what do you want to do here, Werewolf? ( Sajro )

Snefrid gik stille med sin bue, Silent, i den ene hånd med den anden hånd på strengen hvor da sad en pil klar på, imens hun trådte lydløst i sine brune læder støvler af elvisk oprindelse, med de små stramme grønne skov bukser, med tilsvarende grøn særk og dog ingen brysteholder eller trusser, da hun fandt det underligt og bruge, dog havde hun sin grønne hætte slået op med masken for ansigtet, eskorteret af sin Livvagt, den store Bjorn, som roligt trampedet afsted i sit dragesølv panser, med den sorte ulv Buller i snor som snusedet til jorden, med sit enorme sværd i hylsteret stadig, de havde fulgt en indtrængende hele dagen, og var ved og blive godt trætte af og jage denne mand eller kvinde eller ting, da det var langt hen af aftnen og de ville bare gerne hjem for at få noget og spise men de måtte nøjes med tørredet frugter og kød til de kunne få noget frisk der hjemme, selv om de elskede og gå tur i skoven så længe det var på deres område med egen lille sø med en masse egenskaber, da det simpelt var et godt sted og være.

Snefrid, Bjorn og deres ulv fortsatte roligt i jævt trav, imens de stadig forsøgte og finde den indtrængende, da de fortræk fred fra andre væsner, uanset hvem, nogen kaldte dem for ensomme ræve, dog smilede de bare af dette, dog begyndte Buller at knurre vredt, da den store ulv, da var til og ride på for Snefrid, så ud til og have opdaget noget, imens Bjorn bad Buller om og komme på plads på elvisk, så den store ulv stillede sig ved hans side, imens han trak sit enorme sværd, Snefrid havde allerede gjort klar til og skyde med sin bue, Bjorn råbte på elvisk at den fremmede skulle komme ud i lysningen, så de kunne se hvem den indtrængende var, den store Bjorn spændte roligt de kræftige muskler, da han ville være beredt på kamp, imens Snefrid træk sin buestreng let tilbage, med Buller klar til og angribe, dog stod de nu bare og ventede, klar til kamp eller snak.

Sajro kom frem, dog nok ikke lige hvor de regnede med det, han kom istedet bare dumpende ned fra et af de nærliggende træer. Han havde moret sig med at lade dem jagte ham hele dagen. Det at trække folk rundt med næsen morede ham grænseløst. Han stod nu roligt og kiggede på de de tre skikkelser foran ham, det der morede ham mest var valget ved at forfølge nogen iført et kæmpe panser. Han kommenterede derfor på det.

''Hvis i ønsker at fange mig, er han nok ikke klædt ordentligt på.''

Han svarede tilbage til dem på elvisk trods hvor meget han hadede det sprog, men han vidste godt at hans chancer var minimale i en direkte kamp med dem lige, trods han nok kunne tage dem alle enkeltvis, så ville det være tåbeligt at forsøge at kæmpe med dem alle sammen.

''Men hvad laver i elvere så langt fra jeres byer? Er i en gruppe sendt ud efter varulvene?''

Han huskede skam tydeligt hadet mellem ham og Idril, så han ville ikke blive overrasket hvis det var hvad de var, men så var hun godt nok dum, så burde de sende folk som kvinden her alene, ikke mænd i fuld rustning. Han stod roligt og kiggede på dem, hans blik var henvendt til kvinden, de to andre skikkelser var han ligeglad med, den ene var jo blot en stor ulv, og det andet en ja livvagt eller lignende gættede han på.

''Gætter på det er dig der har styringen her?''

Snefrid så op på den fremmede da han sprang ned fra et træ, imens hun tog sigte på ham med sin bue så pilen pegede imod hans hjerte, hvis han da havde et, imens Bjorn fik buller til og lægge sig, for at tage rebet af ulven så den kunne angribe, imens han trak det enorme to hånd's sværd på sin ryg, da var næsten lige så langt som den over 2 meter høje Bjorn, dog blev denne opmærksom, dog smilede Bjorn roligt bag hjelmen da kunne minde om en gammel elvisk hjelm dog var den lukket helt til for at beskytte hans ansigt, Snefrid svarede roligt for sin Livvagt.

''kan være vi ikke ønsker og fange dig, kan være vi ønsker og lade dig gå nu, kan være jeg skyder dig igennem låret, kan være du undviger, kan være du ikke gør, måske, måske ikke''

hun blev ikke særlig overrasket dog stod havde hun rettet sin pil imod den fremmede's ben, imens Buller lå klar til og angribe, og den store ulv var i forvejen trænet i kamp, så han ville være en god hjælp, Bjorn bøjede sig let frem så han var klar til og storme fremaf, det ville gå lidt langsomt men han ville nu kunne skyde en god fart på kort afstand, selv om hans våben ville sænke ham en kende mere, dog svarede Snefrid først efter at have tænkt lidt.

''vi fortrækker og passe os selv, på vores område som vi har skaffet os, og det er du trængt ind i, hvilket mig og Bjorn ikke bryder os om, og nej vi er ikke imod varulvene, de eneste mig og Bjorn er imod, er dæmoner af alle typer, men nej vi har intet udstående med varulve, medmindre du har en grund til vi skal angribe dig, og så det ikke fordi du er varulv, men fordi du har gjort os noget, har du ikke, vi vil bare have en forklaring på hvad du laver på vores område''

hun lød venlig og høflig, med et præg af mistro, selv om de var en kende bedre stillet end den fremmede, så kunne man aldrig vide, Bjorn stod stadig i samme kamp stilling, med våben klar, imens Buller dog var begyndt og slikke sine poter, hvilket fik Snefrid til og rulle med øjnene, dog holdt hun skarpt øje med den fremmede varulv, som var regnet ud da den fremmede havde spurgt om de var en gruppe da var sendt ud efter varulvene, så måske var der flere af dem, som kunne overfalde dem, som fik Snefrid til og sige noget til Bjorn, som begyndte og se lidt frem og tilbage, han gav en lav ordre til Buller som rejste sig op og snusedet i luften, men ikke opfangede noget, som fik Snefrid til og fokusere mere på den fremmede varulv igen, imens Bjorn igen holdt øje med den fremmede hvis denne fik nogen sjove ideer om at angribe han's frue.

''Hmmm"

Han undrede sig meget over at hun ikke ligefrem virkede mere fjendsk da hun fandt ud af at han var varulv, grundet den samtale han havde haft med Idril. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare, men han valgte at gå med det der nok egentligt var sandheden om hvad han lavede her.

''Jeg er her fordi jeg har lyst.''

Svaret var kort men korrekt, det lagde nok også i at han ikke mente nogen kunne gøre krav på skovene eller dele af den. Han kiggede på dem da han kunne fornemme at de søgte efter om der var andre i nærheden og det fik ham til at smile en smule. Men han valgte at vende tilbage til det samtalen tidligere havde handlet om nemlig hvad han lavede der.

''Og fordi jeg ikke erkender området her som jeres, det er en del af skoven og derfor er vi alle blot gæster her.''

Han kiggede på hende, han havde en venlig stemme, ingen had eller sure miner, han var dog som hende meget mistroisk men han var nød til at spørge ind til det med at de boede herude, var de udstødte fra elvernes rige eller var det et valg de havde taget selv?

''Men sig mig, er i flyttet herud frivilligt eller er i udstødte af elvernes rige?''

Snefrid så roligt på den fremmede da han sagde hmm, som fik hende til og fnise let med et lille smil bag masken.

Snefrid skævede til Bjorn så ud til og slappe en kende mere af, da denne varulv ikke angreb dem direkte, som fik den store mand til og rette sig op og gå over bag ved Snefrid, dog havde han stadig sit våben i hænderne med Buller liggende klar til og angribe den fremmede, dog så Snefrid roligt på fremmede varulv og sagde roligt med en venlig stemme.

''så du gør det fordi du har lyst? nyder du vores natur, eller fordi du jæger noget, eller faktisk bare fordi du har lyst?''

hun lød nysgerrig på en lidt imødekommende måde, hun sagde noget hurtigt til Bjorn som fik ham til og sætte sit enorme sværd i hylster og tage sin hjelm af så det arrede brune ansigt med det lange hår kom til syne, med en tattoovering af tårer på den ene kind, han holdt hjelmen under den ene arm, imens Snefrid træk sin maske ned og sænkedet sin bue, dog smilede hun mildt og sagde roligt.

''fordi offentligt er det ikke vores, men da vi begyndte og jage folk væk i en vis radius, så er det sån mere eller mindre vores, det er småt, men godt, og så har vi krav på byttet da går ind på vores område, forude grønsager, frugt og andre ting som fisk og fugle, men tjoh, man kan da godt sige du er en slags.. gæst.. i vores område''

hun smilede glad, da hun var stolt af deres lille område, dog lød hun mere venlig, da denne varulv så ud til ikke og være fjendelig sindet, som så mange andre var, hvilket gjorde hende ufattelig nysgerrig, dog så hun en smule trist ud kort, men skjulte det hurtigt og sagde med en mild stemme.

''vi er udstødte''

mere sagde hun ikke, dog smilede hun roligt, Bjorn havde slet ikke vist nogen tegn på følelser, sagt ret meget, eller gjort opmærksomhed på sig selv, dog ville han's størrelse i sig selv skabe opmærksomhed for en skov elver, hvilket fik de fleste til og undre sig, dog var svaret ret simpelt, hårdt fysisk arbejde og træning med masser af den rette kost, som fik de fleste til og undre sig mere, for en elver var ikke ment til og være sån da ret ofte fik hende til og fnise og selv nu fnisede hun en kende ved minderne, dog stoppede hun hurtigt og smilede.

''Ja jeg gør det fordi jeg har lyst, ikke af nogen særlig grund, hvis jeg havde set et dyr kunne jeg have fundet på at jage det, men ellers så er jeg har bare fordi jeg har lyst. Og vel fordi det er her jeg ofte kommer.''

Han talte med en rolig stemme, og han smilte lidt da hun snakkede om området hun havde vist ikke helt forstået hvad han mente eller også var hun bare uenig med ham. Det var egentligt ikke så vigtigt, og mange andre havde nok været ret ligeglade men han kunne ikke lade være med at se om han kunne forklare det ordentligt også fordi han gerne ville vide om hun var enig eller uenig med ham.

''Jeg tror du misforstår det jeg mente var, at vi er alle er gæster her i skoven. Selv jer selv på det i kalder jeres område.''

Han så på hende roligt, og han nikkede bare til svaret med at de var udstødte det overraskede ham egentligt ikke så meget at det var sådan landet lagde, og det fik ham til at synke et par gange, han kunne ikke forstå at elverne var sådan overfor deres eget folk, hvad var grunden til det?

''En ting jeg aldrig vil forstå, eller kunne fordrage hos højelverne.''

Hans stemme var forbipasserende nærmest fjern, og en tydelig flamme, skabt af noget dyrisk brændte dybt i både hans stemme og hans øjne. Der var ingen tvivl om at denne mand var passioneret omkring hans meninger og hans tanker. Han rystede på hovedet et par gange og han faldte så helt til ro igen.

''Og for at slå det fast, jeg er ligeglad med om loven havde sagt området var jeres jeg havde stadig ikke erkendt det, loven er blot noget DE har skabt. Faktisk ville jeg være mere tilbøjelig til at erkende det uden en lov, eller noget officielt.''

han pejede i retning af byen, mens han snakkede om De. Han havde ikke meget til overs for folk der boede i byerne, trods han selv havde et hus derinde, men det stod nu egentligt mest bare og forfaldt, fordi han skulle af med nogle af minderne om en gammel flamme.

Snefrid nikkede til ham, da han's ord lød rimelige, som fik hende til og tænke lidt før hun mildt svarede.

''det vil også være iorden, du virker som en fin varulv, så ville ikke genere mig du jagede på vores område''

hun smilede venligt bag den grønne maske, dog smilede hun også med øjnene så han ikke var i tvivl om hun smilede, dog fik hun tænkt lidt over hans ord, dog lyttede hun nikkende, da hun havde regnet den ud, og så ud til og tænke lidt før hun roligt svarede.

''vi er alle gæster i naturen, men som mig og Bjorn ser på det, skal vi beskytte det vi kalder vores område, den del af naturen vi beskytter og er gæster i, kalder vi vores, da ingen andre har gjort krav på det endnu, og ingen andre beskytter det, endnu''

hun lød alvorlig, da hun mente dette, dog så hun en kende trist ud ved at være udstødt, selv om hun skævede til Bjorn da kort rørte hendes skulder med sin store hånd, hun strøg hans pansrede hånd blidt, før hun så over på den fremmede varulv og så nysgerrig på denne, hun svarede roligt.

''vi er skovelvere, jeg hedder Snefrid og dette er Bjorn''

hun smilede mildt, hun så dog roligt på den fremmede varulv, da han begyndte og virke som en slags fanatisk, dog gjorde det hende ikke nervøs, da både Bjorn og Buller var der for hende, dog så de alle sammen rolige ud igen da den fremmede Varulv slappede af igen, hun nikkede dog og sagde mildt.

''jeg giver dig ret, varulv, og derfor vi antager det for vores område, for vi passer det, beskytter det, sørge for det, alt vi kan for og varetage det af bedste evne''

hun nikkede roligt med et smil da Bjorn bekræftede med nogle bruske ord på elvisk, dog nikkede de enige da byen lå i retningen som varulven pegede, Snefrid vidste dog at Bjorn savnede byen, selv om hun helst så sig fri fra byerne, da hun var ret sky, selv om denne varulv gjorde hende nysgerrig, hvilket hun ikke lagde låg på ved og se meget på varulven med nysgerrige venlige øjne.

Han var rolig det meste af tiden, men han havde visse ting han var meget passioneret omkring, det kunne meget nemt gøre ham noget mere temperamentsfuld, end han ellers ville være. Han kiggede på hende og nikkede bare til det hun sagde, en del af hans fjendtlighed havde jo lagt i hans tidligere møde med højelverne som virkeligt var en flok snyltere efter hans mening.

''Du må undskylde min pludselige vrede.''

Han så på hende roligt, det var jo blot noget der kom nemt til ham grundet at han havde et dyr i sig, følelser var noget sværere for ham at holde skjulte især, de simple af følgelserne såsom lyst og vrede. Han kiggede på hende roligt, og så mod byen.

''Ønsker du at besøge byen?''

Han undrede sig lidt over det fordi hun virkede ikke ligefrem som typen der havde den store lyst eller behov for at besøge byerne. Han kiggede sig roligt omkring, inden han begyndte at gå rundt, da han simpelthen ikke var i stand til at holde sig stille ret lang tid ad gangen for at være helt ærlig, så var han en person der helst skulle holde sig aktiv.

''Ja undskyld ved godt det ikke er så høfligt at vandre rundt under en samtale, men jeg egner mig simpelthen ikke til at være stillestående, jeg har behov for at være aktiv det meste af tiden.''

Han grinede roligt.

// hey Sajro, du ved jo jeg har ændret karakter, så bær lige over med mig xD

Snefrid stod roligt i sit tøj i form af en brun kvindelig uniform, som blev brugt af varulvenes vikinge kvinder, som hun havde taget til sig med hendes lang sværd i et hylster over ryggen og den typiske vikinge økse i et andet hylster på ryggen, Bjorn stod roligt i sit typiske vikinge tøj, imens færten af varulv højt lugtede fra ham, dog havde denne genkendt lederen af varulvene, og nikkede diskret med sit horn hjelmedet besatte hovedet, imens han svang det enorme sværd lidt fastere om sig, dog smilede Snefrid mildt, så hendes hvide tænder kunne ses, før hun roligt sagde.

''det gør intet, kære, jeg har ikke så meget imod det, som i slet.. intet''

hun smilede en kende for meget, til at det ville være høfligt med elvernes skikke, som hun havde lært fra sin mor og far, som sent havde fundet ud af at deres datter var mere varulv end elver, trods hun var en skov elver, dog smilede hun kærligt til den kære varulv foran hende, da hun mildt svarede.

''jeg er udstødt, fordi jeg opføre mig mere dyrisk end elvisk, som de fleste finder.. upassende.. og da ingen af mine brødre, som lige nu holder øje med dig og er igang med og omringe dig, SELV OM I SKAL LADE VARULVEN VÆRE!!! de har ikke tænkt sig og forvandle mig, da de finder det upassende og.. forvandle en søster, så ja det er lidt af et problem for os''

da hun brugte store ord havde hun råbt alt for højt for en så lille som hende, selv om hun havde lydt lige så mild og blid som et lam, selv om hun hurtigt havde vist tempremang da kunne vidne om en da var vant til og råbe, dog rejste en masse varulve sig op, 15 for og være præcis, som havde sneget sig ind på den fremmede, og kom med fårede ansigter trods deres størrelser da vidnede om hårdt arbejde og mange timer med og svinge tunge våben da musklerne var tykke og deres højde også pænt høje, typisk 180 til 190 cm, udover den større Bjorn, og lavt sænkedet våben og skjolde, iført typisk vikinge tøj, og deres våben var lige så vikinge agtige, dog gik de om bag ved Snefrid og Bjorn, stillede sig i nogle rolige klumper, selv om de hurtigt kunne gå i formation, hun smilede mildt af hans ord og sagde kærligt.

''jeg undskylder på mine brødres, MEGET UFORSKAMMEDET, måde og snige sig ind på dig på, så nu har i for fuck Freja's skyld bare og undskylde, OG DET SKAL VÆRE NU!!!''

det sidste brølede hun af dem så de i munden begyndte og undskylde på fuld musik, og det meste de sagde var fuld kommen uforstående over for dem alle sammen, indtil hun med en brummen fik dem til og klappe i og de klappede i som østers, da hurtigt vidnede om at det var Snefrid da havde bukserne på i denne lille vikinge gruppe, hun sagde roligt.

''det de prøvede var, og sige undskyld, kære Varulv, og du har endnu ikke præsenteret dig, kære''

hun lød venlig, dog lagde hun armene over kors, imens de andre stadig stod tavse, dog smilede nogle af dem i skægget, med spyd, sværd og økser forude skjolde i hænderne, selv om nogle støttede sig til disse, så stod Bjorn stadig som en trofast Livvagt ved Snefrid's side, med et roligt smil på læben i det buskede skæg.

''Så det du siger er at lige nu lever du i en skillevej mellem elver og varulv, altså elverne vil ikke have dig længere, og de varulve du kender vil ikke gøre dig til en af deres egne?''

Han var meget rolig trods at han lige havde fået at vide der var nogle igang med at omringe ham, det ville ikke være første gang, og så længe de ikke bar sølv var det heller ikke det store problem for ham, men selvfølgelig mængden af dem omkring ham ville nok stadig være for meget for dem. Han kiggede dog på dem, med et blik og en attitude der fortalte at han vidste han var varulvenes leder.

''Du skulle nok mere undskylde for deres uduelighed til det.''

Han sendte hende et sigende smil, der fortalte at han godt var klar over at de havde været derude, men som altid var han en mand der blev stående selv hvis kampen var lig med den sikre død. Han grinede lidt.

''Jeg ville næsten være flov over at kalde dem for varulve når de knap nok kan snige sig ind på en enkelt. Men så igen noget siger mig de ikke ved hvem jeg er? Mit navn er Sajro, eller Sargonis alt efter hvad du foretrækker at bruge.''

Han så på hende, og han blev ved med at gå rundt om hende, men grundet samtalen blev hans blik mere undersøgende end bare flakkende, som om han forsøgte at finde ud af alting omkring hende, styrker, svagheder det hele for at være ærlig han ville vide alt om hende lige nu. Han kiggede på hende ganske roligt.

''Du ved godt vi har en fuldmåne i aften?''

Han grinede roligt.

Snefrid smilede et kærligt lille smil, imens hun dog så lavede trutte mund og tænkte lidt, før hun med et enormt grin og tommel op, svarede.

''det lyder rigtigt, elverne vil ikke have mig, mine brødre vil ikke forvandle mig, da de finder mig rablende gal, da de trods alt er mine brødre''

hun bankede sig ved hjertet, for at vise hun mente af sjæl og kærlighed som familie, da denne flok ikke havde andre, dog var hun ret tilfreds med denne varulv, da han kunne have risikeret at være blevet banket ned, tog han det fuld kommen roligt, dog blev de alle en kende blege, da det faktisk gik op for dem, hvem de var tæt på og springe på, hvilket fik dem til og panikke i et kort øjeblik, for at se bedende på Snefrid, dog grinte hun roligt og svarede mildt.

''ja vi plejer typisk ikke og snige os, men at flyve direkte i flæsket på fjenden, og da de åbenbart har regnet ud af, hvem du er, siden de gemmer sig bag mig, må du være en slags boss, hvilket åbenbart har gjort dem til en gruppe tøsedrenge, hvilket vil sige du er en ret.. særlig person''

det var tydeligt at den kære Snefrid var intereseredet i varulvene's leder, ikke fordi han var leder, men fordi han simpelt kunne skræmme hendes brødre, som ikke var blege for og flyve i hoved på en hel by guarde, de ville tabe, men de var dog ikke bange for at gøre det, hun havde dog mødt hans smil med et nysgerrigt lille smil, da vidnede om stor intereserre i ham, og så fandt hun ham ret.. tiltrækkende, for en varulv, men han havde så sandelig sin charme, og hun lagde ikke skjul på at hun tjekkede ham ud, hun smilede mildt og svarede så roligt.

''de er skam varulve, dog har vi heller ikke været ret tæt på nogen varulve områder længe, da vi har holdt os sån i midten, mest for min skyld, da jeg simpelt er usikker på hvad jeg i sidste ende gør! men jeg har dog en.. ide''

hun smilede et lille smil, da vidnede om uskyld, selv om hendes øjne skreg det modsatte, Snefrid's brødre så temmelig nervøse ud, om de havde fornærmet deres leder, som gjorde de mere eller mindre stod sammen i en knude, udover Bjorn som bare stod i sine nogle og 2 meter og 10, og så på den unge varulve leder, med mild respekt og dyb undren, dog så Snefrid ud til og lyde Sajro's opmærksomhed, som hun havde lært hvis navn, hun så ud til og tænkte lidt, for at smile til ham imens han gik rundt om hende, dog fjernede hendes brødre sig, så han kunne komme hele vejen rundt om, imens hendes øjne nærmest spurgte om han kunne lide hvad han så? dog sagde hun intet, hun smilede dog en kende bredere, før hun roligt svarede.

''måske gør jeg, men det lyder rart, kan godt lide fuldmånen, måske bør jeg tage ud og se på den lidt med nogen!''

hun smilede til Sajro med et lille lokkende smil, imens hun overvejede nogle ting, som hun så ud til ikke og ville dele med sine brødre, som glodet som de rene idioter, da vidnede om at de var musklerne i firmaet, og hun var hjernen, hvilket i sig selv ikke var underligt, da de alligevel var store, ikke så store som den kære Sajro, som hun fandt mere og mere tiltrækkende, og hun lagde stadig ikke skjul på dette, da hun blev ved med og se nysgerrig på ham, om Sajro havde opfanget hendes signaler.

''Særlig er nok det rette ord, hvis jeg skal være ærlig... Som du burde kunne fornemme på dine brødre har jeg magt, jeg er annerkendt som varulvenes leder.''

Han kiggede på hende roligt, og han kunne ikke lade være med at more sig en smule over at de gemte sig bag hende, regnede de med at hun virkeligt kunne beskytte dem, hvilket var grunden til at han var nød til at vise sin dominans.

''Og de forventer at jeg ikke kunne rive dig over i to dele?''

Han var også interesseret i at se hvordan de ville reagere på dette der kunne tages som en trussel, men han var meget rolig hvilket nok viste at han egentligt ikke havde tænkt sig at gøre det, men var mere interesseret i at set hvordan de havde tænkt sig at reagere, og især se hvordan hendes brødre havde tænkt sig at reagere.

''Men hvis du virkeligt ønsker at se på den, så vil jeg nok foreslå du får sendt dine brødre af vejen?''

Han sendte hende et stille og skævt smil, mens han gik rundt om dem stadig, han kiggede engang imellem de forskellige varulve direkte i øjnene, for at se hvem af dem der ville se tilbage på ham, han så også hende direkte i øjnene. Imens han så hende i øjnene gik han frem mod hende roligt, han holdte ryggen rank, og skænkede ikke Bjorn et blik, trods at han sørgede for at lytte til alt omkring sig.

''SÅ sig mig, tør du bede dine brødre om at forlade os?''

Snefrid smilede et kærligt smil til Sajro, imens hun overvejede disse nye informationer, hun kunne godt lide Sajro, besluttede hun stille i sit sind, hun tænkte dog lidt før hun roligt svarede varulvenes leder.

''ja det kan jeg forstå på det hele.. det virker.. rart, normalt frygter de ikke rigtig nogen eller noget, men du ser nu ud til og skræmme dem.. det finder jeg.. spændende''

hun lød rolig og lokkende i sin stemme, da hurtigt kunne aftegnes som en typisk elver, dog rørte hun sig ikke ud af pletten, da han kom med sin trussel, nogle af dem så lidt usikre ud, hvor imod Bjorn da allerede inden han var halvvejs færdig, havde trukket sit sværd, selv om Snefrid løftede hånden da hendes brødre var parat til og følge Bjorn, det var tydeligt de ville forsøge og slå Sajro ihjel hvis han ville skade Snefrid, dog så Snefrid til gengæld ud til og finde det sjovt, hun gik lige så stille over til Sajro, helt op i hovedet på ham, stod dog en kende bukket, som tegn på underdanighed, hun hviskede dog stille til ham.

''jeg gad godt se dig prøve.. kære Sajro''

hun slikkede sig om læberne, da hun lod til og lave sjov selv, men havde han lidt omløb i hovedet, ville han vide hvad hun mente, dog stod hendes brødre stadig klar, selv om hendes hånd havde stoppet dem, og hun nu stod helt op i hovedet på deres leder af race, hun var underdanig, da hun godt kunne lide en dominerende fyr, og denne Sajro, så da ud til og vide hvordan han gjorde det rigtigt, hun skævede dog til sine brødre efter at have hørt Sajro, og sagde noget på elvisk, som fik dem til og se på hinanden, før de sagde noget usikkert på et meget gebrokkent elvisk, dog sagde hun noget da lød som en ordre, og de begynde og gå deres vej, dog stod en lidt yngre en tilbage og så en kende usikker ud, indtil den enorme Bjorn greb fat i kraven på den unge og nærmest trak ham hen af jorden, hun vendte der efter sin opmærksomhed imod Sajro, som hun roligt havde fulgtes med rundt i cirkler, dog havde ingen af hendes brødre set Sajro i øjnene udover Bjorn hvis øjne lovede en del tæsk hvis hans lille søster og frue kom til skade, dog mødte hun uden frygt hans øjne, og hun blinkede mildt med et lille smil om munden, dog stod hun næsten helt op af ham, hun hørte ham og svarede med en lav hvisken ind i hans øre, på en underdanig kærlig måde.

''har sendt dem væk..''

hun så ham roligt i øjnene og ventede på han førte han, det var tydeligt hun ville have været helt våd i trusserne, hvis hun faktisk havde trusser på, dog fandt hun den dominerende varulv Sajro, både udseens mæssigt, men også fordi han var dominerende, meget tiltrækkende, det kunne hun godt lide, dog løftede hun roligt sin hånd og strøg Sajro's kind blidt, som en underdanig ulv da undersøgte en dominerende han, hun fnisede dog kort af sig selv og stod så derfter lidt fra ham, stadig tæt på, men alligevel måske 1 meter fra ham ca, og ventede på han førte an, eller om han havde mere på hjertet, hun havde nogle ting hun gerne ville, men var ikke sikker på om denne varulv havde lyst til det samme, dog holdt hun det lidt for sig selv, dog måtte det være tydeligt at hun fandt ham tiltrækkede, på hendes meget åbenlyse måde og opføre sig på over for Sajro.

Han kiggede roligt på bjorn, da han trak våbnet. Hans øjne glimtede med det dyriske der var gemt i dem, men da manden slappede mere af vendte han sit blik mod Snefrid foran ham. Han grinede roligt over hendes svar, hun burde passe på med hvad hun sagde. Han stillede sig ligesom hende helt tæt på, sådan at trods han ikke var på højde med bjorn var han nok stadig højere end hende med hans 2 meter og 5. Han svarede hende så.

''Pas på med hvad du ønsker dig måske jeg kunne finde på at bevise det!''

Han sagde det bestemt men ikke larmende. Han så på dem da hun fik dem alle sendt væk derfra, og han kiggede så på hende da hun fortalte at hun havde sendt dem væk, hun var ikke ligefrem bange af sig måtte han sige, det talte da i det mindste meget godt for hende, det gjorde trods alt stærk i sjælen og sindet. Han så ned af hende kort.

''Ja, jeg spekulerer nu om hvordan jeg helt præcist skal starte med at vise dig din plads.''

Han greb hendes hånd da hun strøg ham over kinden, men det der greb hende var ikke nogen normal hånd. Det var hånden, poten eller kloen fra en varulv alt efter hvad man ville kalde det. Han brugte grebet om hendes hånd til at sørge for at hun ikke kunne flytte sig, og han greb så fast i hendes hals, og skubbede hende op af det nærmeste træ. Han så hende i øjnene, imens blev hans hånd ganske normal igen.

''Se selv, tror du nu på jeg kunne rive dig fra hinanden?''

Han holdte hende stadig ind mod træet, men han slap hende så bagefter, hurtigt så hun dumpede ned på jorden han så hende i øjnene, og gav hende så essentielt en ordre.

''tag dit tøj af.''

Snefrid smilede ved at Sajro var så roligt ved Bjorn, som også for hende var et tegn på en vis dominans, som hun fandt ret tiltrækkende, hun mødte dog hans blik uden frygt, da hun simpelt havde lært af sine brødre at undertrykke sin frygt, ligesom hun havde taget sine varulve brødres adfærd, kamp stil dog ikke sin Krav maga, det var de nordiske varulve kvinders kamp sport, som hun havde lært, dog smilede hun op til den høje Sajro, hun fnisede dog kort og sagde kærligt.

''jeg sagde jeg gerne ville se dig prøve.. har aldrig sagt du ikke kunne''

hun smilede et lille lokkende smil, da han lød bestemt, og det kunne hun godt lide, imens hendes brødre dog skævede tilbage hist og her, udover den ene som Bjorn slæbte hen af jorden, dog var de til sidst væk i skoven, hun så dog opmærksomt på Sajro og sagde mildt.

''du gør det, når du har lyst, jeg kan godt lide når en mand viser mig hvor min plads er''

hvis denne invitation ikke var tydelig nok, så var da noget helt galt, hun så dog ikke chokeret eller bange ud, da Sajro greb fat i hendes hånd, med sin pote, hun viste stadig ikke frygt, fordi hun var simpelt ikke bange, da hun blev trykket imod træet, hun rykkede sig ikke ud af pletten, selv om da var et lille tegn på lyst i hendes blide brune øjne, hun mødte dog uden frygt hans øjne, og svarede med en lav kælen stemme.

''har aldrig sagt du ikke kunne, sagde bare jeg ville se dig prøve, som ikke er det samme som at sige du ikke kan, men at konstatere du må prøve''

hun smilede et lille kærligt smil, imens hun blev holdt imod træet, dog landede hun blidt på måsen på jorden og så op på Sajro, dog smilede hun mere da han bad hende tage tøjet af og uden et ord, løsnedet hun sin pels kappe og lagde den på jorden, imens hun der efter tog sin slagkofte af som var lavet af hærdet læder, for at have en brun bomulds vest på inden under, som hun hurtigt tog af, så det eneste hun havde på var en ærmeløs trøje af stof, som blev trukket af så hendes lette muskler på maven var blottet, ligesom hendes faste små c skål bryster, imens hendes arme bar præg af lette muskler, dog så hun stadig feminine ud, trods hendes ar her og der, forude nordiske tattoovieringer af forskelige vikinge stil ting, for roligt at lægge det hele i bunken, dog ikke ved kappen, for at snøre sine læder bukser op af hærdet læder også, for at trække dem af, efter at have snøret sine tunge læder støvler op og taget dem af, for at trække bukserne helt af, så hendes let lyse lår var blottet som også bar præg af ar muskler og nordiske tattoovieringer, selv om hun til en vis grad stadig have blide feminine strøg her og der, hun tog til sidst sine lyse trusser af, så hendes underliv, som var klat barberet, kom til syne, forude hendes små stramme baller da bar et pænt præg af muskler forude en vis feminine detaljer, hun smilede op til Sajro imens hun lagde sig på kappen, i en underdanig stilling med let spredte ben for at gøre sig til for ham, og det var tydeligt hun var en smule våd mellem benene. med et lille lystent blik i øjnene og et let smil, hun vidste ikke hvad han havde i tankerne, men ville vente og se hvad da skete, om han beordrede hende til noget, eller om han bare smed tøjet og lagde sig oven på hende for at tage hende, kom dog an på hvad han ville, og hun ville gladeligt adlyde.

Han smilede bare som hun forklarede, og halvvejs forsvarede sig selv ved at sige at hun ikke havde ment at hun ikke troede han kunne rive hende midt over, hvilket nok også havde været dumt at tro af hende. Han smilede roligt og nikkede så til hendes ord, mens han med et stille smil betragtede hende da hun adlød hans ordre om at hun skulle tage tøjet af. Imens hun tog sit tøj af smed han som en start hans skjorte, men da hun så lagde sig ned, tog han resten af tøjet af også. Han var uden tvil en mand der var vant til naturen, og vant til kamp, da det meste af hans krop bar ar, dog var flere af arene ikke fra kamp, men mindede mere om tatoveringer bare uden blæk.

''Godt at se du kan finde din plads selv.''

Han smilede roligt, og gik hen til hende, da han nåede hende lagde han sig dog ikke ned over hende, istedet greb han fast om hende og kappen, og lagde hende istedet ned på ryggen på en væltet træstamme tæt på.

''Men pas nu på du ikke får vækket hele dyret i mig, det kunne ende grueligt galt for dig så.''

Han sagde det med en stemme der vidnede både om dominans og om fare, og imens han sagde dette holdte han hende nede mod træstammen, og lod sig så trænge op i hende i et hårdt stød, og han begyndte hurtigt at bevæge sig frem og tilbage i dybe og hårde stød. Han smilede drilsk, mens han bukkede sig ned og bed hende i halsen, Men grundet månen ikke var oppe endnu, ville det ikke kunne påvirke hende.

Snefrid smilede af sin forklaring med et lille fnis også, dog så hun bare mere glad ud da Sajro smilede til hende, som fik hende til og blotte tænderne i et lille ulve smil, dog så hun nærmest sultent på Sajro da han tog tøjet af, og så ikke ud til og blive skuffet, hun studerede dog hans ar og krop med et nøje blik som fik hende til og smile som en tilfreds lille uartig kat, hun smilede dog som en artig underdanig pige, da hun hørte ham, sagde dog med en lille kælen stemme.

''du forstår at vise mig den''

mere sagde hun ikke, hun så dog ikke overrasket eller chokeret ud, hun havde mere et lille.. uartigt smil da bad om mere, dog viste hun ingen tegn på smerter, udover en blid nydelse, dog fnisede hun og hviskede lavt.

''måske vil jeg gerne have det går.. galt med mig, måske kan jeg bare godt lide det.. hårdt''

hun smilede roligt til Sajro, da hun nød hans dominerende væsen, dog kæmpede hun en smule imod for at få ham til og være mere dominerende, hun spredte dog benene for ham uden tøven, og kom med et lavt støn da han trængte ind i hende, hun stoppede ham dog ikke da han bevægede sig i hende, så kun ud til og nyde det ved hendes lette stønnen, dog lukkede hun nydende øjnene da Sajro bed hende i halsen, som fik hende til og bide sig selv i læben, da hun syntes det føltes godt, og så havde hun ikke været sammen med en mand alt for længe, kunne hun godt mærke, som fik hende til og ligge benene omkring Sajro for at roligt se på ham med lystne øjne, dog også med et skær af mild tilfredshed.

Han kunne godt lide at hun kæmpede bare en smule imod, ellers ville det alt for hurtigt kunne komme til at blive en smule kedeligt. Han kiggede ned af hendes krop, mens han fortsatte med at bevæge sig. DOg da han mærkede hende lægge sine ben omkring ham, stødte han op i hende hårdere end han havde gjort tidligere og hans stød fortsatte med at være hårde.

''Åhhh pas på hvad du ber om, måske får du det.''

Han grinede drilsk til hende, og han greb så fast i hendes hår og hev hendes hoved bagover, så han blottede hendes hals fuldstændigt. Han bed hende så i halsen igen, denne gang tættere på struben. Og hans hoved gled så op så hans ansigt var lige foran hendes, og han så hende i øjnene.

''Så slip med benene!''

Han gav hende dog egentligt ikke en chance for selv at slippe inden han med magt spredte hendes ben igen, han spredte dog bare hendes ben så meget som han kunne. Han lænede sig så frem til hendes øre igen, og med en stille og drillende tone, igen med en hvis form for dominans, hviskede han en ordre til hende.

''Hold fast i træstammen.''

Han begyndte så at bevæge sig frem og tilbage i hende med hurtige stød, hvor han sørgede for hver gang at trække sig næsten helt ud af hende, og så støde op i hende igen hårdt. Han så hende i øjnene så godt han kunne, og en enkelt gang bukkede han sig frem over hende og bed hende i den ene nippel.

hun smilede mildt til Sajro, hun nød også hans opmærksomhed, imens hun selv så på ham, nød hvad hun så, bed sig i læben ved forskelige stød så vel som stønnede, dog da han stødte hårdere op i hende, kom hun med et højere nydende støn, hun så dog på ham og smilede et kærligt smil da hun syntes godt om hans størrelse, hun fortsatte dog med sine forhøjede støn, hun svarede med enkelte ord imellem sine støn.

''måske vil jeg gerne have det''

det var dog ret utydeligt hendes ord, da hun både stønnede og bed sig i læben samtidlig, dog mærkede hun Sajro rive i sit hår som fik hende til og blotte sine tænder i et nydende ulve smil, dog lukkede hun øjnene, nød den varme ånde og tænderne ved sin hals, dog mødte hun hans øjne, og skulle til og slippe med benene, da hun ikke ville svare da hun ikke stoledet på sin egen stemme, hun nød dog at han brugte magt for og sprede sine ben, og for sjovs skyld, spændte hun imod så hans arm muskler skulle arbejde hårdere for at sprede hendes ben, og hun nød synet da mødte hende ved hans muskler, hun skævede til ham og nikkede adlydende, imens hun hist og her stønnede både højt og lavt, bed sig i læben, dog greb hun fat om træstammen og spændte i musklerne for at holde sig fast, hun lagde dog hovedet tilbage og stønnede under Sajro's behandling af hende, som fik hende til og spænde let i underlivet for at gøre det mere rart for dem begge to, hun så dog stille på Sajro da han bed hende i brystvorten, ikke at hun havde noget imod det, hun nød det bare af fuld musik.

Han smilede, og et nydende suk forlod hans læber da hun strammedes omkring ham, det gjorde da at det hele føltes bedre end tidligere, han så på hende, og han blev bare ved med at holde hendes ben spredte, mens han bevægede sig frem og tilbage i hende, med de samme hårde stød. Han trak sig dog pludseligt ud af hende med et stille smil på læberne. Han rev så hendes hænder fri fra trastammen og vendte hende rundt, så hun lagde på maven.

Han greb så fast med den ene hånd om hendes hals, og klemte en lille smule om hendes hals, mens han trængte op i hende hårdt, som hun nu lagde sådan istedet. Han smilede og som han begyndte at bevæge sig frem og tilbage med hurtige og hårde stød, gled hans anden hånd frem til hendes bryst som han begyndte at massere med faste tag. Han bøjede sig ind over hende, og han bed hende i nakken, hvorefter han hviskede hende drillende i øret, for at drille hende og tirre hende med at han var den dominant.

''Nyder du at blive taget hårdt af din alpha, nyder du at få magten taget fra dig?''

Han smilede drillende, og imens flyttede hans hånd sig fra hendes bryst og ned til mellem hendes ben, hvor han begyndte at pirre og lege med hendes klitoris, samtidigt med at han blev ved med at glide ind og ud af hende i hårde stød. Den hånd han holdte hendes hals med brugte han stadig til at klemme blidt med engang i mellem.

Snefrid smilede mildt tilbage, og fortsatte sine nydende støn, da hun fik en bedre følelse af hans lem i hende ved at hun strammede let, hun stønnede fortsat videre og håbedet ikke han ville komme for tideliget da hun nød dette meget, dog så hun en kende overrasket ud da han træk sig ud af hende, dog da hun blev revet fri af træstammen og vendt på maven, forstod hun straks så hun spredte roligt benene, så Sajro nemmere kunne komme til.

Snefrid rørte sig ikke ud af stedet da hun mærkede hans hånd om sin hals, som kun fik hende til og nyde det mere, dog var hans lem i hende dog også en skøn fornemmelse, dog da hun mærkede hans hånd ved sit bryst, smilede hun mere, hun rykkede dog hovedet ned så nakken var blottet mere fra hendes hår, hun skævede dog kort om bag Sajro, og smilede et lille drillende smil.

''jeg nyder det, min Alpha, meget, lidt for meget hehe, og kun når det er dig, Alpha''

hun smilede drillende til Sajro, dog sagde hun ikke mere da hun begyndte og stønne igen da følelsen i underlivet var rart, nærmest fantastisk, hun havde haft mange elskere, men Sajro var god, for god, hvilket kun gjorde hende mere tilfreds, hun mærkede hånden mellem sine ben, Sajro oppe i sig, hun nød det, hun stønnede dog lidt lavere når han klemte om hendes hals og mere når han ikke gjorde, imens hun af og til skævede bagud, for at nyde synet af Sajro.

Han smilede roligt til hende, mens han blev ved med glide ind og ud af hende. Han smilede lidt og hans hånd mellem hendes ben gled op til hendes bryst igen, og så om til hendes ryg, hvor han han trak den hele vejen fra hendes nakke og ned til hende lænd, så han efterlød tydelige mærker på hendes ryg. Han smilede bare imens, og trak sig så ud af hende igen, med et drillende smil. Han rullede hende rundt og hev hende ind mod sig sådan at dere krop var helt tæt mod hinanden.

''Håber ikke du har det for hårdt.''

Han hviskede det i hendes øre, kyssede så hendes hals, som han efterfulgte med et bid. Hans lem hvilede bare mod hendes skamlæber, men han løftede hende så op fra jorden, og sænkede hende ned over hans lem.

''Hold fast.''

Han begyndte at bevæge sig frem og tilbage i hende i hurtige stød til at starte med, meget hurtige men uden at han bevægede sig så meget det ændrede sig dog til at blive en lille smule langsommere men han bevægede sig meget mere, imens blev han ved med at kysse og bide hende i halsen. Han nød at vise hans styrke ved at holde hende oppe fra jorden, og så bare fortsætte med at tage hende. Han havde godt fast i hendes baller som han brugte til at holde hende oppe med, han gav hende også et par gange et klask bagi.

Snefrid skævede tilbage og smilede tilbage med et mildt nydende smil, hun stønnede fortsat og så roligt væk for at nyde hans lem i hende, hun skævede tilbage da hun mærkede hans hånd ved sit bryst, dog brummede hun nydende da hun mærkede hans fingre i hendes hud, hun så dog roligt på Sajro da han trak sig ud af hende, dog trykkede hun sig roligt imod Sajro, hun smilede roligt og svarede kælent men lavt.

''nææh ikke rigtig, jeg nyder det, kære Sajro''

hun smilede mildt og lukkede øjnene kort da han kyssede hende på halsen og bed hende i halsen, hun trykkede stille sit undeliv imod hans lem, dog så hun nysgerrig på Sajro, forstod dog hurtigt ideen, sagde intet men lagde armene om ham så de små stærke muskler kunne mærkes i armene og benene, da hun også lagde benene omkring Sajro, dog begyndte hun at små stønne i øret på Sajro imens hun trykkede sig ind til varulven, hun nussedet dog hans ryg blidt imens han var oppe i hende, som fik hende til og smile nydende, dog kyssede hun let Sajro på panden da han klaskede hende bagi, og på kinderne når han klaskede hende bagi, da var dog ingen tvivl om at Snefrid kunne lide Sajro's behandling af hende.

Han smiled,e og var glad for at hun bare holdte sig fast ind til ham, mens han bare blev ved med at bevæge sig frem og tilbage i hende, med hårde og hurtige stød. Han smilede til hende stille men da hun kyssede ham i panden, stoppede han med at bevæge sig og så hende i øjnene.

Han rystede bare på hovedet, og gav hende så et hårdt klast over ballerne, så han selv kunne mærke slaget i hånden, og han kradsede hende så lidt ned af ryggen imens han langsomt begyndte med at bevæge sig igen, til at starte med langsomt, men hurtigt blev det hårdere. Han smilede drillende, og han lagde sig selv ned på ryggen, fjernede dog hendes ben fra rundt om ham så han ikke lagde på hendes ben. Han lænede sig så op til hendes øre.

''Kom så, gør dig fortjent til mig.''

Han hviskede det drillende, legende, og med en hvis form for dominans, og vigtighed, så hun var sikker på at han ikke var for alle, og ikke alle kunne få ham.