They are looking -PHOENIX-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Påklædning

Tid: Aften
Vejret: Lige begyndt at regne
Sted: Gyderne/gaderne

Mørket var faldet over Doomsvilles gader, hvilket altid var en dårlig ting. Doomsville virkede som altid meget rolig, men det onde lurede i mørket, dæmoner og vampyre kom mest frem når natten opslugte himlen og gaderne.
Alex kiggede op mod de mørke skyer, ville det begynde at regne? det var aldrig til at vide. Stille trak hun på skuldrene og kørte hun gennem gaderne på sit hjemmelavet skateboard, hjulene var sømmet fast til en træplade og fungerede nu meget godt, hvis man bare kørte på vejene og ikke på de løse sten. hendes hår blev blæst tilbage af modvinden, med hurtige bevægelser trådte hun op på skateboardet og satte den ene fod ned for at skubbe sig frem af. med siden mod vinden kørte hun gennem gaderne. hun holde fast i hendes sorte kasket, så den ikke ville flyve af.
Et skævt smil dukkede op på hendes røde læber, hun var ved at få styr på det her. hendes brune øjne lyste op i mørket, følelsen af den kolde vind mod sit ansigt var rar. det var lidt som at flyve, udover at skrækken for at falde af boardet lurrede inderest inde.

Hurtigt kørte hun over en stor sten, hvilket formåede at få boardet til at miste et hjul. Alex fløj af den og ind i en to meter høj dæmon, som stod og flirtede med en kvinde, i det hun ramte ham. kom han ved et uheld til at spilde øl ud over kvinden, hvilket fik hende til at lave et hvin og råbe af ham. Alex satte sig stille op fra jorden af, hun greb fat i hendes kasket som var røget af. med et lille smil på læben rejste hun sig op, dog inden hun fik rettede sig helt op greb dæmonen fat om hendes nakke og smed hende ind i væggen. "Hvor vover du! tror du sådanne kvinder hænger på træerne" Råbte han, hans negle burede sig nærmest ind i hendes nakke.
Hun klemte sin øjne sammen og sagde med en lav stemme "Ja hvis de hænger sig selv." Inden han kunne nå at sige hende imod, fik hun fejede benene væk under ham. hurtigt løb hun væk fra ham, han fik dog hurtigt rejst sig op igen. Hun nåede ind i en gyde, da han var ude af syne.
men følelsen af den dæmoniske aura var stadigvæk omkring, hvilket betød at han var i nærheden. En dråbe ramte hendes kind, stille vende hun sit hoved mod den overskyede himmel. Regn? inden man kunne nå at tælle til ti, stod det ned i store stråler. Et suk slap hendes blød læber!

på: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var et stykke ud på aftenen. Phoenix gik stille ned gennem gaderne, og enkelte personer så vente sig om og så efter ham da han gik forbi, men prøvede alligevel at gøre det diskret, men Phoenix kunne heller ikke bebrejde dem. Med det her tøj han havde på linede han ikke ligefrem en engel men en slem fyr. Det var han dog langt fra, men elskede at gå klædt på en lidt anderledes måde, som udviste badboy. Han så sig let om mens han gik ned af gaden, og hørte så en let vred mandestemme som råbte af en eller anden, og så en kvindestemme som svarede ham igen. Phoenix blev en smule nysgerrig efter at se hvad der skete, så han gik hurtigere ned af gaden, men der var ingen ud over en dæmon som så en smule sur ud. Phoenix trak på skulderne og fortsatte videre og kom forbi en gyde. Han kastede tilfældigt et blik der ind og så en kvinde der inde. Nok hende dæmonen havde råbt af men hvorfor? Det var vel lige meget hvorfor ikke? Han blev ved med at se på hende.


//sorry det ikk er længere, men skal smutte nu xD//

Hendes vejrtrækning var hurtigt, da hun vende hovedet for at chekke om dæmonen var tæt på. Endte hendes øjne på en høj mand iført sort, i lidt tid stod de bare og stirrede på hinanden. Hendes brune øjne lyste op som stjernerne på natte, deres øjne mødtes. I et split sekund tog hun sig i at stirre ind i hans krystal klare blå øjne, de øjne viste ikke fare på nogle måde. Mere omsorg, stille adskilte hun sine læber og med en blid stemme sagde hun ”I det mindste ser du godt ud” Hurtigt greb hun fat i hans sorte jakke og trak ham ind mod hende. Hun fik ham til at stå op af hende, med et kækt smil på læben kiggede hun op på ham
Stå helt stille. Hun vende blikket stille mod gaden igen, en skikkelse kom frem. Auraen fra dæmonen var stærk, hvilket gjorde det tydeligt for hende at det var ham der stod der.
Hun tog sine arme om Phoenixs nakke og stilte sig på tær, inden han kunne nå at rykke sig væk. Kyssede hun ham, hendes øjne lukkede stille i. Man kunne høre personen råbe ved siden ”Ikke hende! Damn” Lyden af nogle tunge støvler hamrede mod jorden, den forsvandt stille. Da den var helt væk slap hun ham og smilte kærligt til ham ”Undskyld mig” Hendes stemme var blid, det var ikke svært at høre at hendes stemme, kunne bruges til en masse. Det var klart at hun kunne blive en sanger hvis hun virkelig arbejdede for det.
Med små skridt gik hun hentil enden af gyden og kiggede rundt, hun skulle være 100% sikker på at dæmonen var væk og ikke var på vej tilbage, da der ingen tegn var på ham. Slap hun et udmattende suk, stille vende hun sig om mod Phoenix og bukkede blidt ”Tak for den hjælp, jeg glemte at spørger om”

((mit svar bliver desværre ikke længere sorry XD))

Han så direkte på hende og ind i hendes brune øjne. Han smilede sødt til hende, da han ikke helt kunne lade være. Han hævede det ene øjenbryn da han hørte hvad hun sagde, men smilede bare en smule breder af hende. Det var vel ment som en kompliment eller noget. Han fik let støre øjne da hun hev ham ind til sig, så han stod helt op af hende. *hvad er hun u...* længere nåde han ikke at tænke før hun afbrød hans tanker da han mærkede hendes bløde læber mod sine egne. Hele hans krop gik mere eller mindre i stå, og det eneste som han kunne tænke på var at hun kyssede ham. Han lukkede automatisk øjnene i, og kunne ikke lade være med at kysse tilbage. *hvad går der mon af mig?* tænkte han, men skubbede hende ikke væk.
Da hun trak sig væk fra ham, åbnede han øjnene igen og så på hende. Han smilede kærligt tilbage. Han var mere eller mindre væk i en eller anden slags rus efter at ha kysset hende. Han følte sig ikke som sig selv, men heller ikke noget dårlig men godt. Han betragtede hende gå væk fra sig, og da hun vendte sig om mod ham igen, var han mere sig selv nu. Han grinte stille af hende. "du behøver ikke at gå. Hvorfor gjorde du det egentlig? Jeg mener, hvorfor kyssede du mig bare sådan uden videre?" Han så på hende og smilede forsigtigt. "Hvad hedder du?" Spurgte han så.

Alex satte sine hænder om på sin ryg og lænede sig lidt frem mod ham, hun stod endnu engang tæt på ham, med et drilsk dog kært smil på læben, satte hun sit hoved på skrå. hendes lange brune hår gled stille ned til hendes venstre skulder. hvorfor kyssede hun ham? i en smule stilhed, stod hun bare og stirrede ham ind i øjnene.
"Jeg blev forfuldt" Sagde hun som om hun var en spion og at det galte liv og lemmer. "Så jeg kyssede dig, så min fjende ikke ville kunne se mit ansigt i den mørke gade.." Hun rettede sig op og prikkede hans læber, et forførende blink blev sendt mod ham "Men det virkede jo heller ikke som om du ikke kunne lide det, hehe" Hun havde en blid latter, da han smilte forsigtigt strakte hun sine arme op i luften og snurrede rundt, mest bare fordi hun kunne. der var ikke rigtig nogle grund til det. "Mit navn er Alex" Hun satte sin pegefinger op foran hendes læber "Hvad er dit?"

Phoenix betragtede hende mens hun stod og så ud som om hun tænkte over hvad hun skulle svare ham, og da hun endelig svarede ham, nikkede han langsomt til det hun sagde. "Okay? Øm" han smilede forsigtig til hende. Hun havde ret i det hun sagde, med at han ikke havde noget imod det. "Det har du måske ret i" sagde han, og lo stille. Han smilede breder af hendes blide latter. Den passede godt til hende, og da hun pludselig snurrede rundt uden videre, betragtede han hende, og hans smil blev endnu breder. "Hyggeligt at møde dig Alex. Mit navn er Phoenix" svarede han. "Hvorfor blev du egentlig forfulgt?" spurgte han så, da han ikke helt vidste hvad han ellers lige skulle sige til hende lige nu og her.

Hendes øjne smilte kærligt, da han smilte til hende. Hun begyndte stille at gå mod ham, så de endnu engang stod tæt ”Jeg har tit ret Min kære?” Hun vidste ikke hvad han hed, hvilket fik hende til at sætte spørgsmålstegn når hun burde sige hans navn.
Med et kækt lille smil satte hun sin hånd under hans hage, Phoenix var navnet på ham. Hun kiggede på hans bløde læber, da han smilte. Hun rykkede stille sit ansigt tættere på hans, så han kunne mærke den blide, søde ånde mod hans læber. Hun kørte sine øjne en smule op, så de kiggede hinanden i øjnene. ”Også rart at møde dem, hr Phoenix.” Hendes stemme var lav og meget forførende, hun rykkede sig væk fra ham, Uden at kysse ham. Hun satte blidt sit hoved på skrå da han spurgte. ”Jo ser du, jeg kørte ind i en dæmon, mens han stod og forsøgte at forføre med en kvinde.” Hun smilte kærligt mens hun foldede sine hænder ”Så han tabte sin øl ud over hende, hvilket gjorde at hun blev sur og skred… han blev sur og jagtede mig” Hun fniste kærligt.
Da en skikkelse kom frem bag hende, selvfølgelig var det dæmonen, som var gået forbi og havde hørt hendes velkendte blide stemme. Han greb ud efter hendes hoved, men fik kun fat i hendes hår. Hendes øjne blev en smule brede, i det hun følte grebet om hendes hår. Ud i et hev han hende tilbage, så hun næsten væltede. Hun klemte sine øjne sammen og satte sine hænder på hendes hår, for at dæmpe smerten ”Hey hey hey!! Slip, det er ikke pænt at hive en pige i hå…” Hun nåede ikke sige mere, inden han havde sat sin anden hånd under hendes kæbe.
Hans gule øjne blev derefter placerede på Phoenix ”Skrid… inden du bliver indblandet!” hans dybe stemme rungede i gyden. Alex åbnede sine øjne og kiggede på Phoenix, et uskyldigt smil kom frem på hendes læber. En smule nervøs, da hun godt vidste at hun ville få tæsk.

Hun var meget pæn, og især når hun smilede. Da hun begyndte at gå hen mod ham, betragtede han hver en bevægelse hun lavede. Af en eller anden grund kunne han ikke få sig selv til at tage øjnene fra hende. Han smilede kærligt da hun stod tæt på ham. "Det har du sikkert" lo han stille. Han kunne ikke sige hende imod, da han ikke vidste hvor tit hun havde ret i det hun sagde.
Han kiggede hende ind i øjnene, da han mærkede hendes bløde hånd under hans hage.  Han kunne se at hun betragtede hans læber. Han fugtede stille sine læber med tungen, og smilede et kærligt smil til hende. Hans øjne smilede også kærligt til hende da hun kiggede ham i øjnene. Da hun sagde hr til ham, kom han til at grine let. Han var ikke vant til nogle kaldte ham hr, og han var ikke helt sikker på hvad han synes om at blive kaldt det, men han nævnte det ikke helt. Da hun flyttede hovedet væk fra ham igen, sukkede han meget lavt, så hun ikke ville kunne høre det. Da hun fortalte hvorfor hun blev forfulgt, nikkede han langsomt. "Okay, så du fik ham til at spilde øl ud over en pige, og nu vil han ha hævn?" han kunne ikke lade være med at smile over den del med, at dæmonen havde hældt øl ud over en pige. Det var da en smule sjovt, men det med at han ville ha hævn, den lød ikke helt rimeligt. Godt nok var der nogle som sagde, at hævnen er sød, men den var Phoenix ikke enig i. Han synes ikke at man sådan skulle hævne sig på folk for noget så latterligt.
Phoenix så stadig direkte på hende, og lige før dæmon greb fat i Alex opdagede Phoenix ham. "Hey slip hende så" sagde han, og så lige på dæmonen. Han så den direkte i øjnene med et trodsigt blik. "Hvad sker der hvis jeg nægter at smutte?" sagde han, og så kort ned på Alex inden han igen så direkte på dæmonen. Han knyttede sin ene hånd. Mon ikke piggene på hans handsker kunne bruges til et eller andet, eller ville de mon knække af i forsøget? Han måtte prøve, og så håbe på det bedste. Phoenix ligger hovedet let på skrå, og kniber øjnene en smule sammen.

Dæmonen fik et ondskabsfuld smil på læben, ja hvad ville der ske hvis han nægtede at smutte. Han kunne få samme tur som Alex. Dæmonen løftede Alex op i håret. Hendes tå spidser slap jorden da han løftede hende op. Et lavt smertes støn slap hendes læber , damn hvorfor også lige nu.
"Hvis du ikke skrider sender jeg dig væk." Han trak en kniv op af sine bukser "i små bitte stykker." Dæmonens stemme var gyselig. Den fik gyden til at rungr og Alex til at grine lidt. På trods af smerten, var dæmonens stemme så afskyelig at det var sjovt.
Dæmonen satte kniven op under Alexs hage.
"Du går an min tøs... dit ansogt er også kønnere end hende den anden." Han fik Alex til at kigge halvt på ham.Dog kom der kun et svagt smil frem på hendes læber. "Du stinker af øl og dit ansigt er så grimt at jeg får lyst til at brække mig..." hun satte sin ene hånd på dæmonens arm, hvor han holde kniven.
Man kunne se vreden blusse op i ham, han pressede kniven mod hendes strube, så blod dråber blev synlige.

Da dæmon løftede Alex op fra jorden af, kneb Phoenix øjnene mere sammen, så de var helt smalle. "Sender mig væk? Hvordan vil du gøre det?" spurgte han, og betragtede dæmonen. holdte øje med hver en bevægelse den lavede. Hvis den havde tænkt sig at skade Alex måtte han finde på noget ordentlig. Han så undrende på Alex da hun lo. Hvad var så sjovt lige nu? Han var ikke helt med. Da dæmonen tog fat om Alex's hage, tog Phoenix et skridt frem af, af ren automatik. Han kunne lige våge på at skade hende eller noget. Godt nok kendte Phoenix hende ikke så godt igen, men ingen skulle komme til skade. Da dæmonen fandt en kniv frem, og truede med at skære hende i små stykker, bed han hårdt sammen, men da dæmonen satte bladet for hendes strube, så gjorde Phoenix et udfald, uden at tænke sig om. Han tog en dyb indånding, og holde så vejret, så alt rundt om ham gik i stå. Med rolige skridt gik han hen mod dæmonen og Alex, og tog fat i dæmonens arm, og fik vristet kniven ud af hånden på ham, og derefter gik han tilbage til der hvor han havde stået før, og pustede så igen ud, så alt igen blev normalt om ham. For dæmonen og Alex ville det virke som om der intet var sket i den tid. Phoenix så på dæmonen, og så ned på sin egen hånd, hvor han nu stod og legede stille med dæmonens kniv, inden han igen så op på dæmonen med et skævt smil. "Mangler du noget?" spurgte han håndligt.

Det skulle tages som en metafor, da dæmonen sagde at han ville sende Phoenix væk. Det han mente var jo bare, at han højst sansynligt ville dræbe ham. Denne dæmon var fuld og havde vredes problemer. Hvorfor gik han rundt i denne verden, det var alt Alex kunne tænke på.
Alex forstod ikke helt hvorfor Phoenix forsøgte at hjælpe, de kende jo ikke rigtig hinanden. Det fik dog hendes hjerte til at banke højlyt, da hun så hvordan Phoenix trådte tættere på. Hvorfor gjorde han dette, det var sikkert kun fordi han ikke vidste hvad. Hun gjorde i sin fritid.
Ud i det blå stod Phoenix med dæmonens kniv. Alex kiggede en smule overrasket på ham, hvordan gjorde han det. Hun lukkede sine øjne og sendte Phoenix et kærligt smil. Dæmonen kastede derefter Alex ind i muren inden han løb mod Phoenix.
Det gav et skræld da hun ramte muren, smerte fuldt.. ja... hun faldt til jorden og satte sig hurtigt op, phoenix kunne umuligt klare en så stor dæmon. Hun rejste sig hurtigt op, hendes øjne var lidt panik slaget. Hvad skulle hun gøre, hun var på ingen måde i stand til at hjælpe Phoenix mod dæmonen.

Phoenix krummede sig en smule sammen da dæmonen smed Alex ind i en mur. Han kunne ikke lide at se andre lide. Han så på dæmonen igen. Hvad skulle han gøre med den? drille den lidt, eller dræbe den? Han var ikke så meget for at dræbe nogle, men havde gjort det før fordi han var nødt til det. Han stod bare og så på dæmonen som kom løbende over mod ham. Han lagde hovedet en smule på skrå af den, og betragtede den. Overvejede mulighederne der var. Han kunne enten standse tiden igen, men den evne vil han ikke bare bruge for at bruge den. Derfor lige da den var næsten helt henne ved ham, løftede han kniven op foran sig, og sigtede efter hans hjerte. Han mærkede tydeligt da dæmonen løb ind i ham, og han slap kniven med det samme. Phoenix væltede bagover da dæmonen stødte ind i ham. Alt luften blev slået ud af Phoenix da han ramte jorden. *Damn, hvorfor valgte jeg ikk noget andet?* tænkte han, og så over på Alex.


//sorry kreasvigt xD//

Dæmonens næve strejfede næsten kun Phoenixs kind, da Phoenix var hurtig nok til at sætte kniven op mod Dæmonens hjerte. Et smertefuldt skrig slap dæmonens læber, og han faldt sammen på stedet. Han hostede inden der blev helt stille.
Alex stirrede bare på Phoenix, hvordan gjorde han det? Det var fantastisk, så hurtigt han kunne nedlægge en dæmon. Alex plejede altid at ende med store indre skader, når hun kæmpede mod en dæmon. Men denne person, fik lagt en så stor dæmon ned på kun få sekunder! Da hans blik røg over mod Alex, rødmede hun. Hun blev lige taget i at stirre stift på ham endnu engang, hun kørte en hånd gennem sit lange hår og vende sit ansigt væk. Hun lod som om intet var sket, hendes brune øjne ende dog endnu engang på ham. Med et kækt smil, vende hun sit hoved mod ham igen.
Stille gik hun mod Phoenix, hun gik rundt om ham og kiggede op og ned af hans krop ”Hvad er din hemmelighed? Hvordan kunne du få kniven ud af dæmonens hånd så hurtigt og hvordan kunne du ligge ham ned så hurtigt.” Hun stoppede op foran ham, med et undrende smil på læben, hun ville vide det. Og hvis det var muligt, ville hun have ham til at lære hende det!
Det ville være den ultimative måde at skaffe blod fra dæmoner fra! Hun lukkede sine øjne og bukkede blidt til ham ”Oh og mange tak, fordi du valgte at hjælpe mig Hr Phoenix.” Hendes stemme var endnu engang blid.

Phoenix betragtede hende stille mens han lå på jorden. Rødmede hun eller var det noget han bildte sig ind? Han smilede forsigtigt til hende, og fik sat sig op inden han rejste sig helt op. Han hold øje med hver en bevægelse Alex lavede, og smilede til hende da hun gik hen mod ham og rundt om ham. "Hemmeligheden? hm, du vil alligevel ikk tro på det jeg sagde." sagde han, og silede bredt til hende. "Jeg ved ikk hvordan jeg kunne ligge dæmonen så hurtigt ned. Den var vel bare dum eller noget" han lo stille. "Jeg kunne heller ikke gøre det uden min evne" sagde han, og smilede bredt til hende. Skulle han vise sin evne lidt eller noget? Han lagde hovedet på skrå, og lo så kærligt til hende. Han nikkede en enkelt gang da hun sagde tak. "Dou itashimashite" sagde han med et smil. Han tog en dyb indånding, og pustede langsomt ud. Skulle han vise hende sin evne? tjo hvorfor ikke? Han tog igen en dyb indånding, og i stedet for at puste ud som før, holdt han vejret, og fik igen tiden til at gå i stå. Med rolige skridt gik han om på den anden side af hende, og kiggede på hende, inden han pustede ud, og lod tiden starte igen. For hende vil det bare se ud som om han var forsvundet i den blå luft eller noget. Han prikkede hende forsigtigt på hendes skulder, og smilede bredt til hende.

Alex satte sit hoved på skrå, da han sagde at hun ikke ville tro ham. Hun stillede sig foran ham og bukkede sig lidt frem over ”Prøv, jeg har det med at tro på folk.” Hendes stemme var yderst forførende og blid, hun blinkede blidt til ham og smilte kækt. Hvorfor skulle hun ikke tro på ham, så længe han ikke sagde at han var gud, skulle hun skam nok tro på det. Hun kørte en hånd gennem sit hår, da han sagde Dou Itashimashite. Hvilket betød så lidt eller på engelsk ’You are welcome.’ Hun blev en smule forbavset over at han sagde det, forstod han overhovedet hvad han selv sagde? Det måtte han gøre, hun rystede blidt på hovedet. Han kunne umulig være dum nok til at bruge et ord han ikke anede hvad betød, men tilbage til hans evne.
”Din evne? Så du har en evne, som i at forsvinde, jeg ved det… du kan teleportere!” Hun knyttede sin ene næve og satte den i hendes anden håndflade. Da hun blinkede, var han væk fra hendes øjne. Hvor blev han af ”Eller, du kan gøre dig usynlig?” Hun følte en hånd prikke hendes skulder, hun vende sig hurtigt om og greb fat i hans hånd. Hun skubbede ham op af muren, med et lumsk smil. Kyssede hun ham endnu engang på munden, medmindre han havde nået at stoppe tiden igen eller var hoppet væk. Hvis han var hoppet væk, var hun bare gået imod ham. Hvis ikke, trak hun sine læber væk fra hans, langsomt før hun sagde ”fortæl mig hvad det er du gør og Lær mig det, hvis du ikke kan… så.” Hendes stemme var lumsk men forførende på samme tid, hun trak sig stille væk fra ham ”Hvis du ikke kan, så fortæl mig hvordan du fik den lille evne?” Hendes brune øjne lyste nærmest op som stjernerne på den regnfulde natte himle, hendes hår glistrede en smule mod hendes kinder.
En gang i mellem, kørte hun sin hånd gennem det genneblødte hår, regnen var kun blevet værre. Mens de havde stået udenfor og snakkede.

Phoenix grinede blidt til hende, og fugtede hurtigt sine læber med tungen. "Jeg kan noget som for andre vil ligne teleportion, men det er det ikke" Sagde han, og smilede bredt til hende. Han grinede kort af det hun sagde. "Nej, jeg kan ikke gøre mig usynlig, selvom det kunne være sejt, men tror hellere jeg vil beholde min egen evne her. Den er federe end at være usynlig." Han mærkede hendes hænder som grab fat i hans. Han lod hende skubbe ham bagud, op mod en mur. Han smilede til hende. Kunne ikke lade være. Da hun kyssede ham, tøvede han kort, men kunne så ikke lade være med at kysse tilbage. Da hun trak sig væk fra ham, smilede han kærligt til hende. Han rystede smilende på hovedet af hende, men ikke som i et nej. "Jeg kan standse tiden i kort tid, og det er desværre ikke noget jeg kan lære andre. Gomen nasai." han betragtede hende stille da hun trak sig lidt fra ham. Han så kort ned i jorden, men så så op på hende igen. "Øm hvordan jeg fik den? øm.. jeg er ikke helt sikker på det" sagde han stille, og smilede forsigtigt til hende. Phoenix så op på himlen kort, og så så igen på Alex. "Vi burde måske finde ly et sted?" sagde han stille og ventede på hvad hun ville sige til det. "Jeg har et hus et stykke her fra, med mindre du har et sted tættere på, eller hellere vil blive her ude i regnen?" spurgte han, og så kort over på den døde dæmon, men så så på Alex igen.

Alex blev en smule forbløffet over at han rent faktisk kyssede hende igen, han var nok den første der kyssede igen. Ud over Caleeb, som kyssede hende igen da hun var besat. Hun smilte en smule, da han svarede hendes spørgsmål. Alex glædede sig som et lille barn til juleaften, håbet om at hun måske kunne lære denne evne, ville være fantastisk!
Hendes smil forsvandt dog, da han fortalte at det bare var noget han kunne. Stoppe tiden! Kort, men kort er fantastisk. Hun nikkede blidt til hvert hans ord, hvor fantastisk var det ikke lige at kunne stoppe tiden. Hun forstod udmærket godt, hvorfor han ikke ville bede om en ny evne som at blive usynlig. At stoppe tiden, er mange gange sejere end at kunne gøre sig usynlig. Hvis man blev usynlig, måtte man vel også smide sit tøj, for at folk ikke kunne se dem.
Hun rystede blidt på hovedet da hun begyndte at forstille sig Phoenix, som løb nøgen rundt. Hendes kinder blev en smule røde, hun tog en dybindåndning for at få det ud af hovedet. Han vidste rent faktisk ikke hvordan han fik dem? Virkelig, hvordan kunne det være. Så måtte den vel være med født. Hun sukkede blidt og træk på skulderne, så var der alligevel ikke en mulighed for at lære noget så fantastisk som dette.
”Et hus? Du bor i et hus… hvordan har du lige råd til det?” Hun satte sit hoved på skrå og kiggede endnu engang op på ham, pokkers hendes højde. Hun drejede sit hoved væk og nyste da han spurgte om hun heller ville være ude i regnen. ”Tror jeg bliver syg hvis jeg bliver her ude, men jeg er nu lidt nysgerig på at se hvordan du bor. Hr Phoenix” Hendes stemme var blid og forførende, hendes øjne var en smule lumske. Men blide. Hun stillede sig ind til siden, i håb om at han ville føre vej hentil sit hus.

Han smilede blidt af hende, og kunne ikke helt lade være med at ae hende blidt over håret da hendes smil falmede en smule. en let latter undslap hans læber. "Sorry" Han smilede til hende, og lagde hovedet let på skrå. "Hvad tænker du på?" spurgte han da han så hun rødmede en smule. Han havde ingen anelse om hvad hun mon tænkte på, men et eller andet som kunne få hende til at rødme. Han smilede bredt af hende.
Han nikkede stille. "Ja et hus. Er altså ikke fattig." sagde han, da hans forældre også havde givet ham en hel masse penge. Det var faktisk deres hus han boede i. De havde givet det til ham og Kaiser. Kaiser var hans tiger og en meget god ven. Hun blev næsten altid der hjemme når han var ude, for folk ville nok blive en smule bange for at se en tiger følges med en mand. Phoenix smilede kærligt af hende da hun nyste. Det måtte de nok hellere så, for hun skulle nødigt blive syg. "Vil du låne min jakke så du måske ikke er så kold?" spurgte han venligt og så på hende. Hvis hun takkede ja til det, vil han selvfølelig gi hende den.
Han begyndte stille af gå, men sørgede for, at hun fulgte med ham. De var i forvejen allerede næsten ude af byen, så der var ikke så langt. Han førte hende et lille stykke med ind i skoven før de kom til hans hus. Han så på hende, og smilede venligt inden han låste døren op, og Kaiser kom straks ud af huset. Hun så over på alex med et let vagtsomt blik. Phoenix smilede. "Når jo, glemte at sige at jeg havde en tiger." lo han.

Hun følte hans bløde hånd på hendes hoved, vent? hvorfor rørte han lige ved hende, hun var ikke et barn! hun klemte sine øjne en smule sammen, da han aede hende.
Dog da han spurgte hvad hun tænkte på, kom det næste forsvunde ansigt tilbage. hun begyndte igen at forstille sig det, hvorfor skulle hun også lige have sådan en livlig fantasi!? Hun trådte væk fra ham "Jeg tænker ikke, sådan noget kan jeg ikke..." Der blev stille i nogle få sekunder, hvor hun indså at hun lige svinede sig selv til. hun slog sin pande og rystede på hovedet, af alle de ord hun kunne have sagt. var dette hvad hun kom frem med!
Han blev kun bedre og bedre, han var ikke fattig og boede i et hus! havde cool evner og et hus. hvis det ikke var fordi han hjalp hende, kunne hun nok godt finde på at tæve ham for at få hans værdi genstande. Meeen! han havde også evnen til at stoppe tiden, så han ville være umulig at vinde over.
Han tilbød sin jakke til hende? den var også en smule våd, ligesom alt andet som var ude i regnen, men den måtte vel være en smule varmer end de ærmer hun ikke havde. hun nikkede blidt og tog imod jakken, da hun tog den på. blev det kun mere tydeligt om hvor spinkle og lille hun var, jakken var tæt på at ligne en kjole til hende, ærmerne dækkede næsten hele hendes hånd, hun blev nødtil at trække ærmerne lidt op for ikke at virke minimal!
"Kommer de ikke bare til at fryse Hr Phoenix, hvis de gør... så sig til, så får du din jakke igen" Hun kiggede op på ham, hun lignede nærmest en chibi i den jakke.
Da de nåede skoven kiggede hun rundt, her boede hun jo rent faktisk. det ville hun dog ikke fortælle Phoenix, så ville han vide at han brakte en bums med hjem. hun kørte sin ene hånd gennem sit gennemblødte hår, da døren på huset åbnede. kom et enormt brag, torden! Alex hoppede om bag Phoenix i chokket. udover det var der også en tiger i hans hus!!! Alex kiggede ned på Kaiser, med blide øjne. som alle engle, var hendes aura meget beroligende, hvilket gjorde at man ikke kunne føle sig truet af hendes tilstedeværelse. "Ja... Ja du glemte at nævne at du havde en tiger" Hun slog ham blidt på skuldren, i straf for at han ikke havde sagt noget om det. Hun satte sine hænder op foran sin mund og endnu et nys slap hendes røde læber.

"Kan du ikke finde ud af at tænke?" Han løftede et øjenbryn af hende, og kom så til at flække af grin. "Det tror jeg ikke på. Så dum er du næppe" Han fik sin latter under kontrol, og smilede blidt til hende. "Undskyld" Da hun takkede ja til hans jakke, tog han den af og gav hende den. Han smilede af hende da den tydeligvis var for stor til hende, men det var vel bedre end ingen, ikke? "Nej det er fint nok. Jeg kommer ikke til at fryse" sagde han med et smil.

Da de nåde frem til hans nus, og han havde åbnet døren, hoppede Alex om bag ham. Phoenix så på hende og smilede blidt. "Undskyld jeg ikke fik nævnt hende noget før, men hun gør ikke noget." sagde han, og så mod Kaiser som kom stille luntende over mod dem. Hun så op på Phoenix og derefter over på Alex med et nysgerrigt blik. Hun gik stille tættere på, og snusede forsigtigt til hende inden hun satte sig ned, og så afventende på Alex. Phoenix grinte af hende, og så så på Alex med et skævt smil. "Vil du med ind, eller hvad?" spurgte han.

Alex stirrede stift på Kaizer, som stirrede afventende på hende. Det var som en trance at se på disse to, med en stille bevægelse. Rakte Alex sin hånd frem og kørte den stille ned af Kaizers pande, den bløde pels var rar mod Alexs kolde hånd. Hun smilte derefter en smule kærligt, hun trådte stille væk fra Kaizer da han spurgte om hun ville med ind. ”J-Ja…” Hun rettede sig op og kiggede undersøgende ind i huset, hvis han kun boede med denne tiger. Var det lige loveligt stort, hendes øjne lyste en smule op. Hvorefter hun endnu engang nyste, hver gang hun havde nyst. Var hendes kinder blevet en smule røde, hvorfor nøs hun heletiden. Hun havde prøvet at være ude i et stormvejr uden at blive syg!
Hun ventede stille på at Phoenix ville gå ind af døren før hun selv gik ind. Da Phoenix dog gik ind af døren, trådte hun stille foden indenfor. Hun tog sine sko af og kiggede rundt. Deres tøj dryppede og lavede en lille vandpyt over alt de gik. Alex satte sig på hug og prikkede til den lille vandpyt der blev dannet af vandet fra hendes lange hår. Sjovt, dette sted var varmt og en smule hyggeligt. I forhold til skoven!

((Min kreativit forsvandt som Grisen på den hvide ko!))

Phoenix så fra Alex og ned til Kaiser, og tilbage igen. Han smilede af dem, og Kaiser nød vist også Alex' opmærksomhed. Hun spandt svagt, og da Alex stoppede, så hun op på hende, men traskede så ind i huset igen. Phoenix smilede af hende, og så så på Alex igen. Da hun nøs smilede han blidt af hende. "Ved at være syg?" spurgte han, og lo blidt. Han gik stille ind af døren, og tog sine sko af, og så på Alex igen, og et bredt smil kom frem på hans læber. Hun så faktisk en smule sød ud, måske lidt som et barn eller noget, da hun sad på den måde og prikkede til vandet. "Øm vil du have noget at drikke? te? varm kakao? kaffe? vand?" spurgte han, og gik stille ind i stuen hvor den var en brandeovn som stadig havde enkelte gløder tilbage fra da han slukkede den. Han åbnede lågen ind til den, og tog noget brande ind i den, og tændte så for den igen. Kaiser lå allerede foran den lune brandeovn som snart gav en hel del varme fra sig. Phoenix vente sig om, og gik over mod Alex. Ventede på at hun skulle svare ham på hans spørgsmål. Der stod en sofa et lille stykke fra brandeovnen, og en stol som man sad meget godt i. Phoenix smilede varmt til Alex. "Tag endelig plads et sted." sagde han.

Ved at være syg? Der var kun gået omkring en time måske mere, hun kunne umligt være syg på så kort tid, hun rejste sig langsomt op. Da hun hørte hans lave latter ”Jeg er ikke ved at være syg, hvis jeg var. Ville jeg nok føle mig dårlig tilpas” Hun rakte tunge af ham, inden han vende sig om og gik ind for at starte brandeovnen op. SERIØST havde han også en brande ovn! Dette sted ville blive hendes, så sandt som hendes navn var Alex! Hun knyttede sin næve en smule og stirrede ud i luften, hun tog jakken af. Da hun kunne høre hans fodtrin.
Da han stod foran hende, rakte hun ham jakken. Hendes øjne blev placerede i hans. Hun sukkede blidt, da han spurgte om hvad hun ville have. Hun smilte kærligt ”Te tak.” Hun gik derefter efter ham og ind i stuen ved brandeovnen, hendes blik opfangede først Kaizer som lå foran brandeovnen. Alex kiggede derefter på Phoenix. ”Er du sikker, jeg er stadigvæk driv våd. Måske ødelægger det dine møbler” Hun kiggede tilbage på sofaen, inden hun endnu engang vende sine brune øjne mod Phoenix.
Hans varme smil, fik hende til at smile en smule. Det var ikke særlig tit at hun sendte et varmt smil, normalt var det blidt eller forførende. Aldrig varmt, et smil der kunne få et koldt hjerte til at banke hårdt mod brystet.

"Man kan aldrig vide sig sikker. Det kan komme fra den ene dag til den anden, så det er ikke altid at man finder ud af det før det er for sent" sagde han blidt. Da hun rakte tunge af ham, smilede han bare af hende, inden han gik ind i stuen. Da han havde fået tændt op og igen kom ud til hende, tog han mod jakken som hun rakte til ham. Han hang den på en knage, inden han igen så direkte på hende. "Ok, te" han nikkede mens han sagde det. Han smilede til hende og nikkede. "Ja det gør intet. Det dør den nok ikke lige frem af eller noget" sagde han. "Men sæt dig ende, og så kommer jeg om lidt med noget te." sagde han, og gik ud i køkkenet, hvor han satte noget vand over til teen, og fandt i mellemtiden to krus frem, og to tebreve som han kom ned i krusene. Da vandet kogede, hældte han vandet op i de to krus, og bar dem med ind i stuen. Han satte den ene på et lille bord som stod foran sofaen, og gav så den anden til Alex "Vær så god" sagde han, og smilede til hende, inden han selv satte sig ned i sin sofa, og betragtede hende blidt. Kaiser løftede hovedet fra gulvet, og så over på dem, inden hun rejste sig op, og strækkede sig dovent, for at gå stille hen til Phoenix, som nussede hende stille.

Hvorfor smilede han hele tiden af hende, det gav hende af en sær grund kulde gysninger. eller så var det fordi hendes tøj var våd, hun sukkede blidt da han forsvandt for at lave Te. Hun stillede sig tæt op af brande ovnen og Smed så sin lange trøje (JA DET EN TRØJE) inden under havde hun et par hvide shorts, som var blevet en smule gennemsigtige. hun kiggede på dem og sukkede, hvorfor skulle det også lige regne. det meste af dagen, havde solen stået højt og varmet alt i gaderne.
Hun kørte en hånd gennem sit våde hår, hun ville helt sikkert blive syg hvis hun ikke fandt et eller andet, at have på. hun kiggede rundt i stuen, mest for at beundre opsætningen på det hele. stolene og bordene. Lyset fra flammerne, fik hendes våde hud til at skinne. hun satte sig på hug foran flammerne, men bag ved Kazier. det var varmt, dejlig varmt. ikke som oppe i træ hytten, hvor længe siden var det lige hun sidst havde været foran en brande ovn. Hun lukkede sine øjne blidt, mens hun holde sine trøje i hånden. hendes Bh var sort og havde frønser på siderne, med smukke mønstre at blomster. vandet fra hendes hår kørte langsomt ned af hendes ansigt.