod lige hånden køre ekstre rundt med den, og man kunne høre lydende mens knoglerne bliv knust flere steder. Rafael tog så fast i mandens skuldre, og svingede ham forover, og ned på gulvet.

Rafael kiggede direkte ned på manden der aldrede lå under ham, og tog fast i mandens læder krave, og slog gentagende gange, mandens pande mod sin egen. Slam, slam, slam, slam, slam, slam, slam, slam. det tog ikke mere end to til tre sekunder, at plasere de voldsomme slag ned på mandens pande, med Rafaels bevægelighed, og han stoppede ikke før der var slået helt hul på mandens kranium, og der var hjerne og væske rester udover hele Rafaels pande, mens han efterlod resten af den total smadret kødsovs, der tidligere var det indenvendie af mandens kranium, og nu var der kun et åbent hul med en hjerne der ligner katoffel mos. Rafael kiggede mod manden der lå lidt fra ham, og som prøvede at rejse sig, men faldt til jorden igen og igen, pågrund af smerten hver gang han kom til at bevæge den ødelagte kæbe, som pirrede hele hans indre mundvig som ind i helvede.

Rafael kastede et blik over på hofnaren, som havde valgt at forholde sig passivt, han havde set Rafael slås to gange nu, og håbet at hvis han ikke løb, ville der måske blive tid til en tredje. Rafael havde ikke været meget mere end fem sekunder om det hele, fra første hop hen mod den første mand, og nu rejste han sig op, for at tage sig af anden. Rafael tog en kniv frem, og mens han stod over manden, med blod og væv i ansigtet, pressede han kniven ned igennem mandens højre øje, så væsken kom ud af øjekrogen, men Rafael stoppede inden kniven kom på den anden side af hullet byggede til øjet, og lod manden skrige i smerte mens han tog til sit knuste øje, der løb ned af hans kinder, og noget af væsen ned i hans egen mund.

Rafael tog et lille glass med salt peters syre frem, og rev bukserne af manden med et brutalt ryk, og så ned på hans lem i nogen få sekunder, før han så tømte indholdet ned over mandens nøgne skridt, og han tog sig med det samme til sit lem, kun for at fjerne hænderne igen af smerte, da hans finger, ligesom lemmet begyndte at ætse væk, og man kunne vel mildt sige mandens lem boblet, og han spjættede og skrig så højt han kunne med sine lungers fulde kraft, før han så besvimet af smerten, og lukkede øjnene som et lyn, om han stadig led var ikke sikkert, men han sov nok ikke behageligt. Rafael kiggede lige over på hofnaren, for at se om han stadig var der, selvom Rafael dog midt i det hele sefølgelig havde prøvet at høre om han skulle være løbet, men Rafael ville lige tjekke. Rafael tog et sving med den massive jern kæde, ned på den bevimet mands ansigt, og slog nok nogen tænder ud. hvorefter Rafael hørte hofnaren sætte af i fuldfart, han nået dog ikke langt før Rafael havde tværet over ved ham, og smed ham op på bordet, ved siden af pigen, og hofnaren kiggede hende ind i øjenene, og sagde hurtigt "Hej" før Rafael plantede en knytnæve på siden af hofnarens ansigt, og rystede ham godt og løftede han lidt op, for at slå ham ned i bordet igen, og begyndte at råbe af ham.

"Isabella!!, hvor er hun?!?" hofnaren trak på skuldrene, og begyndte at synge
"A Minotaur's my butler, a Cyclops my valet
A Centaur draws my chariot that takes me down the way
Through a river made of fire to a street that's paved with bones
I got a dozen zombie skeletons to walk me to my throne"

Rafael var rasende, og slog hofnaren endnu engang på siden af ansigtet, og kiggede så mod den nøgne kvinde, og gav slip på hofnaren, og bandt ham fast til bordet med sin jern kæde, hvorefter han gik hen bagved pigen, og uden medligendhed hammede to finger op i hende, og på ingen måde fik det til at være behageligt. han pressede næsten hele sin hånd ind i hendes bagerste hul, og gjorde det bevidst for at være lige på grænsen til at springe hendes ring muskel. hun nød det sjovt nok på ingen måde. han sagde koldt og øde "Du kommer til at se solens lys, men tror ikke for et sekund jeg gjorde det for din skyld" Rafael havde ingen ide om hvem hun var, men han ville ikke efterlade nogen tvilv om han ikke gjorde dette af sympati til hende. han trak sig ud af hende, og skubbet hende ned på gulvet med sin røde numse, og lod hendes falde bundet til jorden, og hun kunne stadig intet gøre udover at begynde at græde lidt mere, og hvilket var hvad hun gjorde, for hun fandt på ingen måde voldtægt sjovt, og slet ikke når hun var jomfrue. og hun havde det meget dårligt lige der nu efter at føle sig forulembet på de ting, der var gjort ved hende.

Rafael gik tilbage til hofnaren, og kiggede så beslutsom og målrettet på ham, og sagde mens han holdt hans hoved fast "Jeg advaret jer.. Sig hvor Nyra er fængslet,og hvor Isabella gemmer sig, så vil du ikke bruge hans af din udødelighed på indersiden af en kiste, begravet dybt under jorden." Hofnaren smilede lidt skævt, og sagde roligt og provokerende "Hør her, Isabella er urørlig lille søde skat" Rafael slog ham på siden af hoved og råbte "Jeg advaret hende, og hendes svar var tydeligt... hjælp dig selv, hvor er hun?!" Hofnaren forsatte med at synge videre på sangen som svar.

"In the Land of the Dead
Heck boy, ain't it grand?
I'm the Overlord of the Underworld
Cause I hold Horror's Hand
In the Land of the Dead
I'm darkside royalty
I'm far renownd in the underground
And you can't take that from me"

Udenfor havde folk trukket væk fra kroen, der var ingen som ville indblandes i noget, og pågrund af alle de lejesoldater i gaderne, havde byens vagter alle sammen valgt at tage en fri aften, for ikke at risikere noget. Kvinden inde i kroen råbte om hjælp, mens Rafael stod og prøvede at få indformation ud af Hofnaren.

en ung pige i sort kutte, kom gående og gik ind på kroen og så pigen som sad nøgen nat gik over til hende og fik hende fri og lagde kutten om pigen der var fanget og så på rafeal som stod med en fyr og truede ham... ''er du okay frøkken?'' spurte hun og så på hende... nat hørte sin venindes navn blive nævnt. ''nyra? en engle pige?'' spurte hun da hun undrede sig over hvorfr hun ikke havde set sin veninde i et stygge tid... Nat ville hjælpe med at finde hendes veninde og få den unge pige i sikkerhed også, *han må så være hendes kæreste* tænkte hun med et smil... *han er da meget lækker* tænkte hun med et bredt smil på sine læber...

//Nice indlæg Abbi, sorry jeg glemte at svare :i //

I et hjørne af kroen sad en skikkelse bøjet ind over et gammelt egetræsbord. Ved dens side stod et tømt ølkrus eller 15 og om sig havde den en brun laset hætte og kappe, så personen på den måde var helt skjult for alle andre. På afstand ville det nok ligne en gammel drukenbolt der var væltet rundt efter alt for meget alkohol og alt for lidt mad, men man skulle ikke skue hunden på hårene.
For selvom det godt kunne ligne sådan med en stor kappe på, ja så var kroppen indenunder hverken gammel eller påvirket af nogen form for rusmidler. Kappen gemte derimod en fyr omkring de 20 med iøjenfaldende orange hår, som dog blev skjult af hætten. Det var umuligt at spejde de våben han havde på sig under kappen, men de var der.
Skikkelsen vente ind imod væggen, så man skulle ikke tro at han kunne andet end høre, men en gemt dolk reflekterede rummet til personens synsvinkel og han kunne se alt.
Tristan havde ligget der længe nu. Han havde fået et nys der var noget på færre i kroen og havde egentlig kun besluttet sig for at blande sig af 2 grunde.
1. Han havde hørt noget med nogen der var ude efter Camille og ingen. INGEN. Skulle få lov at tro de kunne få hans pige.
2. Man behandlere bare ikke en dame som ham naren og ham den store havde behandlet hende redheaden. Ikke i orden. Uacceptabelt.
Det var nok derfor han diskret rejste sig og vaklede hen over gulvet. Stadig i sin fuldemands 'act' og stadig skjult for andre.
Han stoppede op ved siden af redheaden som en eller anden kvinde lige havde trøstet og satte sig på hug ned ved siden af hende. Han satte en blank nyslebet daggert ned i gulvet foran hende med den skarpe ende først og kiggede op på hende. For første gang viste han nogen på kroen at han ikke var en gammel drukenbolt.
"Nu har du en chance for at overleve. Brug den." Viskede han så hun nettop ville høre det og rejste sig igen. Han var heldig ingen havde opdaget ham. De var alle optaget af det slagsmålet/giv klovnen bank.

Han tog et par skridt mere hen imod retsen af gruppen idet han satte farten op og da han kom tæt nok på hamrede han en næve end i den store fyr med militærstøvlernes ansigt. Idet han gjorde det gled hans hætte af og afslørrede hans ansigt. Slaget ville gøre ondt, men ikke så meget at det ville gøre det store.
"Sorry bro, men sådan behandler man ikke en dame, hun havde det hårdt nok i forvejen." Smilede han flabet og trådte hurtigt væk fra manden for at hilse på den mørkhårede skønhed med et lille buk og trådte videre - længere væk fra støvle-dude - og over på den anden side af naren.
"Jesus. Den fyr der er jo mere iøjenfaldende end mig" Sagde han bare og afsluttede hurtigt da han kiggede rundt på de 4 personer.
"Undskylder jeg trænger mig på, men den fyr" Et nik imod naren "Er efter en Camille. Det er jeg bange for jeg ikke kan tillade."