En engel på afveje som måske har brug for hjælp (Zero Bang)

Tid: 21:30
Sted: gyderne et sted hun ikke klart over hvor er.
Omgivelser: hun sidder på toppen af bygning som mange mænd går ind og ud af
Vejr: støvregn
Påklædning: skjorte der gået stykker på grund af hendes vinger et sorte lærreds bukser og et par sorte flade sko.

Thea sad ved et bord i kroen sammen med hendes far og nogle jagtvenner, de havde snakket meget længe og fordi hun ikke brugte sin stemme, kunne hun ikke snakke med de lettere beruset mænd. De kiggede aldrig på hendes blok når hun skrev. Hun rejste sig op og gabte let imens hun rettede på sin hvide skjorte som sad en smule løst på hendes krop da det var en hun havde lånt af sin bror. Hun ville sommetider ønske at hun var en dreng, men det var hun desværre ikke så når hun tog med sin far af sted kunne hun havde bukser og skjorter på. Ellers var hun tvunget til at have kjole på. Hun gik ud af døren og den lette støvregn ramte hende som en kærkommen ven. Der havde været så varm på kroen med alle disse mennesker. Hun rette forsigtigt på sit hår som sad i en stram hestehale inden hun forsatte for at udforske denne by som ikke var hendes hjem. Hun elskede de jagt rejser hendes far og hende tog. Et varmt smil bredte sig over hendes læber da hun forsatte i en anden retning end parken, den vej havde hun for længst lært sig.

Thea vidste ikke hvor længe hun havde gået inden hun kom til en gyde hvor der masse skumle mænd som og ventede på komme ind et sted hun ikke helt vidste hvad var. Hun rystede svagt på hovedet da hun følte at hun blev iagttaget af nogle af mændene som stod i køen. Det skræmte hende ikke selvom det nok skulle have gjort det. Hun forsatte forbi dem og hen i en tom gyde hvor hun kunne iagttage dem i sikkerhed. Eller det troede hun for lige pludselig mærkede hun nogen tage hende om livet. Hun skulle lige til skive noget på blokken da den fremmede smed den væk og grinede svagt.
Thea kunne ikke råbe om hjælp, hun kunne jo ikke snakke. Thea mærkede den sitrende fornemmelse i hendes finger og de små hvide gnister som begyndte at komme i hendes hænder som små fyrværkeri. Thea vidste ikke helt hvad det var da denne evne var ny for hende, men hun regnede med at det måske var strøm. Hun satte sine gnistrende hænder på hans arme og ganske rigtige han slap hende med det samme. Hun løb ind i enden af gyden imens hun trak de hvide vinger ud og af ren skær frygt fløj hun op på den bygningen mændene ventede på at komme ind hun trak vejret i kort nervøse støn. Hun ville ikke græde, men hun kunne ikke holde dem tilbage da hun blevet meget forskrækket.

Klokken var mange. Det blide glas blev hævet et par gange af en ung mand på en bar ikke langt fra gyderne. Og den forgyldne væske gled ned i halsen på ham i takt med han tog nogle blide tåre. Han sukkede kort. Og rettede blikket op lidt. Det var en kedelig dag. Ingen spænding overhovedet. Disse dage var nogle af de dage han hadede mest. Hvorfor skulle der også være sådan nogle kedelige dage? Han havde besluttet sig for at tage en drink på en bar i Doomsville. Bare fordi det virkede interessant. Han så lidt ned i den gyldne væske. Og tænkte tilbage på folk han havde kendt for nogle år tilbage. Måske var det på tide at lægge torturen og slaveriet lidt på hylden for en tid? Sandheden var at han ikke helt hvad han skulle lave uden alt det. Han havde ikke rigtig nogle venner. Han havde den underlige opfattelse af at venskaber var noget der kunne undværes. Han drak det sidste af drinken og tog flasken som havde ligget på bordet ved siden af. Han havde købt hele flasken så der var vel nok til at få drukket sig lidt fuld. Men han ville hellere ikke være hammeret. For så ville han ikke kunne arbejde i morgen. Roligt rejste han sig op og gik ud af baren med blide skridt.

De blide skridt kunne svagt anes i gyden. I takt med flere af de skumle mænd rykkede sig væk fra ham som om de var bange for ham. Manden som skridtene kom fra sukkede kort. En gang. En gang havde han smadret nogle af de mænd fordi de havde provokeret ham. Og nu var de alle bange for ham. Det kunne ikke være rigtig. Han stillede sig svagt op af en væg og kiggede lidt rundt. Måske skulle han finde noget andet at lave? Dette her så ud til at være kedeligt. Han tog flasken op til munden og tog en blid tår af den. Før han opdagede noget lidt fra ham. En kvinde kom gående. Ung og tydeligvis uskyldig. Han smilede svagt. Hvad helvede lavede sådan en type her? Hun ville ende med at fortryde det. Og rigtig nok så var der en der tog fat i hende. Han sukkede kort. Og lukkede flasken før han rejste sig op. Og gik hen imod dem begge. Men ikke i tide nok til at hjælpe kvinden. Der tydeligvis kom fri af sig selv og fløj op på taget over dem. Manden greb fat i ham der havde taget fat i hende og tvang ham ind imod væggen. Først blev fyren der havde taget fat i hende vred og så imod ham der holdte fat i ham som om han ville råbe. Indtil han så hvem det var. Manden der havde haft fat i hende begyndte med det samme og tigge om forladelse. ”Undskyld Zero. Det var ikke meningen. Du må ikke slå mig.” Manden hvis navn åbenbart var Zero smilede kort. Før han hamrede sin pande ind i mandens pande. Og slap ham. Hvorefter Zero roligt bevægede sig hen til en brandtrappe. Og kravlede op af den stadig med flasken i hånden. Da han nåede op på taget stod han lidt fra hende. Og sagde med en blid og rolig stemme. ”Er du okay?” Spurgte Zero kort. Den blide stemme var både beroligende og forførende samtidig med et hint af mystik og noget slemt over den. En kombination mange kvinder følte nysgerrighed over. Egentlig var hans stemme sådan. Han ønskede nogle gange han havde en anden stemme. Men sådan var den. Forførende og mystisk.

Thea havde fået styr på sig selv og skulle lige til at rejse sig da en anden mand kom op fra nedenunder. Først troede hun at han ville gøre hende noget, så hun trykkede sig en smule sammen. Thea var trykket af det hele. Da han snakkede til hende og spurgte hvordan hun havde pegede hun op på hendes mund og rystede på hovedet. Hun kunne jo ikke snakke og hendes blok lagde nede i gyden et sted. Hun rejste sig op gik hen til kanten af bygningen, imens stod lod som om skrev i en blok hvor hun efter et stykke tid pegede ned i gyden hvor hun havde været. Thea var stum mente de, men der var ikke mange mennsker hvor turdte snakkede. Hun bed sig svagt i læben inden hun igen trak vingerne ind i rygge. Hun blev ved med lave fagterne af skrive i en blok. Hun følte sig okay hun var drog blevet forskrækket der hvor hun kom fra havde hun aldrig prøvet noget lignede og det gjorde hende utilpas ikke at vide hvad hans hensigt var, men han kunne jo også bare være sød, hun var smule splittet imellem frygten for at han ville gøre hende noget og hendes nysrrighed. Hendes hånd gled ferbrilsk igemmen håret skulle hun gå ned og finde blokken og risikere at han var gået når hun kom tilbage eller blive og bruge sin stemme. Det med at bruge hendes stemme var ikke lige hende. Hun kiggede op på himmlen. Hun valgte kiggede på ham ” jeg har det fint, men skal ned hente min blok” sagde hun hendes stemme knækkede mange gange og man kunne høre på stemmen at det ikke var tit hun brugte den, men hun havde følt sig nødsaget til at fortælle ham at blokken var et vigtig redskab for hende. Hun brugte den ikke bare til at snakke med den gav hende også mad. Hun tjenede penge på at tegne faktisk var hun så god til det at hendes tegninger kunne ligne billeder var der mange af dem hun tegnet som sagde.

Thea forsatte hen imod trappen, nu vidste han at hun skulle hente blokken han skulle være velkommen til følge hende. Da hun kom der ned gispede hun en smule da hun fik øje på manden, hun vidste ikke om han var død det håbede hun ikke. Hun var ikke klar over at det Zero der havde slået ham så hun troede at det var hende. Hun fandt sin blok og samlede den op. Blokken var blevet våd og kunne ikke skives på et svagt suk undslap hendes læber desuden kunne heller ikke finde sin blyant. Hun ventede på at den fremmede ville følge med det håbede hun at han ville. Folk troede hun var stum, men inderst inde var det fordi ikke turdte bruge sin stemme. Det lød mærkeligt men noget sagde hende at det ville være dumt. Hun havde ikke altid vidst at hun engel faktisk havde stadig svært ved at tro det. Thea vidste at hendes rigtige familie ikke var den hun var vokset op hos. Hun havde ikke nævnt det med at være engel til nogen. Thea bange for at vis hun gjorde ville den eneste familie hun kendte til smide hende på porten.

Thea følte sig underlig godt tilpas som engel, hun vidste bare ikke hvilken slags engel hun var, men selvom hun lige havde fundet ud af det var der bagside af mønten. Hun vidste ikke hvem hun stammede fra hvem hendes familie var. Det eneste hun som måske kunne pege i retning af hvem hendes mor var eller er. Var det marridt hun plaget af hver nat. Hun ville til hver tid vælge den familie som havde taget sig af hende, men en halvdel af hende ville godt vide hvor kom fra og hvem hendes familie var, men det var ikke noget hun havde sagt til nogen og sådan skulle det blive ved med for hun ville heller ikke såre dem der havde taget sig af hende.

Han så på hende roligt. Hendes fægtninger med armene var utydelige og han havde svært ved at forstå hvad hun mente. Før hans intelligens sparkede ind. Han følte sig som en idiot ikke at tænke over det før. Men han havde jo set hende tabe blokken nede i gyden. Han så på hende roligt. ”Rolig. Jeg kan godt forstå dig. Jeg har mine egne måder.” Sagde han roligt og så hende kort i øjnene lidt. Hans øjne blev helt hvide et kort øjeblik. Før han nikkede kort. ”Frygt for at bruge din stemme? Den var ny.” Sagde han roligt. Alle følelser tanker og meninger var minder. Så derfor lå de alle begravet indeni mindecentret på folk. Og Zero kunne se folks minder via deres aura igennem øjnene. På den måde kunne han faktisk ikke kun se hvad hun mente med fægtningerne. Men også læse hendes ord så hun ikke behøvede at snakke. ”Lad os gå ned og hente den.” Sagde han roligt og gik hen imod trappen efterfølgende af hende. Han fulgte hende ned til gyden hvor han så på manden der lå ned. ”Beklager. Jeg gav ham en skalle efter du var fløjet væk. Jeg syntes ikke det var særlig pænt at behandle en så smuk ung kvinde som dig på den måde.” Sagde han roligt og bukkede sig ned sammen med hende for at hjælpe hende med blokken. Men opdagede at den var våd da hun samlede den op.

Han smilede kort. Før han roligt gik hen til de skumle fyre. Og greb fat i en af dem. ”Skriveblok.” Sagde han kort. Fyren blev bange og så undrende på Zero. ”Skriveblok!” Sagde Zero lidt hårdere. Og fyren skyndte sig at stikke hånden ind under hans lædervest og fandt en skriveblok frem. Som Zero tog fra hans hånd før han skubbede manden væk. Og gik tilbage til den unge kvinde. ”Her. Den kan måske hjælpe indtil du får dig en ny blok.” Sagde han roligt og rakte hende den. I takt med hun tog blokken. Lagde han en hånd henover hendes. Og så hende roligt i øjnene. *Tænk på noget.* Den blide stemme kom ikke fra Zero’s læber. Men inde fra hendes eget hoved. Samtidig med han kunne se minde kunne han også tilføje og slette dem. Så ved at tilføje minder af tanker som hun ikke havde haft ville hun automatisk kunne høre hans tanker. Men det var ikke det specielle ved det. Han havde tilføjet et minde af tanker. Der var en forbindelse imellem dem lige foreløbig. Så han kunne høre hendes tanker. Og det var det specielle. ”Jeg er Zeronium Allistor Elliot Bang. Også kendt som Zero. Og de er?” Spurgte han kort før han slap hendes hånd roligt og vinkede dem ud mod en af gydernes udgange så de kunne komme lidt væk derfra.

Thea vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle læse denne fyr, men hun var glad for at han var kommet drog brød hun sig ikke om at nikket ham den anden en skalle, men på den anden side havde han vel fortjent det. Hun stod og betragtede ham der lagde på jorden i stykke tid. Hun kunne ikke bruge sin blok den var våd. Hun vidste ikke hvor skulle få fat i en ny, men mere nåede hun ikke tænke før han beordrede en af de andre mænd til at give ham blok. Hun tog imod blokken da hans hånd rørte hendes kunne hun ikke lade være med at rødme. Hun havde aldrig haft nogen så tæt på og da slet ikke så tæt at deres hænder rørte hinanden. Hun blev forskærkket da hun hørte en stemme i hovedet først genkendte hun den ikke, men lidt efter gik op for hende at det var hans. Hun vidste ikke rigtigt om det var en god ide det de havde gang i hvad det så end var de havde gang i * jeg ved ikke hvad jeg skal tænke* tænkte hun og var en smule forvirret over hvad der skete, hun var vel ikke ved blive sindssyg. Thea tog blokken og fumlede efter en blyant hun var forvirret og det kunne han sikkert mærke. Hun fandt en ekstra blyant hun havde gemt i sin brystlomme i skjorten hvad sker der? Hvorfor er du inde i mit hoved? skrev hun på blokken. Hun anede ikke at folk kunne have evner. Faktisk slog det hende, da hun kom til tænke på sine engne evner og vis hun kunne have evner så kunne andre vel også have dem. Han havde sikkert kendt til sin så længe at han havde styr på den . *Jeg er Thea Willow Queen* tænkte hun ret sikkert på at han ville høre det. Hun havde aldrig komnuikeret med andet end sin blok, hun var så vant til sin blok at hun følte sig adkavet over det med ikke bruge blokken at hun automatisk trykkede blokken tættere ind til sin krop som ville den beskytte fra alt det onde.

Da han vinkede hende videre begyndte hun at gå, hun vidste ikke hvor de skulle hen, men det var også ligemeget så længe at han var der sammen med hende for hjem skulle hun tilbage den samme vej som hun var kommet af og det betød en masse skumle fyre. Desuden gjorde hende ikke noget at komme videre. Hun havde oplevet nok af Doomvilles gyder for en dag. Hun regnede med at han boede i Doomville for han så ud til at kende til byen. Hun trak vejret dybt som for vise at hun var klar til nye udfordninger.

Da hun rødmede smilede han kort. Det var tydeligt for ham at hun ikke var van til det. ”Rolig nu. Du behøver ikke at rødme.” Sagde han og smilede kort. Hans tanker endte dog alligevel på om han skulle udnytte situationen. Og måske se om han kunne lokke hende til slaveri eller noget. Men han skød tankerne væk igen. Denne gang ville han faktisk se om det ikke ville blive noget ægte dette her. Hvem ved? Måske var hun endda den rigtige for ham. Eller en rigtig god ven. Det var umuligt at sige. Men tiden måtte ihvert fald vise det.

Han så på hendes skriveblok kort. Og læste hvad hun havde skrevet. ”Ser du jeg placerede nogle minder indeni dit hoved. Ikke nogle skadeligt. Faktisk det eneste jeg placerede var mine tanker indeni dine. Og på den måde skabte jeg en forbindelse. Hver gang du vil snakke med mig mens jeg er i nærheden. Skal du bare tænke på det du vil sige og tænke på at jeg høre det. Og så vil jeg automatisk høre det.” Sagde han roligt med et betryggende smil. ”Men jeg vil ikke kunne høre andre af dine tanker hvis du tænker i fred.” Sagde han roligt. Han smilede kort da hun fortalte ham hendes navn. ”Thea? Sikke et smukt navn.” Sagde han blidt til hende og fulgte med hende ud af gyden. Da de var kommet udenfor gyden så han lidt rundt. Og kom i tanke om han havde en lejlighed ikke langt derfra. Det var et skalkeskjul i tilfælde af han havde brug for at forsvinde et par dage. Men ellers skulle de ud til hans mansion ude i Ashwood Forest og det var jo lige lovlig langt væk.

Han så på hende roligt. ”Kunne du tænke dig at komme med hen til en af mine lejligheder? Der er en ikke langt herfra hvor vi kan sidde og drikke en kop te og snakke lidt sammen. Hvis du altså har lyst?” Spurgte han roligt og smilede svagt til hende. Før han så på hende afventende. Lige nu holdte han øjenkontakt med hende. Men det var fordi at hvis hun ikke tænkte på at tingene hun tænkte var til ham ville han ikke kunne høre dem. Til gengæld ved at se hende i øjnene kunne han høre det hele. Dog følte han ikke for at fortælle hende det endnu. Han ville gerne vide hvad hun mente om ham. Sådan 100 procent ærligt.

Thea vidste ikke helt hvad hun skulle synes om denne Zero, hun vidste ikke om han god eller dårlig for hende, men hun ville ikke dømme ham han havde trodsalt forsvaret hende. Da han kiggede hende i øjnene havde hun mest lyst til kiggede væk det var som om hans blik bore sig ind et sted hvor hun var ikke sikker på han skulle være det var ikke fordi hun ikke stolede på ham, men det var mere fordi hun måske ikke ville kunne redde sig ud af denne situation vis det endte galt. Thea var ikke en som havde haft mange venner og dem hun havde holdte hun tæt, men der var bare noget ved Zero som gjorde at hun måtte lære ham kende. Hun følte sig ikke bange for ham han virkede rar, men alligevel var der noget som sagde hende at man skulle passe lidt på. Hun betragtede ham imens hun tænkte på hvad hun skulle sige til ham. Hun vidste ikke om det var god ide at tage med ham til en af hans lejligheder? Vent havde han flere end en lejlighed. Han måtte havde penge vis han kunne have flere lejligheder end en. Thea smilede svagt nikkede da hun havde gjort op med sig selv at det var okay. Hendes far var sikkert for fuld lige nu til at huske at hun fandtes. Hun bed sig svagt i læben * te det lyder dejligt* tænkte hun og håbede at han kunne høre det. Selvom te ikke var hendes ynglins drik kunne det være rart til forveklsing at drikke te fordi hun havde lyst og ikke fordi hendes mor tvang hende. Hun skar svagt grimasse nikkede inponeret over hans evner da forklarede hende hvad det var han havde gjort, det gik op for hende at han havde styr på sin evne. Det mere end man kunne sige om Thea hendes evne kom kun frem vis hun blev meget stresset og vidste ingen gang hvad det var for en evne andet end hun troede at det havde noget med strøm at gøre.
Thea skrev endnu gang på sin blok med små sirlige bogstaver som flettet ind i hinanden du viser vej hun rakte blokken frem imod ham så han igen kunne kigge på den. Hun var ikke helt klar til ikke at bruge blokken. Hun vidste ikke om kunne droppe blokken hun følte sig så akavet uden.

Han smilede roligt til hende da hun valgte at lade ham få tvivlen til gode og sige ok til en kop te. ”Det lyder godt.” Sagde han roligt. ”Men hvis der er noget andet du hellere vil ha skal du endelig sige til. Jeg får det bare købt så du kan få hvad end du vil ha.” Han smilede venligt til hende. Og fulgte hendes bevægelser roligt da hun valgte at begynde at skrive på blokken. Og grinte lidt. For en der frygtede sin stemme så ville det vel være en lettelse ikke at behøve skrive eller snakke? Det var det han ihvertfald tænkte. Men det kunne vel godt være forskelligt fra person til person. Så lige nu ville han bare lade hende skrive hvis hun havde det bedre med det. Da han så hvad hun havde skrevet på blokken nikkede han kort. ”Selvfølgelig. Hvordan skulle du kunne vise vej?” Spurgte han kort med et drillende smil.

Han gav hende en blid gestus med en let løftet arm for at vise hende hvilken retning de skulle begynde at gå. Og gik roligt ved siden af hende. For at fortsat vise hende vej men også fordi hun ikke skulle føle sig underlig til mode hvis han bare gik foran hende. ”Du kommer ikke herfra gør du vel? Fortæl mig lidt om hvor du kommer fra.” Sagde han blidt og smilede kort mens han fortsat førte hende afsted. Natten var for alvor begyndt at træde ind. For mørket var mere uigennemtrængeligt med blikket. Selv med de enkle lygter der var som virkede. Han førte hende roligt afsted. Mens han lyttede til hendes tanker for hvad hun tænkte eller læste på blokken. ”Hvorfor er du her i denne omegn?” Spurgte han svagt efterfølgende for at de fortsat havde noget at snakke om.

Da de nåede til en lidt slidt form for bolighus. Gik han hen imod den. Og åbnede roligt døren til opgangen så hun kunne komme ind. Før han roligt førte hende op til den øverste etage. Døren til den ene lejlighed var lavet af metal og pansret med 3 låse. Dette var hans lejlighed. Og roligt fandt han sine nøgler frem. Og låste op for døren. Hvorefter han gik til siden og åbnede den så hun kunne komme ind. I forhold til det slidte bolighus og den slidte opgang var lejligheden faktisk meget pænere. Den var ikke så stor. 2 værelses. Det rum de kom ind i var en kombination af stue og køkken. Der var en lille ø ved køkkenet der delte køkkenet og stuen op. Men ellers var det hele samlet. Ved siden af køkkenet var der en gang hen til en dør som man nok kunne gætte sig frem til var soveværelset. Og på siden af gangen en dør til et toilet. Køkkenet og stuen så splinter nye ud. Og det gjorde væggene også. Det meste af det var i hvidt undtagen sofaen som var i sort. Men det hele virkede bare så lyst selvom det var nat udenfor. I hjørnerne hang krystaller der lyste lejligheden op. Zero smilede roligt til hende. ”Velkommen til en af mine lejligheder.” Sagde han roligt og begyndte at gå hen imod køkkenet for at lave den te de skulle ha.

Thea smilede svagt hun kiggede da hen pegede i den retning de skulle gå, det var ikke fordi hun ikke ville stole på ham, men det var godt at være påpaslig med det hele. Hun bed sig svagt i læben inden hun sammen med ham forsatte hun havde ikke troet at der ville ske noget specielt, men nu hvor hun have havde mødt Zero skete der alligevel noget. Han virkede virkelig som en rar fyr. Men alle fyre kunne også have en mørkside det var ikke ment på dårlig måde. Hun følte at han havde en mørke side, men at hun intet havde frygte fra ham. Det kunne man vel godt kalde for stole på ham og end til det modsatte var bevidst var han en ven i hendes bog. Thea var en som så det gode i alle end til det modsatte var bevidst og hvordan kunne Zero være ond når havde reddet hende. Folk ville nok kalde hende en smule naiv. Thea kunne ikke lade være med at smile af hans komentar. Hun var ikke her fra hun født og opvokset i Sunfury næmre Sunflower district. Hun lod svagt finger glide henover hendes arm *nej jeg er fra Sunfury* tænkte hun kiggede på ham. Hun smilede ganske kort hun undlod fortælle ham at hendes mor og far ikke var hendes rigtige, han kunne gætte sig til at hun engel da han havde set hendes vinger. Hun sikker på at hun drømte om hendes rigtige mor, men hvad der sket hende anede hun ikke.
I drømmen Thea havde løb en kvinde fra noget med røde øjne. Thea havde ikke vidst hvad drømmen betød før nu.

Thea fulgt ham i stilhed end til han spurgte hende hvad hun lavede her, hun smilede svagt hun havde været på jagt med sin far og nu gik der uge inden de skulle hjem, grunden til de var her var fordi han havde nogle kontrakter som købte noget af det kød han havde skudt. Thea havde aldrig helt forstået det, men elskede alligevel deres ture. Det var på turene hende og hendes far tog at hun kunne være sig selv og ikke tvunget til at gå i kjole og drikke te. Hun følte sig som en over sminket dukke når hun havde kjole på. Thea var meget drenget i sin måde at være på. Hun elskede at tage på opdagelse og udforske *jagt* tænkte hun uden at udybede det særligt meget.

Thea kiggede på bygningen det lignede ikke et sted folk som ham ville bo hun rynkede spørgende et øjnbryn og lagde hovedet anelse på skrå. Det var ikke lige hvad hun havde regnet med, men hvad skulle hun også regne med. Thea fulgte ham op til øverste etage han måtte være virkelig vigtig når han måtte han gøre så meget ud af at beskytte sig. Da han var færdig med låse døren op gik hun med ham ind. I lejligheden så nyere ud end bygningen udenpå. Hun smillede svagt imens kiggede sig omkring det var ikke en stor lejlighed, men for hende var den stor nok. Hun fulgte efter ham ud i køkknet for se om kunne hjælpe med at lave te da sagde han sagde velkommen til en af hans lejligheder hævede hun igen det ene øjnbryn kiggede spørgende på ham. Han måtte altså have en masse penge.

Undervejs som de gik lyttede han til hvad hun tænkte og nikkede kort. ”Sunfury? Interessant. Jeg mener jeg har et par lejligheder der.” Sagde han roligt og smilede kort til hende. ”Så jeg kan komme og besøge dig hvis du vil ha det selvfølgelig.” Han smilede venligt til hende og fortsatte med hende.

Da hun tænkte ordet jagt smilede han kort. ”Jeg elsker at gå på jagt. Selvom jeg sjældent bruger våben til det.” Sagde han og grinte blidt før han kløede sig lidt akavet på kinden. Men sådan var han. Han syntes det var federe at løbe og jage med sine hænder eller noget i den stil end at bruge et våben til jagt. Det var god motion samtidig. Og så følte han sig overlegen når han fangede dyr med hænderne. Det var der ikke mange der kunne. Bortset for vampyrer. Dem kunne han ikke holde trit med. Men han prøvede da. Hvilket var en respekt i sig selv ifølge hans øjne.

Han så på hende roligt da hun hævede spørgende øjenbrynet og grinte svagt. ”Jeg har et stort mansion ude i Ashen wood Forest. Samtidig med det har jeg 10 lejligheder her i den nederste del af Doomsville. 2 i den midterste del. Og 2 i den dyreste del. Og så nogle i nogle andre byer. Så ja jeg har et par stykker.” Sagde han roligt. Og lagde vandet på en blus. Før han tændte den og lod det stå og koge. Før han rettede blikket imod hende igen. Han vinkede hende hen til den lille køkken ø imod nogle barstole hvor hun kunne sidde. Før han selv gik hen og satte sig på stolen ved siden af hende så de kunne sidde og snakke lidt. ”Jeg har for mange penge så derfor køber jeg lejligheder. Og så lejer jeg dem ud til folk så jeg tjener lidt. Dog ikke særlig meget. Eftersom at jeg gerne vil ha at folk specielt her i Rotten Root har steder at bo.” Sagde han roligt og smilede fortsat til hende.

Thea smilede da han sagde at han havde lejligheder Sunfury så kunnne komme at besøge hende smilede hun, det måtte han gerne selvom hendes mor nok ville misforstå. Hun havde det med at misforstå mange ting som at piger skulle gå i kjole. Thea havde set mange piger som ikke havde kjoler på. Dog var hun lidt pinlig over stadig at bo hjemme ved hendes forældre. Hun havde ikke noget rigtigt job og hendes tegninger indbragte ikke så meget at hun kunne komme til at bo for sig selv. Hun vidste også at der ikke var mange som ville ansætte hende på grund af hendes manglende evne, så hun havde ikke travlt med at komme ud bo for sig selv.
Thea smilede bredere da han nævnte jagt, det var nu ikke fordi hun dræbte dyrene hun tegnede dem sammen med planter hun fandt derefter skrev hun om dem. Hun elskede nok mest at tage af sted på jagt for så kunne hun få lov til tage det tøj på hun havde lyst til. Thea kunne ikke lade være med at smile Zero fascinerede hende der var noget mystisk ved ham, hun kunne drog ikke sætte finger på da han fortalte hende om alle hans lejligheder nikkede hun imponerende * det er en sød tanke* tænkte hun og lod ham høre tanken det var virkelig en sød tanke at lade folk i et dårligt område som her bo i en lejlighed som han ejede. Tanken om at han hjalp gjorde hende glad.

Han så på hende roligt og smilede blidt. Hendes tanker så ud til at fører hende ud på jagt. Han havde øjenkontakt med hende og kunne se hvad hun tænkte på. Han grinte blidt da hun begyndte at tænke på hun ikke var på jagt for at dræbe dyr. Sådan var nogle folk det bare. Og det var også fint nok. Men hvorfor så kalde det jagt? Dog da hun ramte tankerne med at hun nok gjorde det mest for at slippe for hendes mor og hendes kjoler. Så smilede han kort. Hendes tanker fascinerede ham. De gled på alt. Og det interesserede ham. De var så lette at forstå. Selvom der var så mange tanker. Hun virkede sød. Meget sød endda.

Hendes tanke til ham om at det var en sød tanke fik ham til at smile lidt forlegent og trak roligt på skulderen. ”Tja. Jeg får ikke mine penge lovligt.” Sagde han kort og lod sin finger glide hen af bordpladen ved siden af dem lidt. ”Jeg får dem fra nogle kriminelle sider. Men det er fordi det er den nemmeste måde at tjene penge på her i landet. Og jo flere penge jeg har. Desto mere kan jeg hjælpe folk.” Sagde han roligt og så på hende blidt. ”Man kan sige at jeg tager de sorte penge jeg tjener fra forskellige ting. Og investere dem i at byen skal blive et bedre sted.” Sagde han roligt og smilede blidt. Han kunne godt li at investere dem i byen. Han følte han hjalp dem der intet havde. Og det gjorde han også. Zero var rig ja. Men halvdelen af de penge han tjente brugte han på at hjælpe folk. Og den anden halvdel. Tja den valgte han at købe flere lejligheder for eller andet som en hjælp. Så ja. Han hjalp folk meget. Måske var metoden ikke ren. Men hans intentioner var rene.

Det overraskede Thea at han indrømte at han fik sine penge sort måske han tænkte han skulle være ærlig, det kunne hun godt lide, hun behøvede ikke at vide hvad han tjente sine penge på det var Thea ligeglad med. Thea smilede forsigtigt til ham og hun vendte blikket ned på sine finger imens hun tænkte over hvad hun skulle sige. Hun havde stadig på fornemelsen af at hun skullle passe på og at han havde en mørkere side. Dog håbede hun ikke på at hun skulle se den. Hun tænkte at hun lige så godt også kunne være ærlig *det er først fornylig at jeg har fundet ud af at jeg er en engel* tænkte hun lod ham høre den. Hun holdte en kort pause inden hun ville forsætte *jeg levet med mennesker plus jeg har den en drøm om en kvinde, hun løber igemmmen skoven med en baby* tætnkte hun og der skete ændring af hendes sind hun blev ked af det. Hvad nu vis hun aldrig fandt ud af hvor hun hørte til og hvad nu vis hendes mor var en slave til en eller anden så fandt hun hende aldrig. Hun bed sig svagt i læben og trist blik mødte hans *det eneste jeg når se af fyren er et par røde øjne der kigger på babyen også vånger jeg, hvad nu vis jeg aldrig finder ud af hvem jeg er* tænkte hun og resten skrev på blokken eller hvor jeg høre til. Hun anede ikke om hun havde fortalt for meget eller om han var til at stole på, men nu havde hun sagt hendes aller dybest hemlighed.

Thea havde inden hun mødt en vampyr, som ville smage hende troet hun var mennske hun havde fortalt Thea at hun var engel og under alt stresset var havde Thea fået vinger. Det betød at den familie hun troede hun hørte til ikke var hendes rigtige familie. Hun ville ikke såre dem så hun havde ikke sagt noget om at gerne ville prøve at finde hendes rigtige mor. Hun elskede sin menneske familie, men det ændrede ikke på at der var hul i hendes krop som blev større og større jo mere hun fandt ud af det med at være engel. Hun anede bare ikke hvilken slags engel hun var. Hun vidste bare at når folk var i nød fik hun trang til hjælpe også selvom om det betød at hendes røv kom på komidie. Hun kunne ikke se hvorfor de svage skulle udnyttes *og så de dersens evner jeg tror det strøm som gnister ud af mine hænder når jeg bliver bange jeg kan ikke vise dig dem for kan kun få dem frem når jeg er bange* tænkte hun det var tydeligt at hun var forvirret og ked af at hun ikke bare kunne havde været mennske. Hun forstod nu hvorfor de kaldte hende deres mirakel barn.


//undskyld det tog så lang tid at svare, men har været syg//