Lake side dinner time

Tid: Omkring 7 om aften
Sted: Et stykke væk fra floden, ved en lille skov hvor en ensom 2 etage hytte står.
Vejr: Solen er gemt bag store sorte skyer, og det ser ud til regn.
Emne partner: malcom

Det var et hyggeligt lille hus, de var blevet lavet en kærlig lille familie. Et par ville nok bedre beskrive dem, efter som at barnet egentligt stadig ikke var kommet. De havde lavet huset for et par år siden, det var bestemt ikke særligt småt, det var skam 2 etager, med 5 rum i hver. Der var en mindre stue med et hyggeligt ildsted, der var endda et badeværelse. Køkkenet og spise stuen var underligt nok ikke slået sammen, køkkenet var relativt stort mens at spise stuen, var det mindste i huset, men de brugte det også mest om morgen, om aften ville de spise i stuen, og varme sig om ildsteder i hinandens favn.

Oven på var der 2 mindre gæste værelser, og et barneværelse til den forventede lille dreng eller pige. Og deres eget større værelse var også på 2 etage. Parret lå ved siden af hinanden på gulvet, deres hud bleg og øjne stivfrossent, et monument til deres sidste oplevelse sammen, deres kroppe rykkede sig for tid til anden med kraftige ryk og træk, over dem var en mørk skikkelse, han var iklædt kun sort tøj, han havde ingen læber eller øjne, men så ud til at kunne se helt fint, vis man skulle bedømme ud fra hvordan han præcist skar eller flået specifikke organer eller stupper ud af dem, han sluprede dem grådigt i sig.

Taumann havde fulgt dem i en uges tid, det havde en fornøjelse for ham at se deres paranoide ansigter om aften, men til sidst tog sulten over, de forlangte mad, og mad ville de få. Stemmerne var ikke til at forhandle med, og han måtte afbryde sin sjov med dem. De lå og sov de døren langsomt åbnede op, han havde slået manden ned, og bundet ham op, mens konen skreg.. Åhh hvilken nydelse det var lade dem så hinanden dø, de skreg og skrålede deres lidelser ud.. En sød symfoni. Og nu nyd han sit arbejdes goder, måltidet.

Taumanns hoved fløj op, da han hørte stemmen, en stump kød hang løs mellem hans tænder. Og sådan blev hans trance stadie afbrudt, hans harmoni skåret kort. De råbte af ham, han måtte tilintetgøre dem der forstyrrede dem, de var ikke færdig. Han så ned på sine blodige hænder og sukkede af frustration, han måtte anskue situationen først. De var ikke enige i hans beslutning, men så igen, det var de sjældent. Det var der panikken slog ind, hvad fuck gør jeg? Han stod han hænder og mund dækket i blod, der kom det, den svage hvisken, i baggrunden af brølene, den hjælp ham altid med planer, den var altid rolig, men den var hård. Han vidste hvad han måtte gøre, han stod op tørrede det værste af i de forlistes bukser, og tog sine handsker på. Han kiggede længsels fuldt på sin maske, men den ville ikke virke her, så han fandt en kirurgmaske frem og tog et par blindebriller på. Det måtte gøre trekket. Han gik lydløst ned af trappen og han stoppede op ved foden af den, og fokuserede sit syn mod døren, hvem end det var, stod den stadig ved døren. Det var klart en kvinde vis man skulle dømme ud fra den mere feminine krop, men han kunne ikke skærpe signalet nok til at give ham mindre detaljer, når det skulle rundt i de forskellige rum der ledte til hoved døren.
Taumann begyndte at gå mod den lille entré, han kørte sine hænder over køkkenets cupboards, de var laved af træ, ligesom næsten alt andet i huset. Det var et forfærdeligt gammeldags hus det havde ikke engang et køleskab, det havde dog et lille kølerum under køkkenet, der kunne tages ned til via en mindre dør/åbning i gulvet. Det eneste relativt moderne var badeværelset. Han gik mod entréen, med faste og højlydte trin, han havde jo ingen interesse i at kvinden fik et sjok og løb. Han åbnede døren fra køkkenet der førte der ind, hurtigt og mindre elegant så den smækkede ind i en af cupboardsne, så meget for ikke at sjokere.
Kvinden var ikke hvad han havde regnet med, han kunne ikke se farver så hendes hår eller synlige aura bed han ikke mærke i. Nej det var noget andet, hun så yderst velsmagende ud, åhh det fik nærmest hans tænder til at løbe i vand, til helved med de gamle ovenpå. Nej det her ville være meget sjovere. Han stod der og stirrede på hende et længere stykke tid, længe til at de fleste ville finde det akavet, men han stod blot der og studered hende. Før han endelig slog armene ud og mønstrede en kvalme venlig tone frem. ”Velkommen til! jeg beklager vis du ventede længe.” han bed mørke i at hendes hår hang om hendes ansigt, hun måtte være våd, hun lugtede i værdfald fugtig. Han mærkede kort efter, og tænkte ikke yderlige om han invaderede hendes private rum. Han var ikke vandt til social kontakt, eller bare kontakt sådan i der helle taget. Jo det var skam fugtigt ”Jamen du jo våd mit barn, kom inde for, varm dig ved ildstedet.” Han prøvede at tage hårdt fat om hende arme og ledte hende ind mod stuen.

Taumann havde dårligt nok lagt mærke til at hun stirred igen, men da han ’så’ det kunne han dårligt nok holde sit grin tilbage, hvilket resulterede i en mærkelig indelukkede klukker. Denne her havde i det mindste lidt ånd, det ville forhåbentligt gøre helle adfærden sjovere når de engang var kommet så langt med legen. Han blev dog revet ud af hans dagdrømmeri da hun overrakte ham blomsten, han stod der et lille stykke tid, lamslået af hendes handling. Før han endelig svagt og akavet rakte sin hånd imod blomsten, stadig lidt i en tåge over situationen. Han stod der og stirrede lidt på den, usikker på hvad han skulle gøre. ”Mange.. tak.. den er nydelig.” Man kunne godt høre hans stemme var lidt anstrengt, som han langsomt formuleret sig. Han stirrede lidt på hende, og blev pludselig i tvivl om hvordan han opfattede mennesker.. Var de alle sammen retarderet? Men så igen det var et kraftigt udsagn, han kiggede lidt på den voksne kvinde, der vis man kunne kalde hende det. Man kunne nærmest mærke stoltheden i hendes stemme som hun gav ham den. Han var fuldstændig lamslået over hende, og måbede lidt over hendes hop, *That just how some people are, ignore it, eat it.. EAT IT NOW!* lyd det fra hans indre *Yessh she does look tasty, and her attitude, it’s like eating a large baby.. yum* Han ignored dem så godt han nu kunne, og lagde blomsten på cupboarded bag ham, selvom han kunne mærke deres ord sætte hans tænder i blød.
Han havde aldrig taget sig af et barn før, eller af levende ting egentligt. Men han havde dog læst i doktorens bibliotek noget om etikette, så han kunne stolt sige at han vidste hvordan man skulle tage sig af gæster! Han tog hende hen imod sofa’en der stod tæt ved pejsen, der nu var gangske kold. ”Kom her mit barn, sæt dig ved pejsen så skal vi nok tage os godt af dig.” Han startede hurtigt pejsen, han havde jo set hvordan manden havde gjort flere gange. Han kiggede tilbage på pytten og sukkede irriteret ”Vent her, du jo gennemblødt, vi kan ikke havde du gør sofa’en våd”. Taumann vente hurtigt tilbage med et håndklæde, ”Sådan lad os for gjort dig præsentable, uden at han tænkte over det gav han sig til værk, han tog hende hårdt på skulderen og tvang hende hurtigt ned på knæ og uden at tænke over hvordan han egentligt havde krænket hende startede han med hendes hår.