The Fly on the Wall ~ Rafaela ~

Det var tidligt på dagen hvor mange forskellige individer traskende hen af gaderne. Solen var dækket af kedelige grå skyer, lagde en trist stemning ned over dem alle, men det var efterhånden vane i den skumle by Doomsville.
Folk vidste at hvis de valgte at besøge eller bosætte sig her, var der stor risiko for tæsk, voldtægt og tyveri-angreb. Og alligevel var byen fuld af livsrige sjæle, der prøvede at få dagen til at virke mindre betydningsløs, imens de ihærdigt ignorerede det kolde hierarki, der gemte sig i hvert et hjørne.

En middelaldrende kvinde, Karona, strejfede omkring for selv at finde noget, der kunne trække hendes opmærksomhed væk fra de sølle omstændigheder hun omgik dagligt. Og der gik heldigvis ikke længe, en halv times tid, før hun fik øje på noget nyt.
Den ellers natlige kro var åben og fuld af ivrige munde. Ifølge skiltet var forretningen gået noget så sløvt, på trods af at netop denne bar var populær for dets evigt tilbagevendende klientel.
Karona nærmede sig butikken med androgyne skridt, hænderne flettet ind i hinanden, imens de fyldige øjenvipper baskede roligt imod hinanden hvert 5 sekund. Håret viftede afslappet med vinden, sort som ravnevinger og langt nok til at klaske mildt imod de smalle hofter. Hendes slanke aflange krop dækket af mørkt læder, der klæbede sig til den marmor hvide hud, der tydeligt viste frem enkelte rynker ved mundvigene og de sorte, tunge poser under visdomsrige øjne.

Dunsten af svedige mænd, puddersyndige kvinder og friskt mjød tvang sig selv ind i Karonas næsebor, så hun endte med at rynke på huden imellem de to smalle øjenbryn. Selv efter 11 lange år med næsten daglige besøg, ville hun aldrig helt vænne sig til den frastødende aroma lokalet altid syntes at indeholde.
Det var alt for vammelt.

Rafaela havde fået lov til, at gå sig en tur i Doomsville. Hun havde sin sorte og røde kjole på som gik ned til hendes knæ og en sort kappe ovre sine skuldre for, at holde varmen. Hendes kastanjebrune hår var blevet flettet sammen i en hestehale. Hun var gravid, men det kunne man overhoved ikke se på hende endnu. Hun virkede sådanset bare til og være en pige der havde lidt mavefedt, men hun var normalt en meget tynd pige. Hun virkede til, at være en uskyldig pige, men hvis du spurgte hendes familie var hun en dæmon i en dragekrop. Det var nok også sandt, men hvad kunne man ellers forvente af en der boede sammen med dæmoner, hvor moren var dragonlycan ligesom hende selv, men som aldrig var hjemme?
Rafaela sad i et hjørne i kroen helt for sig selv og drak et glas vand. Dem hun plejede og snakke med når hun var på kroen var der ikke så hun havde valgt og sætte sig i et hjørne for sig selv. Det hele virkede ret kedeligt denne dag. Der manglede noget spændende. Hun kiggede rundt og hendes øjne faldt på en kvinde der lige var kommet ind i kroen. Hun kiggede undersøgende på kvinden med et roligt blik.