Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
Leave me alone - Tristan.
Side 1 af 2 • 1, 2
Leave me alone - Tristan.
Tid: 14:27.
Vejr: Lidt sol, dog en masse skyer, der dækker solen til tider, og en smule kølig vind.
Omgivelser: Væsner overalt.
Påklædning 2, profil.
Dagene smeltede sammen. Hun havde mistet tidsfornemmelsen. Det var et godt spørgsmål om hvorfor hun dog havde mistet det... Sorgen overvældede hende. Hun havde ikke regnet med at hun ville blive så.. ulykkelig. Hun havde valgt at slå op med Jacob.. Hun fortrød det.. men det var det bedste for både hende og ham. Hun ville ikke tænke på det nu.. hun lukkede kort øjnene.. Hun tog en dyb indånding, og smilede svagt. Ikke et rigtigt smil, hun havde ikke kunnet smile de seneste par dage. Hun havde løst hår, men en hvid hætte var trukket over hendes hoved, så man nærmest ikke kunne se hendes ansigt. Hun havde ellers en hvid fjer i håret, man dog ikke kunne se, takket være hætten. Hun havde nogle læder støvler på, der havde nogle gemmesteder til en daggert. En daggert gemt i hver sin læder støvle, altså i den ene læder støvle var der gemt en daggert, så to daggerter havde hun, hun behøvede ikke mere. Hendes lysende blå øjne havde nogle få sorte prikker i sig, hun holdte øje med væsnerne foran sig, og sørgede for ikke at gå ind i dem.
Det var mærkeligt. Hun havde ikke rigtig styr på noget for tiden. Hun.. savnede Jacob.. så meget at det gjorde helt ondt. Hun ville bare ikke indrømme over sig selv, at hun stadig elskede ham, at pligten ikke betød mere end ham.. hun blev ved med at tænke at det var godt for dem begge. Jacob ville få en perfekt pige, der ikke sårede ham hele tiden, og hun.. ville fuldføre sin pligt. En pligt der var betydningsfuld og kunne ændre en mands liv, om han ville det eller ej. Hun fortsatte roligt med at gå, selvom hun dog langtfra var rolig, hun så hele tiden rundt, hun var bange for at nogle dusørjægere kunne være efter hende. Hun slog blikket ned, og fortsatte med at gå.. indtil hun mærkede hendes ben blive svage.. hun skulle sidde ned nu! Hun så ivrigt rundt, men kunne ikke finde et sted der var ledigt. Hun sukkede svagt og lænede sig så op af en mur. Hun trak så hætten ned, ligeglad med om at man lettere kunne genkende hende nu, hun tørrede en tåre væk fra hendes kind, der havde været heldig at slippe fri. Åh gud.. Det havde været så længe siden at hun havde set Isobel, hendes søster, og Caroline, hendes bedste veninde... Hvor var de... Hun følte sig så ensom.. Ligesom dengang hun havde overvejet selvmord.. Hun havde det som om hun kunne græde hele tiden..Hun så rundt. Hendes øjne var fyldt med tårer, men hun ville ikke indrømme, at hun var ved at græde..
Hun så igen rundt, havde nogen set hende?
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
Det gjorde kun gaderne varmere at folk stod så tæt og at solen til tider besluttede sig at bage ned på dem. Varmen skabte en stemning. Stress? Desperation? I hvert fald var kunne man høre børn skrige på is et sted.
Tristan maste sig øvet igennem mængden. Han havde for længst lært at Ignorere folks blikke når han passerede forbi. Det orange hår plejede ellers at hive mange blikke til sig. Det havde været en lang dag med at arbejde på hytten. Han havde fået to etager mere siden han kom tilbage til underworld, og den var nu også sikret imod de levende døde ved at hæve sig 3 meter over jorden.
Tristan tørrede lidt sved af sin pande. han var iført en mørkeblå langærmet trøje og et par sorte træningsbukser. Simpelt og praktisk.
Han styrrede ind imod siden af gågaden og stoppede op for at stå og vile sig lidt. Hans skade var stadig en smule belastende, men meget bedre.
Efter at have stået der lidt kiggede han til den ene side og fik et chok ! Ikke nok med at han slet ikke havde bemærket at der var en person der, personen halvgræd også.
"Undskyld.. Øhh.. er du okay?" Prøvede han lidt forsigtigt og kiggede på pigen inden det gik op for ham at hun virkede meget bekendt.
".. Har jeg set dig et sted før?" Han ragede lidt i hovedbunden og prøvede at fiske det frem. Selvom det nok havde lydt som en dårlig scorereplik så havde det slet ikke været det.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Jah, jeg har det fint." Hendes stemme havde få spor af gråd i sig, men da hun rankede sig, forsvandt alle spor af at hun havde grædt. "Og det ved jeg ikke. Hvor skulle du have set mig henne før?" Hendes øjne glimtede svagt. Hun havde ikke meget andet at sige..
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
Efter et par sekunder uden at sige noget sagde han så: "Jeg er ret sikker på jeg har. Hvad laver du af arbejde? Måske jeg har set dig der?" Blev han ved og gned sig ledt under hagen. Det var bare en indskydelse. Gosh, han havde altid været elendig til ansigter. Medmindre det var bekendtskaber selvfølgelig.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Hvorfor vil du vide det?" Spurgte hun roligt, selvom hun allerede kendte svaret, så hun skyndte sig at fortsætte med at snakke. "Hvem siger jeg har et arbejde?" Årh, dette var hun ikke god til. Hun rystede på hovedet. "Hvorfor vil du vide det? Kan du ikke være ligeglad?" Snerrede hun og vendte sit ansigt mod ham.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"jeg tænkte bare at siden du ikke sidder og tigget på gaden, så må du vel have en indtægtskilde så du kan købe mad, tøj og husly. Eller er det bare mig?" hans svar var flabet, men blev sagt med et overbærende smil. Tristan tog sig aldrig ret meget af om andre virkede til ikke at snakke. Hvis han ville så gjorde han det.
"jo jeg kan sagtens være ligeglad, men det ville ikke være sjovt vel ? Noget af det der gør livet værd at leve er nysgerrighed" svarede han muntert.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Det er nok bare dig." Sagde hun flabet, og smilede kækt, en anelse falskt. "Eller også er jeg en tyv?" Det var hun ikke, det mente hun da ikke selv... Hun havde stjålet en ond bog, eller noget, sammen med Sean, men det var for at den ikke skulle blive brugt til noget ondt, eller noget... hun kunne ikke helt huske det! Det var i hvert fald noget med bog, kunne hun huske!
Nysgerrig var hun mange gange, nogle gange for meget, men hun brød sig ikke om at andre var nysgerrige omkring hende. "Nysgerrighed er ikke en god ting, i sidste ende." Sagde hun blot.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
Han sendte hende et skævt smil over bogen. "Ja hvis du er en tyv eller værre, så er det jo nok helt sikkert i denne bog jeg har set dig før" Svarede han bare og løftede et øjenbryn diskret.
Om han var enig i at nysgerrighed ikke var godt kunne han ikke sige. Det var det der fik os til at udforske verden og dens vidundere. Der drev vores livskraft og som gjorde verden farverig.
"Nysgerrighed slog katten ihjel" Svarede han efter en pause og fortsatte lidt kæphøjt: "Men så var det godt den havde 9 liv. No pain, no gain"
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Dusørjæger, hva? Er du så ude efter en bestemt for tiden?" Spurgte hun, en anelse mere venligt nu. Hun betragtede hans bog, hvad var det for en bog? Åh, måske var de personer han skulle have fat i, i den bog?
Hun blev en anelse bange for om hun var deri, men mon ikke hun kunne klare ham? "Er alle dine mål da i den bog?" Spurgte hun undrende.
Nysgerrighed kunne til tider blive for meget, og hun blev nogle gange for nysgerrig. Hun hævede begge øjnebryn over ham. "Men den mistede et liv." Sagde hun, og trak på den ene skulder. Hun kunne ikke se hvad han mente, hvad var det for en kat han helt præcist snakkede om? Eller måske forstod hun det, hun var lidt forvirret... Hun fokuserede måske lidt for meget på at han var dusørjæger.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Den mistedet et liv ja" Svarede han lidt henkastet imens han bladrede videre i bogen uden held. Så var det nok ikke her han havde set hende. På en af de sidste sider var tegnet en illustration af en mørkhåret kvinde med diskriptionen 'skammer'. Det var en dårlig skitse, så ikke det store at tage fra. "Den er ikke bekendt?" Spurgte han og viste hende siden med det utydelige billede og inskriptionen: Eftersøgt for små og store forbrydelser. Evne: "skammer". Går under navnet "Nille".
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Javel..." Hun så på ham igen. Hendes stemme var neutral, det samme ved hendes ansigt, hun udviste ingen følelser.
Hendes ansigt blev koldt og afvisende, da han viste hende en side med et utydeligt billede, hun behøvede ikke at læse noget af det der stod, for hun vidste allerede, at det var hende. "Jo, den er bekendt." Hendes stemme var truende. "For det er mig." Hun smilede et meget... koldt smil. Hun kiggede på ham. "Og vil du nu prøve at få fat i dusøren?" Spurgte hun snerrende.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Ha... Der må jeg nok ryste på hovedet. Du slår mig ikke ligefrem som den onde type nogen ville sætte en dusør på" drillede han og sendte hende et udfordrende smil. Så måtte hun jo vise ham det hvis han skulle tro på det.
Meget kunne man sige om Tristan med hans drillende facade og spøjse hår, men han var god til at være dusørjæger. Han var vågen og vagtsom, og klar til at slå til hvis hun overbeviste ham nok om at hun kunne være penge værd.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Du har også lige mødt mig. Jeg er sikker på at, efter jeg har brugt min evne på dig, ville du nok dræbe mig, så jeg ikke løber rundt og fortæller folk om hvad du skammer dig over." Ikke fordi hun havde tænkt sig at bruge evnen på ham, hun var dog temmelig sikker på at han ville dræbe hende, hvis hun brugte sin evne på ham. Altså, skammer evnen. Det var hun ret sikker på, men til tider, tog man fejl.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
Ah, så han ville dræbe hende hvis hun brugte sin evne. Han var ikke så sikker. Normalt løftede han ikke hånd imod nogen der ikke havde fortjent det, og det synes han ikke hun havde.
Hendes evne... Hvad skammede han sig over? Der var så mange ting. Ting han ikke kunne sætte ord på, og ting han fortrød, men det betød ikke at det hele var dårligt.
"Der er intet du ville kunne se eller gøre med din evne som 'skammer' der ville få mig til at frygte at du vil hoste op med hvad jeg skammer mig over. Jeg har gjort ting jeg ikke er stolt af ja, men netop det at jeg skammer mig over det gør mig vel menneskelig?" Han smilede for sig selv. Ja. Det var hans mening.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Hvad mener du dog? Jeg har lært at kontrollere min evne." Sagde hun roligt og lagde hovedet lidt på skrå. Hun ville ikke fortælle ham om sin evne, det ville ikke være så klogt, det mente hun i hvert fald ikke.
Han overraskede hende lidt, og hun vidste ikke om det var positivt at han kunne overraske hende sådan. Han virkede så åben overfor hende. "Du er meget venlig." Hun smilede ikke, selvom hun gav ham en kompliment. "Men mange mener at ens menneskelighed også er ens svaghed." Hun var dog neutral overfor det.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Øhm.. Tak" Svarede han til hendes kompliment og kløede sig i nakken. Det var svært at sige hvad det skulle betyde med hendes ord og ansigtsudtryk der ikke rigtig stemte overens.
"Det er det. Hvis jeg ikke havde den ville jeg allerede have inkasseret dusøren fra dit hoved" svarede han og pegede ned på hendes billede i hans bog. "Men jeg synes ikke du virker som en der fortjener at dø. Nogengange er det også min største styrke ya know"
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
Nille trak på den ene skulder, da han sagde tak. Hun så mistænksomt på ham, da han sagde at hvis han ikke havde sin menneskelighed, ville han have inkasseret dusøren på hendes hoved allerede. Hun rystede på hovedet, da han sagde at han ikke synes, hun ikke virkede som en der fortjente at dø. "Du kender mig heller ikke. Så, hvordan kan du vide om jeg fortjener det eller ej? Hvad er det der får dig til at tro, jeg ikke fortjener det?" Hun så spørgende på ham.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Jo det ser sku lidt sort ud gør det ikke? Men hey, de døde husere ikke lige her og ikke lige nu, så måske den ikke er så forfærdelig." Han nikkede for sig selv.
HAn grinede lidt ved det næste hun sagde. Det behøvede han da ikke kende hende for at kunne bedømme. "Ja for det første stod du og græd inden jeg kom, så altså er du ikke en kynisk psykopat" Han smilede flabet til hende og slog hovedet lidt tilbage. "For det andet snakker du med mig istedet for at angribe på trods af at jeg kunne få en dusør fra dig hvis jeg ville" fortsatte han og indskød til sidst: "Og for det tredje er min fornemmelse bare ikke at du fortjener det."
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
Hun så irriteret på ham, da han grinede. Det var tydeligt at se på hende, at det ikke passede hende, at han grinede sådan af hende. Det han sagde, fik hende til at snerre lavmælt af ham. "Bare fordi jeg græd, betyder det ikke at jeg er uskyldig." Hun så igen væk fra ham, og rystede på hovedet. Hans flabede smil ignorerede hun. "Din fornemmelse er forkert. Hvad angår at jeg ikke angriber, jeg angriber kun hvis du virker truende." Hun så irriteret på ham. "Du ved ikke hvad jeg har gjort, du så kun kort mig der græd." Hun kneb øjnene lidt sammen.
Sidst rettet af Nille Ons 16 Okt 2013 - 15:42, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Jeg ved godt de er udenfor Doomsville, men jeg har allerede bevæget mig til og fra byen flere gange, og det er overkommeligt. På trods af at jeg i min uvidenhed første gang næsten mistede livet" Han tog sig til venstre side af maven da han sagde det. Under trøjen formede et langt ar sig.
"Men at du kan angriber hvis jeg er truende er vel selvforsvar, og det gør dig vel ikke mere farlig end alle andre." Stod han fast og satte i retning ned af gaden. Om hun ville følge med var hendes sag.
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
Hun lagde armene over kors. "Hvordan kan du overleve det?" Nu var hun nysgerrig. Hvis han kunne overleve zombierne, når han tog hen til en anden by, kunne hun nok også. Hun skulle bare vide hvordan, han kunne det. Det at han næsten døde, som han havde sagt, beviste blot at man skulle være meget forsigtig udenfor Doomsville. Hun opgav, at bevise at hun var farlig. Hun kom jo ingen vegne! Hun sukkede svagt og fulgte efter ham. "Okay... Så, hvad er farlige personer så, ifølge dig?" Hun så spørgende på ham.
Gæst- Gæst
Sv: Leave me alone - Tristan.
"Tristan Cambell Wonder til tjeneste" Smilede han "Og du?" Blev hurtigt tilføjet.
Han tænkte lidt over hendes spørgsmål. Ja hvordan overlevede man? Fulgte sine instinkter?
"Jeg ser måske komplet åndsvag ud fra din synsvinkel, men jeg er ikke så svag som så" Var det svar hun fik.
"En farlig person for mig er en person uden empati, uden følelser og manipulerende. Lidt som necromanseren måske?" Han trak på skulderen. "Ærlig talt ved jeg ikke hvad en farlig person er indtil jeg møder dem."
_________________
The man himself - Tristan Cambell Wonder
Tristan- Antal indlæg : 1166
Reputation : 4
Bosted : Han har arvet den gamle nisse Asmodeus hytte og sat den i stand.
Evner/magibøger : Lidt tricks med noget elektricitet... Ud over det utrolig heldig til tider .
Sv: Leave me alone - Tristan.
Hun hævede et øjnebryn over hans svar. "Javel." Hun rystede på hovedet. Hun lagde armene over kors, og bed sig i underlæben. "Så du har aldrig mødt en ondskabsfuld person?" Det havde hun. Hun foretrak dog ikke at snakke om det. Hun så rundt, og betragtede væsnerne de gik forbi. Der var sat boder op, som enten solgte grøntsager, smykker, eller andet. "Kom og køb! Friske varer her!" Blev der råbt sommetider.
Gæst- Gæst
Side 1 af 2 • 1, 2
» Don't ever leave me alone again! ((Benjimin))
» Just leave me alone! - Davia
» Just leave me here al alone! //Jacob//
» About to leave {Abaddon & Nggung}
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth