A meeting of Clans - Demetri, Cortez, Ribanalon -

Tøj:
Ribanalon:https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/0f/d0/3e/0fd03ec84abc968dd40cfa6b3a4fb348.jpg

Demetri:https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/e1/40/5f/e1405fd37638db8e3b36e49af44c4ffd.jpg, og håret reddt tilbage med promade.

Cortez:http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=21130017


Det regnede denne aften og skønt det var nat, så lyste månen jorden op som var det dag. Dog i et mere blegt lys. Ude i mørket vandrede der skygger rundt omkring det store gods som Klusisskaerne var blevet inviteret til. Lige så stille ville der komme 3 skikkelser til syne, i form af 2 mænd og en kvinde. De alle 3 stoppede op på samme tid som var der blevet givet en kommando de alle 3 havde hørt på samme tid. De stirrende på bygningen som de nu ikke var så langt væk fra. De metalliske grå øjne der var karakteristisk for deres slægt selv dengang de levede, nærmest gnisterede. Ribanalon drejet hoved mod højre da hun stod længst til venstre, hun så søgende på sine brødre hvorefter Cortez som stod imidten, nikkede som tegn på at han havde set at Ribanalon kiggede på dem. Ribanalon vendte igen blikket mod bygningen og de alle 3 begyndte at vandre imod godset. Demetri havde vist brevet til sine søskende og de var ikke just begejsret over kun Demetri's navn var blevet nævnt i dens hilsen. Men de valgte at være overbære nde denne gang da man jo alligevel for det meste forholdte sig til 1 person i et brev. De alle 3 begyndte at kunne fornemme den blide duft af roser, jo nærmere de kom på godset. Det varende ikke længe før de stod ved godset port der ville beskytte grunden mod uindbudte gæster. Nemt at passerer for en vampyr, svær for et menneske. Men denne gang valgte de 3 klusisska en mere formel gang. Demetri stoppede først helt ved portens åbning. Ribanalon som stod med en parably så det sorte opdatte hår ikke blev ødelagt lod et svagt smil vokse sig frem på de mørkerøde læber imens Cortez stod ved hendes sidde. Han så fra Demetri og ned på sin lille søster. Og hviskede derved noget til hende hvorefter hun løftede det ene øjenbryn og nikkede anerkendende. Demetri rømmede sig og sagde så højt. "Vores tilstedeværelse er ønsket" Ordene var en del af et spørgs og en konstatering så alle de mange væsner han kunne se ved godset kunne høre ham. Nogle ville måske undre sig hvorfor de Kendte Klusisska kom til fods dertil. Men det var en anden kendt ting ved Klusisska'erne. //Skriver bare over Demetri, både som Cortez og Ribanalon//

En tjener kom imod dem og portende åbnede sig for dem. Tjeneren Havde udvist en stor respekt for dem hvilket fik Demetri til at nikke anerkendende til tjeneren foran sig. Ribanalon så roligt og lidt fornøjet fra porten og op på Cortez der dog holdte blikket stift imod åbningen. Cortez Rakte sig arm imod Ribanalon så hun kunne tag ham under armen og han derved kunne føre hende afsted. Hun tog roligt i ham hvorefter de begyndte at gå. Demetri begyndte først at gå da Cortez og Ribanalon var ved hans side. De fuldte påpasseligt med tjeneren der ville føre dem til hoved døren. Ribanalon Så roligt rundt på godset front have. Der var nydeligt og den tidligere blide duft af roser var nu blevet stærkere og ligefrem sødelig. Cortez Så kort fra den ene side til den anden side, dog uden at bevæge sit hoved. Ligeså Gjorde Demetri. De var inde på en andens territorium hvilket betød at den person der havde Inviteret dem havde et godt kort på hånden indtil videre. De stoppede ved hoved døren tjenerne kaldte på deres herre og et form for ansigt manifæsteaserede sig for deres øjne inde i døren. Ribanalon som stadig holdte om Cortez arm løftede forbløffet sine øjenbryn. Demetri og Cortez så kort på hinanden, imens ansigtet snakkede hvorefter  de kigge på den tunge der rullede sig ud for at tage invitationen. Cortez trak et papir ud af sit ærme og førte det ud på tungen.

Ribanalon lod til at være allermest fascineret i denne situation, havde hun været menneske havde hun vel mistet pusten. Dog var denne verden fuld af magi og mystiske vidundere, som var noget hun oplevede tit. De 2 brødre lod ikke en mine komme frem på deres blege ansigter Cortez slap nu sin søster og tog det første skridt ind i godsets entre sal, dernæst kom Demetri og til allersidst Ribanalon som dog slog sin fine parably sammen udenfor for ikke at bringe ulykke med sig ind i godset. Da de kom ind kom en mand gående imod dem. Han hilste velkommen og var tydeligvis i lettere godt humør. Cortez var stoppet og ved sin side havde han sin bror. Ribanalon lod til at være i baggrunden af sine brødre. Selv efter så mange århundrede var Demetri og Cortez stadig store brødre til hende. Lige stå stille gik hun op imod den imens hun brugte sin parably som en stok der klakkede svagt hun stoppede ved Demetri højre side og så fra ham til Elaija som vinkede ivrigt. Cortez bukkede svagt som en gestus til værten, Demetri nikkede anerkendende og Ribanalon nejede langsomt. Men da værten allerede vendte op på hælen inden de kunne nå at gøre noget lod Cortez sin stemme føre "Må vi først og fremmest høre hvad emnet er angående dette møde". Demetri løftede nu øjenbrynene svagt i en mine der viste at han så afventende på den vampyr han der nu havde budt dem velkommen. De tog ikke et skridt længere før de havde fået lidt information. Ribanalon så iagtagende på Elaija som havde vendt ryggen til dem. Han stolede åbenbart på dem siden at han vendte 3 vampyrer ryggen eller også var det for at........nej det var det vel ikke.

De 3 Klusisska'ers Metalliske grå øjne Slog nærmest op i et glimt da han nævnte orden og kaos. Klusisska'erne gik aldrig ind for at tale såkaldt politik. De havde altid været en underground familie inde for det fag og de ønskede stadigvæk ikke at være en del af det vampyr samfund der forspillede sig i dette århundrede. Ribanalon tog nu 3 skridt frem imod Elaija hvorefter hun så tilbage på sine brødre, hun sagde noget til dem på et anden sprog hvorefter hun vendte sig og så faretruende rundt i salen. Elaija gik ærlig talt direkte igennem døren hvorefter at hans tjener kom omkring dem. Cortez Så lige så faretruende tilbage på Ribanalon hvorefter han begyndte at gå imod Elaija. Demetri fuldte også med. De var alle tre pludseligt så tavse. Da Elaija begyndte at tale om våben havde de ingen nærmere kommentar til dette. Ribanalon var den første der denne gang vandrede ind i spise salen hvor godset herre nu sad og så ventende på dem. Hendes sorte hår skinnede i skæret fra lyset. Hendes blik var blevet mere alvorligt og det samme var hendes brødre. Der hvilede noget over dette sted som de færreste skulle kunne forstå, en følelse af velværd som Ribanalon tydeligt kunne spotte var falsk lå i essencen af stedet. Demetri betragtede sin søster imens Cortez Stilte sig foran dem begge. "Og i den sammen ønsker du af os?" Hans stemme havde en undertone af hårdhed, hvilket dog ikke var meningen. De ville ikke sætte sig før at der var givet tilladelse af ren og skær opdragelse. Generelt mødte de ikke op ved disse slags invitationer, mest af alt fordi at de havde prøvet at holde sig i skyggerne den sidste års tid. Da de ønskede at folk skulle tro at Klusisskaerne var forsvundet. Cortez Var den første der bemærkede den typiske rosenduft der afspejlede sig i rummet, men også den odør der spredte sig af menneskeblod. Han kiggede direkte på herren som allerede sad ved sit bord.

//der skulle stå" og i den sammenhæng//

De alle 3 så den lille eskapade der hente da en kvinde braste ind og derefter nærmest krøb sammen af frygt for det øje der havde vokset sig frem.

Ribanalon braste ind, hun så med karakter imod Elaija og sagde roligt. "Vi har aldrig blandet os i de andre klaners leveregler" hun holdte en kort pause. "Vi tager os kun af vores egne skabelser og har aldrig blandet os i det politiske af vores race, Dem der ikke er leve dygtig eller som trodser os har vi dog udryddet da de ingen respekt havde for denne familie" Hendes stemme var klar og skønt at hendes brødre havde virket som talsmænd var Ribanalon bestemt ikke en dårlig diplomat. Cortez blandede sig i samtalen, "Generelt har vi ikke følt nogen trang til at ordne de små skabninger der har opført sig dysfunktionelt i denne verden, efter som deres tid nok skal komme hvor de møder en der ikke står tilbage for deres frækheder". Demetri var den eneste der ikke sagde noget i denne samtale. Han havde øjenene på kvinden der stadig skævlede. Ribanalon talte igen. "Men de er måske af en anden mening?"

Elaija så underligt på de tre folk, men sukkede kort. Han havde lidt håbet at denne familie ville kunne være interesseret. ''De individuelle klaners leveregler er helt op til dem i deres eget hjem. Jeg vil blot sikre mig at folk som skabes til at blive vampyrer ved vad sagen indebærer. At alle og en hver ikke kan skabe vampyrer, som de vil. I øjeblikket er vi næsten set lige så meget ned på, som engle næsten ville være. Dette er ikke acceptablet. Min skaber talte engang om en tid hvor selv goblinger var vampyrer, men blev stoppet fordi der ingen kunne lede dem. Dette er her hvor jeg nu ønsker at bringe på banen. Vores mål lige nu er at forhøre hvilke familier der ønsker at bringe orden. Sikre at vi ved hver enkelte vampyr der skabes, samt også om denne vampyr har tilladelse til det. Det skal ikke være en simple 2 årig vampyr der skaber 2.000 andre unge vampyrer blot fordi han vil dræbe sin skaber. Dette er noget jeg ikke ønsker at skulle ske.'' Elaija så omkring sig, mens hans søster sad stille. Hun vidste hvor meget Lokè ville torturer hende for at afbryde dette møde, så hun valgte at forholde sig lydløs og stille. Elaija trak vejret kort hvor efter han fortsatte. ''Det jeg tilbyder for jer, er at vide om i er inde, eller ude. Ønsker i at blive blandt rådsfolkende, som har noget at sige eller være de vampyrer som bliver lagt under katagorien 'neutralitet' I skal så vide at i ingen veto ret for tildelt, eller andre politiske plader, som efter min smag er kedeligt. Hoved målet er at sikre at nyskabte vampyrer ikke løber igennem hver gade hjørne. Samt sikre at vi har et folk at gå til når problemer opstår for hele vore race.'' Hans stemme var afdæmpet og rolig. Dog var lyd det stadig som noget der iriterret ham.

Jo mere han forklarede jo mere forståeligt var det at han havde kaldt dem til sit hjem. Ribanalon og Cortez forstod ihvertfald hvad det var Elaija ville med denne samtale nu. Det var fuldt ud forståeligt at en misfornøjet 2 årige blodrus vampyr som ikke engang havde forstand på noget som helt om dette udødelige liv skulle have en blodrus tid hvor de skabte ghouls eller andre vampyrer af ren dumhed. Demetri blev stadig tavs. Ribanalon var ligefrem lettet nu hvor denne forklaring var kommet frem. "Jeg forstår deres mening nu' sagde hun med en lys stemme hvor man kunne høre hendes lettelse. Cortez var lige så lettet, han nikkede anerkendende imod Godset herre. Demetri der imod stirrede fjern på kvinden, med sine gnisterne øjne. Hun ville muligvis mærke en brændende fornemmelse det ville de fleste kunne mærke når en KLusisska stirrede i længere tid på dem. Demetri mærkede hendes ængstelse og frygt, det var som en besættende følelse  som fik ham til at miste fokus fra Elaija. Ribanalon Kiggede tilbage på Cortez og nikked hvorefter at både Cortez og Ribanalon vendte blikked mod Demetri som stod opslugt af kvinden. De så tilbage på hinanden hvorefter de begge kiggede på Elaija og sagde, "Kan vi veksle et ord med hinanden" i denne sammenhæng mente de selvfølgelig søskende imellem. Cortez vendte dog blikket tilbage på sin bror, hvor efter Demetri med et lyn vendte sig imod ham som var blevet ramt af lynet. Demetri vendte igen blikket med godset herre. En underlig stemning lagde sig, som om at stilheden der var i rummet ikke var så stille igen, en underlig summen eller en form for......... usynlig støv fyldte rummet.

Ribanalon vendte sig imod sine brødre og stod med siden til Elaija og hans søster. De alle 3 samlede sig i en form for trekant hvor de begyndte at tale et sprog som tydede på at være et oldgammelt sprog. (Rusisk) Ribanalon: "Det forståeligt at sådan nogen ikke kan tillades og generelt skal der ikke laves flere vampyrer som bare skal destrueres fordi de ikke er blevet oplært i noget som helst." Cortez: "Jeg giver dig ret og et råd ville hjælpe på de forbindelser der ligger i vores familie. Samtidig vil det også gøre at fjender ikke forulemper os hvis vi kommer i kambolage". Demetri rømmede sig "Men hvem er vi som kan bestemme over hvem der må forvandle og ikke forvandle, jeg forstår at nyskabte vampyre skal forstå hvad de er blevet til og er. Men hvis skæbnen har valgt at deres skaber ikke vil tage sig af dem, så er det vil skaberen vi skal straffe og ikke de nyfødte." han sank kort. "Jeg har ikke mere at sige. Ribanalon nikkede og vendte sig igen imod Elaija, hvor hun slog over på deres fælles sprog "hvem støtter dig ellers i denne sag." Inderst inde ville de alle 3 blande sig uden om. Men samtidig ville det gøre at der var bedre foder muligheder hvis man sørgede for at de nyfødte ikkr bare forvandlede fordi deres blodrus kræsede rundt i den forvandlede krop.

De alle 3 fuldte med øjnene vampyren der nu fremviste et ukendt væsen for dem. Imens lyttede de til hans ord da han talte. Denne kan lod de alle tre til ikke at fortrække nogen ansigt træk eller tegn på overraskelse. De så bare direkte på det store bæst som stod der som en anden hundehvalp. Demetri var den første der sagde noget efter at de tre søskende havde studeret bæstet. "Vi vil tænke over deres tilbud og komme med et svar i egen person til dem" Cortez og Ribanalon afbrød eller rettede ikke Demetri i hans udtalelse, de havde brug for at tænke disse ting ordenligt, eksempelvis et sted hvor de ikke hele tiden skulle være fokuseret og på vagt, deet var sjældent de overhoved blandede sig med andre vampyre.... og ydermere andre såkaldte klaner. Ribanalon var blevet tavs efter hendes lange tale. Cortez var nu den der talte igen. "Inden for 3 dage vil de have vores svar" Demetri havde igen fuldt kvinden da hun gik ud af lokalet. Der var en hvis interesse omkring hende som havde fanget ham, mere end det bæst og vampyren der havde inviteret dem ind i hans hjem.

Cortez tog føringen igen angående at tale. "Vi gerne imod deres tilbud både med overnatning og eventuelt mad. Dog kan vi kom blive 1 dag og så må vi forlade dem igen." Cortez rømmede sig og så, så kort på de mange piger der kom til syne. Demetri Så fra hver pige som skulle han først bestemme sig hvilken en der var bedst. Ribanalon der imod, var stadig helt tavs. Hun hverken kiggede på de mandlige eller de kvinde personer der var kommet til syne. Hun var ikke i dårligt humør, men var stadig efter tænk som.

Ribanalon. "Ville de havde noget imod hvis vi tog plads ved deres bord" endelig brød hun sin egne tanker og tavshed.

Hun havde ikke tænkt sig at indtage nogen føde denne nat.

Demetri havde valgt en som han syntes så bedst ud og som faktisk gav ham lyst til at blive godset en lille tid. Hans irritation var lige så stille ved at ligge sig, dog ville frisk blod kun gøre ham bedre. Cortez var lidt mere påpasselig med hvor han skulle opføre sig, da de jo stadig ikke var blevet budt direkte til bord. Da skinnet på den unge pige bag Elaija blev brudt slog det nærmest alle tre Klusisska'er i hoved. Og deres øjne metalliske grå farve begyndte at gnister voldsomt, hvis man stod tæt nok på ville man kunne ane små..... helt hvide gnister i den grå farve. Ribanalon så afventende imod Elaija, fra vampyr til vampyr skulle man altid passe på og træde varsomt. De ældre klaner havde tit helt klare regler om hvordan man opførte sig og hvordan man forhandlede.

Cortez nikkede og svarede for sine søskende og ham selv. "Deres regler vil blive overholdt med sikkerhed, vi har selv vores steder.... ting, der hvor vi har hjem som heller vedkommer andre." Han trak på skylderne og løftede øjenbrynene imens han sagde det. Han ville ikke snakke videre om deres sted. Dog vendte han hurtigt blikket mod de unge piger stod stod så fint på række og ventede på at blive valgt til at blive tappet. Et svagt og lidt uvant smil kom på både Demetri's og Cortez egne læber og de valgte hver især en at drikke fra. Pigerne gik roligt over imod dem imens de sødt gjorde sig lidt til i deres gang. Cortez valgte en brunette der havde gode hofter og Demetri valgte en af de lyshårede der var lave men slank. Pigerne nåede nærmest intet at sige før at deres tænder allerede sad i dem, Demetri bed sin i håndleden imens Cortez bed sin i skulderen. Blod begyndte at løbe ind i dem og fik dem til at blive helt elektriske af varmen og de indofiner der var i blodet. Ribanalon rystede dog på hoved imod de unge mænd som stod og se afventende på hvem hun skulle vælge. Hun havde ingen lyst til at tage nærring i dette hjem. Hun så dog med det samem imod Elaija. "Deres Navn er Elaija. Hvordan kender de til os" Klusisska var i forhold til mange vampyr, en familie der ikke havde været af fint blod, da de var mennesker havde de været fra middelklassen måske lidt bedre stillet, men de havde arbejdet for at få der navn ind i vampyrenes rangliste. Måske derfor at de heller ikke blandede sig med andre familier af vampyr racen.