Dusk or Dawn ~ Sajro ~

Natten var lige ved at omhylle Doomsville med dets mørke greb. De hvide lys i himlen poppede en efter en frem som små prikker, der omhyggeligt blevet duppet på et mørkeblåt lærred. De utallige bygninger kastede hver deres skygger, gjorde det sværere for de talrige væsner at orientere sig i de smallere gyder, hvor hærværk og vold var dagsordenen.
Men heldigvis for nogle, inklusiv den middelaldrende Karona, tilbød steder som baren Det Vilde Svin en nogenlunde varm luft og orange, bløde lys, der gjorde det nemmere for de drukglade barbarer at se, hvad fanden det var de proppede i deres for det meste skægfyldige ansigter.

Lugten inde i baren gav enhver, der turde lave en entré, en usynlig men fysisk lussing, der ville gøre selv de største psykopater ør i hovedet. Det var en harsk dunst af mandehørm, godt igennem skarp mjød og rådne æg.
Karona havde brugt meget af sit voksenliv herinde, for når folk drak blev de meget hurtigt til levende vandfald af brugbare informationer, hvis man da kunne finde ud af at skille komplet vås fra. Men i det mindste var hendes næse blevet hærdet af denne modbydelige stank, så det var ikke lige så slemt, som for godt 11 år siden, da hun først trådte indenfor - hvor det endte med hun måtte krybe sig ud i den friske luft, for at kaste op på den nærmest væg.

Karona sad i et ensomt lille hjørne, der var en smule snusket, men ganske hyggeligt i forhold til midten af lokalet, hvor et par fulde bandemedlemmer var igang med at tæve hinanden halvt ihjel over et spil kort - som de sikkert ikke engang kunne huske var grunden længere. Hun snusede kort til sit halve krus ravfarvede mjød, før hun med lukkede øjne tog sig til at nyde den spæde smag, der fik hendes tunges sanseløg til at eksplodere med afsky og fryd på en og samme gang.
Karona, for de mænd der tog sig til at kigge, var en ret yndig dame i forhold til stedets normale klientel.

Hendes hår var sort som en ravnevinge, og nåede imponerende nok helt ned til de smalle hofter. Huden bleg som marmor der omhyllede den spinkle men aflange krop med finesse; dog var hun ikke uden fejl. De mange år med kriminalitet og usle leveforhold havde sat sine præg på hendes krop i form af tydelige rynker ved munden og mørke poser under øjnene. Men på trods af at hun ikke var lige ungdommelig længere havde hun ingen intention om at stoppe sin søgen efter viden.
Denne aften havde Karona valgt at være sig selv, ikke sit alter ego, Firma, der var hendes navn når der blev snakket forretning. Hun var iført en lang og fyldig striktrøje i brune farver, samt kropsnære sorte læderbukser. Det var simpelt men praktisk.
Hun følte sig smuk, på trods af de åbenlyse fejl og det kedelige tøjvalg.

Det var ikke første gang Sajro var påkro, og heller ikke første gang han var på denne specifikke kro, men derfor slog lugten ham stadigt hårdt, som den havde gjort hver eneste gang. Han havde bare ikke tiden til at tage ud til Firewood village for at besøge en mere hyggelig og nedtonet kro. Han rynkede på næsen da han trådte ind i kroen, gik op forbi baren fik sig et krus mjød smed pengene og skyndte sig ned i det ene hjørne af kroen. Han vidste at lugten var knap så slem i de mere fjerne dele af kroen.

Han dumpede ned på en stol ved det bord en midaldrende men dog stadig yndig kvinde sad ved, han havde ikke lagt mærke til hende i første omgang, og han åndede ud og trak vejret ind som om han havde holdt vejret. Han drak så lidt, og opdagede hende så.

''Undskyld jeg forstyrrer... Men du sidder ved et af kroens mest behagelige borde, hvis man finder lugten en smule skarp.''

Han så på hende, han var vant til slemme lugte, indvolde, råd og den slags, disse mere naturlige lugte fra naturen, men denne ekstreme blanding af alle mulige lugte herinde gjorde ham en smule utilpas for at sige det mildt, men han havde brug for at få en smule at drikke, og komme ud af hans hus.
Han var en stor mand højere end de fleste og ret bredskuldret, hans ansigt bar præg af at have kæmpet det meste af sit liv, både fysisk og psykis, der var ar og en trækning i både øjne og mund der viste han havde tænkt sig at overleve, men trods dette var der stadig et glimt i hans øjne, der fortalte om ungdom og glæden ved livet. Hans hænder var ru, som mange andre dele af hans krop virkede til at være. Han havde en simpel brun skjorte på, med nogle lapper hist og her, skjorten så ud til at have været revet fra hinanden mange gange, og bukserne var præcis samme historie.

//Sorry at det er så kort og har taget så lang tid!~//

Karona lagde først mærke til den nærmest krigs-pensionerede mand da han bumpede ned på stolen ved siden af hendes egen siddeplads. Han virkede ved det første blik som den perfekte mand i denne tidsalder de levede i; stærk, krigerisk og stolt.
Hun svang smidigt kruset rundt i liflige cirkler, så indholdet skvulpede imod siderne men uden at ende uden for rammerne. Hendes smalle pupiller stirrede på den bitre gule saft, før hun blinkede til manden med det øje, der var ham nærmest i en nærmest flirtende - eller måske arrogant - facon.
Hendes spinkle stemme tydede ihvertfald på at hun ikke var det sødeste lam i flokken.

"Jeg ejer ikke stolene. Så du smækker bare numsen ned hvor det passer dig."

Karona sippede til den sure drik endnu engang, klappede på den ujævne bar-disk og viftede med hensyn til at kroens alkohols-skænker atter skulle fylde hendes krus op med den manipulerende væske.

"Har ikke set dig her før.. Er du ny eller bare forsigtig?"

Han grinede lavt, men dog dybt da hun sagde han bare kunne smække numsen ned hvor han ville, og han vendte sig om imod hende, han var en smule undrende over hvordan hun spurgte om han var forsigtig, og han kunne ikke lade være med at grine lidt højere denne gang.

''Jeg tror desværre jeg ikke har været forsigtig nogensinde''

Han tog selv sit krus og tømte det der var i kruset hurtigt, men han hentede ikke noget mere at drikke.

''Så nej jeg er nok bare ny her, eller har været her et par gange før, men stanken er lige slem hver gang.''

Hans blik gled meget pludseligt over mod døren af kroen, som den blev åbnet og en mand trådte ind, efter han havde sat og studeret manden i lidt tid, kiggede han på hende igen og spurgte hende så.

''Hvad med dig du kommer her måske ofte?''