The River in Reverse - Fay

S: Gågade i Terrorville
T: Aften
V: Lunt
O: En lille mini festival, så boder er åbne. Der er en del folk.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: My Killerbabe [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Det havde været dage. Vidst ikke uger eller måneder siden han sidst havde set hende. Fay. Det var ikke fordi, at han forlangede at hun skulle hænge omkring hans skuldre hele tiden. Pludselig var hun dog bare væk, hvilket gjorde, at han ikke vidste om han skulle være bekymret eller ej. Fay kunne også bare have valgt at ville holde sig af afstand til ham. Måske var det også bedst? Tyler var ikke meget for at binde sig til nogen, men det havde lykkes Fay at få sine klør stukket dybt i ham. Han ønskede ikke at lade det gå, men han ville heller ikke presse sig på. Han tog sig til hovedet og kløede sig kort i nakken. Det var en anelse frustrerende at tænke på, hvordan man skulle omgå sig folk for de havde det bedst. Sagen var dog også den, at han ønskede kun at Fay skulle være glad. Hvis hun var glad uden ham i hendes hverdag, så måtte det vel være sådan.. men alligevel var der en del af ham som ønskede at få de ord bekræftet før han gav helt op. Der var denne stille festival, musik blev spillet fra nogle af boderne for at sætte stemningen. Tyler gik rundt og kiggede på nogle små ting. Han fandt en halskæde med en dråbeformet rubin i, han betalte for den og gemte den i sin lomme før han gik videre. Han var ikke i humør til at være her, måske lidt mad ville få ham på andre tanker? På den tanke fik han øje på en menneskepige der gik rundt og prøvede at sælge, æbler. Han gik derover og fik snakket sig ind på livet af den uskyldige pige. Overraskende kort tid tog det ham at lokke den naive mennesketøs ind bagved en bod, hvor ingen rigtig så dem. Så blottede han sine tænder for hende og afslørede monsteret bag den charmerende accent. Da han var færdig med at spise opfangede hans forstærkede sanser en bekendt fært. Det gjorde han slap liget af menneskepigen med det samme.

Tyler førte hurtigt sin håndryk henover sine læber, for at følge efter færten. Han gik målrettet efter færten, og alle der stod i hans vej blev skubbet bestemt til siden. Så fik han øje på hende. Han kunne genkende hende bagfra. Den måde hendes mørke lokker svingede til siden imens hun gik. Generelt kunne han genkende hele hendes væsen på afstand. En mand gik ind foran ham og stank af øl. Tyler havde virkelig ikke tid til det. Så han knækkede nakken om på manden og trådte over ham. Pludselig var hun væk. Han kunne ikke se hende. Tyler brummede frustreret til han endnu engang gik færten, så brugte han sin overnaturlige fart til at løbe op til hende. Han fik hende op langs en mur, med en finger placeret imod hendes udsøgte læber. Tylers læber var ikke særligt langt fra hans hånd heller, men han kiggede hende blot i øjnene.
"Du troede ikke på, at du kunne holde dig skjult fra mig forevigt vel?" Spurgte han med et skævt smil og trådte et skridt tilbage, så hun kunne få lov til at trække vejret.

påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] samt et par sorte jeans, sorte snøre støvler som går godt 10 cm op over anklen.

Fay havde været til den lille festival, dog havde den ikke fanget hendes interesse, det havde den faktisk aldrig gjort, men Fay havde håbet på at finde en person her, en speciel person. Siden Fay var kommet tilbage fra sin mission med Tyler, havde hun ledt landet tykt og tyndt igennem for at finde sin søster. Men ingen spor havde der været af hende. Det tætteste Fay indtil videre var kommet på sin søster, var møde deres dobbelgænger, Catherine.
det var en lun aften, så Fay havde ikke set det som en nødvendighed med jakke. hun var vant til at hendes måde at klæde sig på, trak folks opmærksomhed hen på hende. hun vidste godt selv at det havde været tarveligt over for Tyler bare at forsvinde uden videre, men da de var kommet tilbage fra blodøerne og havde hørt rygterne om hendes søster, havde hun ikke kunne holde ud at skulle tale højt om det, og slet ikke at spilde tiden på at fortælle det, hun følte at hvert sekund som hun ikke brugte til at lede, var spild, tiden hun brugte på at spise var spild, tiden hun brugte på at sove var spild, alt var spild, medmindre det blev brugt på at følge op på spor eller finde spor.

En underlig fornemmelse af at blive fulgt efter greb hende, og hun satte langsomt hastigheden op, ikke så meget at det ville kunne ses men en lille smule blev det da. hun vendte kort hovedet for at se sig tilbage, måske det var en hun kendte? I et kort øjeblik frøs hun indvendigt, Tyler. hun nåede kun at se et glimt af ham inden en stor fuld mand væltede ind foran ham. Uden at tænke over det Bevægede Fay sig hurtigt af sted, ned gennem den næste sidegade som var smal og øde, førte ind imellem de tæt beboede ejendomme. Hun skulle til at vende hovedet tilbage, for at se om han havde fulgt efter hende. Det var jo egentlig dumt det hun lavede, det havde jo ikke været meningen af stikke af fra ham på den måde, men han havde overrasket hende.
Hun nåede dog aldrig at vende hovedet helt tilbage før hun stod, presset op af muren med en finger for munden og to alt for velkendte øjne der lå i hendes. Et lille drillende smil bredte sig over hendes læber da han talte og derefter trådte lidt væk fra hende." Hvis jeg virkelig ville skjule mig for dig, så ville du heller aldrig finde mig" Hendes stemme var drillende men samtidig spindende som en kat der blev kælet.

Et charmerende smil sneg sig skævt op på hans læber, dengang hendes lille drillende smil strakte sig henover hendes ansigt. Hun stod her foran ham. Hun var her endnu, stadigvæk i live. Det gjorde ham glad, mere glad end ham måske ville give udtryk for - men man kunne se gnisten af glæde i hans mørke dybe øjne. Han fnøs let af hendes ord og rullede ganske mildt øjne af hendes ord.
"Tro mig. Hvis du var blevet væk, så havde jeg fundet dig til sidst." Han ville ikke give op på at finde hende, hvis hun var væk. Intet i verden kunne stoppe ham, hun skulle bare vide, hvad han ville gøre for at finde hende. Tyler overraskede sig selv ved tanken. Der var ikke nogen i mange år som han havde bekymret sig så meget om til han mødte Fay. Det var egentlig utroligt. Han kunne ikke undgå at smile i hendes selskab. Hvilket et eller andet sted burde irritere ham, men det gjorde det ikke. Han lagde armen omkring hendes liv og trak hende tættere ind til sig, uden at tage blikket væk fra hende et sekund.
Han så intenst på hende, det pirrede ham kort. Men så slog det ham, at han ikke skulle være andet end sig selv - ellers så kom han aldrig videre. Der var ingen grund til at spille sikker, han kunne ligeså godt tage det som han ville have. For han vidste udmærket godt hvad han ville have, og det var Fay. Han havde hele tiden det smil på læben når han så hende. Det skæve charmerende smil.
"Dog må jeg indrømme, at jeg ikke lader dig gå fra mig igen. Ikke uden en ordenlig grund." Pointerede han, hvorefter han derefter placerede sine læber imod hendes. Der var en form for dominans over det, en hvis intimitet der spejlede sig i, hvor meget han faktisk havde savnet hende. Savnet at  køre hånden henover hendes ryg, som han gjorde igen nu. Lade den anden glide henover de silkebløde brunne lokker. Egentlig blot at mærke sin hud ramme imod hendes. Nu stod han og oplevede det endelig igen, og det føltes ikke som om, at der var gået en dag. Dog vidste han at så snart øjnene til virkeligheden blev slået op igen, så ville han vide det. Men i et kys fra denne skønhed kunne han ikke andet end at svæve hen i et andet univers, hvor kun hendes ord kunne vække ham.