På havnen ved havet. - Elaija

Dato: 09-02
Sted: En havne bar hvor alle søfolkende høre til.
Omgivelser: Mænd der spiller kort, sømænd og pirater og selvfølgelig damer, der er let påklædte.... De høre vel til værelse på førstesalen.
Tid: 22,25
Stemningen: Den er faktisk god her til aften.... Der spilles musik, med et såkaldt band hvor de spiller på god gammeldags musik.
Vejr: Det koldt, dog blæser det lidt op til uvejr, det kan især mærkes fordi vi er tæt på havet.


Javier sad og spillede med 3 andre mænd om et rundt bord. De sad i afdæmpet lys og holdte deres kort tæt til livet. Poker var spillet. Javier sad med en pibe i sin mund hvor han sad og røg tobak med urter i der fik tobakken til at smage af den sødeste frugt. Han så kort på de 3 andre mænd der var omkring bordet. Et kort sekundt slog der 3 små elektriske lyn omkring han, tæt ved hans hud. Han var spændt. Han havde helt fantastiske kort på hånden og selvom penge og mad ikke længere betød noget synderligt for ham, så var det alt i alt bare det stemningen i spillet der fik ham oppe og køre. Noget som han iheldigvis ikke havde mistet efter hans forvandlet var glæden ved spænding. Han så fra den første til den anden og dernæst den tredje. De andre men var lige så neutrale i ansigtet som Javier var lige nu. Dog dirrede den ene af mændenes øjne svagt, havde Javier lagt mærke til i stilhedens korte stund. Endelig brød Javier stavsheden. "Jeg formed 13 sølv". De 2 af mændende nikkede hvor den tredje valgte at springe fra i denne runde.

Elaija var kommet stille og roligt ind som alle og enhver anden ville have gjort det..... Han havde sat sig i baren som alle andre ville have gjort, kort og godt havde han ikke gjort noget usædvanligt som havde gjort at han havde fanget Javiers opmærksomhed. Men i det at den store varulv var kommet ind i sin forvandlede form havde det fanget hans fulde opmærksomhed. Den tilsyneladende hurtige kamp var dog ikke gået helt uset hen.... Flere af søfolkende havde rejst sig op klar til at kæmpe og 3-4 af ......kvinderne .... havde skreget højt fordi de var blevet bange og fordi de vel var kvinder.... Varulven havde haft væltet 3 borde inden den havde nået hen til Elaija og et af de borde var så præcis der hvor Javier sad og spillede kort.... Han skulle havde været til at vise sine kort og vinde alle de mange penge der lå på bordet. Men pengene var fløjet ud på gulvet og Javier stod bare der og så på Elaija imens han holdte sine 5 kort i hånden. Han havde et ansigt der så lidt overrasked og forbavset ud... Det havde faktisk alle folkende i hele baren/drikkestedet. De stod bare og så med åbne munde og polypper på Elaija som slet ikke var skadet... Han havde da lidt blod på tøjet men det kunne ikke ses fordi frakken allerede var rød. Da de sekundter var gået hvor chokket havde ligget sig og kampen allerede var slut. Gik Javier blik fra Elaija og ned på sine kort, stedet hvor bordet skulle have stået og så videre på alle de mange penge der flød ud på gulvet. "For satan !" sagde Javier halv højt og smed så kortene fra sig ned mod gulvet. De andre mænd flyttede også deres blik og kiggede så fra Javier og ned på gulvet med alle pengene. Pludselig kom der folk fra alle sider der begyndte at rage alle pengene til sig, selv skøgerne som Javier nu kaldte dem imens han bandede og svovle... "DET MINE PENGE... JEG VILLE HAVE VUNDET, KAN I FOR HELVEDE KOMME VÆK" og mange andre ord kom ud af hans mund. Det var som om folk var gået fra at ville løbe for livet på grund af varulven til at være grådige små bæster. Menneske der nu var på gulvet for at tage de mange penge var som rotter eller kakkelakker de var over det hele og da Javier i alt kraft havde sparket og skubbet folkene væk i vrede, var der 1 guld mønt tilbage på gulvet. Som han kunne samle op, dog var der en gut der skulle til at tage den for øjnene af af Javier. Han sendte dog et elektrisk stød imod manden som gav et skrig fra sig hvorefter han smed mønten fra sig og så bange på Javier. Mønte som fløj i luften nu landte på gulvet, trillede lidt væk og faldt ned i en sprække i gulvet og væk var den. Javier stod nu bare og så nærmest opgivende på det stod hvor mønten var forsvundet væk.

En form for tomhed havde ramt Javier imens han bare stod og stirrede på samme sted som før. Folk så forbavset på ham... Alle i baren viste nu hvad Javier ihvertfald ikke var... og det var et normalt menneske. Det same viste de nu om den frememde herre i den røde jakke som sad med den store varulv som var det en hundehvalp. Da der blev talt til Javier vågnede han op af den tomhed der havde omringet ham. Han rettede sine elektriske blå øjne imod den anden vampyr... Han havde allerede duftet hans dunst lige fra da både Elaija selv og varulven var kommet ind. "Hvem spørg?!" Sagde han med en vred stemme. Det var dog ikke som sådan meningen, men hold da op hvor havde han lyst til at knuse den varulv for at have ødelagt et så perfekt spil! Javier havde siddet med 4 es'ser og spar dame! Det havde været en sikker vinder! Store elektriske ladninger kørte rundt omkring hans krop fordi han var så vred. Folk flyttede sig væk fra ham og andre begyndte at tale..... En anden mand afbrød Deres samtale og sige højt. "Vi vil ikke have væsner her!" De andre mennesker var enige. Stemningen havde igen ændret sig fra rolig til kaos og nu til vrede.

Manden fik en klump i halsen, da vampyren mente at de bare kunen fjerne ham... Dog begyndte folkende som sagt at beskylde hinanden og inden længe var folk begyndt at små slås. Javier viste ikke helt hvad det var der skete... Men spændende det var det sku blevet. Han havde faktisk lyst til at være med i optøjerne med det var nok bedst at komme væk inden en menneske paladin, en vagt eller en anden form for helligt/magiker kom og spolerede det hele. Flasker og meget andet som stole og borde begyndte at flyve rundt efter at Elaija havde forladt bygningen. Javier bukkede sig da en flaske med vodka kom flyvede imod ham, det var tid til at forlade skuden. Det samem var de 2 dæmon mænd igang med. Javier krøb, stod på tæer og bukkede sig for at komme ud. Han nåede kort at få øjenkontakt med dæmoner, han nikkede anerkendede og det samme gjorde de og så var de væk. Javier var ude ca 5 sekundter efter. Blæsten trak i hans krop, men intet kulde tegn var at se hos ham. Det ville sikkert snart trække op til torden og lyn, hvilket bestemt ikke gjorde ham noget. Tværtimod gjorde det han kun glad.... Han kunne aflade sin energi uden at folk som sådan lagde mærke til det... eller troede det var ham. Han stirrede op i den mærke himmel der havde et skær af rød/gul for alle de mange lamper og lys der var i denne havne by. Han var langt hjemmefra lige nu, men det var også bedst sådan. Ribanalon tænkte nok på ham, Cortez og Demetri ville nok også gerne høre hvad der lige gik af ham i denne periode.

Javiers blik gik fra nattehimlen og hen  på Elaija. Som talte til ham. Nej han var bestemt ikke dum, men han havde ikke tænkt sig at svare på noget om ham selv før at denne vampyr selv havde svaret først på hans spørgsmål inde fra baren af. Dog var Javier ikke særlig meget for at Elaija kom meget tættere på hverken med varulven eller bare ham alene. "Det kan jeg fortælle når du svare på mit spørgsmål først" Han havde dog en mere rolig stemme nu end der inde. Vejret havde fået ham i noget bedre humør, måske fordi at det var hans element der snart kom frem.  Javier kunne mærke og lugte at varmpyren foran var af ældre klasse og det gjorde at han var endnu mere på vagt. Han flyttede sig dog ikke men han udsendte ... en duft.. eller rettere en aura der skulle betyde at vampyren over for ham ikke skulle komme alt for tæt på. Han så fra vampyren til varulven og så på vampyren igen, dog blev han betænklig da han så frygten i varulven ansigt. Men igen hvem ville ikke også det hvis man var taget til fange og man faktisk godt viste at man ville dø hvis man gjorde blot 1 fejl.

Han lyttede meget grundigt efter hvad Elaija sagde, ikke et eneste ord skulle være spildt her. Han nikkede anerkendende, Tzimisce familien var ikke ukendt, han havde hørt navnet før, men mere var der heller ikke i hans huskebog om det navn lige nu, Javier havde ikke været vendt hjem i over 1 måned så havde der været noget imellem Elaija og hans familie Klusisska'erne så viste han intet. Han skulle til at svare på det spørgsmål som vampyren havde stillet ham om hvem han var osv, men han nåede ikke at tale før at Elaija kom med et forslag om at vandre ind ved kroen som ville give dem lå og en form for ukendt sikkerhed. Han havde bestemt ikke noget mod det hver, han var af natur en enspænder undtagen når han var sammen med familien, detvar det eneste tidspunkt han følte sig en del af noget som helst. "Lad os det" det var bedst at være i omgivelser hvor de måske ikke direkte udfordede hinanden eller misforstod hinanden. Kropssprog var selv i vampyr verdenen utrolig vigtig. Især fordi meget af samtalernes betydning faktisk lå under overfladen for hvad der faktisk blev ment. Han gav et sidste kort blik på varulven og begyndte så at gå med fastige skridt imod kroen massive dør, dog stadig med fuld fokus på hvor den anden vampyr han var.

Javier var gået ind i kroen, hurtigt havde den anden vampyr fundet sig til rette og begyndte at spørger ind til ham. Han kiggede rundt der var ikke så mange folk igen hvilket var fint for ham. Han så neutralt og nærmest lidt træt på Elaija, uden at svare ham på det han spurgte om sagde han. "Lad os sætte os først" Han vendte sig kort væk fra Elija og gik imod et mindre rundt bor med 1 stod ved. Javier tog dog ikke den stod der allerede stod der men tog en ny og så Elaija kunne sætte sig på den anden. Stolende og bordet var af massivt eg det kunne tydeligt mærkes at de stod bedre fast på gulvet end de møbler der havde været inde på drikkestedet/baren.

Da han havde sat sig så han afventende på Elaija som nok også ville komme og sætte sig. Javier havde ikke tænkt sig at snakke højt om hvem han var eller hvor han kom fra, fjender var der nok af og selvom han ikke stolede på nogen, valgte han dog at fortælle denne vampyr det. Især da vampyren selv allerede havde sagt sit navn. Man skulle passe på i disse dage, spioner og andre klan medlemmer var alle vegne og man viste aldrig hvem der var partnere med hvem.