Will you smile this time? -Chi Aku-

Sted: En tilfældig, mørk, lugtende gyde
Omgivelser: Dunkle skygger
Tid: Nat...?
Vejr: Sorte skyer, tung, fugtig luft

Anastacia vidste godt, at gyderne nok ikke var det bedste sted at være på det her tidspunkt af døgnet, men ud af refleks havde hun alligevel søgt derind. Helt trykt op ad muren, håbede hun inderligt på, at hun ikke ville blive fundet af hverken overfaldsmænd, eller den mand hun lige var løbet væk fra. Rotten Root District virkede meget stort, når man løb rundt med en vred, muskuløs handelsmand i hælende hele vejen fra bazaaren.
Anastacia kiggede modigt ud mod mundingen på gyden, og så manden styrte forbi. Han havde nok ikke forventet at en pige som hende, ville turde at gå ind i en så dunkel gyde. Anastacia kunne kun ånde en smule letttet op for A) nu stod hun midt i mørk gyde - der var berygtet for sine overfald -  og B) Manden ville helt sikkert komme tilbage for at finde hende.

Chi fandt ikke rigtig et sted at kunne tilbringe natten så hun vandrede en smule rundt for sig selv. Hun var ikke ret bange for gyderne da hun bare kunne bede mændende om at skride. Hun smilede for sig selv og indåndede den fugtige luft. Hun så sig kort omkring og lod godt mærke til at en mand løb vred rundt. Hun fulgte ham kort med øjnene og lod mærke til skikkelsen han jagtede. Hun løftede det ene øjenbryn en smule og blev nu en smule nysgerrig. Hun fulgte langsomt manden og den han jagtede uden at det var bemærkelsesværdigt. Hun rodede efter noget i sin lomme og fiskede et ødelagt ur op. Hun så lidt på det og smilede lidt for sig selv inden hun så, så tilbage på dem hun forfulgte. Hun blev dog noget overrasket da hun så manden gå væk. Hun var ellers ret sikker på at han var tæt på hvad han jagtede. Langsomt gik hun fremad og ville nu prøve at finde den person han ledte efter. Da hun kom frem til en mørk gyde så hun lidt rundt og kaldte så lavt:" Hallo? Er der nogen her?"

Anastacia rynkede panden. Det var en særdeles underlig stemme at høre på dette sted og tidspunkt, og hun syntes virkelig at hun kendte den. Da hun kiggede hen mod stemmen, så hun ejeren, og smilede skævt. Det havde været så lang tid siden hun havde set Chi, at hun dårligt nok kunne huske hvordan hun så ud. Men igen, Anastacia havde erfaring med at man aldrig rigtig glemte de incubus og succubus man mødte.
Med et forsigtigt smil trådte hun hen foran Chi. "Hey..."
Anastacia kiggede nysgerrigt på sin gamle "veninde". De kendte ikke hinanden vanvittigt godt, men nok til at hun stolede på Chi.

Chi så en smule overrasket ud da hun så Anastacia træde frem:" mnh.." kom det fra hende. Hun var ret overrasket over at se hende igen, selvom det var ret længe siden:" Anastacia.." mumlede hun og gik så hen til hende for at omfavne hende. Dog blev deres genforening afbrudt da handelsmanden stod bag dem med en vagt:" Det var hende med det brune hår!" råbte han vred og løftede fingeren mod Anastacia:" Der for mørkt til at vi kan kende forskel på dem. Vi tager dem begge to" sagde vagten så. Chi så lidt på vagten og gik så roligt hen til ham. Dog inden hun kunne nå at fortrylle ham tog han fat i hendes krave og tvang hende ned mod jorden:" Tror du jeg var blevet vagt hvis jeg ikke kunne håndtere væsner og deres forskellige kræfter? Du bare endnu en succubus" sagde han roligt og bandt Chis hænder sammen:" Jeg går ud fra at hun også var med til at stjæle?" Spurgte vagten manden men manden var ikke helt sikker:" De kunne have planlagt det.." mumlede han så mens han holdt et godt øje på Anastacia. Vagten puffede lidt til Chi mod foden da Chi ikke ville ligge stille. Så gik han roligt hen mod Anastacia og lod handelsmanden holde øje med Chi istedet.

Da de to mænd vendte tilbage, var Anastacia klar på at holde fast i Chis hånd, og løbe så hurtigt hun kunne væk, men blev forbavset da Chi gik hen mod mændene. Anstacia vidste hvad Chi kunne gøre, men havde ikke gættet på at hun ville være så dumdristig. Dette resulterede da også i at Chi blev skubbet ned mod jorden.
"Hey!" råbte Anastacia efter vagten, og skulle til at angribe ham, men blev selv skubbet tilbage af den muskuløse handelsmand, og derefter af vagten selv. Hun havde troet hun var så klog...
Hun lavede et hurtigt nødkald på hendes tvilling, Reid, men samtidig ville hun ikke vente til at han dukkede op; hun kunne da sagtens klare dem. Eller noget...
Med et sidste blik på Chi, langede Anastacis ud efter vagten. Han fik hendes knytnæve i ansigtet, men da hun ikke var så høj, og vagten åbenbart var van til at blive slået, endte det bare med at hun selv fik en lussing, og at hun blev slynget op mod væggen. Det brændte i kinden, og ærlig talt hele kroppen hvor at hun havde ramt væggen, men hun samlede alligevel sig selv, og stavrede igen tilbage til vagten, hvor hun atter slog ud efter ham.

Vagten var nu ret sur da han kunne have bedre ting at foretage sig i aften. Han tog en lille mørk trækølle frem som alle vagter var udstyret med. Han tog fat i Anastacia og gav hende nu bare et slag i maven med køllen for at få hende til at stoppe med at angribe. Derefter løftede han hende og slyngede hende front op mod væggen. Han fandt et reb frem og bandt nu hendes hænder. Derefter tvang vagten og handelsmanden hende ned ved siden af Chi. Man skulle regne med at folk ville være nervøse i en situation som denne men Chi havde nu et lille smil på læben. Dog kunne ingen andre end Anastacia se det da det ikke var til at se folk i mørket medmindre de var tæt på:" Denne aften kan kun blive sjovere" hviskede hun roligt til Anastacia og så en smule på hende:" Det er godt at se dig igen." sagde hun i et smil og betragtede nu sin gamle ven i lidt tid.

Der gik noget tid før der kom en hestevogn for at hente det kriminelle makkerpar. Vagten hev først Chi op og smed hende ind i vognen og efter Anastacia. En anden vagt stod klar i tilfælde af at Anastacia ville gøre modstand, så de kunne få hende ind. Da døren blev lukket og vognen kørte vendte Chi sig om på maven i vognen og prøvede at få sin hånd ned i lommen:" Hvad var det du stjal?" spurgte hun nysgerrig og fik et lille stykke skarpt metal op af sin lomme. Hun begyndte så at prøve at skære rebet over, dog så var hun også nød til at skære sig selv lidt i fingeren for at få presset metalstykket mod rebet.

Med hænderne bundet på ryggen, indså Anastacia nu nederlaget. Trods det smilede hun dog tilbage til Chi, da hun smilede.
"I lige måde, Chi," Anastacia kiggede op på mændende, og grinede. "Det ser dog ud som om vi kun mødes, når en af os er ude på dybt vand."
Anastacia kunne godt mærke at hun havde fået nogle slag, og specielt hendes mave hadede hende i øjeblikket. Hun lukkede hurtigt øjnene, da hun ikke kunne lide at vise sårbarhed overfor andre. Da hun åbnede dem igen, blev de skubbet op i hestevognen. Anastacia gjorde ikke modstand denne gang, selvom hun vidste at dette aldrig ville ende godt. Hun havde rævegener, for alt i verden! Ingen burde være i stand til at fange hende. Trods dette vidste hun godt at der var en del døde ræve i verdenen, der inkluderet soullers. Ved dette vågnede Anastacia op: Hvad havde hun tænkt, da hun kaldte på Reid? Hun ville ikke være souller.
"Jeg har faktisk ingen ide, noget metal af en art," svarede Anastacia sagte
Da Chi tog sit eget metal op ad lommen, men i stedet for at skære i rebet begyndte at skære sig selv i fingerne, protesterede Anastacia dog: "Skal jeg prøve at hjælpe dig?" mumlede hun.

Chi så lidt på Anastacia da hun spurgte og rystede kort på hovedet:" Den er skarp over det hele. Så jeg er nød til at skære mig lidt for at få den til at skære i rebet.." sagde hun roligt mens hun fortsat skar i rebet og sin finger. Efter noget tid fik hun skåret rebet over men hendes finger blødte. Hun tog et stykke tøj fra sin lille taske som hun altid havde på sig og forbandt sin finger. Dog undrede det hende lidt at de ikke engang gennemsøgte hendes taske men det kunne være at de ikke havde set den. Den var samme farve som hendes trøje så den var vel lidt svær at se. Hun kravlede hen til hestevognens dør og så lidt på låsen:" Det en normal hængelås.. Jeg er nød til at få os ud før jeg kan hjælpe dig med at binde dig op.. Hvis vi ikke kommer ud før de når frem så kan vi ikke gøre så meget.. Hvor god er du til hængelåse?" Sagde hun og blev en smule forpustet af at sige så meget uden at holde en pause. Hestevognen kørte over en sten og lavede et bump som fik selv hesteføreren til at hoppe. Chi var ikke helt klar på det så hun faldt henover Anastacia. Dog så besluttede hun sig bare for at binde sin ven op så de sammen kunne lede efter en vej ud. Hun mærkede rundt på gulvet af hestevognen og mærkede så et løst bræt i det ene hjørne:" Vi kunne knække det her af.." foreslog hun og bankede svagt på det løse bræt.

Da Chi bare blev ved med at skære i både reb og finger, men samtidig heller ikke ville have hendes hjælp, kiggede Anastacia bare lettere bekymret og lettere hjælpeløst på sin ven. Da Chi endelig kom fri, og begyndte at snakke om hængelåse, følte Anastacia endelig at hun var i sit es. Hun var tyv, selvfølgelig kunne hun dirke, knække og bare ødelægge låse af alle slags. Dette fik hun dog ikke nævnt, før Chi faldt ned over hende, og til hendes glæde besluttede at befri hende fra rebene. Hun fik hurtigt rejst sig op, og var hende ved låsen med det samme.
"Prøv at få det fri," mumlede Anastacia til Chi, der holdt om det løse bræt. "Jeg kan sagtens dirke låsen op, men måske kunne vi bruge det som våben, for jeg har ihvertfald ikke nogle på mig."
Anastacia fik hurtigt låsen op ved brug af - meget cliche - to hårnåle, hun havde siddende i sit bælte. Hun kiggede spændt på Chi.

"Jeg skal nok holde godt fast på brættet" sagde Chi roligt og næsten krammede det lille bræt mens hun så ud.. Hun kravlede roligt ud af vognen og op på taget af den.. Hun så lidt på hesteføreren inden hun så bare vippede ham en på hovedet med brættet. Manden faldt ned fra vognen og hestene stoppede op. Chi kom med et tilfredst smil og hoppede ned fra vognen. Hun så sig lidt omkring og prøvede på at finde ud af hvor de befandt sig.. Hun kunne kun se træer så hun gik ud fra at de havde taget en genvej gennem skoven.. Hun så lidt på Annastacia og ventede lidt på en plan om hvordan de kunne komme væk:" Vi kan så gå hele vejen tilbage til byen.." sagde hun og sukkede lavt. Hun begyndte så bare at gå da hun gerne vil tilbage. Hun holdt dog godt fat i brættet og var på vagt.

Da Chi valgte at hamre den "stakkels" kusk over hovedet, grinede Anastacia højt. Hvor var det dejligt at være sammen med den handlekraftige succubus igen. Lige i dette øjeblik viste Reids lysende øjne sig mellem træerne, og hun åndede lettet op, da han havde var ankommet i det perfekte øjeblik. Anastacia rynkede dog på brynene og kiggede uforstående på Chi, da hun begyndte at gå tilbage.
"Hvorfor tager vi ikke bare vognen?" spurgte hun undrende, og kravlede op på sædet, for at vende om.
Anastacias ben var for korte til at nå "gulvet" under hende, hvilket hun smilede lidt af, men hun fik dog alligevel hurtigt vendt vognen om, og kom op ved siden af Chi. Hun var lidt forbavset over at hun stadig kunne finde ud af at køre en vogn, men var dog virkelig lykkelig over det, da det ville virke lidt mistænkeligt, hvis der stod en tom vogn midt ude i en skov. Manden håbede hun Reid tog sig af.