For the greater good! (Athena)

Sean havde iklædt sig en af sine lune, mørke kapper og støvler, før han havde begivet sig ud i den have, der lå bag borgen. Han trængte til lidt frisk luft, han havde arbejdet uafbrudt siden han havde overtaget Dragons Peak. I borgen var der en masse folk, for de havde overtaget en beskidt og tom borg, som nu var ved at blive renoveret og sat i stand. Hamren, banken, folk der råbte ordre eller kommandoer. Jah, han måtte lidt ud. Han orkede ikke at læse i alle rapporterne, i alle ordrene og listerne længere. Han havde indset hans hjerne strejkede, da han havde læst den samme linje igen og igen. Ikke at han ikke elskede det, for det gjorde han. Men det var alligevel rart at strække benene og gå lidt rundt i den have, der på et tidspunkt også skulle ordnes, men lige nu ikke var det vigtigste. Haven var ikke blevet passet i flere år, derfor lignede den næsten en jungle. Træerne var store og knudrede, buskene pjuskede og græsset visse stedet så højt, som til hans hofter. Ukrudtet trivedes og havde næsten slugt de andre planter, der oprindelig skulle have vokset her. Sean lavede sin egen sti igennem græsset, da han gik lidt rundt. Han forestillede sig hvordan han ønskede det hele skulle være. Det skulle være stilfuldt og afstressende, som hjemme i hans gamle hjem. Flere små 'øer', afkranset af hække. En til urter, en til blomster, en til...Måske en lille sø? Han stoppede op i noget der virkede ret mudret og et optimalt sted for frøer. Oh dear...
Haven havde allerede en sø, den var bare ikke særlig velholdt længere. Han trak lidt på næsen og begyndte at gå tilbage igen, for at gå andre steder hen i haven.
Hans hånd gled igennem hans mørkebrune hår, der strittede til alle sider. Hans skæg var tæt-barberet og en ring hvilede på hans ene hånd, dog på ingen måde et signal til at han var gift - Det var han ikke.
At være hersker af en helt by var stadig en overvældende tanke og kunne gøre ham helt forvirret. Det var overraskende svært at overtage en by, han stort set ikke havde interesseret sig for før. Men det var gået meget godt, selv om de rige handelsmænd, der nærmest havde kørt byen før, var sure på ham. Nåe ja, man kunne vel ikke få alt!
Han gned sin pande.
Borgen havde en stor port, der ville føre folk ind i borggården. Hvis man fortsatte ligeud derfra ville man komme igennem nogle dobbeltdøre, ind i selve borgen. I tilfælde af gæster, ville en vagt dog vise folk ud i haven og hjælpe dem med at opstøve Sean. Han havde givet sine vagter besked på at vise ham alle gæster der kom...Han havde ikke råd til at overse noget på nuværende tidspunkt!
Fraværende plukkede han hovedet af noget halvvisen græs. Foråret var på vej, så haven lignede lidt et virvar af gullige og brunlige gevækster, der snoede sig ind og ud af hinanden. Ikke noget...Storslående...Syn. Ikke på nuværende tidspunkt.
Han begyndte at pille strået fra hinanden mens han stoppede op på den plads, hvor terrassen var forsvundet i ukrudt. Herfra var man hævet lidt over resten af haven og han så ud over det triste landskab.

Han var faktisk overrasket over forstyrrelsen. Ikke fordi han nærede en illusion om at borgen ville holde ham sikker, blot at den havde store og tykke murer. Blot fordi han havde mænd gående som vagter. Men alligevel gav begge dele en fornemmelse af sikkerhed - og som minimum forventede han at folk ankom normalt. Gennem døren, anført af en af hans vagter. Alle der ikke gjorde det, udgjorde en trussel. Kun trusler havde grund til at snige sig rundt på den måde. Han burde vide det, han havde selv arbejdet med lejemord. Og selv om hans hjerne havde svært ved at gennemskue præcis hvordan hun var kommet ind, var han ikke sen til at trække sit sværd, da han vendte sig om mod hende, kampklar. Hun var kommet bag på ham og hans første og mest naturlige reaktion var at slås.
Selv om hun ikke stod med et våben eller direkte udgjorde en trussel, hævede han alligevel sit sværd og modtog hende med sine kolde og afvisende øjne.
"Du lister ind som en tyv og morder, fræk nok til at hilse på mig, som om du ejer stedet. Jeg har alle rettighederne for at slå dig ihjel på stedet. Fortæl mig hvorfor jeg ikke skulle gøre det?" påpegede han. Uanset om hun ville grine eller ej, var han ligeglad. Han ville blive stående og vedblive at se på hende. Og hvad andet kunne hun faktisk forvente? Hun var listet ind, hun var ikke blevet inviteret, hun var ukendt. Netop den slags respektløshed Sean hadede mest.

Hun undertrykte et smil, det var ikke første gang hun havde set den reaktion" Jeg er ked af at have vakt nogen... Ja det du føler lige nu frem i dig!... Jeg er ikke så god til de sociale regler og normer for at være ærlig!" hun smilede venligt og trådte nærmere, hvis hun var heldig kunne hun da trods alt nå at koncentrere sig nok til at sværdet ville gå igennem hende som var hun luft, ellers ville hun skulle lappes.. Igen. Da hun nåede op på trappe afsatsen hvor Sean stod, satte hun sig på gelænderet af massiv sten." jov for det første, vil det være nemmere for dig at bide dig selv i røven, for det andet, miste du en stor støtte og allieret, for det tredje... Så ville det sgu være ærgeligt!"
Hun sprang ned for sten gelænderet." og vær lige venlig at pakke det der væk, det er uhøfligt at pege, og jeg peger endda i tet mod dig!" hun snakkede om hans sværd denne gang.
Rolig slingrede hun tættere på ham og iagttog ham, tog notits af ham. Athena havde aldrig været.. Ja lad os sige at hun rettere aldrig havde været normal. Når det kom til andre levende menneske lignende væsner, blev det oftest akavet, dog med undtagelse af Ali, og hun gik heller ikke op i at være som andre, hvis folk ikke kunne acceptere at hun havde andre værdier og normer, så var det bare deres problem.
Hun smilede til Sean." jeg har et forslag, du kan selvfølgelig afvise det, men som før ville det endnu engang være som at bide dig selvi røven, dog af andre grunde! Men det ville ogsæ være... Upartisk? Ja! Upartisk! Ser du! Min ... Hvad skal jeg dog kalde det... Jo jeg har det! Min plejemor støttede dig og den Ass.. Et eller andet i at opnå denne borg OG selvfølgelig at blive herskere over byem her.. Jeg er her nu på vegne af Hende for at bede dig om at, I gør hende den samme tjeneste!" Athena bakkede væk fra ham, sprang op på gelænderet igen og kiggede afventende på ham.

Han kunne ikke lade være med at smile svagt. Han fandt det irriterende når folk kom svalsende ind i hans private territorium, som om de ejede alt. Men samtidig vidste han også - og det skyldtes nok hans efterhånden lange liv og mange erfaringer - at gøre sig uvenner med folk altid var mere problematisk end bare at lege med på legen. Måske var det også derfor folk fandt ham så skræmmende til tider. Ud over selve hans tilstedeværelse ofte påkaldte en hvis form for respekt fra folk. Han var ikke bare en magtfuld mand af titel, men han var archdemon og kunne flænse enhver hvis han havde lyst. Som regel havde folk en respekt for det. Dem der påstod de kunne mærke det i hans aura, om ikke andet.
"Så tillad mig at belære dig" svarede han roligere, men bestemt.
"Folk er glade for deres hjem og for deres grænser. Og jo højere oppe i hierarkiet de bevæger sig, jo mere paranoide bliver de. De hader den respektløshed og den trussel der ligger i at folk bare vader ind, uden at introducere sig eller komme ind af hoveddøren" Påpegede han, før han satte sig sværd tilbage i skeden i hans bælte. Hans arme gled over kors, mens hans mørkegrå øjne hvilede køligt på hende.
"At I kommer til mig, fortæller mig at i ønsker min støtte. Muligvis har i ingen anden støtte, men selv hvis i havde, er der muligvis ikke nok til at I kan klare det hele uden en ekstra ved hånden. Så derfor syntes jeg vi skal gøre det hele forfra igen" Han viftede let med hånden, som tegn til at hun skulle gå lidt væk og komme mod ham igen.
"Denne gang skal du komme over til mig som en ordentlig person, du skal sige ordentlig goddag, du skal præsentere dig og du skal undskylde du forstyrre mig i den eneste pause jeg har holdt i flere uger. Derefter kan du spørge om min støtte, men på en måde der viser du respektere mig. Ikke min stilling, men mig. Respekt avler respekt. Jeg har ikke brug for folk, jeg ikke respektere og som ikke vil respektere mig" kommenterede han. Men selv om han forlangte disse ting, lå der intet truende i hans stemme.
"OG!" Tilføjede han med en hævet finger, omend med et lille, skævt smil.
"Inden du brokker dig over det, så husk på at du selv påpegede du ikke kendte almindelig skik" hans øjenbryn gled en anelse op i panden, da han huskede hende på det. Normalt ville han aldrig have krævet alle disse ting. Nej, den eneste grund til at han gjorde forsøget, var fordi hun så åbenlyst havde bedt om hans støtte til noget der måtte vigtigt for hende og Ali, som om Sean var en mand hun kunne kræve ting af og hundse rundt med. Set fra hans side var det blot gengæld. Selv om...Han nok aldrig kunne sige nej til Ali. Nysgerrigt gled hans blik over denne kvinde, som Ali åbenbart havde ladet sin interesse falde på.

Athena gav ham et lille smil."Jeg kender intet til et hjem, og når man kan gå igennem alle materialer som jeg kan, så ville du, hvis du havde muligheden, heller ikke rende rundt og lede efter døren bare for at komme ind i en kæmpe labyrint af døre. Jeg gik ikke igennem denne væg bare for at være uhøflig, jeg har ikke selv tiden, og det at du har kunnet tillade dig at tage en pause her nu, misunder jeg dig dybt for. Gid det var mig!" Hun talte blidt og hendes sind var blevet helt anderledes.
"Men hvis du vil have det på den gamle kedelige måde, så lad da gå." Hun vendte sig om og gik tilbage mellem træerne ud af syne for Sean. Hun standsede ganske kort imellem træerne inden hun besluttede sig for at give ham hans privat liv.. så kedeligt verden dog var blevet!
Athena gik nu endnu engang igennem borgmuren, ud på de beskidte brosten på den anden side og gik mod porten. Da hun nåede den fortalte hun om sit ærinde og blev lukket ind. Med raske trin begav hun sig op på dørene ind til selve borgen, og her blev hun mødt af en tjener, som hun hurtigt fik overbevist om at han altså skulle føre hende til Sean med det samme.
Hun rullede med øjnene, se dette var derfor hun Aldrig! benyttede sig af døre! det tog tusinde år, og det var hverken sundt for hendes tålmodighed eller temperament. Endelig stod hun ude i haven igen, men denne gang foran Sean i stedet for bag ham. Hun smilede hurtigt men ikke just høfligt dog heller ikke uvenligt til ham. Det var et lidt blandet smil."Goddag Sean, mit Navn er Athena Dawn, og jeg er her på vegne af Alítheia og mit eget vedkommende.Jeg er ked af at jeg afbryder dig i en af dine højt værdsatte pauser, men tiden er knap og vi har virkelig brug for din hjælp." Hendes stemme, hendes natur og holdning var det helt modsatte af hvad Sean havde set før.
"Der vil selvfølgelig blive taget højde for din støtte, og derfor har vi lavet nogle fordele til dig, fordele du forhåbentlig vil finde interessante og beæret over." Hun smilede nu venligt til ham og hendes hovedet hældte let til den venstre side, inden hun skiftede til en mere forretnings præget holdning. Hun gik hen mod ham med rolige afbalancerede skridt, ingen tvivl om at hun følte nogle negative følelser.

Han havde nu ikke tænkt hun skulle gå hele vejen udenom. Blot træde nogle skridt væk, for at komme over til ham igen. Åh well, det var hendes egen tid det gik ud over, en tid hun selv kaldte så kostbar.
Alligevel smilte han bare roligt. Han trådte væk fra trappen og gav sig tålmodigt til at vente. Han var ret ligeglad med om hun begyndte at hade ham for det. Han var van til den slags og dette var på ingen måde nyt. Blot irriterende.
Han gik lidt frem og tilbage på den gamle terrasse, mens han afventede hun kom tilbage. Eller måske var hun bare helt gået igen? Noget sagde ham hun sagtens kunne finde på det.
Men uanset hvor meget hun brokkede sig, gjorde hun det han havde bedt hende om, mere eller mindre. Hun mindede mest om et utilfreds barn, som en voksen havde sat på plads eller opdraget på. Og det var netop sådan han følte sig - sat i faderrollen nok en gang!
Han var fristet til at kommentere at det var da ikke så slemt, men lod være. Der var ingen grund til direkte at gøre hende vred. Når det kom til stykket var han ret nysgerrig omkring denne ting de ville.
"Goddag Athena" hilste han tilbage, velvidende hun allerede vidste han var Sean, men han ikke havde vidst hvem hun var.
"Hvordan kan jeg sige nej til en yndig kvinde?" Han sendte hende et lidt større smil.
"Alitheia er en gammel ven af mig. Du har gjort mig nysgerrig. Fortæl mig om jeres planer" bad han så og samlede sine hænder på ryggen, mens han stod med let spredte ben og så over på den sure, lille pige foran ham.

Athena gjorde intet halvhjertet når hun blev bedt om ting, og i dette tilfælde, havde hun gået helhjertet ind i det Sean havde bedt hende om, ved at gå uden om og igennem borgen på "normal" vis.
Athena sendte ham et lettere charmerende smil. Athena var havde ingen negative følelser imod Sean, faktisk var det sjældent at hun fik sådan pga et andet... væsen. Hvis det der skulle til var kedelig høflighed, så var det da det hun ville give ham, også havde hun også en ting med aldrig at gøre noget halvhjertet, så hun gik da lige hele turen rundt i stedet.
yndig kvinde, hun hørte knap ordene. komplimenter, smiger og almindelig charme prællede oftest af på Athena, det havde altid været sådan for hende, hun hørte tog kun notits af det hun ikke havde hørt før, af det som var anderledes og fangede hendes interesse. Athenas blik gled kort rundt i haven inden det vendte tilbage på Sean, og hendes øjne hvilede sig roligt i hans.
"planen er at indtage Aquener. Byen har som sagt en fantastisk handels position, men jeg tror, og nu kan jeg jo kun tale på vegne af mig selv, men det er også en personlig ting. Som sagt, hvis I hjælper os vil der være en nedsættelse i prisen for den import der kommer til byen, men ikke nok med det, I vil også have os som jeres allierede, hvis I en dag skulle få brug for det." Hun talte med en ro og balance der ville få de fleste til at føle sig ustabile på benene, det var et af Athenas' træk, hun kunne fortælle en løgn og stadig virke sådan. Det var noget hun havde lært siden hun mødte Alítheia. Deres tanker og planer om overtagelse af Aquener var meget afhængig af Assorian og Seans' hær, uden den ville de ikke have mulighed for at overtage byen, en hær var vigtig for dem. Dog kunne de måske samle nogle allierede hos piraterne, men at skulle angribe en by fra havet, krævede oftest at man havde en stor flåde.

//Jeg håber svaret er okay, ellers må du sige til ^^//

Han havde faktisk allerede taget en beslutning, nu skulle tingene bare forhandles på plads. Ali var ikke dum, men han vidste allerede de havde brug for hans hær, ellers havde denne kvinde næppe prøvet igen. Det måtte man kunne få en fordelagtig pris for. Han overvejede det lidt. Det var dyrt at drage ud med en hær. De skulle have udstyr, mad og drikkelse og det var ikke fordi han svømmede i penge...Længere, i det mindste. Det var dyrt at indtage en by og sætte sin nye borg i stand. Heldigvis lå Aquener ikke så langt væk og det ville være rart at vide der var en allieret tæt på i tilfælde af...Ting.
Hans ene arm gled rundt om hans overkrop, så hans anden arm kunne hvile på den, da han lod fingrene glide over sin hage. Så smilte han blot.
"Det lyder godt. Styrket handel og alliance. Jeg går ud fra i selv ordner en kontrakt og sender til mig for en underskrift? Og yderligere sender mig besked med hvornår - gerne i god tid så jeg kan forberede mine folk?" bemærkede han så endelig.






//Det eneste der er, at jeg er forvirret - lyver hun for ham eller var det blot en kommentar om at hun ER god til at lyve? Oo