A new beginning of friends or foe? - Venus - LUKKET

Tid : 22:31

Vejre : Støv regn, men nok senere på aften vil det ligge til uvejre.

Sted : Det vilde Svin.

Omgivelser : Folk sidder og snakker frem og tilbage, hoved døren bliver åbnet for at den første halv støv regnet mus efter den anden kommer ind for at sikre ikke at få fanget en forkølelse. Nogle sidder der inde i nærheden af kaminen for at varme sig, så de kan rejse videre, andre sidder for at mødes med folk fra andre lande og områder. Nogle er der af ren og skær forretnings aftaler. Kro ejeren står travlt og skænker drinks op til folk, mens kro mutter checker folk ind og ud af hendes kro når de skal sove og overnatte, samt hvem har betalt for hvad og for hvor mange nætter. Kroen ser ud til at være travlt men det stille fordeler sig ud på aften. De fleste ofte forholder sig ved deres 'båse'

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Mika sidder stille inde i kroen, hans påklædning er en brun vest, med en halv åben hvid skjorte inde under vesten. Hans bukser er af Nylon, fra hans hjem verden før han tog til underworld med hans tidligere partner 2.000 år siden. Hans bukser er enkelte dog praktiske løse cowboy af den simpleste type, skoende er ren og skær støvler, army boots some sådan, da man ofte rejser behageligt i dem, mens ved siden af ham i hans 'bås' ligger en mørke brun læder jakke, til at han kan bære imod kulden, mens en vade sæk ligger under bordet med resten af hans ting.

Han er let til fod, det kan selv den simpleste bånde se. Dog virker han fraværende, som var det han ser rundt, ledende som så efter nogle eller noget. Hans ansigt forbliver neutralt omkring folk. Nogle få mumbler lidt frem og tilbage.

''Hvem fanden er han? af alle kroer hvorfor skulle han være her? sådan en særling'' mumbler en af de 2 fulde folk, som ofte altid gik i baren og altid endte med at blive smidt ud på grund af deres fuldskab og fordi i slutningen af aften skræmbte de gæster væk. Men kunder er vel kunder?

Mika tog en slurk af den mjød der blev serveret for ham, af den kære tjeneste pige som skynder sig rundt for at severe folk's drikke og føde.
Hans blik lader endnu engang rundt i lokalet, søgende efter om 'DET' skulle være i lokalet, men efter få minuter slapper han lidt af, afventende på hvad folk ville byde ham denne aften.

'byde' ordet lyd lidt som en tanke der passeret hans sind, han smagte sakastisk på det og smilede for et meget kort nanu sekundt. Som var det han blev mindet om hvorfor han tog på kro og ikke sov uden for. Sulten var nær, han havde ikke spist i langt tid, men ikke en eneste Santuine syntes han at spotte, de plejede jo altid at være så saftige, deres blod som fyldte hans læber og allerede nu var hans sind løbet løbsk, som var det at han næsten savlede over smagen af Santuine blood.

Smagen af wild, utæmmet. Det dyrisk. Var næsten noget som fik hans mundvand til at dampe over hans læber.
Men med en roligt og fattet greb lod hand mjøden risle ned af hans hals, mens han håbede at en eller anden ynkelig Santuine ville dukke op, man kunne jo altid være heldig. På trods af at tiden snart var omme og han havde brug for at sove.

Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], den går hende til anklerne, også har hun et par sorte ballerinaer på.

Det var nu ikke hver dag, den efterhånden gamle dæmon besluttede sig for at bevæge sig udenfor. Mest af alt fordi hun jo havde et job som personlig rådgiver, og derfor var det ikke altid at hun netop havde tid til at komme ud. Dog var dette hendes friaften og i den grad en aften hvor hun kunne gøre hvad hun ville...eller til et vis punkt, ganske vidst havde hun fri, men hun kunne f. eks ikke drikke alkohol. Dette kom af at hun var i den uheldige situation af at være gravid, nok blev det ikke vidst lige nu, da hun stadig åndede sin skønne slankhed, dog ville det nok ikke varer med end et par måneder før hun i den grad ville begynde at vise mave...måske endda mindre end bare en måned, måske var det efterhånden kun få uger til. Hun lagde sin hånd imod sin mave og rullede med øjnene, hun var i den grad ikke just lystende efter et barn, men hvem vidste måske ville dette ændre sig når først hun havde givet fødsel til det.
I dette øjeblik var hun dog mere end ligeglad, og lige nu ville hun bare ud og på en eller anden måde morer sig en smule. Så med et fast greb, tog hun fat i dørhåndtaget til kroen, hvorpå hun trådte ind. Udfra hendes kjole, ville man ikke just tro hende for en kvinde der bevægede sig ind på en kro og dette bemærkede mange af gæsterne. Men efter et knap så venligt blik fra hende, vendte de igen tilbage til deres egne sager og lod hende være sig selv. Hun gik med hovedet højt ind på selve kroen, hvor hun bevægede sig rundt i blandt de forskellige folk. Skulle sandheden frem, var hun måske her for også at finde sig noget føde og i den grad i form af en tyk rødlig væske. Et par vampyrer havde lagt mærke til hende og hvordan kunne de ikke lade hver? Nok var hun smuk, men hun havde også en helt igennem delikat duft omkring sig, dette var dog kun en snyder. Denne duft fik vampyrer og andre dæmoner til at tro hun faktisk smagte godt, men de ville knap nå at drikke blot en smule fra hende, før enten følelsen af at drukne dukkede op, eller også ville de få de værste smerte, hun havde endda opdagede folk som begyndte at hallucinere kraftigt. Derfor kaldte mange hende poison ivy, da hun var smuk, duftede godt...men hun var i den grad giftig!
Som hun bevægede sig igennem det korte stykke imellem døren og hen til et af bordende, havde hun ikke en eneste gang vendt blikket imod nogen anden end hvad der var foran hende. Hun var ikke just en for at lade sit blik vandre rundt på andre og da slet ikke lige nu...lige nu var hun blot sulten og kunne i den grad godt bruge noget at spise. Elegant og graciøst satte hun sig ned på en af stolene, hvorpå hun betragtede sine omgiveser

Mika's sølvgrå øjne stille fulgte hende, men lod sit blik falde på mjøden.

-Hvad er dette? Skønhed? eller.. kan det være nyt. Jeg plejer da aldrig at skaffe føde fra kvinder. . . måske er hende her anderledes... en test? eller måske end da har bæstet fundet mig.. -

Et kort bekymrende blik lagde sig på hans ansigt, hvor efter han lod sit blik dreje mod kvinden, og med en høflig dog bestemt håndbevægelse lagde han en invitation for denne mystiske kvinde. Få var det som kunne fange hans blik, specielt fordi sulten var der som blot gjorde ham mere varsomt, men også mere impulsiv. 'pokkers sult' mumblede han lidt for sig selv. Dog blev han stadig facineret, undrende. Men måske ville det ligge en spændende opdagelse for ham selv.

Han sad stadig med nogle få tanker. 'Hvem er denne kvinde?, Hvorfor denne påklædning? Formerne virker vel okay men er det stadig tilfreds stillende?' flere og flere spørgsmål dukkede op i hans hoved, hvem denne kvinde var, om hun var en som kom for at stjæle hans tid eller opmærksomhed? i så fald virker det. Lidt.

Hans øjne diskret lod sig et par gange ligge sig på hende, mens han tilbage på sin mjød, lod sine øjne hvile. Smagen af mjøden var bitter, ingen gnist, ingen mængde af væske som fik ham til at stoppe tørsten efter frisk blod. Hans sind lod sig igen, som var det han var en vin kunde, studerede varens klasse, årgang, hvordan den skal serveres. Kold? varm? fresk? døende? flere og flere scenarier gik gennem hans tanker mens han afventede disse sekunder på om kvinden ønskede at sætte sig ved selskab hos en fremmede, sikkert nok en som lignede en 21 årig knægt.

Hun havde netop sat sig, da blikket af en anden lå på hende...eller rettere hans blik havde været på hende siden hun kom ind. Tanken bragte næsten et smil på hendes læber, og alligevel ikke et der blev bragt frem i verden. Ganske vidst lød det højrøvet, men hun var efterhånden vant til at blive kigget på, når man nu engang duftede som hun gjorde...så skabte man sig da en del opmærksomhed både hos det ene og det andet køn. Det var dog mest vampyrerne og de andre bloddæmoner der specifik lagde mærke til hende. Da de ligesom hende sultede efter blodet, så var det hurtigt hendes blod de sultede efter! Hvad de dog ikke vidste var, at hendes blod ikke just var det klogeste at sulte efter...specielt ikke hvis man ønskede sig stor smerte og ubehag. Hun havde før siddet sammen med en mandlig vampyr og blot fordi hun kedede sig, tilbød hun hans blod. Han tog godtroende imod det, men da han først havde smagt på det...ja han fortrød det hurtigt da den kvælende følelse af en druknedød dukkede op i ham. Hun forsvandt hurtigt efter det, og slap endda for at skulle se på ham igen.
Som hun sad der, blev hun alligevel nok nysgerrig til at vende blikket om, hvor hun fik øje på en ung mand. Den mand der havde betragtet hende, og som hun før i sin øjenkrog havde kaldt hende imod sig...dog var dette nok det sidste man gjorde ved hende! Hun var ikke en forbandet hund, hvis han ville snakke til hende, så skulle han da forhelvede lette røven og komme til hende. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham stille. De blå øjne lyste nærmest op som hun lod dem glide hen over ham. Han var nu ganske køn, det måtte hun da indrømme. En lille trækning dannede sig i den ene side af hendes læbe og den udviklede sig til hvad der kunne sandes som et skævt smil og måske for at se om han turde opsøge hende i stedet for omvendt. Hun lagde benet over kors og hævede øjenbrynet. Næsten drillende, gjorde hun ligeså langsomt sin duft stærkere, blot for at se om han kunne modstå den sødelige duft af hendes blod

Hans blik forblev på hende, duften var nu ikke nogle tvivl om at det var fra hende, som om at hun lurede og udfordred ham til at tag der hen. Men aligevel lod han sit blik diskret rundt, når han tog en slurk af mjøden. Han lod sit blik mod sit bryst lomme, og lagde nu en sedlen på bordet som han begyndte at skrive på.

Han foldte den, og lagde den overfor sig. hvor efter han gestulerede høfligt igen om hun ville side og være til selskab, mens han med en non-verbal communikerede i at han gav drink, i det han løfted sit glas med mjøden i. Hans ansigt forblev høfligt, stadig venligt, men hans øjne forblev flakkende næsten rundt, som var det at han afventede noget. En fælde? muligvis troede Mika at hun blot var endnu en spion eller en lejemorder sendt til at dræbe ham.

Paranoia? måske. Det er jo ikke for ingen ting man bliver lidt kugle skør efter 2.000 år som flygtning fra sin skaber.
Hans blik lagde sig der efter på sedlen. med teksten 'Hvem arbejder du for? og hvem sendte dem?' med stadig en høflig tone i sedlen som lå der. en arms længde fra ham.

Han afventede hendes svar, om hun ville vide hvad hans intentioner var, under ingen omstændigheder ville han træde til syne, skyggerne har jo altid givet ham mulighed for at gemme sig fra fjendtlige øjne, specielt når hans skaber har brugt 1.000 år bare for at planlægge Mika's død.

Alligevel kunne Mika ikke lade vær med undre sig, 'hvorfor hende?, Hvad er hendes intentioner?, Hvorfor Prøver hun at til trække hans sult? Og hvorfor virker han interesseret i at få den første bid at dette interessante kage som sidder der og stirre underligt på ham.' tankerne fortsætter og fortsætter.

Han placere albuerne på bordet og ligger hænderne som støtte for sin hage, mens hans hoved nu køre rundt med det ene scenarie efter det andet. 'Lejemorder? måske, det er jo ikke første gang han har sendt sådan en efter mig.. Kan det være dusør jager? men.. jeg har ikke nogle stor dusør på mit hoved i øjeblikket? samt også at jeg har passet mig selv i got og vel 1.700 år.. Hvad vil denne kvinde mig, hvorfor vil hun tiltrække mig?'

Hans tanker slog click kort i det han kommer i tanke om at han ikke var den eneste som vendte sig i det hun trådte ind af døren. Øjnene forblev kort på hende, mens hans ene øjenbryn løftede og sætningen i hans hovede nu rungede - 'Vampyr jager!? men.. få tør ligge sig ud med os, samt også de fleste bære våben, hende her ser ikke ud til at bære et eneste sæt knive, eller hælige symboler til den sags skyld.' hans sind fortsætter mens han afventer hendes beslutning, tør hun sætte sig, så han næsten kan 'afhører hende' om hvem hun er, for fremmed er hun og duften har han aldrig dufted før.

Hun hævede øjenbrynet, da hun så hvordan han med et begyndte at skrive noget ned. Da han igen gjorde udtryk for at hun skulle komme hen til ham, rullede hun til sidst med øjnene, men om ikke andet rejste hun sig op. Han virkede så bange, som forventede han et baghold hvert sekund. men hvordan kunne han dog have nogen mening, det var jo ikke ligefrem fordi han ligesom Andrea var dronning, nej han var blot en simpel vampyr...muligvis gammel, men igen blot en simpel vampyr. Hun bevægede sig med elegance hen imod ham, hvorpå hun satte sig direkte foran ham. Hun lagde igen benet over kors, hvorpå hun tog papiret op og læste hvad der stod. Blot synet af hvad han havde skrevet, fik hende til at grine "ohh du tror jeg er her for at dræbe...ohh kæreste barn, hvorfor skulle jeg dog det? Jeg er ligesom dig her for at jage efter mad" klukkede hun og rystede på hovedet. Hun havde kaldt ham barn, mest grundet fordi han var så sulten og ofte havde vampyrerne oppe i alderen lært at drikke på varierende tidspunkter...så derfor ville de aldrig blive ramt af en kraftig sult.
Hun var en kvinde med en lidt anderledes smag i blod, hun havde skam drukket vampyr blod før...og det smagte da godt. Derudover drak hun mest menneskeligt blod, men hendes øjne var somme tider rettet imod de uddøde. Grunden til de nok smagte godt for hende, var fordi de ligesom alle menneskerne også engang havde været i blandt den race, så derfor var en del af den sødme vel stadig i deres blod. Da hendes evne, nærmest fik folk til ikke at kunne gøre modstand i det tidsrum hvor de nu oplevede effekten af hendes blod...så kunne hun da sagtens mæske sig i det og derpå efterlade dem døde på gaden. Dog nu hvor hun var gravid, var hendes sult stærkere, fordi barnet også drak med og havde brug for præcis samme form for næring som hende selv. Det var virkelig irriterende, specielt fordi hun da havde levet i flere tusind år nok til at kunne kontrollere sin egen sult, men denne baby gjorde ikke just tingene nemt for hende. Hun kørte hånden igennem det lange blonde hår, hvorpå de blå øjne igen lagde sig direkte på ham

Han satte sig op og prøvede stille at få øjenkontakt med hende, afventende og toldmodigt. Men han lod sig lege med i hendes lille leg, mens hans hånd lå på hans lår og den anden hjalp til at give forskellige håndbevægelser i samtalen.

''Hvis de ikke er her for at dræbe mig, hvorfor har deres 'parafyme' så stærk indflydelse på væsner som os? og hvad kan denne årsag være?'' mens hans stemme talt, var han rolig, afslappet hans blik forblev stadig søgende efter øjenkontakt. Hvis han kunne dette ville han havde mulighed for at sikre at han var i kontrol. at han havde sikret hun ikke kunne gøre nogle former for fysisk skade. Men igen, hvis han gjorde dette ville folk jo opdage ham, så tanken forblev stadig men afventende, men at forholde øjenkontakten for at sikre i tilfælde hun prøver på noget. Ville jo trods alt ikke skade nogle. Endnu.


Hans tanker kørte stadig. Havde han en puls ville hans hjerte dunke igennem for at presse nok ilt til hjernen. 'Hun udspørger mig om hvilke grundlag for at hun skulle dræbe? men besvare ingen at mine spørgsmål. Dog, hendes holdning har stadig været at hun mente han var et barn, på trods hans alder. Hun har jo selvfølgelig ikke afsløret sig selv, men af dømme på hendes figur måtte hun da i det mindste vide han selv er jager. Men vampyr af slagsen? interessant. ' hans tanker fortsætter mens hans blik forbliver på hende.

Hans øjne observere hver træk hun ville ligge og fortag sig. ''Beklager for min mistro, men hvis de ikke er her for at tag liv, hvad er deres formål så? jagt ofte indgår i at nedlægge bytte. Så mit første spørgsmål bliver, hvem er deres bytte? Da vi begge er jagere. ''

Hun lagde armene over kors og lyttede med på hvert et enkelt ord han sagde "det er ikke parfume" sagde hun ganske mystisk. Hun var en gammel dæmon, så lidt mystisk kunne man da sagtens være. Hendes svar, gav ikke just et svar på hans spørgsmål, om hvorfor hun påvirkede de andre bloddrikkende væsner omkring sig, men hvorfor skulle hun dog? Hun følte sig næsten fristet, til at lade ham smage sit blod. Dette ville hun gøre, blot for at lade ham lide ved effekten af det giftige tykke røde blod. Det ville være direkte morsomt at se på, hvordan han ville ende ud i at vride sig i smerte, alt i mens giften strømmede igennem ham. Hun ville klukke, som hun så ham i den smerte der nu engang ville påfalde ham. På det punkt var hun vel lidt ond, og da hun samtidig også var utrolig hormonforstyrret var det sgu ikke lige altid, at hun kunne kontrollere sine følelser...og en sur Venus, kunne meget vel være en dræbende Venus!
Hun kunne tydeligt se på ham, hvordan hans tanker gled rundt. Hun kunne jo nærmest se hvert enkel af dem, som de blev tænkt igennem og smidt videre, før en ny tanke kom frem og blev kigget på. Det var næsten morsomt at se på, sådan som han forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Hun kørte blikket rundt i kroen, blot for at se om der var nogle interessante..det var nemlig ikke altid man lige kunne finde den rette også måtte man jo blot søge et andet sted eller begår et mord. Det ville jo ikke være første gang hun gjorde det. Da han igen snakkede til hende, vendte hun igen blikket imod ham. Hans ord fik hende til at hæve øjenbrynet "at jage betyder ikke nødvendigvis at slå ihjel, man kan sagtens jage uden at dræbe...dette er refereret som selvkontrol" pointerede hun og kørte hånden igennem håret "sig mig har din skaber intet lært dig, du har jo nærmest en mentalitet som et barn" hendes ord var måske hårde, men hun kunne fornemme på ham at han ikke just var under 100 år gammel, også at han ikke vidste dette! Det var jo direkte en skændsel. Enhver i den alder burde da havde lært til selvkontrol, det at finde det rigtige bytte også drikke fra det. Han virkede dog direkte naiv, som om han intet havde lært igennem sine år som uddød.

Hans blik forblev og han for første gang var nu overrasket over hendes svar 'Sig mig har din skaber intet lært dig, du har jo nærmest mentalitet som et barn' den stemme lod sig køre om og om igen.

Hans blik lod sig ud i kroen. ''Min skaber forlod mig 2 dage efter han skabte mig. Startede ud med at æde min partner rå, der efter gjorde mig til det jeg er. Som var det en test.'' Hans stemme skælvede, og der var små spor af sorg. Hans ansigt blev kold og virkede døende for et kort stund, hvor efter det lod sig tilbage til et roligt og venligt ansigt igen med en anden tone fra hans stemme ''Men igen, efter 2.000 år, lære man vel at leve med det'' sagde han der efter og smilede venligt, som var det to personer som svarede.

Hans tanker kunne dog ikke lade vær med at undre sig, om dette var den slags 'jagere' som fandtes her i denne verden. Og om det måske er ham som har set forkert på hvilken slags folk som kunne være mest 'humane' i deres jagt områder, for det eneste tidspunkt Mika spiste, var fra dyr eller væsner som lå i dyr dvale. Vampyre ville næsten kalde ham en vegetar eller en grønsage hvis de skulle ligge bedømmelse for hans spise vanner.

Hans højre hånd lod sig over glasset med det sidste sjat mjød og lod det ned. Han kiggede over på baren for at overveje at få lidt mere, blot for at få den dårlig stemning for ham til at gå væk.  Dog kunne han ikke lade vær med at undre sig, hvor fra hun vidste alt dette. så ordene næsten lod sig glide af hans tunge

''Hvem og hvad er du?'' Hans øjne forblev på hende, søgende efter øjenkontakt og klar til at springe sit eneste forsvar som han har gjort i mange år for at få folk væk fra ham eller nært. Det var måske lidt trist men det virkede vel? han har jo altid været god til at sikre sine omgivelser, men denne tøz.. som springer fælden og sikkert nok kan tag et par håndfulde folk når hun har den viden om ham blot uden at han siger noget virker som gammel. Ja ældre end ham selv.

Et mindre tanke spirrede i ham, om hun måske kunne vide hvem dette bæst til vampyr er, som indtager menneske kød så vel som vampyr kunne være. Længe havde Mika jo blot været på flugt, men måske kunne denne kvinde give svar på et par spørgsmål. Hun virkede.. vel viden? måske. men stadig havde han sit forsvar klar, han tog ingen chancer. Chancer ofte resulterede i ulykker. specielt for andre vampyrer som ville suger margen ud på Mika hvis de nogle sinde opdagede at han har levet så langt tid uden en skaber at lære ham. Uden en til at opdrage, forklare eller fortælle hvad han burde gøre.