Please just help me - Luke

Da Luke så hvem det var lagde han pistolen ned igen, han måtte lære og stole mere på folk. Luke kigge over på dem, hvor efter han lage pistol fra sig. "Jeg er ked af, hvis jeg skræmt jer det er bare ren refleks at jeg trække min pistol når nogen komme uanmeldt ind til mig." Sagde Luke hvor efter han rejste sig op, han begynde lige så stille og finde mad frem til dem det var ikke så vigtigt for ham selv igen. "Så hvad kunne i tænke jer, at få at spise jeg har ikke det helt store udvalg men hvis jeg har nået i kan lige så være så god og tag." Sagde Luke i det han fandt det frem, der var lidt kød lidt salat det var dog fordi Luke aldrig selv spiste salat, noget brød som de fik dagen før. Samme slags brød og af ting og drikke havde han ikke det store, der var vand og noget wishkey men det var sikkert ikke noget for dem han ville dog ønske han kunne gi dem noget ordentlig at drikke men det kunne han desværre ikke.

Luke vende sig om og gik så hen til vinduet mens, de kunne tag noget hvis de var sulten. Luke tænde en smøg hvor efter, han tog et sug og kigge ud over hele byen som lige var stået op. Det var som altid et perfekt sted, han havde slået sig ned mens han var her ingen der holde øje med ham. Luke tog et stor slurk af wishkey da han var halv færdig med smøgen for at få den klamme smag ud af munden. Den eneste grund til han gjorde det, at han røg var fordi det var dejligt af stressende. Luke vendte ansigt mod dem, og smile skævt til dem alle sammen. Men hans blik så over på Sansa igen, han kunne huske hvad der var sket natten før og det var han os sikker på hun kunne.

Sansa havde analyseret situationen forkert, og alligevel var det ham der undskyldte. Hun havde bare reageret lidt for hurtigt. Det tog hende få sekunder at give sin tillid til Luke igen. Callia og Enya var hurtigt henne og hente noget mad. Sansa tog lidt salat imens hun kiggede ud imod der hvor Luke forsvandt hen. Hun tog sig et par glas vand, inden hun gik ud til hvor han stod. Hun kiggede på ham selvom han stod med ryggen til. Sansa kørte en hånd igennem sit hår og kiggede så tilbage. Pigerne sad pænt og spiste. De vidste de ikke skulle blande sig i hvad Sansa fortog sig. "Jeg vil bare sige tak, for at du har taget Digg lidt af dem og mig." Sagde hun og gav ham et kys på kinden, en måde at sige tak på. Sansa trak derefter sit ansigt til sig, og smilede overraskende venligt til ham.

//IPad svar, ved ikke hvor godt det blev //

Luke vendte sit blik mod hende, hvor efter han fik et kys på kinden. Luke smile til hende venligt, mens han så mod det sted børene sad og spiste. Luke viste ikke hvad han skulle sige, han var ikke selv klar på dette her. Luke begynde og tænke sig lidt om, hvor meget var hans dusør enlig var på. Han anet ikke hvem han kunne stole på, om han kunne stole på hende her eller om han ville dø for hendes hænder. Når han ikke kende hans dusør, kunne han ikke vide hvem der var hans venner og fjender. Luke måtte undgå og falde for nogen, eller fortælle for meget det ville kunne smadre ham inden i.

Luke så på hende og sende hende et skævt smil, mens han overveje hvad de måske skulle gøre. "Så vil du snakke om hvad. du har været igennem eller vil du helst gerne jah glemme det." Spurgte Luke om mens han kigge på hende, hans øjne røbet intet eller det håbet han ikke. Alle hans tænker var bare på, at han ikke kunne forklar noget om han stolte på hende eller ej. En del af ham var begynde og stole på hende, hvilket der ville kunne smadre ham hvis hun viste sig at vende mod ham. Luke smile til hende og gav hende et kys på kinden, "det var så lidt jeg gjorde bare hvad mit instenkt sagde mig." Sagde Luke mens han smilet skævt til hende, hans øjne viet ikke fra hendes i dette øjeblik. Han forstod ikke hvad han lige havde gjorde, det var bare sket så hurtigt at han ikke tænkte sig om.

Sansa vidste ikke om hun havde lyst til at fortælle ham om hendes liv. For kunne hun stole helt på ham. Ikke at han ikke virkede flink. Men folk kunne jo udgive sig for at være, hvem som helst i dag. Sansa kiggede lidt væk fra ham. "Der er ikke rigtig noget at fortælle. Det bare rart at føle sig fri." Smilede hun, og nåede ikke rigtig at reagere før, at han kyssede hendes kind. Det var hvad hans instinkter sagde de skulle. Så ville han ikke vide hendes instinkter. Sansa tog ikke øjnene fra ham, hendes blik var dybt. Hun slog sin fornuft fra, og der gik et sekund før hendes læber havde placeret sig på hans. Det var et instinkt. Han måtte skubbe hende væk, hvis han ønskede det. I hendes hoved bestemte manden, hun lod sig bare gøre hvad hun mente der var rigtigt. Og ærligtalt så fortrød hun det ikke.

Luke lytte til hende han forstod hende, godt det var ikke lige frem noget man behøvet og tale om. Luke følte den intime stemning der lige pludselig opstod mellem dem. Luke så ind i hendes øjne, hvor efter han mærket hendes læber mod hans han ville ikke sige noget. Hvorfor kunne han ikke bare, holde sig til en pige det irriteret ham grænse løst. Luke slog alt fornuft fra, og gengælde hendes kys han mærket hendes læber og nydt duften fra hende. Luke kigge ind hendes øjne, mens han kysse med hende. Luke så på hende, han forstod ikke hvordan han kunne gøre dette. Det var som om alt hans fornuft var væk, han kunne ikke kende sig selv. Hvorfor gjorde han det, var det hans instinkter eller hvad var det der gjorde dette. Luke lagde dog stadig mærke til hvad, der sket omkring dem det var en forbandelse og en god evne og ha. Luke så pigerne som hvis stadig pjatte, eller spiste Luke var ikke helt sikker. Luke følte hendes aura, den var meget fredlig i forhold til hans egen som altid var et helvede at ha med og gøre.

Sansa vidste ikke om hun skulle nyde det, eller tænke hvad fanden hun havde gang i. Hun kunne sagtens mærke den intime stemning, men vidste ikke hvad den betød overhovedet. Dog blev trak hun sig til sidst tilbage, hun rystede på hovedet. "Undskyld Luke, jeg kan ikke." Sagde hun så og vendte sig så om på hælen. Hun ville gå men vendte sig så om."Jeg tager med pigerne ned i byen, og leder efter et sted at bo." Hun regnede ikke med at han tog det personligt. Hvis han gjorde, så havde hun alligevel sin ret med sig. Det havde føltes mærkeligt, ikke fordi det var dårligt - men hun fandt sig ikke i stand til at gå ind for handlinger der kunne koste hende, den nyfundene frihed hun havde fået sig. Sansa gik så vidste hen og tog pigerne i deres små hænder. Hun forlod stedet, og gik rundt i byen.
Hun spurgte nogle om de havde et sted hun kunne få lov til at bo, eller få ly i bytte for hushjælp. Det var først da hun kom til en ældre kvinde, at hun blev budt indenfor. Kvinden ønskede hjælp, da hendes sønner var døde og det kun var hende der var tilbage. Kvinden menneske, og virkede så venlig - Enya havde en evne til at se hvad man gemte på indeni, og havde godkendt den ældre dame ved første øjekast. Sansa smilede og lod pigerne samt den gamle dame hinanden at kende.


//Out.

Luke forstod hende godt, da hun talte om det hele han nikke til hende som at det var okay. Han kunne heller ikke selv, gå så meget ned i hans forsvar. Luke fulgte dem med øjne, mens de gik ud af døren. Luke gik ud af værelset da han havde pakke sine få ejende dele. Han måtte gøre hvad han rigtig var komme her ud, for at gøre det han rigtig skulle gøre. Luke sætte hesten i galop og red så ud af byen, for at finde den han rigtig var komme her til for at finde en dæmon der havde information. Luke havde ingen planer om at ville, lade den leve når han var færdig. Luke
sætte kursen mod, en af skoven og så sig ikke tilbage. Han havde følelser men han ville prøve og undgå og føle noget men hendes ord. Med ikke at, forsætte som jæger var i hans hoved. Hun vidste ikke hvad det betød, han ville dog ikke opgive det han viste at han levet på lån tid. Det havde han inderste inde, viste hele livet Luke red videre mens tænkeren var i hans hoved. Luke vidste, at hvis han stoppe med og flytte fra sted til sted ville han bringe andre i fare. Men sådan var livet som hunter, man kunne ikke stoppe selv hvis man ville før eller siden ville de finde en.
//out//