a day in town //Thérese//

S:firewood village
T: 15.00
O: flokke af mennesker
V: overskyet og lidt vindblæst
P: en blå skovhugger skjorte, et par sorte jeans og nogle sneakers

der var en mand, en mand af rimelig højde, en mand med en krog hvor der var et stykke vildt dinglende fra. denne mand havde et navn, Constantine De Capo, han var en jæger der boede i sin hytte lidt uden for byen i Ashen wood forrest.
han havde det med at komme ind i byen og først gik han til slagteren, der efter læder smeden og til sidst baren. han var lidt af et vane dyr men de fleste i byen havde det med at kunne lide ham. han var venlig og meget glad når han kom til byen, en gang i mellem kom han også med malerier som han gav til folk gratis.

Thérese var på vej ned af gaden. Hun sad på en stor sort hingst, der ved første øjekast - og mange efterfølgende også - kunne forveksles med en almindelig hest. Dette var dog ikke tilfældet, medmindre almindelig heste da kunne tale og endda fornærme folk. Hovene mod mudret sti gav en svuppende lyd, når hesten skiftevis løfte og satte et ben i jorden. Der lød pludselig en tør latter:
"Hvad er det for en mærkelig gut der kommer gående der!,"

Lyden kom fra den sorte hests... kalder man det læber?... hvilket forklarede grinets klare hestepræg. Det var mere et hånligt prust end en egentlig latter. Kvinden på hingstens ryg strøg en tot rødbrunt hår tilbage, og trak kappen tættere om sig, det blæste alligevel pænt meget.

"Klap i Tyreese! Eller du vil måske gerne have os afsløret og brændt? Skru ned for lyden for pokker da!" snerrede kvinden oppe fra sadlen af, og måtte bide sig selv i læben, for ikke at stikke sin følgesvend et par på ***. Hingsten tav og slog irriteret med hovedet, hvorefter han mumlede - inde i hendes tanker:
*Jaja Tess, jeg synes jo bare han så dum ud*

*Jamen det er skide farligt din klovn, klap i og husk at her er du en hest. Og undskyld, der er jo ingen grund til at snerre* hun klappede hesten kærligt på halsen, og bad ham om at sætte farten lidt ned. De var trods alt inden for bygrænsen, og lidt længere fremme kom en fyr gående med noget vildt på en krog. Okay der måtte hun give Tyreese ret, han så rimelig mærkelig ud, men det er jo ikke noget med at dømme bogen på omslaget og måske han kendte et sted man kunne overnatte?

han så sig over skulderen og så en pige komme ridende på en sort hest, han havde det med at grine af dem, den ene mere drøj end den anden. han gik lidt langsommere og kom op på siden af dem og gav hende et smil der kunne få alle kvinders knæ til at blive til smør. han gik bare hurtigere mod slagteren. da han gik ind i slagteren blev han genkendt med det samme "Conny boy, hvad har du til mig i dag min dreng" Slagteren omfavnede ham "jeg har en enkelt hare, og en hvid kanin" den gamle slagter smilede til ham med en glæde som mange ikke kunne dele "du er en utrolig jæger Constantine, vil du ikke gifte dig med min datter" Constantine holdt en hånd og med et lille grin "jeg kunne ikke drømme om det, men du kan få de her så længe jeg får lidt skilling og skinnet" slagteren nikkede trist og fjernede pelsen, gav ham lidt guld og Constantine tog mod begge dele.
han stillede sig på vejen og talte guldet, han tog en cigaret fra sin bryst lomme og tændte op for den "ok lad os se" han talte dem igen, 50 guld mønter. han smilede lidt.

Thérese fik et af de der "smelter pigehjerter" smil af den fremmede gut, og Tyreese kunne næsten ikke holde et grin tilbage. Hahaha gjaldede det i hendes tanker, og hun tyssede på ham, selvom hun vidste at ingen andre end dem kunne høre det.

*Du skulle have set dit fjæs!* lo han inde i hendes tanker, og han fik en psykisk lussing som svar. Ikke om hun var i humør til hans fis. Ikke desto mindre tog hun sig selv i at rødme, noget hun ellers sjældent gjorde. Okay måske var den fremmede bare en lille smule sød, også selvom hun ikke ville indrømme det overfor Ty. Hun fulgte den fremmede med øjnene, han var igang med en handel af en art og virkede egentlig ret bekendt med byen.

Hun sprang ned fra Ty's ryg, og gik med lange skridt hen imod den fremmede og hans handelskompagnon. Det måtte have set sjovt ud, eftersom hun bag sig havde en hest gående, der var ved at træde sig selv over hovene af grin. Let rømmede hun sig:
"Eehm undskyld mig, kender du et sted man kan overnatte?"

han kunne ikke lade være da hun kom og spurgte om et sted at sove, han var nød til det "well der er altid mit sted. dog frygter jeg at du ville kunne lide turen, det er ikke noget for en fin dame. jeg forslår kroen her i firewood" han smilede til hende og blinkede med det ene øje før han gik forbi hende mens han fløjtede en melodi han havde hørt for lang tid siden. han trådte inden for i læder smeden og lagde pelsene på bordet. grunden til det var at han også gjorde sig i pelse, både til praktisk brug til jægere eller fin klæde til damer i overklassen. han tog i mod dem med et grynt og gav ham 10 guld per pels. Constantine så mod kroen og raslede lidt med pengene i sin lomme og gik der ind med et smil på læben og en melodi i øre.