River - Så der mad.

Dato:irl
Dag:Fredag
Vejr: Lunt og dejligt varmt
Tid: 22.58


Den stakkels pige skreg i hvilens sky og løb for sit liv, lige i hælende var Ribanalon, hun havde set den unge pige samle urter alene i nærheden af skovgrænsen. Hun havde lokket pigen længere ind i skoven og havde nu valgt at jagte hende for hyggens og sultens skyld. De metalliske grå øjne var fastlåste på pigen og Ribanalon var som et rovdyr der ikke slap jagten før byttet var i hus. Man kunne høre hvordan hjerte hamrede i pigens brystkasse... DUNK DUNK DUNK, og hvordan hun langsomt mistede pusten mere og mere. Tilsidst kunne den stakkel pige ikke mere og faldt sammen ned på skovbunden. Ribanalon stoppede i det samme hun landende på den aften fugtige skovbund. Hun vandrede lige så stille mod pigen, hun var stoppet godt 4 meter fra hende. Ribanalon havde et roligt let smil på de mørkerøde læber og hendes blik var lige sådan. Hun knælede foran pigen som hev efter vejret, rolig satte hun sig på hug foran hende og tog fat i hendes hage så hun bedre kunne se hendes ansigt, det var ren frygt der viste sig i pigens ansigt, frygt, smerte og træthed efter løbet. Pigen så fustreret og opgivende op på Ribanalon som bare smilte blidt tilbage til hende. "Du skal dø nu" sagde Ribanalon lige så stille.

Nogen ville nok mene at det stakkels pigebarn skulle reddes, at hun skulle fortsætte med at leve sit liv, ved at besejre vampyren og gå stolt derfra. Det ville man mene, hvis man var til sukkersøde og urealistiske historier om det gode besejrede det onde. Der fandtes ikke godt eller ondt, der fandtes kun virkelighed.
River stod og så på det hele. På de smalle læber dannede der sig et kækt smil og de sorte øjne var et livligt univers med lusk og mørke. Noget inde i ham sagde, at han burde tage byttet fra denne vampyr, skabe det han elskede at skabe... Konkurrence.
Han kendte godt vampyren. De havde mødtes før, ikke at han vidste alt om hende, men han kunne genkende det kønne vampyr ansigt. Med alt styrke og hurtighed i kroppen, satte han i løb og var nu en usynlig ven, til den lille leg igennem skoven. Blod og instinkter pumpede i kroppen på ham. Han elskede livet som vampyr! Det kunne ikke være bedre!
Byttet væltede og gjorde det nu simpelt for vampyrkvinden at snuppe det. Inden længe, ville der ikke være meget tilbage af den stakkels pige. Men, sådan var livet jo.
Før Riba nåede at gøre pigen fortræd, stillede River sig bag byttet. Han smilede kækt til vampyr kvinden foran sig. For at sørge for byttet aka pigen ikke stak af, satte han foden op på hendes ryg, pressede ned til det ene skulderblad sagde knæk. "Hvad siger du til vi deler?" Rivers stemme var mørk og fangende. Med det mørke glimt i sine øjne, skabte han en øjenkontakt med Riba. "Eller? Skal vi slås om hende?" Foden på ryggen blev presset hårdere og hårdere ned. Byttet vred sig smertefuldt under ham.