You know it's a stick, right? - Aigemfarrel

Sted: Bare sådan et eller andet sted i skoven.
Tid: Midt på dagen.
Resten er en del af teksten.

Solen stod højt på himlen og skinnede ned med træernes kroner, ned på skovbunden. Det var en af de dage, hvor himlen var helt klar blå, ikke en sky prydede den, og solen var næsten ulidelig, hvis man var ude i den for længe, uden at komme ind i skyggen eller få noget koldt at drikke. I skoven, var der et skiftende spil mellem mørke fra træernes skygger, og lys fra solen over dem. Nogle gange oplyst, andre gange skjult af skygge, kom en pige gående. Hendes tær var bare, hendes grønne kjole af et dårligt stof, og den var alt andet end præsentabel at se på, efter at være blevet slidt ned gennem årerne. Snorene der ellers skulle have samlet den lidt i udskæringen, væk. Håret hang løst ned af hendes ryg. Hun lignede derfor ikke ligefrem en pige af rigere kår, selvom hun var det, hvis hun selv skulle sige det. Pigen, Elysia, manglede ikke penge. Hun havde det hun havde brug for, til at kunne købe mad og andre nødvendigheder i byen. Men nogle gange, var mere slidt tøj det hun træk i, fordi der ikke var nogen at se præsentabel ud overfor. Ingen andre personer omkring hende.
Elysia havde valgt at blive i skoven, det der så fint fungerede som hendes hjem, af den simple grund, at hun havde været ved byen i går og derfor ikke manglede mad. Og hun havde ingen aftaler med sine kunder, så der var intet at tage til byen for. Så kunne hun lige så godt blive i skovens dybe, stille ro og bare nyde den varme dag. Hendes ting var efterladt ved hendes midlertidige hjem, hendes tøj, hendes sko, tasken, alt hvad hun ejede var efterladt der, i hendes tro på at det ikke ville blive stjålet, fordi det var så godt skjult. Det var ikke blevet stjålet før, så hun gik ud fra det heller ikke ville blive stjålet i dag. Selv bar hun ikke andet end kjolen og hendes pung, med de mønter hun nu engang havde. Og hendes ene hånd, bar hun halvdelen af et brød, hun havde købt dagen forinden.
Træerne tårnede om omkring hende, store og majestatiske som altid, hvilket gjorde hun ikke kunne andet et at smile. Lyde fra dyr omkring hende, kunne også høres. Egerns puslen i grenene, mus løben i skovbunden, og den svage vind som rev led i bladende. Hun tog en bid af brødet og stoppede op. Hun borede sine tær lidt ned i den bløde jord, og så op mod solen, gennem træernes kroner, stadig med smilet over sine læber. Det var en af de dage, hvor hendes humør simpelthen var så højt, fordi der ikke var nogen til at forstyrre hende, og man kunne ikke høre andet end skovens egne lyde.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] påklædning.

Skoven var smuk og frodig som altid, træernes blade var grønne og jorden under dem havde så meget liv. Myre, egern, ulve osv. Alex gik rundt i et par shorts, der havde mønstre som en overskyet himmel, hendes trøje var rød som blod med nogle få tegn på, hun havde hvide sko på. Hvilket allerede var en smule smurt ind i jord. Hendes brune hår, blev blæst en smule tilbage da en brise kom. Hvilken dejlig dag, for alle folk. Undtagen Alex, hun hadede solen. Mørket skulle tage over, månens lyst var altid smukkere end en forbandet sol. Som nogle gange satte ild til skoven, den fik dyrene til at løbe rundt i blade og andre ting. Hvis månen var oppe, sov dyrene og der ville være stille. Folk ville heller ikke gå rundt i skoven om natten, frygten for at blive overfaldet og dræbt, eller være… voldtaget, gjorde at folk ikke gik ude om natten.

Alex stillede sig op af et træ, mens hun skimmede skoven igennem. Der kunne jo være hunters, eller dusør jæger i nærheden. Men til hendes overraskelse, var det eneste hun kunne se omkring sig. Denne pige i grøn, Alex satte sit hoved på skrå. ”Hun passer næsten til skoven… så grøn” Et smalt smil kom frem på hendes røde læber, inden hun valgte at gå mod pigen. Hun var vantil at snige sig ind på folk, så de ikke ville opdage hendes. Udover det, boede Alex også i skoven. Hvilket gjorde at hun vidste de bedste gemme steder var, hvis pigen skulle vende sig om.
Denne pige var for ren til at være hjemløs, hendes hår var også for smukt til at hun ikke havde et sted at bo. Alex så kun ren ud, fordi hun havde det med at dræbe folk i deres huse. Også bade der inde, selvfølgelig efterlod hun ikke huset uden at tage noget nyt tøj og mad. Men nok om hende, hvad lavede denne pige i skoven. Havde hun penge på sig!
Alex greb fat i en gren og knækkede den af, da denne pige kiggede op mod solen, var dette Alexs chance for at angribe. Hun sprang hurtigt frem fra et træ, med en hurtigt og nøjagtig bevægelse, greb hun fat i pigens arm. Hvis pigen nåede at trakke væk, ville Alex forsvinde hurtigt nok til at pigen ikke ville nå at se hvem hun var eller hvad det var. MEN hvis hun ikke nåede det, ville pigen falde bag over og Alex ville stå på fire over pigen, med pinden for pigens hals. Som en kniv ”Penge, eller jeg skær halsen over…” Hendes stemme var blid, men på samme tid truende.

((Undskyld det tog så langtid, havde glemt emnet >.<))

En let brise greb fat i hendes hår og løftede det fra hendes skuldre, for at blæse det op omkring hendes ansigt. Hun løftede sin ene hånd, for at skubbe det væk fra ansigtet, fordi det blokerede for udsynet mod himlen. Smilet stod stadig tegnet om hendes læber, og ville højst sandsynligt ikke forsvinde fra det lige foreløbig. Vejret var jo skønt, stilheden i skoven fantastisk og der var intet der ville forstyrre hende.
Eller, det troede hun i hvert fald ikke. Men kort efter denne tanke havde forladt hende, mærkede hun et fast greb om hendes arm, og hun stivnede i kroppen, da hun faldt mod jorden, og ramte den med et svagt bump. Det var ikke smerte efter faldet, der fik hende til at ligge fulkommen stille, det var mere overraskelsen over at være blevet angrebet af en fremmed, i en skov hun ellers aldrig havde troet det ville ske. Hun kendte skoven, det var hendes hjem. Og normalt var hun ellers så opmærksom, men på en eller anden måde, havde pigen formået at snige sig ind på hende, og få hende ned mod jorden, uden at Elysia så en eneste ting. Hvem var den fremmede? Hendes øjne, som hun havde holdt lukket da hun var faldet, åbnede hun langsomt, for at se på personen foran hende. Det var en pige, eller nok nærmere en kvinde, måske få år yngre end Elysia selv. Hendes hår var brunt og det samme gjaldt hendes øjne. Penge, eller jeg skær halsen over ordene gjorde, at hun endelig lagde mærke til fornemmelsen af noget ved hendes hals. Hun vred sig en anelse, så hun lige netop kunne ane noget brun ved sin hals. Brunt? Hun havde selv nogle knive liggende i grotten, ingen af disse var brune, så enten var skaftet på hendes anderledes, eller også var det noget andet. Hun så mod kvinden igen, og tog en dyb indånding. ”Jeg har stort set ingen penge!” sagde hun forskræmt. Det var en løgn. Godt nok var hun ikke sikker på, om der overhovedet blev holdt en kniv for hendes hals, men hun ønskede alligevel ikke at tage chancen, for hun havde intet dødsønske. Faktisk nød hun sit liv, så at dø nu, var ikke ligefrem noget hun gerne ville.
Hun rodede rundt i sit hoved, efter en måde hvorpå hun kunne slippe fra denne fremmede kvinde, med livet i behold og uden at miste alle de penge hun ejede. Hun havde brugt tid på at tjene dem, fordi hendes sølle seer-arbejde, ikke ligefrem gav godt hver dag. Hun havde sjældent kunder, fordi hun vandrede i gaderne, og ikke havde en fast butik, så oftest var det kun stamkunder, der kom til hende, og det skete sjældent. Intet kom til hende, ingen smart metode, hvorpå hun ville kunne komme væk, så det eneste hun kunne gøre, var at håbe på, at kniven ikke var en kniv og at den fremmede, ville tro på at hun næsten ingen penge havde.

//Det går da nok. xD //

Alex skævede til pigen, da hun forsøgte at vride sig fri. Ikke i dette liv, skulle en pige kunne hive sig fri fra hendes greb. Hun pressede sin vægt mere ned over pigen, ikke fordi Alex som sådan vejede særligt meget. Men det var alligevel noget, at have tyngde kræften over sig og Alex. Hun kiggede pigen i øjnene, den måde hun forsøgte at se om Alex virkelig havde en kniv i sin hånd, fik Alex til at bide sig i underlæben. Hvis hun opdagede at det bare var en pind, ville hun nok kæmpe mere for at slippe fra Alexs greb. Dog skete det ikke, pigen skræmte stemme ringede for Alexs øre og fik et lille smil frem på hendes røde læber. Hun havde stort set ingen penge? Men hun havde nogle penge, og det var enlig godt nok til Alex. En smule penge kunne stadigvæk bruges til mad, drikkelse og måske noget stof. Hvis hun var heldig havde pigen nok penge til stof!
Hun pressede pinden en smule mod pigens hals, for at virke mere truende ”Stort set ingen penge, er stadigvæk penge. Så giv mig de penge du har, hvis du ikke overlever uden de penge…” Alex sendte et morderisk smil til pigen ”… Så fortæl mig hvor pengene er også dræber jeg dig, så du ikke lider i denne grufulde verden vi lever i.” Alexs stemme var kold, men havde en forfærdelig smuk undertone.
Alex havde en smuk stemme, hun kunne sagtens blive sangere og tjene penge på det. Hvis det ikke var fordi hun var eftersøgt for mord, hvilket gjorde at hun næsten ikke kunne bevæge sig omkring i byen, uden folk begyndte at flygte eller sende en dusørjæger på hende.
Alex lod en enkelt gang sine øjne gøre omkring dem, det ville være forfærdeligt hvis der nu skulle komme en og rede pigen her. Det ville kun skabe større problemer for hende, da hun ikke havde spist i flere dage. Hvilket havde gjort hende for svag til at kæmpe. ”Giv mig pengene siger jeg!” Hun var ved at være utålmodig, mest på grund af sulten. Da Alex havde råbt dette til pigen, kom en høj rumlen fra Alexs mave. Hendes ansigt blev rødt og hun rystede blidt på hovedet. Fuuuuuck!! Tænkte hun, hvorfor skulle dette lige ske, midt i alt spændingen.