Nice to meet you //Laura Sophie//

S-Doomsville Angerforge District
T-12.56
O-folk og den slags
P-En grålig t-shirt og bukser og sko
V-sol og dejligt vejr

Jason havde ikke det vilde han skulle lave, da han var ny i byen her og havde ikke været over alt eller noget, han havde faktisk bare holdt sig til at være et sted mens han havde været her, men nu hvor han var der kunne han jo lige så godt give sig til at kigge sig omkring.
Roligt kom han gående gennem gader og hvad der nu var her og gå ved og på eller hvad man nu gjorde snart i denne her verden her.
Han gik bare der for sig selv og anede ikke hvad han skulle lave og roligt tog han sig til håret og kørte hånden igennem det og så rundt *hvad skal jeg dog give mig til her*tænkte han roligt og fandt sig en ting og sidde på og anede ikke hvad han sad på han satte sig bare, det virkede som om det var en bænk eller noget men han var ikke på det, men nu sad han bare der og lavede ikke noget som helst i nogen form *når hvad skal jeg give mig til banke en ned for sjov eller hvad skal jeg det kunne nu være meget sjovt men så ender jeg bare i en celle og det har jeg ikke lyst til*tænkte han roligt for sig selv og anede ikke hvad han skulle, det her var kedeligt bare og sidde på et eller andet og lave ingen ting. Roligt rejste han op igen og havde det godt nok her i byen og lige nu af hvad han viste af havde han ikke nogen problemer eller noget, men det var noget man hurtigt kunne få fat i hvis man ville ha disse problemer eller noget i den form for ting, men han tog det sådan set stille og roligt sådan lige nu og her så nu måtte han jo se hvordan dagen den kom til at gå, for man viste jo aldrig om man stødte ind i en man kendte eller om man kom til at lære en helt ny og kende, det var altid så spænde, når det kom til stykket.

Den varme sol spejlede sig i solbrillernes brune glas, og forhindrede omverdenen i at vide, hvor den unge pige der gemte sig bag brillerne, kiggede hen. Men for det meste kiggede hun bare ud. Ud på den skønne verden og den dejlige natur, og på fuglene, der så glad sang i trætoppene. Et stort smil var plantet på pigens læber, for hun elskede nemlig at være ude i det fri, specielt om sommeren. En sommerfugl fløj forbi hendes ansigt, og hun blev næsten hypnotiseret af dens smukke farver, og stod i et stykke tid bare og så efter det smukke dyr. Hendes lyse hår bølgede blidt i vinden, og den gule sommerkjole, der nåede hende til knæene gjorde ligeså. Hun havde sine sandaler i den ene hånd, fordi hun hellere ville gå gennem grasser med bare tæer, og i den anden hånd havde hun en pose fra en af de lokale tøjbutikker. Hun havde nemlig været ude at købe fødselsdagsgave til sin tvillingesøster, Faiga. Det var ikke længe siden at Laura havde besluttet sig for at blive skytsengel for Faiga, men hun havde endnu ikke fortalt søsteren det. Det havde hun tænkt sig at gøre på deres fælles fødselsdag om et par uger.

Han gav sig roligt til bare og gå og anede virkelig ikke hvad hans sådan skulle give sig til at lave lige nu, så han gik jo bare der og slappede af for sig selv og havde jo ikke rigtig nogen og snak med som gjorde det hele mere kedeligt på den måde, men sådan var livet jo når det nu var sådan at han ikke havde en hel vild masse venner som så mange andre havde.
Han stoppede roligt op og kiggede efter en kvinde som gik nu ikke langt fra ham i en gul sommerkjole og roligt smilte han og gav sig til at gå i sådan lidt hurtigt og indhentede hende "undskyld frøken de kunne vel ikke fortælle mig hvor jeg er henne"spurgte han roligt, og viste godt nok hvor han var henne men han ville se om han kunne komme i kontakt med hende, på den måde som han prøvede på, men om det lykkedes ham var jo ikke sådan sikker på eller noget som helst, men nu måtte han jo se om hun ville komme med et svar på hans spørgsmål og om de kom til at snakke sammen eller noget, for det kunne da være meget hyggeligt hvis det var.
Han så på hende og anede ikke om hun stoppede eller hvad hun gjorde men han fulde efter i håb om respons fra hende af.

//lidt krea svigt//

// Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stave- og tastefejl, da jeg er på fra mobilen //

Laura gik lidt i sin egen verden, og lod vinden lege med hendes blonde hår. Sommerfuglen var forlængst fløjet væk igen, og nu gik hun bare gennem græsset i bare tæer, og forestillede sig, hvor glad Faiga ville blive for hendes fødselsdagsgave. Posen hun havde i den ene hånd, svingede hun fraværende frem og tilbage, så den knitrede og susede i vinden. Pludselig blev hun revet ud af sine tanker, da hun blev indhentet af en ung mand, der pludselig snakkede til hende. Hun stoppede op og smilede til ham, mens hun lyttede til hans spørgsmål. Han virkede til at være ny her i byen.
"Vi befinder os lige nu i parken i Doomsville Angerforge District." Smilede hun, og smilede stort til ham. Hun slog solbrillerne op i panden, så man kunne se hendes lyseblå øjne. Men hun måtte dog knibe øjnene lidt sammen, af hensyn til solen.
"Jeg hedder Laura Sophie, men du kan bare kalde mig Laura," sagde hun venligt og rakte den hånd hun ikke havde skoene i, frem imod ham. "Er du ikke her fra byen?"

Han kiggede roligt på hende med et stille smil på sine læber "okay så det der jeg er og tak men nej er ikke så kendt her men har fået mig noget og bo i her og nu vil jeg lære omgivelserne og kende men det kunne være en køn kvinde som dig kunne hjælpe mig lidt med det"sagde han roligt og havde lidt charme over sig i den måde han sagde det på, og anede ikke hvordan hun ville reagere på det "og hyggeligt at møde dig Laura"sagde han roligt og tog hendes hånd og vente den roligt op af og kyssede den roligt før han slap den og smilte til hende, han var jo bare den venlige person som han havde været længe og nu måtte han jo bare vente og se hvad der ville ske omkring dem om de falde i god snak eller hvad de gjorde, man kunne jo aldrig sådan rigtig vide omkring den nærmeste fremtid.
Men lige nu som de stod der virkede hun nu som en meget venlig person eller det hun nu var da han jo godt viste det bare nu, men han sagde ikke noget til hende da han jo ikke vil afbryde med at sige det jo og han var sådan set også ligeglad med det om hun så var menneske eller noget helt andet jo.

Laura smilede forlegent og kunne mærke er varmen steg op i hendes blege kinder, da han kaldte hende for 'en køn kvinde'. Det var hun ikke ligefrem vant til, da drenge på hendes alder normalt tog afstand til hende fordi hun var alt for sød. Til gengæld havde hendes tvillingesøster, Faiga, altid været populær hos det andet køn. Der var nok også lidt mere gang i hende. Men det gjorde nu ikke så meget. Hun syntes nu meget godt om denne unge herre, på trods af at de kun lige havde mødt hinanden. Da han kyssede hendes hånd rødmede hun på ny, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv et kort øjeblik, indtil dette gik op for hende at hun ikke vidste hvad han hed.
"Må jeg være så ubehøvlet og nærgående, at spørge om dit navn?" Lo hun blidt, og blinkede til ham.

Han kiggede roligt på hende med et stille smil på sine læber "Jamen det må du da skam godt smukke Laura mit navn er Jason Carter men mit fornavn er Jason kun"sagde han roligt og smilte bare til hende, og roligt så han op og ned på hende for at se hvordan hun så ud "du er da rigtig godt påklædt til vejret den er virkelig flot den kjole du har på der"sagde han roligt og så på hende med et smil og havde det endeligt godt med at stå og snakke med hende og sådan der, han kiggede roligt på hende med et smil "må jeg høre om du har travlt eller om du kunne tænke dig og se hvor jeg bor måske kunne vi lære hinanden og kende og et eller andet og drikke"sagde han roligt og venlig til hende, men stadig havde han sin charme over sig som han ikke ligefrem kunne slippe fra med at ha, for den var der jo bare og nu måtte han jo vente og se hvad hun ville sige til det.
For han kunne jo godt tænke sig og lære hende mere og kende og hvis hun ikke havde travlt, så var det jo en perfekt mulighed for dem og snakke sammen og alt det halløj der.

Laura smilede venligt og nikkede da han præsenterede sig selv. Hun havde kun præsenteret sig selv ved fornavn, da hun normalt ikke mødte så mange nye mennesker, og når hun gjorde, følte hun sig mest tryg ved, at de ikke kendte hele hendes navn. Hendes mor havde nemlig fortalt hende om, hvordan de væsner man stolede allermest på, pludselig kunne vende én ryggen. Og selvom Jason ikke virkede sådan, kunne man jo aldrig være for sikker..
"Jeg var egentlig bare på vej hjem, men jeg vil meget her sludre lidt med dig," Lo hun mildt og lod hånden glide gennem det lyse hår, så alle nuancerne spillede i solens lys. Det var ikke så tit hun mødte nye venner, så hun følte lidt, at hun blev nødt til af gribe chancen, før han begyndte at kede sig og gå sin vej igen. Endnu engang rødmede hun da han komplimenterede hendes kjole, og forlegent mumlede hun et "Tak" til svar.
"To sekunder; jeg skal lige have sandaler på!" Sagde hun venligt og satte sig ned på hug for at tage dem på. Da hun var færdig rejste hun sig op igen, og gjorde mine til at de kunne gå.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og det lod til at hun godt ville hjem til ham og snakke vider med ham, så det gjorde at han blev mere glad og det var jo godt så roligt efter hun havde fået sine sandaler på gav han sig roligt til at gå hjem af.
Han så roligt på hende "er du en der bliver meget nemt genert over at jeg kalder dig smuk for du er smuk hvis det er ordet altså det lyder pænere end lækker jo"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil og gik roligt vider, for han havde da godt lagt mærke til hendes røde kinder og den slags der og nu var han jo bare nysgerrig som han altid havde været og så kunne han vel lige så godt spørge som han kunne lade være med for han var jo som han var og det kunne jo ikke laves om på, og det var der jo heller ikke nogen grund til, han kiggede på hende og gik bare der med hende og havde det godt i hendes selskab og det var jo nok fordi hun virkede til at være en meget sød person som han kunne snakke med, og at hun godt ville snakke med ham gjorde det jo bare bedre af den grund, han så sig lidt omkring "der er lidt vej endnu kan jeg huske men dog ikke sådan at vi dør af varme"sagde han med et smil og lavede en måske lidt dårlig joke omkring vejret men den var der jo selvom den var dårlig.

// Undskyld fordi jeg ikke har svaret før nu //

De gik videre gennem græsset, de to, og lignede rigtig et vennepar de ikke havde set hinanden længe. Solen skinnede varmt og brændende mod Lauras lyse englehud, og reflekterede sig i solbrillerne, der sad øverst på hendes hoved. Hendes forældre ville sikkert ikke bemærke at hun kom senere hjem end hvad der var realistisk for en shoppetur, og Faiga øvede med bandet i Rotten District. De ville ikke savne hende lige foreløbig, så hvorfor ikke byde Jason hjerteligt velkommen? Han virkede ny, men stadig erfaren..
"Jeg omgås ikke så tit med drenge, forstår du.. Og komplimenter er i forvejen ikke lige min stærkeste side.." Indrømmede hun med røde og varme kinder og et bredt smil på læben. Hun svingede lidt på posen hun havde i hånden, og så ud over parken for at betragte de mennesker, der sig her, denne skønne dag. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, og ville egentlig gerne flytte fokus fra hendes udseende, og over på ham, så hun vendte igen hovedet mod ham og smilede blidt.
"Fortæl lidt om dig selv, Jason Carter." Opfordrede hun med et blidt nik og med oprigtig nysgerrighed i øjnene. Han virkede som en sød og venlig person. Lige noget for hende

Han kiggede på hende imens de gik der og hørte på hvad hun sagde til ham "det forstår jeg ikke du virker ellers som en sød person Laura hvordan kan det være du ikke sådan omgås drenge eller mænd for den sags skyld"spurgte han roligt og kiggede på hende og undrede sig virkelig over det, men han kunne jo ikke sige så meget, det kunne være hun var genert som hun var overfor ham også kunne de jo være svært og komme i snak med drenge og den slags der.
Han kiggede på hende da hun ville ha han skulle snakke omkring sig selv "øhm der ikke så meget at sige jeg er 18 år lever for mig selv og ja du ved nok jeg er dæmon som du er min modsætning men dog opføre jeg mig som en venlig person da jeg er det"sagde han roligt og man kunne tydeligt høre på ham at han ikke anede hvad han skulle sige til hende, omkring sig selv så var han ikke god til at snakke om sig selv eller noget som helst, han kunne på hende med et stille smil og efter lidt tid var de kommet til hans hus, og roligt gik han hen til døren og låste den op og holde døren for hende og smile roligt til hende og ventee bare på at hun gik ind.

//går nok//

"Jeg tror bare ikke helt jeg falder i drengenes smag, hvis du ved hvad jeg mener.." Sagde hun med et falmende smil på læberne. Hun prøvede at smile bredere, men det er svært at smile når man ikke er glad. Normalt havde hun ikke noget imod at være anderledes fra de andre, hverken oppe på skolen, når hun var på arbejde, eller når hun bare gik på gaden eller i parken. At være anderledes var en del af det at være sig selv. Men nogengange følte hun sig alligevel udenfor. Hun følte at det på en måde tog Faiga fra hende, og det brød hun sig ikke om. Hun følte sig ensom...
"Du ligner ikke en på 18!?" Sagde hun og så på ham med et lille smil. Denne gang var det ægte.
De var åbenbart nået til hans hjem, for han drejede pludselig ind i en forhave, låste døren og holdte den åben for hende. Laura var selvfølgelig fulgt med, og gik taknemligt indenfor i det varme rum.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "ikke falder i drengenes smag det må du ikke sige altså så de drenge for dumme for du ser jo sød ud og det hele så det vist bare dem der blinde"sagde han roligt og så på hende og slappede af mens han stod der inde med hende og roligt gik han ind i sin stue og satte sig ned og så på hende, og slappede bare af "Nej ved jeg godt men skal også ha gjort noget ved mit ansigt"sagde han roligt og så på hende med et smil, da hun jo sagde han ikke linde en på 18 men sådan var det bare, han kunne jo ikke altid være pæn i det med den verden de boede i, roligt så han på hende og slappede bare af "Men du skal bare vente drengene skal nok se hvor smuk du endeligt er hvis de bare kigge efter"sagde han roligt og smilte roligt til hende og mente jo det han sagde til hende.

Laura rødmede igen, da han begyndte at hentyde til, at drengene og mændene i hendes omgangskreds måtte være blinde, hvis de ikke kunne se hvor smuk hun var. På den ene side var det selvfølgelig fantastisk at få afvide at man andre synes man er pæn, men på den anden side kunne det også blive for meget når han nu sagde det hele tiden.. For sukkersødt, på en måde. Derfor sagde hun ingenting til det.
Da han drejede ind imod stuen for at sætte sig i sofaen, snittede deres hænder hinanden et kort øjeblik, og Laura blev helt genert igen, og bøjede sig ned for at tage sine sandaler af. På den måde kunne han nemlig ikke se hendes røde kinder. Hun havde lært derhjemmefra, at man ikke havde sko på indenfor, og slet ikke når man var gæst hos andre.
"Ih, hvor bor du vel nok fint!" Laura satte sig ned i sofaen ved siden af Jason og smilede mildt til ham.

Han sad stille og roligt og havde godt mærket at deres hænder havde snittet hinanden og alt det, men han sagde ikke ligefrem noget om det, da hun satte sig lige ved siden af ham i sofaen "ja jeg beder ikke om mere end det her jeg lever godt på den her måde som jeg bor nu"sagde han roligt og kiggede rundt også på hende "hvordan lever du da"spurgte han roligt og så på hende med et stille smil og nu blev han jo nysgerrig om hvordan hun boede og alt det halløj der.
Han kiggede roligt på hende og lænede sig ind til ryglænet og så på hende og smilte bare til hende og ville ikke lige sige noget omkring hende udseende for det havde han vist fået sagt som han ville nu, og der var jo ikke flere grunde til at snakke omkring det mere, han så på hende og ville bare vide mere omkring hende nu og alt det der.

Laura vidste ikke rigtig Hvordan hun skulle udtrykke sig, da han bad hende om at forklare om hendes hjem. Terrorville var det fine distrikt, hvor de rige boede. Hendes fars familie havde vidst en del penge, skønt hun aldrig rigtig havde mødt hans rigtige familie. Kun nogle af hans venner og kammerater, som automatisk var blevet Laura og Faigas legeonkler.
"Jeg bor stadig hos mine forældre.." Forklarede hun og så ned på sine hænder. I denne verden var det meget naturligt at være uafhængig og flytte hjemmefra i en tidlig alder. Men Laura havde aldrig følt sig klar til at kunne undvære sin familien.
"Vi bor i Terrorville.. En lidt større grund end det her, tror jeg.." Hun prøvede at lyde så henkastende som muligt, for for hende betød det ikke så meget med penge og det der..

Han kiggede på hende og smilte roligt over at hun snakkede så roligt omkring hvordan hun boede da hun vist ikke ville ha det til lyde som om hun gik op penge eller hvad man nu ville kalde det, som de betalte for og alt det halløj der men han var nu ligeglad med hvad folk havde og ikke havde alle her i verden var lige mænd og kvinde lige meget hvad de selv mente, han havde lært tingene på den hårde måde og det havde jo også sat sine spor ved ham, men det var jo ikke sådan at han gik og viste folk den kolde og hårde side af ham selv når han mødte folk, nej den gemte han væk indtil folk trådte forkert ved ham, han kiggede på hende med et smil "det rart nok og bo hjemme man ved da man har et sted og bo i forhold til mange andre har og nogen bor måske værre endnu jo"sagde han roligt og kiggede bare på hende og viste ikke om det var rigtig det han lige sagde eller om det gav nogen mening, men sagt det var det og alt det.

Laura nikkede forstående til det han sagde. Selvfølgelig havde han ret i, at der altid ville være nogen, der boede et værre sted end dem, eller endnu være.. der var også nogen, der slet ikke havde et sted at bo! Overhoved! Ikke noget sted at føle sig hjemme, eller vide, at her kunne man være sig selv, helt uden at bekymre sig om, hvad andre tænkte om én..
"Men.. Er det egentlig ikke lidt.. ensomt at bo alene..?" Spurgte hun med et lille smil, og så sig omkring. Det var jo ikke fordi, hans hus var lille. Der var masser af plads, i forhold til, at han kun var sig selv. Men nu var de selvfølgelig også fire hjemme hos Laura, hvor halvdelen af dem var teenagere. Dimitri, Lauras far, mente ihvertfald at teenagere fyldte dobbelt så meget, og var tre gange dyrere i drift, end voksne mennesker..