hey and you are a werewolf//Destiny//

S diskoteket
V regn og torden udenfor
Tid 20,00
O en masede væsner der danser
P en smadret t-shirt og et par cowboy bukser
Arason sad ved baren og bedte om en øl i det han fik
det betalte satte han sig nede i et hjørne imens han så hvordan
alle andre dansede han ville aldrig begynde med og danse ikke nu
eller nogensinde han tog en tår af hans øl og leget med hans kniv imens han lukket alle lugte fra ham

Destiny burde ikke være et sted med mange mennesker. Hun kunne ikke styre sig selv og hun kunne forvandle sig til en varulv midt i det hele. Men hun havde meget lyst til at have det sjovt, ikke tænke så meget over hendes kæmpe forandring. Hun havde fundet en forladt lejelighed hvor der var noget tøj hun kunne tage. Heldigvis. Hun var iført en hvid, stram top og en nederdel til midt på låret der var ternet og også var stram. Hende der før havde ejet tøjet var en ikke i samme størrelse som Destiny, så tøjet var en smule for stort. Men hun havde noget tøj og det var mere end hun kunne forlange. Destiny trådte ind på det overfyldte diskotek og mærkede en masse dufte overmande hende. Hun havde svært ved at koncentrere sig om andet. Destiny forsøgte at gå videre uden at fokusere på duftene. Hun fik et chok da en hånd greb fat om hendes arm. Hun så til venstre og kunne se en der stod med et kæmpe fuldskæg og langt hår, han sagde noget og man kunne se at han mund bevægede sig. Men Destiny kunne ikke se hvad han sagde. Hun prøvede at komme fri af hans greb, men det fik ham til at holde hårdere fat i hende.

Arason åbnede hans øjne og så en mand der holde fast i en kvinde som
prøvet at komme ud af grebet hvorfor skulle det også lide ske nu
han gik op mod manden medfastskridt og tog hans arm og brækket den imens manden slog ud efter ham nu han greb hans hånd og slog ham ud af døren i det han gik tilbage til sit hjørne og satte sig der

Destiny prøvet stadig at komme fri. Hun hadede nærgående personer. Især når de var fulde. Hun fik et chok da en mand ud i det blå kom og nærmest tæskede manden gul og blå. Destiny vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere. Så hun startede med at se om manden var okay. Hun hjalp ham op og stå og hen til en bås igen. Han sagde igen noget som man ikke kunne høre. Destiny ignorede det og gik hen imod ham der havde hjulpet hende. Hun gik hen til ham og sendte ham et smil. "Tak" Hun formede det tydeligt med munden, så han umuligt ikke kunne mundaflæse hende. Destiny pegede på stolen som om hun spurgte om hun måtte sætte sig. Hun vidste ikke hvem han var. Men han virkede ikke menneskelig, der var noget der virkede overnatuligt ved ham. Hun kunne ikke bestemme hvad. Men så på den anden side, for et par dage siden anede hun ikke hvad hun selv var. Så at beslutte hvad andre var, var måske stadig for stor en mundfuld for hende.

han kiget på hende da hun peget på stolen han nikede til det og sagde "det var så lidt" inden han tog en ny tår af hans øl og kiget over på hende inde han kiget ned på bordet og satte sin kniv ned i hans bælte imens han kiget på hende et øjeblik hun var en varulv kunne han lugte helt tydliget

Destiny satte sig ned på stolen og så nærmere på ham. Hun prøvede ihærdigt at finde ud af hvad han var for et væsen. Men hun måtte opgive efter noget tid, da andre dufte kom ind over. Hun blev hurtig træt af alt den larm. Det var for meget for hende. Men hun blev nød til at takke ham ved hendes selskab. Hvis han ønskede det, men takke ham skulle hun i hvert fald. Destiny lod hendes ene ben ligge over det andet. Hun så sig omkring, men lod blikket falde tilbage på ham mens hun prøvede at finde på noget at sige. Hun rakte en hånd frem imod ham. "Destiny" Lød det kort fra hende, fordi hun ikke ville remse nogle lange sætninger op.

Arason kiget undersøgnde på hende i det hun
var en nyfødt varulv kunne han lugte på hende men hvad
havde hun været før menske elver eller noget helt trejde han kiget på hende
da hun tog sin hånd frem og præsnterte sig han tog imod hendes hånd og svarde "Arason" inden han gav slip på hendes hånd

Destiny trak sin hånd til sig igen. Hun havde svært ved at finde ud af hvad hun skulle sige til ham. Hun ville gerne prøve at få en samtale igen. Men hun havde bare rigtig svært ved det. Hun fugtede sine læber og sendte ham et smil. Hun håbede at han ville starte en samtale. Men der skete ikke noget. Destiny rejste sig og gik op i baren for at bestille noget at drikke. Hun fandt med nød og næppe nogle mønter frem og lagde dem på bordet. Hun gik tilbage til bordet med en øl i hånden. Hun havde ikke råd til andet end en øl, eller vand. Hun begyndte at drikke den og så på ham. Hun havde utrolig svært ved at få en samtale igang med ham. Hun vidste ikke hvorfor, men noget holdte hende tilbage.

"du er ny her er du ikke" sagde Arason til hende da hun
kom tilbage til bordet han kiget på hende imens han vendte på hendes
svar han tog en tår af hans øl og kiget på hende imens han vende på et svar fra hende hun var meget mærklige aligvel men på en god måde mærklige han sendt hende et meget lille smil

Destiny havde boet i Underworld hele hendes liv. Men hun var ikke vant i den del af verdenen. Så det hun vel på en måde. Hun tog en tår af øllen og så over på ham. "I denne del. Jo, her er jeg ny." Der var også sket en masse siden hun havde været hvor hun holdte til. Hun var blevet en varulv, det var en kæmpe forandring i hendes liv. Men hun forsøgte at leve med det. Hun gengældte det lille smil han sendte i hendes retning med et større smil. Hun tog en tår af øllen og nød smagen af den.

han nikede til hendes svar han havde jo ikke
set hende her før så det var vel meget godt at hun
ikke havde valgt en dårlige vej i nu jo

Destiny sendte et smil i hans retning. Hun sukkede blidt da der ikke var noget at sige. Hun hadede stilhed, især når hun godt kunne bryde den. "Hvad laver du på et diskotek? Du ligner ikke ligefrem en der fester sådan et sted? Destiny bundede glasset og lod hendes tunge slikke de overskydende dråber op fra hendes overlæbe.

"jeg er til de her steder jeg danser bare ikke" svarde han og kiget
på hende hun så fræk ude da hun gjorde det efter og ha tømte den men han havde een og han var lyklige så hun ville inde blive en ven eller fjende han tømte sin flask og vente spørgsmålet til hende "du ser heller ikke ude til og kan lide det her sted"

Destiny gjorde et træk på skulderne. Hun var ikke specielt god til at gætte en masse om folk. Hun kunne som regel se på dem om de boede inde eller ude. Men ikke altid. Destiny lyttede til hans spørgsmål. Hendes høresans var også forbedret en hel del, så det var ikke svært at høre hvad han sagde, så længe hun bare fokuserede på det og ikke alt det andet. Hun nikkede. "Jeg er ikke god til så høj musik og den slags." Hun skubbede flasken ind på bordet og lod hendes finger glide over træpladen.

han sendte hende et smil i det hun fortalte det
"hvad handlte det om der skete der til og sstarte med med ham manden
kende du ham" svarde han og smilte til hende i det han talte
til hende

Destiny så af ren refleks over mod der hvor hun havde efterladt ham, men han var der ikke længere. "Nej.. Jeg tror bare han var fuld og prøvede at få en med hjem i seng." Destiny havde ikke tænkt sig at tage med nogle hjem, medmindre hun var rigtig fuld eller at hun var rigtig overbevidst om at hun kunne stole på personen. Hun var ikke typen der uden videre stolede på folk. Hun kunne selvfølgelig godt være venlig over for en person, selvom hun ikke stolede på personen.

"nå okay det kunne godt være at du kende ham"
svarde han og gik op og hente en ny øl og tog en drink med
til hende han havde nok penge jo så der var ikke noget og komme
efter i nu heldigvise

Destiny kunne godt se det så ud som om de kendte hinanden. Det var klart nok at det sådan ud. "Ja.. Det kunne godt se sådan ud." Hun sendte ham et smil og tog imod drinken, selvom det var svært for hende at tage imod ting. Det var ikke hendes stærke side fordi hun var for ydmyg. Hun tog en slurk af drinken og nød smagen. "Tak."

"det var så lidt må jeg få dit efternaven så" svarde han
og kiget på hende med fornyet intrerese han tog en tår af
hans øl og kiget omkring men han ende med kig på hende igen
han viste ikke hvad han skulle spørge om det var en itrne ting ved
det her

Destiny var ikke tryg ved at fortælle hendes efternavn. Hvad hvis nogle kunne spore hende. Det ville ikke være smart at fortælle det. "Anderson." Sagde hun hurtigt, selvom det var løgn. Hun vidste godt hun ikke burde have sagt et falsk efternavn, men det kom bare så hurtigt at hun ikke nåede at tænke sig om.