Are you a friend or a foe?(Phoenix)

[/i]Sted: Ashen Wood Forest.
Omgivelser: Dyr, træer, græs, mos - det sædvanlige.
Vejr: Det er køligt, og trækker op til regnvejr og måske endda tordenvejr.
Tid: 12.42.
Påklædning: En hvid kjole der går til midt på skinnebenene, og et par lyse støvler.[/i]

Bay foretrak at være i dyreform. Sådan havde det været siden hun mistede hendes forældre. Hun skiftede dog altid til menneskeform når hun sov, men om dagen var hun for det meste i form af en hest. Lige netop den dag, var hun dog i menneskeform. Hendes mørke hår var flettet, som lå elegant over hendes skulder. Bay boede i skoven. Det var lettere sådan, hun havde ikke et hus eller en hytte, hun sov bare i skovbunden. Selvom det kunne blive koldt, overlevede hun. Hvis det blev for koldt, skiftede hun som regel form, så hun ikke var så påvirket af kulden. Men en af ulemperne var, at hun ikke havde noget sted til hendes ting. Hun kunne ikke have mange sæt tøj, før de blev ødelagt af vind og vejr. Men det var vel også lige godt det samme, hun behøvede ikke særlig meget tøj eller ting, og det hun havde brug for, kunne hun sagtens anskaffe. Hendes fødder bevægede sig hen over den svampede jord, før hun fik øje på den lille ræveunge, der sad og pev hjerteskærende. Med Bays evne til at kommunikere med dyr, kom hun i kontakt med den. ”Jeg kan ikke finde min mor,” fortalte den hende. Hun kendte godt den følelse, og besluttede sig derfor at hjælpe. Med ræveungen i armen, gik de på jagt efter moderen. Ræveungen viste hende vejen, da han var den eneste der kendte moderens duft. Da de endelig nåede frem, var moderen død, halvspist og bestemt ikke et nydeligt syn. Ungen begyndte igen at pive hæmningsløst. Med blide strøg, beroligede Bay ungen, mens de forlod den døde ræv. Nu skulle Bay så afgøre, om hun ville vælge at beholde den lille unge, og gøre ham til et kæledyr, eller om det var bedst at lade oplevelsen hjælpe ham, give ham et indblik i hvordan verden hang sammen. Bay satte den lille unge ned, og begyndte at gå tilbage den samme vej hun var kommet fra, men ungen fulgte hende. Da Bay endelig slog sig ned op af et træ, lå der lynhurtigt en ræverød klump i hendes skød. Hun kunne ikke bare efterlade ham, selvom det ville være bedre for ham i længden.