Man ved aldrig... (Cortez)

S: Doomsville, rotten root distrikt - Gyderne
T: solen er næsten lige gået ned
V: let overskyet, en let lun vind der tyder på et kommende forår.
O: huse, folk...alt muligt.

Singal var lige nået ind for murene, inden de lukkede af for natten.
Hun havde igen forladt sin kendte skov, for at træde ind i byerne og finde noget interessant at tage sig til. Det var sjældent lykkedes, selv om der skete mere, skete der stadig lige lidt for Singal.
Denne aften havde hun sine sorte støvler på, med en let hæl, sorte bukser og en sort trøje. ud over sig en mørkegrøn kappe som havde til job at holde hende varm.
Der ud over havde hun langt, blåt hår, denne aften samlet i en hestehale. De skjulte næsten, men kun næsten, de spidse ører, hvori der i det ene var en sølvørering med en lille klo i.
ellers havde hun grålilla hud, hvide øjne og spidse tænder.
og folk flyttede sig når hun kom gående...de enten frygtede hende eller hade hende, men havde i hvert fald ikke tænkt sig at komme i nærheden af dette stolte væsen, der kom gående ned langs gaderne, fulgte gyderne som om hun ledte efter noget...Og så alligevel ikke.

Singal lod blikket glide over en tigger der sad i mudderet og holdt den ene arm frem. spedalskheden havde forvrænget hans ansigt en del, og han kunne vist ikke se ud af det ene øje. Folk troede næsten det smittede bare ved at han så på en, så derfor undgik de fleste ham. Han ville alligevel dø om nogle dage, hvis han er heldig.
De havde ellers et lille hus for spedalske, såvidt hun havde hørt.
Men lige meget hvad ignorerede hun ham også og gik videre.
Aftenen var let overskyet, men en lunende vind, et tegn på foråret. Og denne gang var foråret mere velkomment end normalt.

Cortez....Der selv for lang tid siden havde selv gået forbi den
spedalske stakkel, havde både lagt et æbel og penge til
manden, ikke af medlidenhed, men fordi han endnu engang
havde taget alt værdi fra sit døde offer, der lå gemt inde i de små
smalle gader. Hun havde været en smuk rødhåret pige med fregner
dog, set som en luder, uden sjæl. Hendes blod var rent som en
jomfrues skønt hun var det. Grunden til hun blev kaldt en luder
havde været hun havde hjulpet en fremmed mand med husly
en enkelt nat. Cortez der selv sad ved en af boderne der servicede
øl, lyttede tavst til en orks og en dæmons samtale.

Singal trådte snart ned af en gyde, mere fordi hun så der var boder og små butikker og de kunne være interessante. Hvad ellers skulle hun give sig til?
Boderne var af de mere skumle slags og man kunne tydelig se hvor handlen gik godt, for de boder var dem der var pyntet eller sat i stand, samt dem der stod ved dem heller ikke lignede rene vagabonder.
Har blev lugten mellem mennesker og væsner også stærkere, det var nemmere at lugte væsner her end ude i byen.
Singal lagde kun svagt mærke til disse ting.
Hendes hvide øjne gled over den nærmeste bod, som solgte...ragelse, kort sagt. en blanding af brugte ting man kunne bruge, slidte bøger hvor man ikke længere kunne læse indskriften...Hun interesserede sig for bøger, mest de ældre, sjældne, men disse var bare slidte og kedelige. Ellers ville de ikke have været her.
Hun gik videre og kom snart til nogle boder der havde til job at servicere folk med lidt drikkelse eller mad. Hun bemærkede kort en lille samling af en ork, dæmon og vampyr.
Hun stoppede op nærved for at lade blikket glide over nogle smykker der lå der.
Især dem der gik under tilnavnet at være forbandede interesserede hende...
"Uhh...måske interesseret i dette smykke? Det med ørnen? Det er ikke forbandet, men den har magi, siges at give ejermanden...Eller kvinde..." manden blinkede let, et salgstrick for at få dem til at virke tættere...og få det hele til at virke mere sandt.
"...Til både at se og flyve som en ørn!" Singal tvivlede dog på dette.

Cortez havde intet at sige til det de 2 mænd snakkede om, dæmonen var
godt fuld og orken lød til også at have en lille sjus i sit blod. Cortez lod blikket
gå fra orken videre til den berusede dæmon og så tilsidst ud til folkemængden.
Der var mange forskellige, selv var denne bod en af de mest sælgene, dog havde
en stor flok skyggevæsner lige forladt alle sedderne og var på vej ud i natten.
Derfor kunne der virke tomt med en dæmon og en vampyr. Cortez kendte
orken svagt, men dæmon var ikke en han kendte, og da de begyndte at snakke
om kvinder og hvad man kunne samligne betalte han rejste sig og gik.
Han nåede og gå 2 skridt før en duft som var velkendt men speciel tiltrak hans
sind over mod en bod. Han vandrede der over som havde han en mision.
En af hunkøn stod der over mod blå/grå/lilla hår lillagrå hud og med smukke
hvide øjne der både kunne samlignes som død og liv.

hun mærkede lugten af vampyr, den søde, metalliske lugt af blod, komme nærmere. Men hun følte sig hverken nervøs eller truet. det gjorde hun sjældent.
okay, sortelvere og vampyrer var også kendt for at komme godt ud af det med hinanden, dog var dette ikke noget hun havde erfaring med.
Hun samlede nogle øreringe op og kiggede godt på dem, de var af sølv, hvilket var hendes ynglings når det handlede om smykker...Men de var slidte og mønsteret huede hende ikke helt. Lidt kræsen måtte man være.
"Sig til hvis du faktisk får noget interessant" Manden bag boden så lidt fornærmet ud, men singal tog sig ikke af det, men lod i stedet blikket glide over til vampyren som var kommet tæt på nu.
Hvorfor ikke få sig lidt sjov den aften? Se hvad en vampyr havde at byde på, de var jo nattens børn.
"Ude og lede efter et uskyldigt offer?" et svagt smil spillede på hendes læber, men hun havde stadig en hvis kulde om sig. Men det havde hun altid.
folk skulle ikke bare komme og tro de kunne alt.

Han stoppede op 3 meter fra hende, han interesse var blevet taget fra sortelveren.
En pige med langt lyst hår, så på ham, som skulle hun både spise ham og det
æble som hun stod og æd. Hun var en skøge af byen, han kunne se det på hendes
magra sjæl der gik hendes aura til at lyse op i en svag mørkegrøn farve. Han
vemmede sig ikke, men lavede et indbydene blik til hende hvorefter hans øjne
igen faldt på Singal. Han afviste hende derpå. Han trådte nærmere sortelveren,
imens han gik op på siden af hende. Han kiggede på en halskæde med et gammelt
menneskeligt tegn. En gammel jødisk stjerne. Han lod sin hånd køre over den og
da han snittede med en finger kom en svag gnist. Dette var virkelig magisk.

intet svar. Man troede måske man var...for god? Eller håbede på man kunne virke mystisk og dermed tiltrækkende?
Hun havde set hvordan han havde kigget på den anden kvinde og hun havde allerede været halvt på vej væk, da han kiggede på hende igen.
Så på en halskæde på bordet. Nej, han ville åbenbart ikke give hende sin opmærksomhed. Og hun blev splittet i to, skulle hun blive og tage udfordringen op? eller bare gå og finde noget nyt at lave? Hun blev stående og stirrede uinteresseret på smykkerne på bordet.

//Ups....havde faktisk ikke læst at hun havde sagt noget//


"Nej...." svarede han imens han stadig kiggede videre på de mange smukker.
Sælgeren der så at en ny kunde kom frem for at snakke og charmere sig med
sine salgstrick, men han stoppede brat, så hvem det var og lod så sin opmærk-
somhed gå på noget andet. Cortez lod sin hånd stoppe og hvile på sælgerens
bord. "Og du?" han holdte en kort pause, "Er du ude for at finde noget sjovt"
sjovt var hans ord for bytte lige nu, sjov....ville nogen kalde jagt og andre
ville kalde det døden. Et kort minde om den rødhårede pige kom ind for Cortez,
sind. Hun forsvandt igen. Hvis sort elveren troede han han spillede mystisk tog
hun fejl...Han var bare ham...en måde at lokke sit bytte på som var blevet til en
held personlighed.

Hun grinte svagt og rystede svagt på hovedet, så hendes hår bølgede.
"Og hvad er sjov så synonym for?" svarede hun raskt igen.
Men ja, hun var ude efter sjov...Hun var ikke vampyr, så hun havde ikke samme lyst eller brug for at jage og suge blod. Men der fandtes andre måder at lave noget sjov på. Det måtte vampyreren forresten vide, han holdte vel til her? Manden bag boden kendte han i hvert fald...ellers var han blevet ved. Så han måtte være værd at respektere? Synd. Singal behandlede alle ens, lige meget hvem de påstod de var.
"Du ved måske hvor der sker noget sjovt?" spurgte hun da.

Han slikkede sig let over sine læber hvorefter han rettede sig så han stod med
fronten mod Singal, "Sjov..." gentog han "Det er vel noget du selv bedømmer"
han havde intet synomyn for sjov, da han havde lært som Singal selv også havde
lært, at der var forskel på sjov. Hans sjov havde været den rødhårede pige, og
nu søgte han efter noget andet slags sjov....Og han havde endelig fundet sit
andet sjov....Singal. Hun var selvsikker og fyrrig, det tiltalte ham. Hun virkede til
at have livsglæde og sjæl, nogen af de få ting der tiltræk ham ved væsner som han
skulle have det sågår sjovt med..... "Men du tager det måske ilde op, at have det
sjovt?" et de metalliske grå øjne stirrede ind i Singals, svage gnister fløj rundt
i det grå og det nærmest til at ligne at der stadig var ægte liv i dem.

Hun lod blikket glide over ham, bare for at lade ham vide hun ikke var hvem som helst. Det var også lidt en vane, at bedømme de folk hun var i nærheden af, og det kunne betyde to ting: enten bedømte hun en fordi hun fandt dem utilregnelige og idiotiske. Eller også fordi hun kunne lide noget ved dem.
"Burde jeg tage det ilde op? Jeg troede sjov var noget alle gik efter, på et eller andet tidspunkt" hendes kølige smil voksede lidt. hun kunne lide når folk kunne svare ordentlig igen.
Hun lod blikket glide over omgivelserne. Ja, har var mange væsner...endelig havde hun fundet et sted det lovede på noget sjovt. Og dette ord skulle vist blive brugt meget denne aften. Et lille...ordspil.
Hun så på vampyren igen.

Hun var smuk, med sin nærmest askegrå/lilla hud. Og hendes personlighes
var nu også noget at klappe over. Som sagt før havde hendes sjæl liv. I
forhold til de fleste væsner i denne verden. Han havde en umættelig lyst til
at provokere hende for blot at høre flere af hendes kommentare, selv om de
var gode eller ej så fandt ham dem sjove. Han lød de metalliske grå
øjne glide væk fra hende og hvor på sælgeren der var igem med at forbløffe
et skyggevæsen med sine utrolige smukker. Som han selv kaldte dem.
Sælgern var selv et menneske...en trolkarl om man kunne kalde ham.

"Well..." hun rankede sig og lod blikket falde på ham.
"...Frisk på noget sjov sammen, eller skal jeg gå videre i min søgen?" hun smilte lidt, hun havde et svagt drillende glimt i øjnene.
Hun var ikke til alt for meget småsnak, akavethed eller tøven. sig tingene direkte, kom videre. Det var hun van til og nogen gange brød folk sig ikke om det.
Hun lod hånden glide over sit hår, da en anden mand kom hen til dem.
en eller anden ny vagabond, som der altid vrimlede med her i gyderne.
"Frue eller frøken..." han læspede let, men man lagde næsten ikke mærke til det. Men Singal gjorde, elvernes hørelse havde altid været bedre end at almindelig menneskes og det skurede næsten i hendes øre. Sådan en irriterende lyd.
Hun ignorerede ham, da han hev fat i hendes kappe.
"Please...Giv mig lidt opmærksomhed så jeg kan føle je lever...at jeg har en grund til at være til! Du aner ikke hvor ensom jeg føler mig..." singal snurrede rundt, greb hårdt fat i hans arm og hev sin kappe fri samtidig.
Hendes kolde øjne hvilede på ham.
"Men jeg ved at bliver du ved, vil du slet ikke have et liv. Så nyd det, mens du har det" og så slap hun ham.
Han krøb sammen og bakkede væk fra dem igen...
Singal så på vampyren.
"Hvis du har lyst til mit selskab, bliver det et andet sted, jeg er træt af..." hun lod kort blikket glide tilbage mod manden fra før
"...irriterende forstyrrelser"

Det var lang tid siden han haved hygget sig med andre, så han
ville ikke kunne modstå Singal gavmilde tilbud. Et mere faretruende
og legende blik kom frem i ham, "Du viser vej" sagde han og lod en
hånd blive rakt frem som tegn på hun skulle tage de første skridt.
Han ville se hvad hun var op til om hun forstod at lege som han gjorder
eller rettere havdede det sjovt som han kunne forstå. Et knæk i hans
sind ville komme hvis han frasagde sig muligheden for at have en kvindes
selvskab og ikke bare en eller anden kvinde, i aften var det Singal.

Hun smilte svagt.
et sted...noget at drikke. Havde hun ikke set et sted på vej herhen? hun ransagede sin hukommelse, der var jo så mange forskellige kroer rundt omkring.
Hun anede ikke hvad denne vampyr var til, men hun fornemmede ikke den største blodtørst...eller også skjulte han det.
Tanken om han måske skulle få lyst til hendes blod, havde endnu ikke strejfet hende.
Hun begyndte at vise vej, som han havde lagt op til.
"Da jeg kommer fra skoven, tør jeg vædde med du kender byen bedre end mig, hvor skal vi slå os ned?" hun så let smilene på ham. Kastede bolden videre så at sige.
Der var noget sært ved denne vampyr...hun havde mødt få vampyrer før og selvfølgelig havde alle hver deres personlighed, men der var nogle træk der gik igen.
Men denne vampyr vækkede faktisk hendes nysgerrighed, hendes interesse...Og det var ikke så tit det skete.

Et skævt smil kom frem fra ham, og han lod det første skridt blive
taget selvom at han havde budt hende op som den der førte an.
Selv var han meget kendt i disse byer, mest af alt fordi han helst bare ville
være alene når han var i naturen....Derimod var det meget farligere at
møde ham i byen. Byen som var hans jagt marker.
Men byen var blevet et kedeligt typisk sted for ham, de samme kvinder,
de samme morderer og de samme væsner...FAktisk viste han ikke hvor han
ville føre Singal, da intet var synderligt sjoiv....med mindre man selv skabte
lidt stemning.

De fulgtes ad noget vej, men uden at vampyren gjorde mine til at vise nogen særlige steder hen.
Hun sukkede svagt og tog så initiativ til at gå ind i den nærmeste kro, så måtte han følge med eller ej.
hver gang hun trådte ind i en kro var det altid de samme lugte der slog hende i møde, en blanding af mad, alkohol og sved fra de folk der sad derinde.
Singal gik tværs gennem rummet og op til kromanden, da hun ønskede noget at drikke. Spise behøvedes hun ikke, hun havde selv haft lidt med fra skoven som hun havde spist af på vej til byen.
Hun satte sig ikke ned og viste ikke de omkring stående og siddende personer særlig meget opmærksomhed, kun lige nok til at bedømme om hun skulle frygte noget fra dem. Hvilket som oftest var nej.

Cortez stoppede op foran kroen som Singal bevægede sig ind i.
Han mærkede noget underligt omkring den, eller omkring sig selv.
HAn begyndte at se søgende rundt, ganske rigtigt så han hvad det
var hans sensore mærkede. En folk kappeklædte folk var begyndte
at flokkes i gaden på vej imod den indre by. Selvom deres duft var
skjult med en elexsir, hviste Cortez hvad de var... De var Jægere på
jagt, menneskelige jægere i jagt på at godheden skulle findes
Cortez vendte sig imod dem, og så stirrende på dem imens de gik
fordi, han fik øjenkontakt med en af dem som var en kvinde.
Hun stoppede svagt op da hun så hvad han var, en faretruende blik
var i hendes øjne, og hun begyndte i det samme at gå videre.
Hendes øjne var grønne, hun var en heks.....I denne aften ville
vampyrer, og aldre væsner som ikke var af godhed, slagtes...

Singal havde aldrig hørt om disse grupper af folk, der gik på jagt for at jage jægerne.
hun stoppede op i døren til kroen da vampyren stoppede op og kiggede hen mod flokken, så kort på en kvinde som snart skyndte sig væk.
Med det samme fik hun et stik af at dette var en mulighed. En god mulighed faktisk...
Hun slap døren til kroen som gled i igen og gik hen ved siden af vampyren.
"Hvad er det for noget?" spurgte hun, hun havde altid lært at følge sine fornemmelser, men hun ville først vide hvad det enlig var for noget.
"en lille krig i byen?" mellem godt og ondt, måske?
Det hele summede i hvert fald, mest fordi folk enten skyndte sig væk eller blev stående og kiggede...alt efter om de havde noget af frygte eller ej.

"Menneske jægere...der har en idelogi" sagde han lavt imens ham stadig
fyldte dem med øjnene, "De vil have at alt ondt forsvinder for denne verden"
et skævt smil kom igen på hans mund, han huskede da han var yngre hvordan
havde havde haft 12 menenske jægere efter sig, det var en af de første
år som vampyr, han havde nær aldrig overlevet skønt han var død.
Han var blevet ældre nu og havde lært at se sine modstander and. Dem der
gik der var unge jægere, der endnu ikk havde helt så meget afaring, en
tanke slog ham, måske samme tanke som Singals-?

Hun smilte lidt.
"Jamen dog...Gør det ikke bare dem til lige så dårligere folk? at slå andre ihjel" hun rystede let på hovedet og strammede sin hestehale. Hun så på ham med et legesygt blik.
"Skal vi give dem noget at lave?" smilte hun, frisk på noget spænding.
Hun viste ikke om det bare var fordi hun var elver, men hun kunne nærmest mærke stemningen i byen, at nogen frygtede dem, mens andre bare var ligeglade. De så rigtig nok unge ud, men man skulle ikke undervurdere dem af den grund, nogen af dem kunne jo sagtens slå igen hvis de fik muligheden...
Netop, hvis de fik muligheden.
singal kunne næsten ikke vente...

Et svagt og lavt grin kom fra Cortez. Hvis vi kort kan obsavere?
Og så begynde og have det sjovt? Han slikkede sig over sine skarpe
tænder der svagt kom til syne fordi hans mund stod let åben.
Han ville først se om nogen af de ældre jægere var med....selv
hende den unge pige Cortez havde haft øjenkontakt med var
en af de ældre skønt hun kun var ca. 23 år. Han så afventende
på Singal.... "Forresten, jeg er Cortez" sagde han og havde helt
glemt at de var sprunget over nogen ting som ellers var naturligt
når man mødte hinanden.

Hun taklede hans grin som et ja og ville allerede være fulgte efter denne menneskeflok, hvis det var fordi vampyren, Cortez, pludselig blev ramt af de mere sociale vaner.
Hun trak let på den ene skulder.
"Jeg er Singal" svarede hun med et svagt smil.
Og så vente hun om og begyndte at følge den gade menneskeflokken var gået på for lidt siden. Dog inde i skyggerne, der var jo ingen grund til at udsætte sig selv for mere fare end højst nødvendigt...og dog.
Hun regnede med Cortez fulgte med og snakkede over skulderen.
"Hvad gør de så?" spurgte hun
"Forventer de at finde nogen når de går i så stor en gruppe? Mon ikke folk har lært at passe lidt på?" sagde hun
"Hvis de deler sig op kan vi rigtig forvirre dem" hun smilte lidt. De ville også selv stå i farligere position hvis de delte sig op, men personligt fandt Singal intet problem i det. Hun tænkte sjældent over når hendes eget liv kunne være fare, hun sprang bare spontant ud i det.

Cortez, fuldte ikke med den første tid, studerede bare Singals
valg, hun opførte sig som et barn, måske en såkaldt teenager.
Det fik ham svagt til at trække sig lidt fra hende. Men fuldte så
endelig med, Han var hurtigt op på siden af hende. "Spørg mig
ikke jeg kan ikke læse tanker...." han smagte svag på hendes
navn.....*Singal* lød det i hans hoved. Han så frem for sig, de
var pluselig væk, de kappeklædte menensker, det fik Cortez til
at stoppe op.Han kiggede rundt ved tagende for at se om et baghold
hvor begyndt. Men han så intet der oppe. De var enden gået i
gang med at forklæde sig i mængden eller også var de gået et
andet sted....han gættede på det første.

Hun vente sig om og så lidt på ham. hun fornemmede det godt, men hvor var hun ligeglad! Hvis ikke han kunne leve med den mere livlige Singal, så måtte det jo være sådan.
Men set i elver år var hun jo nærmest heller ikke større end en forvokset teenager.
Det havde været hendes eget lille oprør at stikke af hjemmefra.
hun lagde armene over kors, det passede hende ikke helt det her...
"Fint, hvis min måde ikke passer dig, så vis du vej!" der var noget trodsigt i stemmen. Men inderst inde havde hun ikke tænk sig at blive sat på plads af en vampyr. indeni var hun stadig lige livlig.
"eller...Vent, vi kan dele os op? så er du fri for mig" Og så gik hun videre.
Hun kunne skam heller ikke læse tanker, men hun havde altid, altid, været alt for opmærksom på folk ansigtudtryk, deres øjne, holdninger og ord.
Hun havde lært at se det ene fra det andet og med en god potion fornemmelse oveni ramte hun sjældent forbi. Hendes mor havde kaldt det en evne. En evne til at få magt. Singal kaldte det en evne til at se hvornår hun skulle skynde sig væk.