Eriks debut //ÅBENT!//

Sted: Doomsville Rotten Root District, Kroen Det Vilde Svin
Tid: Om aftenen, natten er ved at falde på
Vejr: En aften med en ubarmhjertig regn
Omgivelser: Overraskende stille, nogle har festlige samtaler, andre sover i druk

Endelig havde han fundet læ! Erik åbnede ivrigt døren og trådte ind i den idylliske kro. Lokalet lå badet i en mat belysning, og det var stille i forhold til lyden af den piskende regn mod jorden udenfor. Eriks lusede, brune klæder var drivvåde, og han kunne næsten ikke se noget for sit lange, fedtede hår, der var foran øjnene på ham. Selv hans affældige brynje syntes at være renere efter den lange gåtur gennem den mørke by. Erik havde kommet langvejs fra for at finde et sted, hvor han kunne bo. Et sted, der ikke var hans hjem. Han havde ikke andet end dårlige minder derfra. Men nu var han nået til en befolket kro, fyldt med muligheder for eventyr!
Eriks grønne øjne gled langs lokalet. Ved hvert andet bord sad nogle lettere berusede bajadser med smil på læberne. Dette var uden tvivl en kendt kro hvor mange kom for at drikke og generelt være munter. Erik kom dog kun for at overnatte og eventuelt finde mennesker, han kunne hjælpe. Det var i hans største interesse at gøre noget bedre for andre - det havde han aldrig haft chancen for som barn. Han satte sig ved den travle disk, lagde sin slidte, tunge rygsæk på bordet og ventede på bartenderen.

Nicolas havde brugt meget tid i baren. Han var blevet vild med alkohol på det sidste. Det var som om, det hjalp ham med hans minder. Ikke at de kom tilbage, men så glemte han det lettere. Nicolas vendte blikket imod døren da den gik op. Han havde ikke set manden før eller også kunne han ikke huske ham. Han drak det sidste fra hans glas og ventede på at bartenderen, ville fylde hans glas op. Han ville sikkert ende med at sidde i kroen resten af natten, medmindre nogen fik ham ud derfra. Det ville ikke være underligt, hvis han faldt i søvn henover baren. Nicolas vendte sig imod manden. ”Godaften,” sagde han med en venlig stemme. Folk der kendte Nicolas, ville ikke kunne genkende hans personlighed. Han var noget anderledes end for blot et par dage siden. Men måske gav det mulighed for, at lære nye mennesker at kende. ”Kommer du langt væk fra?” Han virkede som en der havde rejst et godt stykke vej.

Erik fór op. Han havde ikke hørt nogen tale til ham i dagevis. Han kastede et blik mod manden, der havde begyndt samtalen. Han så da lettere påvirket ud. Han var sådan en type Erik fandt ganske intimiderende. Men hans stemme var ligeså varm som ilden i den nære kamine, så Erik svarede: "Det gør jeg! Jeg voksede op i en lille landsby, med min fader og broder. Livet var alt andet end sjovt, det siger jeg dig."
Han tøvede i et øjeblik. Han havde aldrig delt disse følelser med nogen. Det følte forkert. Så så han op igen og smilte.
"Så derfor valgte jeg at udforske verdenen! For at se, hvad og hvem, jeg ville møde."
Nu når isen var brudt, følte Erik sig ganske tryg i denne samtale. Han vendte sig mod manden der så ud til at være i gang med sit tyvende glas, og sagde: "Jeg hedder Erik. Hvad er dit navn, Hr.?"