What does Love mean? -Graham-

Ahri sov normalt ude i skoven, hvor hun en sjælden gang gik ind i byen. De fleste folk virkede aldrig glade for hende, de hev i hendes pjuskede hale og øre. Andre kastede ting efter hende, eller svang rundt med en kost hvis hun kom tæt på deres bodere, rygterne gik rundt med. At hun bare en dødelig sygdom, eller at man blev forheksede af hende. hvis man altså gav hende noget at spise, hvilket gjorde at folk kastede ting efter hende.
Denne dag gik hun ikke ind til byen, for at ’Vindues kigge’ Hun havde ikke kunne finde noget ordentligt at spise ude i skovene. Æblerne havde alle orme i sig, andre var rådnet nede på jorden. Hvilket gjorde at hun måtte forsøge at skaffe sig noget mad, inde i byen. Hun havde småmønter, som folk tabte på jorden. Hun havde set hvordan alle folk havde givet noget for det, de nu fik i hænderne. Hvilket gav hende den ide, om at hun skulle samle nok runde kobber mønter, til at hun ville kunne få noget mad.
Da hun endelig kom hentil en af mad boderne, kiggede alle folk på hende. da manden ved boden vendte sig om med et stort smil på sin læbe, forsvandt det da hans brune øjne landede på hendes Sorte pjuskede øre. De var kort tilbage, hvor hans ene hånd forsvandt bag hans ryg. ”F-Food… Fisk!” Lød det tøvende fra Ahri, mens hun ragte begge sine hænder frem med kobber mønter, manden løftede dog kun på det ene øjenbryn. Inden han nikkede mod en af de andre, han tog først imod pengene. Inden han greb fat i en kost og svang den over hendes hoved, hvis det ikke var fordi, hun hurtigt bukkede hovedet. Ville han have ramt siden af hendes hoved, ørene blev kørt tilbage, mens de blå øjne kiggede misforstået og triste på ham.
Inden hun kunne nå at se sig om, begyndte folk at råbe efter hende, en af dem kastede den første sten. Som ramte hende i hovedet, hun faldt til jorden.
Hendes hænder tog af fra faldet, hvor efter manden svang kosten efter hende endnu engang. Ahri nåede at rulle væk, inden hun rejste sig op og løb væk. Folk stoppede dog ikke med at kaste sten efter hende, og andre løb efter hende. hun skulle helst ikke komme tilbage, de havde jo børn i byen.
”Vi burde næsten jagte hende, bare for at gøre en ende på dette…” Lød det fra manden, som smed kobbermønterne ned i en skralde spand, de var jo forbandet nu hvor hun havde rørt ved dem.

Ahri stoppede først da hun nåede ind i skovens dybte, hvor hun væltede over en gren og faldt med hovedet først ned i muderen. hun satte sig stille op, hvor følelsen af blod der kørte ned af hendes side. nærmest kildede hendes kind, hun satte en hånd på hovedet og kiggede derefter på den lettere blodige hånd. et lille snøft blev hørt, hun forstod det ikke. denne gang havde hun jo skaffet en bedre gave, end en død rotte eller fugl.

Ahri forsøgte roligt at fjerne bare en smule af mudderet fra hendes ansigt, da lyden af tørre blade og kviste blev trådt på. Hendes sorte øre rejste sig op i et sæt, rettede sig nærmest imod lyden af skridt. Hun sad stille, hvad nu hvis det var en dem som kastede ting efter hende. hendes hvide hale viklede sig hurtigt omkring hendes hofte, nærmest for at beskytte hende bare en smule. Hun klemte de krystal lyse blå øjne sammen, ventende på endnu et slag. Da følelsen af en hånd, løftede hendes hoved en smule op og drejede det til siden. Øjnene åbnede sig i et sæt, da hånden blev placerede. Hun kiggede på den fremmede mand, ud af sin øjenkrog. Mens han kiggede på hendes sår i hovedet.
Lyden af hans stemme, fik hendes øre til at vende sig kort, mod lyden bag sig og det andet blev rettet imod manden foran hende. hun forstod ikke helt hans ord, men nikkede bare. Hans stemme virkede for rar, til at ville skade hende. blodet dryppede ned i mudderet, mens det havde blandet sig en smule med mudderet i hendes ansigt. Hun så ikke sygt beskidt ud, da hun havde fjernet det meste.
Hun placerede sine hænder på hans arm, og fjernede den fra hendes ansigt. Roligt drejede hun sit hoved mod ham, for at få øje på hans ansigt. Hun lod hovedet glide blidt til side, hendes kul sorte hår gled til siden. Mens de krystal blå øjne lyste en smule op, de var katte agtige. Med tynde sorte kubiler, hun havde tre ar på hver kind, hvilket lignede knor hår af en art.

Hun var svimmel, de blå øjne var tåget. Slaget i hovedet, fik hele verden til at dunke. Hans bevægelser virkede rolige, dog anderledes. Hvor hun først opdagede hvad han var i gang med, da han fik placerede sine hænder under hendes knæ. Som en refleks greb hun fat i hans hår og hev i det, som et no go! Han skulle ikke til at løfte hendes ben og kaste hende rundt. Grebet slap dog, da han placerede den anden hånd bag hendes ryg og løftede hende op. Hun kiggede forvirret rundt, med hænderne placerede tæt ind til hjertet. De sorte øre lagde sig usikkert ned, mens de store blå øjne blev placerede på den fremmede mand.
Mens han gik med hende, sagde hun ikke et eneste ord. Hun var stille, helt stille. Hvad skulle hun også lige sige, hun forstod intet af hvad han sagde til hende. eller havde sagt til hende, hvad nu hvis han ville lave forsøg på hende. ligesom den anden mand, eller at han var et af de der hunde monstre som sidst torturede hende. hvor hun slap væk med livet i behold, dog kun med nød og næppe.
Hendes hjerte galoperede af sted med hende, hun frygtede ham lidt. Dog gjorde hans rare brune øjne og ansigt, hende en smule roligere.

Da de nåede en hytte, havde Ahri alle redde rørte ved hans skæg, leget med sin hale og bidt i hendes hår. men han havde båret hende rundt, hun sagde intet med så ud til at hygge sig. hun nød nu at blive båret, rare folk havde hun endnu ikke mødt før. Hun havde mødt en drage, vareulv og…. Det var vist det, intet andet end det. Udover de forfærdelige landsby folk, alle og enhver havde forsøgt at dræbe hende eller skade hende.
Da han placerede hende på gulvet, kiggede hun omkring sig. hænderne blev placerede på bordet, mens hun nærmest satte sig på sine knæ. Ørene kørte rundt, for at opfatte alle de forskellige lyde, af gulvet der knirkede engang i mellem. Eller lyden af vinden, der fik bladende på træerne til at larme.
Den fremmede kom frem med en spand og vand, hvilket med det samme fik hende øre til at køre tilbage. Vand, hun hadede vand, det forsøgte altid at dræbe hende! alle de gange hun stødte på det, var der altid et eller andet der gik galt. Hendes øjne kørte fra vandet op til manden, derefter ned i vandet igen. Det stoppede først da han snakkede til hende, hvor hun satte sit hoved spørgende på skrå. Et lille forvirret nik, var alt hun lavede. Til hun opdagede hans smil, hvor hun smilte skævt tilbage til ham. Smilet forsvandt dog, da han fjernede det nu tørre jord fra hendes ansigt.
Hun lukkede det ene øje, mens han gjorde det. Hvor hun engang i mellem fjernede sit hoved fra ham, undveg nærmest kluden hver gang den nærmede sig hendes ansigt. Den var jo kold, udover det var det vand.
Det lykkedes ham dog at fjerne det meste af mudderet, hvor han skiftede til såret. Hun sad stille, beskuede ham nærmest. Da han derefter rensede såret med spritten, det sveg! Hvilket fik hende til at sprænge væk, løbe rundt med sine hænder på hovedet. Hvor hun derefter placerede sig selv i et mørkt hjørne i hytten, hendes øjne lyste nærmest op i mørket. Mens den hvide pjuskede hale viklede sig selv omkring hende, for at beskytte hende. "Smerte, Ahri no Smerte." Lød det fra hende, hun blandede danske og engelske ord sammen. hvilket nogle gange lød, som om hun forbandede folk. hvilket var grunden til at folk, troede at hun var en forbandelse.

Hun havde mistet hukommelsen, og kunne kun huske da hun vågnede op i en kælder, med nåle og åbne sår over alt. Dengang var der en tysker, som engang i mellem snakkede til sig selv, mens han udførede forskellige undersøgelser på hende. han skar hendes kinder op, hvilket forklarede de seks ar hun havde i ansigtet. Som lignede knor hår, hun anede ikke hvorfor han gjorde det. Bare at smerten ikke var glemt helt, når hun så sig selv. Dette var grunde til hendes opførelse, hun anede ikke hvordan man skulle være foran folk. Alt hun vidste var de få ord tyskeren havde sagt, engang i mellem. Han øvede enlig bare de forskellige sprog, mens han skar hende op og gav hende forskellige indsprøjtninger.

Hun sad og ømmede sig over såret, der nu sviede som om der var ild i hendes hår. hun holdte sine knæ op til brystet, da han satte sig ned foran hende. løftede hun sit hoved en smule, de blå øjne var uskyldige dog rare. Hun rettede sig en smule op, mens han løftede sine hænder op. Hvorfor gjorde han dette, det virkede næsten som om han ønskede et kram?
Hvilket hun ikke ville give ham, han havde lige hældt et eller andet smertefuldt i hovedet på hende. hun fjernede sine hænder roligt fra sit hoved, mens han styg bandagen på hendes hoved. Et lille suk slap de bløde læber, mens han satte det på hende. det gjorde ondt, dog ikke ligeså meget som det væske han hældte på hendes hoved. Lyden af han stemme, fik hendes øre til at rette sig helt op. Hun plantede sine hænder på gulvet og rykkede sig helt op i hovedet til ham. ”Gra-Ham?” Sagde hun kort for at vise at hun forstod det en smule, også for at vide at hun sagde det korrekt.
Hendes ene hånd placerede hun på hans lår, mens hendes anden blev placerede på hans arm og hun nærmede sig hans ansigt. De blå øjne der nærmest forsøgte at, læse ham. Som om at hun ville se lige igennem hans rare facade, også se hans rigtige jeg. Se om han var ondskabsfuld, om han ønskede at gøre hende ondt. Deres næser rørte kort hinanden, med en blid berøring.

krops kontakt, eller personers personlige rum. Hun gjorde somregl som hun ville, hvilket ikke helt rørte hende. efter at have studerede ham en smule, havde hun valgt at stole på ham.
Hun satte sig derefter ned igen, med hænderne i skødet. ”Ahri.” Sagde hun for at sige sit eget navn, også selvom han nu havde sagt det et par gange. Det føltes bare rigtigt, hvis det var hende selv der sagde det. Hun pegede derefter på sig selv, med et lille smil på sine læber.
”Fisk?” Sagde hun spørgende. Hendes stemme var blid, dog en smule usikker. Hun forsøgte lidt at fortælle at hun var sulten, men blev overdøvet af hendes mave der knurrede. Hvilket fik hende til at sætte sine hænder på sin mave, mens hun kiggede op i Grahams smukke brune øjne, og derefter ned på sin mave.
Efter at han havde virket usikker og nærmest skræmt. kunne hun ikke andet end at forsøge at mundre ham op, havde hun skræmt ham? han var da større og mere farlig end hun var. måske var han trist? sidst hun havde set nogle være triste opmuntrede de den anden person med et kram. hvilket selvfølgelig fik Ahri til at sprænge i armene på Graham, hun svang sine arme omkring ham, så de begge nu lå på gulvet og roede rundt, med Ahri øverst.

Da han rullede rundt, kiggede hun forvirret omkring sig. da han nu var over hende, hun forstod ikke helt hvad der skete. Alting var jo ment som et kram, altså at hun ville opmuntre ham, med et kram. Det var sådan man gjorde? Eller havde hun endnu engang misforstået nået, da han rykkede sig væk. Satte hun sig roligt op igen, det sorte hår faldt en smule ned i hendes øjne, hvilket fik hende til at fjerne det. Mens han var væk, kiggede hun omkring sig.
Hun havde aldrig været inde i en hytte før, altså udover den kælder, hun var låst indeni. Hendes pjuskede hale viftede fra side til side, da hun hørte hvordan han rodede rundt. Betød det at hun ville få mad? Så som fisk! Hun elskede fisk, der fandtes intet bedre end fisk. Især laks, laks var altid så saltet og rart på tungen.
Da han lagde en fisk foran hende, og rykkede sig væk. Satte hun hovedet på skrå og kiggede derefter på ham og så på fisken, det virkede sært. Men sådan gjorde folk måske bare? Måske var det noget man gjorde, hvis man gav en gæst mad? Hun tænkte dog ikke længe over det, før hun samlede fisken op og begyndte at spise den, hun startede ved ryggen. For hver bid, kunne man se hvor hvide og rene fiskens ben var. De knækkede ikke engang når hun bed, da hun var vantil at spise fisk, viste hun godt hvordan man skulle undgå at knække benene.
Et lille fornøjet smil kom frem, mens hendes hale fejede over gulvet. hun lukkede sine øjne, men stoppede ikke med at spise. Der var stille, pinligt stille. Mens lyden af hendes gnasken på fisken, nærmest var det eneste man kunne høre.