You aren't my type dear ((Stella))

P= http://img.ohkpop.com/2013/12/22/Uq51rJ38.jpg

Natten var varm, ikke en eneste sky på den stjerne klare natte himmel. klokken måtte være omkring midnat, gaderne var tomme og kun nogle få hunde kunne høres i de mørke gader. blæsten var blid mod ens hud, diskoteterne var nu det eneste i Doomsville der havde åbent. Kun Fulde folk fyldte nogle af gade hjørnerne, lugten af bræk spredte sig gennem byen.

Ithan holde sine hænder i sine mørke bukser, hans blik var placerede på fliserne i gaden. hans sorte hår var sat op, så det strittede ud til alle sider. han så skummel ud, da hans tøj var mørkt og gjorde det svært at kunne se ham i mørket. En stank af øl, spredte sig om ham. det var ingen overraskelse at han havde været ude at drikke endnu engang. dette var næsten noget han gjorde hverdag, ikke fordi han drak sine sorger væk. De fleste af hans venner, havde det bare med at tage ham med i byen også efterlade ham når de finder en pige.
lyden af musikken i denne mørke gade fik ham til at stoppe op, hans blik blev langsomt placerede ind i en gyde. som om han hørte noget der inde, nogle folk der grinte. latteren var dyb, hvilket betød at det var mænd. hvor mange var der? spurgte han sig selv. omkring syv, deres latter virkede lystige. Lystig på en sær måde, som om de havde fanget en der inde.
Ithan trak stille på skulderen og begyndte stille at gå videre, det havde jo intet at gøre med ham.

PÅKLÆDNING//

Ja de kunne ligeså godt tro om igen. De troede at de havde krammet på hende, at hun ikke kunne klare sig selv. De tog noget så grundigt fejl. Stella vidste udemærket godt hvordan man slog igen, og hun vidste udemærket godt hvordan en mandshjerne virkede. De tænkte ikke rigtigt, de lod bare deres klamme instinkter styrer dem. Hun så noget så uskyldig ud, at de ikke kunne tro andet end, at hun var deres nye legetøj. Stella slog den første ud, med et hårdt slag i hovedet, hvorefter hun sparkede den mand bagved sig i maven og tvang ham i gulvet. Dem ved siden af hende trak hun hænderne ind igennem deres hud og brækkede deres ribben for at rive deres hjerter ud. De faldt til jorden, og inden den sidse nåede at gøre andet end at gå i panik - var hun løbet afsted. Hun ville være sikker og kiggede sig engang for meget tilbage, men gjorde at hun løb ind i en eller anden og væltede ovenpå ham. Hendes blodige hænder var landet på den røde trøje, og hun rejste sig hurtigt op igen, og børstede sit høj rent for jord hurtigt. Hun var ikke typen der undskyldte, men forventede heller ikke en. Hun stod lidt og undrede sig over, hvilken fært han bar. Der var noget over ham. Et eller andet specielt, måske en af de berømte blandingsracer?

Da Ithan ville gå videre, kunne han ud i et høre en knasende lyd. som om man knaste et insekt mod hans hoved, nogle lave skrig blev hørt fra gyden. hvad forgik der lige inde i den mørke gyde? hvad folk brug for hjælp eller var det deres egen skyld dette skete?
Da han vende sig om for at gå ind i gyden, kom en blond pige løbende mod ham, hendes ansigt var rettede bag hende. han kunne ikke nå andet end at hive sine hænder op af lommen, da hun ramte ind i ham. faldt de begge mod jorden. Sært, hun vejede intet. det eneste der tog pusten fra ham, var slaget fra faldet.
Han satte sig stille op, med en hånd på hans pande. hans blik blev stille rettede mod hende, hendes lyse hår bølgede stille i den blide brise. han rejste sig op og tog et skridt tættere på hende, endnu engang var hans hænder placerede i hans lommer, han var et hoved højere end hende, hvilket gjorde at han kiggede ned på hende. hende øjne var smukke, hun var nu ganske pæn. men det meste var sløret fra alkoholen i hans blod. han trak et lommetørklæde frem og greb fat i hendes hånd, inden hun kunne nå at gøre noget placerede han det i hendes blodige lille hånd. han havde et skævt men en smule forførende smil på sine læber, han satte sin hånd op til panden og lavede et tegn for farvel. han gik derefter forbi hende for at gå ud fra gyden.
pigen var jo ude, så der var intet at tjekke inde i gyden. da mænd somregl fortjener de bank de nu kan få.

Hvorfor hjalp han hende? Det undrede hende en del. Dog vidste hun da godt, at der var nogle mænd derude der var venlige eller bare høflige, men hun havde brug for flere beviser på det. Stella lod ham dog tørre hendes hånd, hun opfangede slet ikke at han smilede forførrende til hende. "Det er ikke svært at slå en mand ned. Med den rette motivation, så går det hurtigere." Smilede hun skævt og fulgte med ham over til ligene. Hun tog et kig på hendes lille drab, det gjorde hende ikke noget - de kunne bare lade hver med at tro, at de kunne klarer hende, når de tydeligvist bare havde undervuderet heneds evne til at forsvarer sig selv. Der var dog en mand i live stadigvæk, også snart han så skyggen af Stella begyndte han at skyde vildt fra sig i panik. Stella undveg skudene undtagen et der ramte hende i det ene ben og gjorde hun gav sig til at snerre af manden. Hvorfor skulle der altid ske noget drama i den her form?! Hun hadede det!

Hans blik kørte op til hendes øjne, i det hun begyndte at snakke til ham. det lød meget som om hun underduverede mænd, men der måtte jo nok være en grund til denne måde at se ned på det mandlige køn på. stille løftede han sine skulder, han var lidt ligeglad med en grund til at slå mænd ned på. Han lod tørklædet ligge i hendes venstre hånd, inden han gik ind mod gyden. han vendte stille blikket tilbage på det, et skævt smil kom frem på hans læber. "Behold tørklædet, eller smid det ud." Hans stemme var dyb og forførende. hans måde at snakke på var blid, men havde en forførende undertone.
Han puttede sine hænder ned i lommerne, inden han gik mod Ligene. havde den lille fjamsede pige virkelig gjort dette? Tænkte han for sig selv, hvordan kunne hendes lille krop holde til det. inden han kunne nå at tænke længere over det, vågnede en af mand. han var dækket af blod fra top til tå, Ithans blik blev placerede på hans hurtige bevægelse. skudene gav en genlyd i gyden. Ithan rykkede sig til side, da manden begyndte at skyde.
Han løftede sit ene ben højt op i luften over manden og slog hælen ned i hans kranium. blod sprøjtede op på den allerede blodige væg, hans sko fik nogle få bloddråber på sig. Man kunne tydeligt høre hvordan mandens hoved knaste under hans hæl, stille trådte han væk.
Hans hår dækkede hans øjne, da han gik mod Stella endnu engang. hurtigt satte han sig på hug foran hendes ene ben, kuglen havde ramt siden af hendes lår og var fløjet igennem. han hev sine hænder op af lommen og tog med en hurtig bevægelse tog han tørklædet igen. han bandt det forsigtig, dog en smule stramt om såret. for at stoppe blødningen, stille rejste han sig op igen og smilte skævt til hende.
"Pas på dig selv." Disse ord slap hans blide læber, inden han endnu engang gik forbi hende.

Smerten skød igennem hende, og blodet fra hendes ben tørrede hun væk med to fingre, inden blandingen kom hende til undsætning igen. Hvorfor blev han ved med at hjælpe hende? Stella kiggede på ham med nysgerrige øjne. Hvem var han? Han sagde hun skulle passe på sig selv, hvilket fik hende til at grine let. "Jeg prøver skam. Det var ikke så let som det lyder." Af en eller anden mærkelig grund, blev problemer trukket over til hende - som om hun havde en form for tiltrækningskaft på de problemer. Det var ikke hendes første ulykke og det ville langtfra blive den sidste. "Må jeg i det mindste få dit navn inden du går?" Spurgte hun og gik et skridt frem, men skar ansigt af smerten der skreg igennem hele hendes krop. Der skulle mere til at slå hende ud, men hun hadede alligevel smerten.

//Sorry, mindre godt svar :/

Han rettede sig op, da hun grinede med en lystig latter. Hun var nu ret kær, tæt på at man næsten kunne holde af det ansigt. Han sendte hende et skævt smil inden han svarede på hendes spørgsmål ”Ithan… Mit navn er Ithan, hvad med dig” Hans stemme var dyb, men blid. Han satte sit hoved på skrå, da han opdagede hendes smertefulde grimasse. ”Hvis det er, kan jeg bære dig til hvor du nu skal hen” Hun så ikke ud til at veje særlig meget, så det var en snild sag for ham at bære hende på ryggen. Han kørte en hånd gennem hans sorte hår, mens han ventede på hendes svar. Det var jo ikke fordi han havde noget bedre at lave.
Udover det, så havde de ord hun havde sluppet fra sine røde læber, sat sig lidt fast. Hun prøver at være forsigtig, men det går aldrig. Måske havde hun problemer, med forskellige typer, eller også havde hun det med at pisse folk af. Han valgte dog, ikke at spørger om noget af det, da det kunne være private sagere. Det vigtige var bare at hun kom hjem, det ville være træls hvis han fandt hende død. Det samme sted som han havde efterladt hende.

[Sorry sweety. Lukker tråden. Det simpelthen nået tid siden og kan ikke huske, hvordan jeg skal spille Stella ordenligt i dette emne ]

((Ok, det er fint. sig til hvis du ønsker at starte et nyt. ))

Skal jeg skam nok //

Out!!!