He’s just a vampire and she’s just a werewolf.. The story writes itself. –Selicity-

Det regnede. Store, tunge og våde regndråber ramlede ned over underworld, så hele gågaden var fyldt med musik, fra når dråberne ramte forskellige ting, som tage, spande og klokker. Det var midt på dagen og folk var allerede krybet i skjul. Udover en hvis vampyr der kom gående igennem gaden, uden så meget som, at tænke over at regnede og hans tøj blev vådt. Det klistrede ind til kroppen på ham. Skjorten føltes ikke længere som en skjorte, men blot som et ekstra lag hud på hans krop, som kunne fjernes hvis det skulle være. I et vejr som dette, hvor solen ikke herskede, men var dækket af tunge regnskyer, kunne vampyrerne endelige begive sig ud i dagslyset.
Han tog en dyb indånding og så sig omkring. De forskellige væsner gemte sig enden under halvtage eller inde i butikkerne. En dejlig duft af nybagt brød, hvirvlede ham tilbage til tiden som skovelver, hvor han kunne havde nydt et dejligt friskbagt brød. Nu, ville brødet smage af helveds til og ikke have nogen nytte for hans sult. Det var en stor skam. Han elskede stadig mad, selvom det ikke smagte godt længere. På det punkt var han nok en sær vampyr.
Da han til sidst ikke kunne se nogen mening i, at gå igennem regnen mere med sit ekstra lag hud, gik han indunder et halvtag. Han vred kort skjorten en omgang, blot for at finde ud af, at den stadig føltes som et ekstra lag hud, da den ramte hans mave igen. De mange gyldenbrune lokker var nu mørke, nærmest sorte og klistrede sig til hans hoved. Nogen af dem havde drilsk fundet vej ned foran hans øjne. Han fjernede dem hurtigt, så de klistrede sig til panden i stedet. Han valgte at sætte sig op af den kolde stenmur. Det varede vel ikke så længe før regnen igen ville stoppe. Og hvis ikke, jah, så var det vel bare ærgerligt. Han havde heldigvis ikke noget han skulle nå.
En nu duft, der overbemandede duften af nybagt brød, fik ham til at rynke på næsen og sukke svagt. Det var duften af varulv. En våd varulv for det ikke skulle være løgn. Han så sig omkring. Da han fik øje på varulven, havde han ikke regnet med, at se det han så. Det var en ganske køn varulv, det måtte han indrømme. Røde lokker der omfavnede et kønt ansigt. Normalt fandt han ikke varulve interessante, men denne hund (som han kaldte varulvene) fangede hans interesse.
Han rejste sig fra den kolde stenmur og strakte sig. Ud af sin øjenkrog holdt han øje med varulven. En mand stod nær hende, forsøgte at sælge hende noget og var ikke meget for, at lade hende gå før hun havde købt det. Typisk, nærgående sælgere. Nogle væsner burde man bare udrydde.

Selicity havde søgt ly for den tunge regn for blot nogle minutter siden og allerede var hun havnet i kløerne på en ulidelig sælger der tydeligvis ikke forstod sætningen; Jeg er ikke interesseret eller bare ord som nej og skrub af.. Det var tydeligt at se i hendes is blå øjne hvor meget dette menneske gik hende på nerverne, ikke nok med at han var umådeligt anmassende var han også noget så pervers. Let hev hun den sorte læderjakke tættere omkring sig mens hun lænede sig op af muren og prøvede at ignorere sælgerens irriterende stemme. Denne grå dag der ellers havde startet ud med solskin var hurtigt blevet grå og regnefuld, havde hun vidst det havde hun bestemt klædt sig i noget andet.
Den hvide tætsiddende lettere nedringede top hun havde taget på denne morgen var gået hen og blevet gennemsigtigt og endnu mere nedringet samt den klæbede mod hendes hud og efterlod intet til fantasien omkring hendes undertøj, den lyse blå bh hun bar var tydelig til skue hvis hun ikke hev jakken ordentligt omkring sig, de sorte stramme men elastiske bukser hun bar var blevet endnu strammede men i processen fremhævede de blod hendes slanke ben og hvad folk ville kalde en god røv. På fødderne bar hun et par simple men feminine sorte læder støvler. Det lange røde hår indrammede hendes ansigt smukt men klæbede samtidig til huden både på hendes hals men også hendes kinder.
En følelse af at blive i agtaget ramte hende og med det samme gled hendes hypnotiserende klare blå øjne over de folk der havde samlet sig i ly for regnen, der gik ikke længe før hun fangede en ung mand kigge på hende lige inden han kiggede væk, lugten af død ramte hende pludselig og det gik hurtigt op for hende hvad han var... Vampyr.. Sælgeren greb pludselig fat i hendes arm da han tydeligvis var utilfreds med at han ikke længere havde hendes opmærksomhed mere, Selicity kiggede ham direkte i øjnene, de var arrige og hun havde en dyb nærende følelse af irritation over denne mand efterhånden. "Slip mig...!", hendes stemme var en hvisken der strålede af foragt samt irritation.

//Undskyld jeg har været så længe om at svare men har haft en virkelig dårlig periode med sygdom og så videre men håber da du kan tilgive mig

//Det er helt i orden

Det lå ikke til, at sælgeren havde tænkt sig, at give slip på den unge varulv. Da hun kort så over på ham, løftede han spørgende på et øjenbryn, uden han overhovedet nåede at tænke over hvorfor. I Rivers øjne var varulve en forbistret pest. Livet som vampyr, havde kun gjort synet på dem værre, da de hver gang havde generet ham, hvis chancen havde budt sig. Nysgerrig heden for denne varulv skulle ikke ændre hans syn på dem. I hans sorte øjne var det tydeligt, at se hadet til hende og det hun var. Men så snart han så over på menneskesælgeren, strålede øjnene mere af had. Hvordan kunne så ynkeligt et væsen være så ivrig? Var han ikke klar over, at hvis ulvetøsen følte for det, så kunne hun rykke armen af ham!
Da det gik op for River, at han blot havde stirreret på ulven og mennesket i flere minutter, rettede han sig op og kiggede rundt, kun for at sikre sig om nogen mon havde tænkt sig at blande sig. Da det ikke lå til det, gik han hen imod mennesket, som så ubehøvlet havde lagt hånden om hendes underarm, tydeligvis vred over den pludselig manglende opmærksomhed. Ulven virkede mere og mere irriteret. Havde det været River i hendes sted, ville han have dasket mennesket en og bede ham om, at droppe det allerede. Et nej var et nej. Det burde selv et lavvidende menneske vide.
River stillede sig op foran mennesket, så på ham med sine sorte øjne, der var tomme og kolde som en vinternat. Mundvigen vippede sig op i et kækt smil, hvor han viste sine skarpe tænder, der heller end gerne ville bide i et frisk menneske. "Hørte du ikke damen?" Langsomt og truende rykkede han ansigtet tættere på hans. Manden trak skræmt væk fra ham, imens han aldrig tog øjnene fra blodsugeren foran ham. "Hun sagde nej tak," Ud af sin øjenkrog holdt River øje med ulvetøsen. Forhåbentlig så hun ikke det her som hjælp, mennesket var blot gået på Rivers nerver, samt bombende temperament. Men, det gjorde hun sikkert ikke. Trods alt var han en vampyr, hvorfor skulle han ville hjælpe hende, i en varulvs øjne?
Mennesket trak sig ydmygt tilbage, hvilket fik River til, at smile tilfredst og køre en hånd igennem sine våde lokker.
"Mennesker," mumlede han for sig selv og foldede armene på kors over brystet. Han så hen på Selicity med de skinnende mørke øjne. [color=#ff0000]"Hvad bringer dig ud i regnvejret?"

Hun kunne mærke vreden boble lige under huden på hende, den skreg nærmest om at blive sluppet løs og havde hun haft mindre selvkontrol havde hun sikkert for længst rykket menneskets arm af men nu var det sådan i dette tilfælde at hun gerne ville have mulighed for at komme tilbage til byen og så var det ikke den bedste taktik at rende rundt og så folk ihjel... I hvert fald ikke mens der var andre til stede. Som sælgerens desperate og irriterende stemme skar gennem hendes tanker kunne hun mærke hvordan en anelsen af vreden slap fri og kanten af hendes ellers så smukke is blå øjne begyndte at blive en markant gul farve hvilket kun var yderligere tegn på hvor meget sælgeren gik hende på nerverne. Du af øjenkrogen kunne hun forsat se hvordan vampyren holdt øje med hende og det fik hende til at vende opmærksomheden mod ham igen og da han nærmest kiggede spørgene på hende løftede hun selv et af de fine øjebryn, nærmest en anelse i forvirring men der gik ikke længe før hun løsrev sit blik fra vampyren og kiggede tilbage på den menneskelige sælger, en knurren tiggede nærmest efter at få lov til at komme fri men hun holdt sig tilbage. Det gik ikke op for Selicity at vampyren nærmede sig inden han nærmest stod med sit ansigt presset mod sælgerens, tydeligvis mere irriteret og vred end hun var og den truende tone var slet ikke til at tage fejl af.. Da sælgeren slap hende trådte hun et skridt tilbage og rettede på læderjakken mens hendes øjne var fastlåst på sælgeren og vampyren, dog var sælgeren hurtigt til at trække sig væk i ren og skær frygt. "Det siger du ikke, de bliver kun dummere og dummere...", hun mumlede det nærmest for sig selv da det han sagde jo egentlig ikke var rettet mod hende. Selicity vendte sig mod ham da han vendte sig mod hende og hun kiggede ham i øjnene, de var allerede tilbage til den smukke klare is blå farve som de gled over hans krop, for lige at se ham an. "Eventyr..." Svarede hun kækt mens et skævt smil gled over hendes læber. "Hvad med dig selv... Jeg troede slet ikke i kunne være ude om dagen, selvom solen ikke er til at skue". Atter engang gled hendes øjne over ham igen.

Mennesket havde trukket sig tilbage, men tog aldrig øjnene fra ham og ulvetøsen, man kunne nærmest mærke hans små stikkende øjne i nakken, hvilket irriterede River, så for ikke at springe i flæsket på ham, kiggede han hen på varulve tøsen og opdagede til sin skræk, at hun var endnu kønnere tættere på.
Hvorfor skulle varulve også være i stand til, at have et kønt udseende, kunne de ikke bare være omvandrende pelsklumpe hele tiden? Kunne de ikke se ud som de lugtede? Selvom, ulvetøsen her ikke virkede til, at lugte så meget, hvilket bare gjorde det endnu værre!
Han kiggede ud, det regnede stadig, men det var ikke så slemt, at han ikke kunne gå ud i det. Desuden, skulle han hjem før solen besluttede sig for, at dukke frem igen og regnen trak sig tilbage.
Da hun med et kækt smil svarede, at hun var på eventyr, smilede han selv kækt og nikkede med hovedet, imens armene var foldet på kors over brystet. Som det komiske, at han lige havde tænkt over vejret, spurgte hun ham om hvad han lavede udenfor midt ude på dagen. Han så endnu engang rundt, tjekkede på vejret. "Tjoh ser du ulvepige," Han så hen på hende med et kækt smil. "Ligesom dig, så trænger jeg til eventyr og kunne ikke vente på at det blev nat,"
Lige da han sagde det, valgte mennesket at blande sig igen ved, at prikke Selicity på skulderen og se hende an endnu engang. "Vent, er du ikke... datter af?..." Han kunne ikke rigtig finde ordene, men noget tydede det på, at manden havde i sinde, at spørge om. så snart ordene var fundet.
River himlede med øjnene og så rundt. Det var langsomt holdt op med, at regne og hvis han var uheldig ville solen ende med, at komme frem.
Hvis Selicity fik øjenkontakt med ham, ville han gøre et nik væk fra butikken, hvis hun nu kunne have lyst til, at komme væk for det klamrende menneske. River begyndte langsomt, at gå væk fra boden, med de loggende mørke bevægelser.

Hun kunne mærke det snagende og stikkende blik fra mennesket der nu permanent havde mistet hendes opmærksomhed, den havde flyttet sig til den noget så attraktive vampyr der stod foran hende selvom hans lugt nu stadig var noget så rædsom, lugten af død havde aldrig virket særlig attraktiv i følge hende men hun kunne heldigvis se bort fra den, endnu mere nu hvor det regnede, det slørerede hans lugt hvilket hun var ret så taknemmelig for. Men han lugtede nu egentlig ikke så meget af død, måske han var blevet forvandlet for nylig. Selicity løftede sine øjne fra hans overkrop til hans øjne, hun havde da lige taget et lille uskyldig kik på hvordan han så ud nu hvor han var tættere på men der var ikke rigtig nogen følelser at spore på hendes ansigt så man kunne ikke rigtig sige om hun kunne lide det hun så. Let slikkede hun sine læber, atter engang brød et kækt men lige så charmerende smil frem på hendes læber samtidig med at et af hendes øjenbryn løftede sig let. "Ulvetøs... Den var ny og langt mindre fornærmende end jeg havde forventet... Jeg havde forventet noget i stil med køter, hund eller måske endda vuffer". Et kort grin kom fra hendes læber, hendes latter var musikalsk og dejlig at høre på, ikke som et grin hun engang havde hørt der mest af alt mindede hende om et æsel. "Oftest er de eventyr der bringer dig i fare også dem som er det mest værd, dem der er mest spændende og dem som alle søger". Let fulgte hendes øjne ham men da hun hørt mennesket bag hende snurrede hun hurtigt rundt og kiggede ham i øjnene med et faretruende glint i øjnene, en snerren kom dybt fra hende og mennesket krøb hurtigt sammen og lignede en der havde set sit værste mareridt. Da Selicity vendte sig om for at følge efter River ud i regnen stak hun hånden ned i en af trækasserne der stod ved mandens bod og hev en flaske whisky op fra den. Let trådte hun ud i regnen og efter et par skridt faldt hun i takt med vampyren. Hendes fingre lukkede sig om korkproppen der holdt flasken lukket og hev den af hvorefter hun satte flasken mod læberne og tog et ordentligt drag af den lysebrune væske der brændte hele vejen ned.

Han kunne skam være kommet med noget langt mere fornærmende end ulvetøs, fornærmelserne valgte han dog, at holde for sig selv, hvis det nu skulle gå hen og vise sig, at denne tøs ikke var så slem som de andre ulve. Ikke at det var godt hun var en ulv, men hvis hun ikke var ligeså slem, så skulle hun da ikke hakkes ned med alle disse fornærmelser og hunde jokes. De var sjove, men de kunne skæres ned på.
Han klukkede for sig selv og så sig over skulderen, hen på den kønne ulvetøs med det prængende røde hår. "Jeg gemmer fornærmelserne til senere ulvetøs," En kækt og smørende grimasse blev sendt hende, før han igen vendte ryggen til hende og begyndte, at gå velvidende om at hun fulgte efter ham. Det hun havde sagt om eventyr, nikkede han anderkende til og da hun endelig kom op på siden af hans tempo, skulle han lige til at svare på det, da han bemærkede whiskyflasken og mærkede nu tørsten efter det lækre stads herske. Gad vide om ulvetøsen vidste hvilken svaghed han havde for whisky? For ham var dette gyldenbrune stads ligeså godt som blod og ligeså vigtigt!
Da hun så mobbende tog en tår af den, sendte han hende et anderkendende smil og slikkede sig derefter om læberne, for at dæmpe tørsten en smule. "Du kunne ikke have mere ret i det med eventyrene ulvetøs," Han så hen på hende med sine mørke øjne og derefter ned på whiskyflasken. "Giver du en tår eller vil du dø af vampyr bakterierne?"..
Regnen blev langsomt en smule kraftigere, hvilket bare fik River til, at smile skævt og lukke øjnene halvt i. Følelsen af de kolde, våde dråber der ramte hans ansigt føltes vidunderligt på hans allerede kolde hud.. Efter få sekunder åbnede han øjnene igen og så hen på ulvetøsen. Som alle andre varulve var hendes duft en smule.. ildelugtende, men samtidig var den slet ikke så slem som andres. På vise punkter duftede hun faktisk godt. "Sååå, hvad fik mennesket til at gå helt kuk, kuk over dig?" Noget kunne de vel snakke om på deres lille eventyr.

Hun kunne ikke lade være med at grine grundet det han sagde, det var nu et eller andet sted forfriskende at vide at han var lige så spydig som hende, at han sagtens kunne finde på at sætte hende på plads hvis hun gik over stregen, de fleste gjorde ikke sådan noget eftersom hun var en kvinde og det betød åbenbart at hun var skrøbelig men sandheden var vel egentlig at hun længtes efter nogen der udfordrede hende. "Det er godt at vide, jeg har også et par oppe i ærmet, det kan jo være at det bliver brugbart". Hun kiggede ham i øjnene og gav ham et skævt smil. Let lagde hun hovedet tilbage mens hun lukkede øjnene så hun kunne mærke de store kolde regn dråber ramme hendes ansigt, et smil bredte sig på hendes læber som hun nød det kolde fornemmelse mod hendes altid så varme hud. Selicity elskede regnvejr, tordenvejr og stormvejr, der var altid noget så fortryllende over den mere voldsomme sig til moder natur, "Jeg har for det meste ret i de ting jeg siger", hendes tone var drillende. Hendes øjne gled op og hun kiggede på ham, et drillende glød i hendes øjne og et udfordrende smil på hendes læber, "Naah ikke rigtigt, så længe du ikke er bange for at dø af den kraftige lugt af våd hund der uden tvivl sidder på flasken nu og for den sags skyld de eventuelle baktier der er kommet efter jeg rullede mig rundt i mudderet i skoven", det var tydeligvis en joke, hun havde intet problem med at lave lidt jokes over hendes race fordi helt seriøst, hunde joksne var forfærdeligt oplagte. Hun rakte flasken hen mod ham, smilet stadig plastret på hendes læber. Dog virkede der til at ske en humør ændring da han spurgte ind til episoden med mennesket fra før, "Nårh det... Det var nu ikke noget specielt, han har sikkert bare troet jeg var en anden", det var tydeligt at det ikke var tilfældet men måske hun ville drille ham en anelse.

Det lå ikke til, at tanken om at hans vampyr bakterier kunne sætte sig på flasken, så snart han havde lukket sine læber om den, generede hende. Hvilket måtte betyde, at hun ikke var en sart varulve. Han tog imod flasken og tog den med det samme op til sine læber, hvor han lod en ordentlig, god tår sive ned igennem halsrøret. Som altid, smagte det helt vidunderligt! Var der noget som aldrig kunne svigte, så var det whisky! Det smagte altid godt og var altid nem, at få fat på.
"Mon ikke det går," sagde han kækt og tørrede sig om munden med håndryggen. "Jeg kan jo ikke forhindre dig i at rulle i mudderet," Han rakte hende igen flasken..
Side om side gik de igennem byen, vampyr og varulv, ikke noget du så hver dag og specielt ikke fra Rivers side! Hele sit liv havde han haft et had til varulve, da de altid havde haft et had til ham. Humøret skiftede pludselig hos den ellers kække varulv. Var det for personligt det han lige havde haft spurgt om?
"Måske, man kan aldrig vide med mennesker," sagde han. "Udover at gå ture i regnen og søge lidt eventyr, hvad laver en varulv ellers og hvad er dit navn overhovedet?" Det gik lige op for ham, at han havde snakket med hende nogen minutter nu og han anede ikke hvad hun hed. Han sendte hende en kæk grimasse.. En mørk skikkelse bag dem, fik konstant River til, at være på vagt og se sig tilbage.. Han havde det som om, at der var nogen som fulgte efter dem og det var ikke en ven..

// Nok ikke det bedste svar, sorry, skal lige igang igen ^^

Let betragtede hun ham som han lod flaskens mund glide mod hans egen for så at tage en ordentlig slurk af whiskyen. Gad vide om det egentlig brændte som det gled ned? Højst sandsynligt ikke da svælget jo var dødt, det var en bizar tanke at have midt i det blå men hun var nu engang en nysgerrig en og så mange vampyrer havde hun ikke omgivet sig med, højst et par stykker. Selicity kiggede en enkelt op på himmelen, det var heldigt for ham at regnen blot så ud til at blive tungere og tungere, men moder natur var jo engang lunefuld, så hvem vidste om han ville få sig en ordentlig balje sollys kastet lige i ansigtet. "Hmm... Du kunne da altid bare rulle dig sammen med mig, så ville det da i hvert fald ikke blive noget problem", et drillende små blev sendt hans vej som hun blidt tog flasken fra hans hånd, hun var overraskende blid og graciøs for en varulv som folk oftest opfattede som brutale, savlende bæster. Så hurtigt som hun ladet det skinne igennem hev hun det tilbage igen, hvis hun ikke lige havde afsløret sig selv der måtte han enten være dum eller bare ikke ane den første ting omkring adfærd eller kropssprog. Hun lagde hovedet let tilbage som hun tog en ordentlig tår af flasken efterfulgt af at hun let slikkede sine læber rene. "Jeps..", det var tydeligt hun ikke ønskede at snakke omkring det emne mere. "Det er anden gang jeg er i Doomsville så ville opleve lidt mere af byen, havde ikke regnet med at jeg skulle i bad to gange på en dag", hun smilede skævt frem for sig inden hun kiggede op på ham atter engang, "Selicity, og hvad hedder du så?". Hun sansede hurtigt hvordan hans adfærd skiftede og efter han havde kigget sig over skulderen anden gang fulgte hun hans blik, "Hvad så? Er der problemer?".

//Det var et godt svar, massere at svare på ^^

Kommentaren om, at han bare kunne rulle sig i mudderet sammen med hende, gav ham et drillende smil frem på læben og et spøjst glimt i de sorte øjne.
"Det kunne jeg også," svarede han drillende. "Skal vi sige... i morgen, en mudderpøl lige udenfor doomsville? Jeg har hørt den skulle være noget så populær," Noget man skulle vende sig til ved River var sarkasme. Han boede direkte i sarkasme byen og forlod den aldrig.. Derudover skulle man også forberede sig på en drillende kommentar engang imellem.. Heldigvis lå det dog til, at varulvetøsen her, eller bedre kendt som Selicity, havde sin egen sarkasme. Indtil videre var hun god nok, man kunne snakke med hende og det satte River pris på. Hun havde humor!
"Det er altid rart med et bad, som regel fortrækker jeg bare et uden tøj på," svarede han igen, med den lettere harmoniske og sarkastiske stemme. Så snart hun var færdig med sin tår af flasken, tog han den fra hende og førte den op til sine egne læber og lænede hovedet en smule tilbage, for at kunne få et ordentlig tår.
Efter tåren, rakte han hende den og så sig endnu engang over skulderen. Skikkelsen forfulgte dem stadig og det gik ham på nerverne... Før han svarede på det med problemerne, smilede han skævt til hende og fortalte sit navn. "River," Han så om sig igen.. "Skikkelsen bag os, kan du også fornemme den eller er jeg ved at blive skør?" Så diskret han kunne, nikkede han om bag sig og fortsatte ellers bare med at gå, så deres forfølger ikke skulle opdage, at River havde opdaget ham/hende.
Ganske rigtig gik der en person bag dem, gemt væk bag en kappe, så han/hun lignede en omvandrende kæmpe skygge. Man kunne kun kort ane fødderne nedenunder kappen, hvilket var et held, ellers ville det ligne, at skikkelsen svævede henover jorden.

Hun kunne ikke lade være med at grine over hans svar på hendes lille drilleri, det var jo simpelthen genialt! Hun kiggede på ham ud af øjenkrogen, et charmarende og indbydende smil lå over hendes læber som hun kort betragtede ham inden hun så frem for sig igen, "Det lyder som en fantastisk idé... Men pas på, jeg bruger beskidte kneb når det kommer til mudderbrydning", hun blinkede let til ham inden hun tog endnu en tår af flasken, whiskey var noget af det bedste hun vidste, eller i hvert fald når det kom til hendes rejse der havde ledt hende til Doomsville, det var ikke noget de havde der hvor hun kom fra, der smagte al' alkoholen som gammelt... Ja pis....
Et drillende men også flirtende smil gled over hendes læber som hun vendte sig mod ham, et par skridt foran ham så hun i virkeligheden gik baglæns nu, "Jamen du skal da ikke høre nogen brok fra mig hvis du skulle få lyst til at smide tøjet", hendes sætning blev afsluttet med et grin, det var for sjov men hun var dog alligevel slet ikke i tvivl om at han sikker så godt ud under tøjet han havde på.
Eftersom hun gik mod fronten mod ham gav det hende chancen for at kaste et hurtigt og diskret blik mod skikkelsen der fulgte efter dem, stadig med et drillende smil på læben så skikkelsen ville sikker slet ikke ligge mærke til at hun havde kigget.
Hun vendte sig om så hun atter gik side om side med ham, let lukkede hun sin arm om hans så de nu gik arm i arm hvilket bragte dem en anelse tættere på, hun havde bare ladet ham tage flasken med whiskey men tog imod den da han rakte den tilbage. "Jeg ville gerne sige ja bare for at se dit udtryk når det gik op for dig at du var ved at miste forstanden men desværre kan jeg også se at vi bliver forfulgt", hendes ansigtsutryk var alvorligt men stemmen indholdt stadig den samme sarkasme.
Da de drejede om hjørnet var de ude af syne for den sorte skikkelse og derfor tog hun chancen ved hurtigt at skubbe ham ind i en mørk gyde, presse ham mod væggen med sin egen krop så de stod helt tæt sammen men samtidig også var skjult af skyggerne. Hun havde blidt presset sin hånd for munden af ham så han ikke kom med nogen lyde mens hun kiggede ham i øjnene for at signalere han skulle være stille.
Let fjernede hun hånden og vendte hovedet så hun kunne holde øje med gaden for at se om deres kære stalker rent faktisk fulgte efter dem eller ej.


//Undskyld jeg ikke har svaret før nu, har bare ingen krea haft på Selicity før nu ^^'

Det galte om at virke så uviden som mulig, når en person havde valgt, at stalke dig. Hvilket var ret så nemt med den person han var faldet i snak med. Hvem skulle have troet, at en varulv kunne være så nem, at snakke med. Kommentaren om den lille brydning i mudder, fik ham til at respektere hende endnu mere, hun opførte sig lige sådan som han kunne lide det, kæk og spydig. Parat til at svare igen. "Jeg vil glæde mig til at bruge mine beskidte kneb, nu når du så fint har afsløret at du bruger dine," Hendes lille flirtende smil og drillende attitude var bedårende. Den måde hendes øjne nærmest lyste op på, da hun tog en tår af whiskyen, fik ham også kort til at smile for sig selv. For hun ikke skulle se det lille smil, så han den anden vej og kiggede ikke rigtig på hende igen, før kommentaren om at han gerne måtte smide tøjet. Igen sendte han hende et drillende smil. De sorte øjne glimtede endda svagt i mørket. 
"Nånå, Jeg skal da med glæde give dig en strip tease senere," jokede han kækt. 
Nok var hun sjov at snakke med, men personen bag ham gik ham mere og mere på. Hans temperament var ved at koge over, han havde brug for at vide hvem personen var og det kunne ikke gå stærkt nok! Heldigvis kunne Selicity også se skikkelsen bag dem, selvom som hun selv sagde, at hun nok ville have elsket hvis det blot var ham der var ved at miste forstanden. "Vi må hellere se at... waaaah!" Mere nåede vampyren ikke rigtig at registrere, før hun havde hevet ham med ind i en gryde og placeret sin fine hånd ovenpå hans læber, for at få ham til at være helt stille. Da de fik øjenkontakt, nikkede han forstående og selvfølgelig sagde han ikke et ord, efter hånden var blevet fjernet fra hans mund. 
Med øjne så kolde som is, så han ned for enden af gyden, ventede på at stalkeren måske skulle træde frem. Efter flere minutter uden noget tegn på skikkelsen, gik det nu først op for ham, at deres kroppe var presset ret tæt sammen op af muren. 
Han klukkede drillende og skabte en øjenkontakt med hende. "Er man lidt tiltrukket af mig?" Han blinkede drillende til hende. Mest af alt prøvede han at lette den alvorlige stemning.

De isblå øjne hvilede på ham som hun pressede dem begge så tæt mod muren hun kunne, hånden for hans mund var varm mod hans kolde døde hud, varmere end en menneskes hånd ville være men varulves blod løb jo varmere end menneskers. Som hun fjernede hånden fra hans mund strejfede hendes fingre langs hans kæbe inden den gled ned langs hendes side, fingrene havde været silkebløde. Let slikkede Selicity sine læber som hun vendte opmærksomheden mod gydens munding atter engang, han ville kunne mærke alle hendes kurver, den bløde feminine form hun havde men han ville heller ikke være i tvivl om at der lå nogle muskler gemt bag kurverne. Da hun var sikker på at hvem end eller hvad end der havde fulgt efter dem var passeret kiggede hun op på ham atter engang og kunne ikke længere holde det skæve smil fra hendes læber, "Sikke en mandig og modig vampyr du er", sagde hun i den drillende tone hun tidligere havde brugt, det var tydeligt at hun refererede til det meget mandig hvin han var kommet med da hun havde trukket ham ind i gyden.
Hans kommentar om at hun skulle være tiltrukket af ham fik hende kun til at sende ham et yderst charmerende og flirtende smil samtidig med at en drillende men dog udfordrende glød brændte i hendes øjne. "Det ville du kunne lide, ville du ikke? Du er sikkert vant til at kvinder kaster sig for dine fødder og tigger om en enkelt nat i din seng...", som hun sagde det pressede hun blod sig selv tættere på ham mens hun kiggede ham dybt i øjnene, den ene hånd som havde hvilet mod hans skulder for at holde ham mod væggen gled ned af hans brystkasse, hele vejen ned til hans hofte hvor hun så i en hurtig bevægelse fjernede hånden og greb flasken med whiskey i stedet for.
Let skubbede hun sig fra ham så hun stod lænet mod den anden mur der dannede gyden, hun kiggede ham dog forsat i øjnene, det drillende smil stadig intakt som hun første flasken op til hendes læber får blot at tage en ordentlig slurk.

Han ville lyve hvis han sagde, at han ikke lå mærke til hver en lille del af hendes bløde kurver, der var presset ind imod hans bryst som en blød pude. Det føltest varmt, specielt når hans egen krop var så kold. De silkebløde fingre der gled ned af hans kindben, gav et lille lyn igennem den døde krop. For ikke at lade si rive med, smilede han kækt til hende og så kort ud imod udgangen, bare for at tjekke en sidste gang fjenden var væk. Hvad personen mon end havde ville dem, var det ikke noget godt, det ville han vædde sin højre hånd på.
Ordene om hvilken mandig vampyr han var, fik ham til at se hen på hende igen, stadig med det kække smil klistret fast på de svagt flækkede læber. "Hvad kan jeg sige? Det hvin er mit specielle kald til at skræmme fjenderne væk." Som altid blev det sagt med en tone, der gjorde sarkasmen tydelig. Det var et lille slag på hans stolthed, at han ikke engang havde lagt mærke til hvilket lille hvin han havde lukket ud. Men heldigvis kunne det have været værre og han skulle ikke rigtig tænke så meget over det.
Gløden i hendes smukke isblå øjne, fangede ham med det samme og han tog sig selv i, at bare stå og se ind i hendes øjne, imens hun pressede sig op af ham, med den drillende aura hængende over sig. Hans krop var som frosset fast. Frosset til af de blå øjne. Hypnosen varede dog kun kort, hurtigt var han tilbage igen, med et forførende glimt i de sorte øjne han bar. Det var nærmest som at se en lille flamme i mørket. "Om jeg er van til det.." Før hun nåede at lade sin arm glide ned af hans bryst, lænede han sig frem imod hende, lod læberne være få centimeter fra hendes øre. "Og inden længe, vil du være en af de kvinder der tigger om en nat." Ligesom hun skubbede sig væk fra ham, lænede han sig også tilbage op af muren igen og sendte hende kort et charmerende, samt drillende smil.
Han vidste ikke om det var, at gå over stregen med hende eller hun godt kunne tage det. Hun virkede som typen, der godt kunne lide at få en smule modspil.
Først nu gik det op for ham, at hun havde taget whisky flasken fra ham. Han kiggede kort ned på sin hånd, før han løftede blikket og lod det lande på hende igen. "så.. Varulven Selicity.. Kunne jeg friste dig til at gå med mig videre rundt eller vil du heller hjem?" Med sine loggende bevægelser, begyndte han at gå væk fra gyden og så sig en enkelt gang over skulderen for, at se om den kønne varulv nu valgte at følge med ham.

Selvom faren var drevet over for nu kunne hun mærke at det nok ikke var sidste gang de eller i hvert fald hende kom til at møde hvad end der havde forfulgt dem, hun kunne jo ikke garantere på forhånd at hende og River ville gøre hinanden selskab på det tidspunkt.
Hun var yderst opmærksom når det kom til de små detaljer omkring folks kropssprog og derfor var hun godt klar over at han var påvirket af hende, påvirket af det hun gjorde, den lille leg de havde kørende så ud til endelig at have ramt ham et sted hvor han måske ikke var helt vant til at miste fodfæstet men nærmere at have den øvre hånd. Hun kunne simpelthen ikke lade være med at grine da han sagde det, humor det havde han sgu og det var forfriskende og forrygende! De fleste hun kendte havde altid en seriøsitet over sig så det var fantastisk at bare kunne nyde nuet et enkelt øjeblik.
Selicity kunne se hvordan han nærmest var frosset fast mod væggen, det var tydeligt at se på ham at han ikke havde forventet det her hvilket kun gjorde det endnu bedre. Men et eller andet sted var det også rart at være eftertragtet, folk havde skam fundet hende attraktiv og interessant men i sidste ende havde de alle sammen valgt hende fra eller også var de forsvundet ud i den blå luft, Caden, Stella, Aria osv... Ikke at hun var bitter men det var rart at have nogens fulde opmærksomhed om det så bare var i et flygtigt øjeblik.
Denne gang var det hendes tur til at blive en anelse forfjamsket da han pludselig havde lænet sig frem mod hende så hans læber nærmest gled mod hendes øre... Hun kunne mærke hvordan hans ånde blidt kærtegnede hendes øre som han snakkede. Hun havde været for optaget af sine tanker og de ting hun gjorde til at ligge mærke til at han havde vendt det hele 180 grader rundt så det nu var hende der tabte, eller hvad man end skulle sige. "Det lyder som en udfordring?", sagde hun med en kæk tone men alligevel var der noget åndeløst over den som var hun blevet skubbet en anelse ud af balance af hans pludselige tæthed.
Let lod hun blikket glide over hans ansigt som hun drak af whiskey flasken, hun var begyndt at kunne mærke en svag summen fra alkoholen men de var også nået gennem halvdelen af flasken nu så det var måske ikke så mærkeligt. "Tjoo... Hvad kunne en enkelt dag med en vampyr skade", sagde hun i et nonchalant tonefald men det var tydeligt at hun drillede og i virkeligheden nød hans selskab. Hun fulgte ham mod gydens munding og inden længe gik hun atter engang side om side med ham.
Hun ikke tænkt sig at tabe deres lille leg....

Udfordring? Det kunne man vel godt sige at det var. Hvis hun ønskede at forsøge, at undgå at være en af dem han valgte at tage med hjem, så ville han ikke stoppe hende. Ikke at han konstant tog kvinder med hjem, det skete en sjælend gang i ny og næ, at han tager med nogen kvinder hjem i stedet, da han har noget med ikke at lukke fremmede væsner ind i sit hjem. Han sendte hende et kækt smil. De sorte øjne lyse svagt i den grålige regnvejrs belysning.
Da de sammen forlod gyden og hun havde takket ja til at bruge en dag sammen med ham, kunne han ikke undgå at føle sig en smule forventningsfuld. Denne dag skulle nok gå hen og bringe noget interessant med sig. Regnen var gået fra at være hård og tung, til let og blid, men stadig en smule stikkende imod øjne og kinder.
Han vidste egentlig ikke helt hvad de skulle finde på. det vil sige lige indtil de gik forbi diskoteket, hvor musiken var høj og brusende. Hurtigt gjorde han et nik derhen imod. "Jeg udfordre den lille ulv til at danse med mig." Hun havde ikke rigtig noget at skulle have sagt, før han tog fat om hendes håndled, trak hende med derind og kun med et enkelt øjeglimt ud på dansegulvet, i blandt alle de andre dansende væsner.
Op foran hende ville River dukke op, med sine opmærksomheds fangende bevægelser, som det nu var vampyrer der kunne lave dem. Under dansen sendte han hende et udfordrende smil. "Medmindre ulven ikke aner hvordan man danser."

De var fuldstændig gennemblødte, dem begge to... Tøjet klamrede sig mod hendes krop som hun bevægede sig ned af gaden med ham, trøjen var tung og gjorde i virkeligheden ikke meget for at skjule de feminine former hun nu engang havde, ikke at hun havde noget imod at vise sine fordele frem men hun foretrak nu at gøre det i tør tilstand.. Ikke drivvåd..
De is blå øjne gled over mod diskoteket... En udfordring sagde han... Det var vel efterhånden ikke ligefrem nogen hemmelighed at hun havde en stor svaghed for udfordringer og inden hun give sit klokkeklare ja til at hun tog imod hans udfordring havde han taget fat omkring hendes håndled og begyndt at trække afsted med hende, han havde trukket hende med ind på diskoteket, ikke at hun ligefrem havde protesteret, han havde ikke givet hende en mulighed for det før de begge to stod på dansegulvet, omgivet af mange mange væsner. Dunsten af desperation, alkohol, røg og diverse andre ting hang tykt i luften men samtidig duftede der også af lyst, regn og andre mere behagelige ting herinde. "Du kunne simpelthen ikke få mig hurtigt nok herind kunne du?", sagde hun med en drillende stemme som hun kiggede ham i øjnene, et af hendes fine bryn løftet. "Jeg havde nu tænkt mig at takke ja til din udfordring, jeg er ikke typen der siger nej som du sikkert allerede har opdaget", sagde hun med et lille grin i enden som hendes øjne gled over ham, betragtede hans bevægelser med en interesse. Han var en god danser, han fangede virkelig ens opmærksomhed og hun havde svært ved at hive blikket fra ham men det lykkedes hende dog og hun kiggede ham så i øjnene.
"Bare så du ved det er jeg en fantastisk danser kære blodsuger", sagde hun i en kæk tone inden hun trådte tættere på dem så deres kroppe næsten rørtes, Selicity kiggede ham i øjnene som hun begyndte at bevæge sin krop i takt med hans.
Hendes bevægelser var lokkende, sensuelle men på samme måde også en anelse dyriske, det var nærmest som at se på et vidunderligt smukt eksotisk dyr som man ikke helt vidste om man turde nærme sig.