I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

af Gæst Tors 15 Jan 2015 - 22:37

Tid Klokken er over 20:00
Sted En butik i Bazaaren, der ligger i Sunflower District
Omgivelser I selve butikken er der faktisk ikke mange
Vejr Solen er gået ned, det er koldt og faktisk utroligt dårligt vejr
Påklædning hår + kjole, derudover har hun et par slidte ballerinaer på

Det var efterhånden ikke hverdag hun kunne komme ud, eller rettere som regel når hun fik lov til at forlade det store hus, så var det udelukkende fordi Julian skulle bruge hende. Åbenbart fungerede hendes evner som en form for beskyttelse for ham, for hvis hun med et begyndte at høre de hviskende stemmer eller bare havde den mindste smule fornemmelse på at noget slemt skulle ske, så skyndte de sig hurtigt videre og på denne måde forblev han sikker. Ganske vidst havde han truet hende op til flere gange, med både at voldtage hende og endda fange Stella blot for at lade Nora se hvordan han stille slog sin datter ihjel. Den sidste form for trussel døde dog stille ud, og i stedet kom der konstant en form for rygte op omkring Stella i virkeligheden aldrig havde elsket hende og i virkeligheden kun havde brugt hendes uskyldige sjæl, at hun var kommet videre. Tanken om at hendes elskede Stella var kommet videre, og at hun aldrig skulle se hende igen, fik hende til at knække mere end noget andet. Hun var mere eller mindre følelsesløs og tog sig efterhånden ikke af noget mere. Hun havde næsten intet spist og man ville nærmest sige hun var på kanten til at få en depression.
I dette øjeblik gik hun rundt sammen med Julien i en eller anden butik i Bazaaren...eller rettere hun gik mere i baggrunden og kiggede på de forskellige ting, alt i mens Julien gik rundt og snakkede med manden. Hun sukkede og netop som hun vendte sig om for at kigge på noget andet, ramte hendes fingre direkte imod nogle strenge og straks begyndte den sælsomme hvisken. Hun rynkede brynet og som var hun i en trance gik hun hen og kørte igen fingrene hen over de bløde strenge og som musikken kom fra strengene, blev den ellers så stille hvisken højere og højere. Som var hun blevet brændt, trak hun hånden til sig og straks efter begyndte en summen omkring hende. Hun forsøgte at ignorere den for hun vidste, at Julien kun ville blive sur, hvis hun ødelagde hans handel. Dog som hun ignorerede den blev den blot højere og højere. Til sidst kunne hun ikke tage det og blot for at slippe for lyden, åbnede hun munden og et øredøvende skrig forlod hendes læber. Hun blev ved med at skrige og det var først da Julien nærmest ruskede livet ud af hende, at hendes skrig døde ud...dette var så godt et par minutter efter hun begyndte skriget.

af Gæst Fre 16 Jan 2015 - 17:29

Påklædning & hår

Stella havde aldrig regnet med at hun nogensinde skulle søge efter nogle på sådan lang afstand, men sandheden var, at hun var taget hele vejen til Sunfury for at lede efter Nora. I sandhed håbede hun bare på at se hende, enten lykkelig med en anden engel måske? Eller bare for at vide, at hun var i live. Det var alt hun ønskede at se. At Nora var glad. Andrea havde hjulpet hende lidt med at lede, men som dronning i Sunfury, så havde Andrea også meget at se til - specielt med en datter på 2 år. Stella var derfor gået videre igennem de stille gader. Da hun endelig var nået ned fra slottet og ned til selve byen gik hun lidt i sin egen verden. Ikke fordi hendes verden lige nu var fyldt med solskin - mere kulde og regn. Lidt lig denne dag, bortset fra, at hun ikke rigtig havde tænkt over kulden.
Dog slog det pludselig klik for hende. DEt var lyden af et skrig. Men ikke hvilket som helst skrig. Det var så overnaturligt, at hun kun vidste et sted det kunne komme fra. Nemlig Nora. Stella løb med det samme uden at tænke over det. SElvom hunvar længere væk da hun fik øje på Nora og... Julian hendes kære far. Hun fremmanede en bue og en pil hurtigt og sigtede. Hun ramte Julian lige i ryggen så han vendte sig om og så hende i øjnene. "DEt har jeg ville gøre så længe." hun sendte derefter endnu en afsted som ente i hjertet - ikke noget han ville dø af. Kujonen havde altid en plan b, desværre. Han piftede og to af hendes halvbrødre kom frem, imens pilene forsvandt sammen med buen i en røgsky. Stella fremmanede hurtigt en daggert og smadrede først den igennem kraniet på hendes ene bror så blodet fra ham kastede sig ud i hovedet af hende, men hun var ligeglad. Det eneste hun skulle var at få hendes syge far væk fra hendes forlovede. Hun blev slået i jorden af den anden bror, han var tydeligvis ikke svag elver som den anden havde været, men dæmon. Ligesom hende selv. Stella mærkede slagene mod hendes ansigt, men dog dem uden at sige et ord, så fremmanede hun en anden daggert i den anden hånd og stak den igennem maven og ind i hjertet på ham, så han væltede nedover hende. Det lignede lidt at han havde fået Stella til at give op, til hun skubbede ham til siden og rejste sig op. Hun lod daggerterne forsvinde og fremmanede en bue med pile igen, og fyrede den første af mod butikejeren, kun for at Julian skulle se, at hun ikke havde tid til julelege. "Lad hende gå Julian. Eller..." Hans latter afbrød hende. "Eller hvad? Du elsker jo ikke engang den lille engel her. Søde skat, jeg gør hende en tjeneste." Stella fnøs af ham. "Så derfor Sunfury City? Du tager Nora hele den lange vej i hvad over en måned, for at få det ind i hovedet på hende. Fordi, at du er sådan en kujon og et forfærdeligt menneske, at du ikke kan tro, at jeg ville komme den lange vej her. Du er så bange, at du tror du kan blive ved med at overleve, men det kan du ikke." Hun trak buen op og fyrede endnu en pil af som ramte ham i maven, denne gang slap han Nora og forsvandt som luft. Han var trods alt kun et spøgelse. så meget skade et spøgelse kunne gøre. Stella sank en klump og kiggede på Nora og gik stille frem af. "Nora... klare du den?" Spurgte hun stille. Hun ville vide, hvor det stod henne. Trods alt vidste hun ikke om Julian havde rørt hende eller nogle af hendes halvbrødre havde. Måske, de var jo nogle liderlige svin, og Nora var blot en af de smukkeste man kunne finde. Men hvis de havde så meget som revet et blad af rosen, så ville hun dræbe dem allesammen uden at blinke - ikke at hun allerede ville det.

af Gæst Lør 17 Jan 2015 - 14:10

Hun blinkede tårerne væk fra sine øjne og forsøgte at få fremstammet hvad hun havde hørt, dog fik hun intet sagt. Efterhånden ville hun da tro at Julian havde vidst, hvordan han skulle håndtere hende når hun var i dette stadie. Hun havde været omkring ham i nu over en måned og han kendte da alligevel hendes evner nok til, at vide hun var ganske panisk efter et skrig. Dog ved lyden af en helt speciel personsstemme, stivnede hun fuldkommen og vendte ansigtet imod den smukkeste person hun nogensinde havde set. Bare synet af Stella, fik hendes hjerte til at banke hurtigere, men samtidig også gøre ondt da hun huskede på alle Julians ord...hvordan han plejede at fortælle hende hvordan Stella virkelig ikke havde elsket hende og han var hendes rigtige familie. Han havde nærmest smidt det i hovedet på hende, at hun aldrig ville finde lykke sammen med Stella, at dæmonen ville blive træt af hende også smide hende væk som skrald.
Hun var helt væk i sine egne tanker, så det var først ved lyden af Julians stemme, hun igen kom til sig selv. Hun havde bare stået med helt tomme øjne, så det var først da far og datter begyndte at skændes hun kom til sig selv igen. Da han endelig forsvandt stod hun nu helt alene med Stella, alle de andre var døde og de var nu alene. Hun bed sig i læben og vidste ikke om hun kunne kigge på den anden kvinde...tanken om hvis de ord var rigtige, hvis Julians ord om Stellas følelser var rigtige og hun virkelig var flyttet videre hen imod en anden kvinde. Hun lagde armene omkring sig selv, alt i mens hun stirrede på ned på gulvet. Minder om en af Julians sønner, som havde vidst hende minder...nogle minder han havde af Stellas sammen med en anden kvinde. De to havde været så smukke og hun kunne ikke gøre andet end blive knust indvendigt.
Da Nora endelig løftede blikket fra gulvet, var det med tårerne glidende ned af kinderne hun betragtede Stella

af Gæst Lør 17 Jan 2015 - 14:32

Stella sank en klump og kiggede bekymret på Nora. Hun ønskede alt i verden bare at omfavne hende, for at hun skulle føle sig tryg. Men af en eller anden grund, kunne hun se, at der var en brækket vinge. Hun skulle personligt sørge for, at Julian skulle leve sine sidste sekunder i frygt for hende. Stella tog de sidste skridt over til Nora og svang armene omkring hende, og kyssede hendes hår. Hun tyssede stille på hende på trøstene vis. "Det okay Nora. Der sker dig ikke noget. Det lover jeg." Hendes stemme var så blid, man skulle ikke tro, at hun kunne være blid lige nu. Men Noras aura havde altid en beroligende effekt på hende, hvilket forklarede, hvorfor hun kunne skrue ned for vreden lige nu. En lille ting og helved ville bryde løs. Blodet smittede af på Nora, men Stella havde selvfølgelig ikke tænkt over det. "Kom med." Hviskede hun stille og så Nora direkte i øjnene. Inden hun så førte hende med lidt længere ned af vejen, hvor kroen lagde. Der havde Stella et af de bedste værelser - takket være Andrea. Hun låste op og lod Nora komme med indenfor. "Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for endelig at finde dig." Sagde hun og smilede svagt, hun bar stadigvæk ringen. Det måtte vel sige en del stadigvæk.

//Link for my babe!

af Gæst Lør 17 Jan 2015 - 14:47

Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre, hele ideen om at Stella måske ikke elskede hende og i virkeligheden hellere ville være sammen med en anden. Tanken gjorde ondt og havde også resulteret i at hun igennem de sidste mange nætter havde grædt sig selv i søvne. Hun blev knust og selvom det måske ikke var rigtigt, så havde hun efterhånden sådan et dårligt selvværd...at hun faktisk ikke forstod hvad en perfekt kvinde som Stella gjorde med sådan en som hende. Selv hendes egen bror kunne ikke holde hende ud, han direkte tævede hende så meget kunne han ikke klarer hende. Da hun med et kunne mærke et par arme omkring sig, stivnede hun helt men af ren refleks lagde hun sine arme omkring Stella også begyndte tårerne virkelig at komme. Hun strammede sit greb omkring Stella og rystede helt.
Da Stella trak sig væk fra hende, men så blot ført hende hen imod en kro, vidste hun ikke hvad der var i vente. Hun lod Stella føre hende hen hvor en hun ville, men da de først kom ind på værelset satte hun sig hen i hjørnet og trak benene op til sin krop. Hun havde armene omkring sine ben også trist op på sin elskede "de sagde du ikk elskede mig, at du havde fundet en anden og nu ikke skulle trælses med den dumme engel...de viste.." hun tav og bed sig i læben "en af dem viste mig disse minder af dig en anden kvinde...du så så glad ud" hun lignede en der var ved at blive knust mere og mere som sekunderne gik

af Gæst Lør 17 Jan 2015 - 14:59

Hendes øjne fulgte med Nora rundt til det hjørne hvor hun satte sig ned. Det gjorde ondt på Stella, at se Nora sådan her. Hun blinkede kort hurtigt en masse gange af hvad Nora fortalte hende. Så satte hun sig på hug foran Nora og tog hendes hånd imellem hendes to. "Nora jeg har aldrig været så bekymret for nogen hele mit liv. Jeg har ikke spilt et sekund hvor jeg ikke har tænkt på dig." Sagde hun. Selvfølgelig havde der været omstædnigheder, som walkerene hun skulle kæmpe imod og andre ting. Men hun havde ledt, og ikke stoppet med at tænke på Nora. "Mine halvbrødre og Julian vil gøre alt i deres magt, for at gøre mig svag. Julian er bange for sin egen skygge, han ved Josh og jeg kommer efter ham." Hun bed sig selv kort i læben. "Du må aldrig tro på noget de viser dig. De viser kun løgne." Hun håbede det var nok svar på, at det ikke var sandt hvad så end hendes halvbrødre havde vist hende. Trods alt var hun ulykkelig over, at Julian var kommet ind til Nora. Ind under huden på hende. Det var noget hun aldrig havde ønsket for Nora, det ønskede hun ikke for nogen. Af alle i hele verden, var hun den som havde levet længest med Julians tortur. "Men hey... Jeg elsker dig Nora. Du må aldrig glemme det. Jeg elsker kun dig." Hun lod sin ene hånd køre henover kinden på Nora med en blid bevægelse.

af Gæst Lør 17 Jan 2015 - 15:12

Hun så blot stille på Stella, ikke et eneste sekund sagde hun noget som dæmonen satte sig foran hende og tog hendes hånd i sine egne. Hun bed sig i læben, det var svært og specielt fordi hun oftest havde så mange tvivl omkring sig selv...så det gjorde også bare tingene det værre. Derudover havde hun også under sit ophold hos Julian fået en forståelse til hvorfor han var som han var. Han havde ikke altid været ond imod hende, somme tider var han venlig og det var oftere han var venlig end han var ond imod hende. Hun blinkede og lagde hovedet på skrå, alt i mens hun lod Stella tale ud.
Hun fik et lille smil på sine læber, og stille kravlede hun ind i Stellas favn, hun puttede sig ind imod sin elskede Stella "jeg elsker også dig" sukkede hun og vendte ansigtet op imod dæmonen. Hun smilede og trykkede sine læber kærligt imod Stellas "jeg elsker dig helt utroligt meget!" hun strøg kærligt Stella ned over kinden, alt i mens hun nød varmen fra sin elskede. Hun kyssede blidt Stellas kind og videre ned til hendes hage "hvordan kan det være det føltes som om vores bryllup hele tiden bliver rykket på...vi aftalte at blive gift for lang tid siden...men det virker som om det aldrig kommer til at ske" hun så spørgende på Stella og vidste ikke hvad hun skulle sige til hende

//hej fik en ide...lidt sørgelig (bare rolig ingen kommer til at dø!), men den kunne skabe lidt spænding

af Gæst Fre 23 Jan 2015 - 20:05

Hun kyssede Noras pande og kiggede hende derefter i øjnene. "Vi skal nok have det hele planlagt så snart du er ovenpå igen. Jeg kan umuligt tænke mig til, at en måned med min far vil være en fornøjelse." Svarede Stella og lagde hovedet på skrå imens hendes tommelfinger aede hende på den ene kind. Så rejste hun sig op og gik hen for at hente noget vand til Nora. "Jeg synes vi skal finde et pænt hus her i byen. Min bedste veninde er dronning her. Det nemmere for os at være i sikkerhed fra min familiie til jeg får styr på dem, hvis vi er her. Vi skal have et af de pæneste huse. Med terrasse, hvor vi kan sidde udenfor og se solen gå ned om sommeren. Bare dig og mig." Smilede hun og satte sig på hug ved Nora igen og rakte hende i vandet. "Vi kan sidde i det store badekar sammen, hvor jeg kan kysse hvert eneste stykke hud på din krop. På sofaen i den nye stue, hvor jeg kan fortælle dig, at jeg elsker dig hver eneste dag. I soveværelset.. hvor vi kan elske.. hvis vi ikke skulle finde på at gøre det andre steder også." Det sidste sagde hun med et drilsk lille blik. "Men jeg lover dig, i mit hjerte er du min. Always and forever. I promise." Smilede hun inden hun så kyssede Noras pande.

af Gæst Fre 30 Jan 2015 - 23:21

Han rullede øjnene af hende "lidt mere tid der og jeg tror jeg vil lide af stockholm syndromet" brummede hun og sukkede. Hun havde på nogle punker forstået ham, men dette var dog alligevel ikke en vej hun ønskede sig. Hun elskede Stella og havde i den grad ikke lyst til at socialisere sig med hendes far! Nok var det drastisk, men manden havde låst hende inde i så lang tid og misbrugt hendes evner. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede stille Stella "mhh det vil jeg gerne...det lyder helt ærligt som noget fantastisk" sukkede hun og smilede helt drømmende. Tanken om at skulle bo sammen med Stella på den måde, at opleve alle de ting og bare være lykkelig sammen med hende...tanken var ganske slående og noget hun i den grad ønskede sig. Hun bed sig i læben og fik næsten tårer i øjnene af de løfter "du ved bare lige hvad du skal sige, før at det når til mig" hviskede hun og holdte glasset i sin hånd. Dette var i den grad det hun havde ønsket sig, at blive elsket på denne måde og bare blive holdt om "jeg elsker også dig...min smukke lille dæmon" hun sendte Stella et stort smil

tre uger senere

Hun sukkede og puttede sig ind imod hvad hun troede ville være sin elskede Stella, dog blev hun kun mødt af en tom side. Hun rynkede brynet og satte sig op, og lod blikket glide omkring i det store værelse. Hun skulle netop til at åbne munden for at kalde på Stella, da en smerte gled op igennem hende. Hun gispede og tog sig til maven, alt i mens hun pev i smerte. Hurtigt kom hun på benene og skyndte sig ud på toilettet, hvor hun tømte maven ned i toilettet. Tårerne samlede sig i hendes øjne, og smerten samlede sig i hende. Hun havde det som om der var en der rev hende op indefra og ud. Hun fik rejst sig og med hånden imod sin mave, fik hun skyllet munden og lagt sig op i sengen igen. Hun pev og rullede sig rundt i sengen, alt i mens smerten stod på "Stella" råbte hun desperat og med få tårer rullende ned af kinderne. Hun fik på en eller anden måde løftet op i blusen, som derpå afslørede nogle underlige mørke årer omkring hendes mave og allerede nu var der begyndt at komme en bule på den normalt slanke mave

//jeg håber det er okay jeg spollede i tiden...jeg ville gerne hen til det stykke hvor hun begynder at vise tegn

af Sponsoreret inhold

I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-

Sv: I don't know if I can keep going on like this -[Stella]-