A clan? - Sean

Dagen var varmt, trods den lidt heftige vind. Vinden, som drillede folk ved at skubbe deres tøj ud i sære stillinger og ved at rive dugene af bordene. Eller skubbe papirer og andre lette genstande ned fra deres pladser. Bazaaren var fuld af boder, der fandt læ mellem hinanden, og folk der holdte på deres hat. Sean gik ikke med hat...Så for ham var det intet problem og det betød bare at folk var opmærksomme på andre ting.
Iklædt nogle sko af mørkt læder, nogle sorte bukser og endelig en sort skjorte, der var åben oppe ved kravebenet, bevægede han sig smidigt ned imellem folk. Hans blik gled lidt over de nærmeste boder, men han havde ingen planer. Ingenting han skulle købe. Eller...Tage, for den sags skyld.
Han lod en hånd glide igennem det mørkebrune hår. I dette vejr, skubbede det konstant hans pandehår, som hang ned over hans pande, ned i hans øjne. Irriterende. Han måtte få det klippet, snart.

Hans opmærksomhed blev fanget af noget tumult. Og nysgerrig, som alle andre i verdenen, begav han sig over mod stedet. Var endda en af de første derovre og stillede sig ude til siden, så hans udsyn ikke blev forstyrret og han hurtigt kunne komme videre igen. Problemet var en sjusket mand, der måske havde stjålet noget, en ejer der skældte ud og virkede forvirret...Den eneste der ikke virkede forvirret, var manden der, trods de mange vidner, lystigt lod krystallerne regne ned i hans lommer. Godt det samme, folk var opmærksomme på om den anden mand faktisk havde stjålet noget, end på at den anden gjorde det. Og så heftig som diskussionen var, ville de nok ikke huske manden særlig godt.
Vovet...Og erfarent. Han smilte svagt for sig selv, da hans mørkegrå blik fulgte manden, der nu var en del krystaller rigere, da han forlod mængden. Han valgte at følge efter ham, til de var kommet lidt væk fra gerningsstedet.
Så det gjorde han. Han begav sig til at følge efter manden, lidt på afstand. Han stoppede op regelmæssigt, gemte sig i mængden af folk og lod som om han var interesseret i den orme-ædte bog foran ham...Men i virkeligheden fulgte hans blik manden.

Til sidst var de kommet langt nok væk. Sean valgte at gøre sin entre og hvilken bedre måde end at sikre sig mandens opmærksomhed?
Han gik helt op til manden. Så tæt på som muligt. Til sidst dunkede han ind i manden, bare skulder mod skulder. Normalt hårdt nok til at folk var tæt på at falde. Hans hånd gled erfarent ned i mandens lomme, en bevægelse folk normalt ikke bemærkede. Han tog bare en tilfældig krystal, der var jo nok at vælge imellem, og tog så hånden til sig igen. Det hele overstået inden for få sekunder. Men Sean gemte ikke krystallen. I stedet stoppede han op foran manden, for at forhindre ham i at gå nogen steder, og gav sig til at studerer krystallen, som om den gemte på en ukendt værdi. Til sidst vendte han sig om mod manden med et lille smil.
"Og hvor vil du sælge dem, uden det virker mistænkeligt?" spurgte han afslappet.
"Vagterne vil uden tvivl lede efter en større mængde krystaller den næste uges tid..." han slog let ud med armene.
"så bare at sælge dem her ville jo være at skyde sig selv i foden?"

Logan blev ved med at gå, men han havde bemærket at der var nogen der gik længere bag ham. Hvor vidt han gjorde for at følge efter ham, eller at det bare var en tilfældighed vidste han ikke. Han havde ikke tænkt videre over at bruge krystallerne. Man kunne sikkert bruge dem til meget. Da en mand stødte ind i ham skulle han til at række ud efter hans hånd. Han vidste godt hvornår han blev bestjålet. Men manden var hurtig, nærmest professionel, så før Logan havde fået fat i hans hånd stod han foran ham med en krystal i hånden. Hans spørgsmål fik Logan til at hæve øjenbrynene. Hvem var denne mand? "Og hvorfor skulle jeg fortælle dig det?" Det ville ikke ligne Logan, at fortælle om hans "planer" til fremmede, eller nogen anden for den sags skyld. Det ville være komplet dumt og han var klogere end det.

Han så på manden med et svagt smil. Hans blik gled ned over manden et øjeblik, et bedømmende blik. Han trak nu bare tiden ud, mens han tænkte. Han fumlede let med krystallen, den gled rundt mellem hans fingre, kølig og spinkel, men stærk og stærkere end en sten. I hvert fald hvis den ikke var falsk, men Sean så ingen grund til at den skulle være det. Og om ikke andet var det også nemt at sælge selv de falske af dem.
"Fordi jeg i forvejen har magten over de fleste handlende i denne by. Uanset hvem du ville henvende dig til af de sorte handlende, vil jeg vide det" han trak på den ene skulder. Han havde en del magt. Ikke direkte, mest indirekte. Men han kunne hurtigt få det. Han legede altid med tanken om at ud over Sakref, var han den anden mest magtfulde mand i byen. Sakref i det lovlige, han i det ulovlige. Selvfølgelig var det utrolig arrogant at tænke sådan. Og netop derfor gjorde han det. Han nød det.
"Og fordi jeg måske kan komme med et bedre tilbud...Bare rolig...Intet der vil holde dig fanget til denne gudsforladte by eller ligegyldige folk..." hans blik gled ligegyldigt over en mor, med to børn, der gik forbi dem, mens han sagde det. Han smilte let igen og så tilbage på manden.

Sean havde taget en beslutning. Selv om manden sikkert var skide ligeglad med ham, og med god grund, var Sean ikke ligeglad med ham. Han kunne lide ham. Af en eller anden grund. Han kunne bruges. Men han havde brug for flere informationer...Han måtte vide mere om manden først.
"Hvad laver du her i byen?" prøvede han. Han forventede ikke helt at få svar...Men det skadede jo aldrig at spørge direkte.
"Nogen irriterende venner eller familie? Måske kærlighed? Eller arbejde...Åh, måske rejser du bare rundt og...småstjæler lidt?" smilte han roligt.
"Hvor uhøfligt at mig! Mit navn er Sean. Hvis det gør nogen forskel" De fleste folk følte sig ofte mere rolige eller sikre på folk, så snart de havde ens navn. Som om de kendte til en. Det hele var dog...fuldt bevidst.

Logan havde mest af alt bare lyst til at gå sin vej. Men han var nysgerrig over for hvad denne mand ville. Det var tydeligt at fornemme, at han ikke bare gjorde det fordi han kunne. Selvom det muligvis godt kunne være en del af grunden. Logan kunne forsøge at sælge krystallerne videre, men som der så pænt blev påpeget, ville manden vide det. Hvordan han ville bruge informationen, var så det store spørgsmål. Han lagde hovedet en smule på skrå da hans ord godt kunne tolkes som en trussel. Men ud fra hans energi og måden han sagde det på, gik Logan ud fra at det ikke var en trussel, blot en information. "Og jeg skal vide det fordi..?" Logan havde selvfølgelig tænkt sine tanker omkring manden og hans intentioner, men om de var rigtige kunne han ikke med sikkerhed vide. "Jeg lytter." Logans nysgerrig steg i takt, med samtalens udvikling. Han forsatte med at tale, og Logan blev bare stående, usikker på om han skulle tilbyde manden sin opmærksomhed eller ej. Da han kom ind på et privat spørgsmål rystede Logan først på hovedet med blikket rettet imod jorden, før han igen rettede det mod manden. "Du kan spørge mig om min handel, og min overlevelse. Men mit privatliv er privat. Så er jeg ligeglad med om, du er kongen af Doomsville." Han havde ingen intention om at røbe sit privatliv for en fremmede, ligegyldigt hvem det er. Ingen fik sådan nogle detaljer ved første møde. "Sean.. Jeg mindes at have hørt dit navn. Så hvad har du at tilbyde?" Siden Sean havde lagt op til at kunne tilbyde Logan noget, kunne han lige så godt høre, hvad han havde at sige. Alt andet var uhøfligt.

Han smilte svagt. Privatlivet, som i dette tilfælde gjaldt venner, familie og kærester, var ikke det vigtigste. Det kunne bruges mod folk og Sean nød at have den viden om folk. Men mandens svar, fik ham til at mistænke at manden ikke havde mange af noget af det og beskyttede de eller den han nu havde. Som skyggevæsen...Var det især interessant.
Han slog let ud med armene og så sig omkring, som om han ledte efter alt og intet.
"Se dig omkring! Så mange folk...Og så lidt opmærksomhed. Man kan mange ting, hvis man har bare en smule ambition og den mindste snert af de rigtige evner...Som du tydeligvis har" han lod armene falde ned igen og smilte afslappet.
"Du har talent for at stjæle. Det fik min opmærksomhed, trods det ikke fik de andres. Siden du stjæler...Må du have brug for penge eller andre værdier. Hvad med...At vi begge fik noget ud af dine evner?" spurgte han.
"Jeg driver en form for forretning. Folk kommer til mig, siger der er noget de vil have og for en god pris giver jeg dem det. Om det er ting, en død eller informationer. Men for at min forretningen holdes kørende, har jeg brug for folk der låner mig deres evner...Selvfølgelig imod betaling.
Er du interesseret i at bruge dine evner til at stjæle...Lidt oftere? Du vil blive betalt for det" han så lidt på manden. Men valgte ikke at nævne noget om klanen, ikke lige nu. Ikke efterfølgende disse sætninger. Det kunne blive forstået forkert og manden virkede ganske selvstændig, næsten som om Sean var heldig han overhoved gad at høre på ham. Og i så fald...Ville ideen om et fællesskab nok ikke tiltrække manden. Men hvis han kunne få manden til at arbejde lidt...freelance, frit, som han ville...Og måske senere foreslå det? Hvem vidste.
Han holdte krystallen op og opfordrede manden til at tage den.
"Vi kan jo begynde nu? Du vil få betaling for disse krystaller...Du vil få pengene og ingen problemer med at finde en handlende, den rette pris eller at undgå alle de irriterende vagter, der absolut mener reglerne skal overholdes?" foreslog han med et svagt smil.
"Jeg kan sikre du altid...Får en god pris. På en sikker måde"