Havnen, havet og natten (Morti)

s: Minotaris
o: huse, skibe og en masse folk, kærre og dyr.
T: aftenen er næsten lige begyndt...
V: overskyet, en let kølig vind. Småregn.

Denne aften var lettere kølig, men frisk. Det lette regn generede ham ikke det mindste, faktisk fandt han den hyggelig som han stod der, på en bro og så ud over vandet. Det mørke hav med de usynlige kræfter, som strakte sig så langt hans syn strakte. Der var skibe til alle sider og man kunne hele tiden høre lyden af folk der råbte og tovværket der slog mod træet.
Denne aften havde han nogle lette bukser på og en hvid skjorte, i silke. Bare fødder. det mørkebrune har havde været fint redt på plads, men den lette vind og småregnen havde lavet lidt uorden i det. Ikke meget, men lidt.
Pandehåret hang dog stadig ned over panden, på sin faste plads.
De mørke øjne, med de grå nuancer, gled videre rundt på omgivelserne med samme ro som han plejede at udvise.
Det lille venlige, men alligevel selvsikre, smil sad på hans læber.

som han stod der skulle man nok ikke tro der var noget specielt ved ham, han ventede måske bare på et skib, eller stod og tænkte for sig selv? Måske ventede han på noget andet, eller mindedes nogen der var faldet ude på havet...Alt sammen meget normalt.
Det endte også med han vente om og gik tilbage til de travle gader.
Natten. Mareridtet...Han ville ikke sove. Måtte ikke...
Men kunne han undgå det?