Songs of Innocence - Joseph

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Hayley gik i skyggerne i gågaden. Hun hadede når folk sammenlignede hende med folk hun ikke kendte. Hayley kunne godt lide at gå rundt i uvisheden, hvor hun kunne blande sig i mængden. Ikke at hun ikke også nød til opmærksomhed, men hun elskede den ikke. Hayley befandt sig ved et par madboder. Hun var vegetar og kiggede derfor kun på de grønne vare - og undgik kødet uden besvær. Hayley kørte en hånd igennem håret inden hun så gik videre - hurtigt samlede hun det sammen i en hestehale der blev svunget over den ene skulder. Det var omkring eftermiddagstid, og egentlig burde hun finde noget mad til i aften - men lige nu var hun ikke sulten så det spillede ingen rolle. Hayley kiggede let op, dagene var begyndt at blive længere - derved var solen længere oppe. Den varmede hendes hoved let, det var trods alt kun forår. Sommeren var lige om hjørnet.
Hayley forsatte rundt om hjørnet da hun gik ind i nogle.

Joseph havde brugt næsten et år alene nu. Det havde været svært, især på grund af det intense savn. Han havde altid haft sin søster tæt på sig, og nu var hun væk. Det gjorde ondt, men han var tvunget til at klare sig uden hende. Selvom han til hver en tid kunne forsøge at finde hende, havde han ladet vær. Han ville være en virkelig elendig bror, hvis han ikke lod hende få frihed og lykke i sit liv. Noget han bare ikke kunne give hende. Men det betød også, at han var nød til at udtrykke hans følelser på en anden måde, og det så aldrig pænt ud. Han havde bevæget sig uden for denne dag, blot så han kunne få noget frisk luft og få klaret tankerne. Joseph skulle lige til at dreje rundt om et hjørne, da en kvinde gik ind i ham. Han tog et skridt bagud, så han ikke ville vælte. Han så på kvinden, og en indre vrede dukkede op i ham. Han ville før i tiden have ladet denne følelse komme til udtryk, og lade den gå ud over hende, men han prøvede virkelig at beherske sig. ”Jamen sådan kan man vel også komme i kontakt,” lød det fra ham, mens et skævt smil formede sig på hans læber. ”Klarer du dig?” Hun så ikke umiddelbart ud til at være kommet til skade, men han ville gerne være sikker. Hvis ikke Joseph havde den læderagtige jakke på, ville man kunne se de blå plamager på hans arme, men jakken skjulte dem, og han havde gjort det bevidst. Udover jakken, havde han en grå t-shirt og et par blågrå bukser på, samt et par grålige sko. Det var ikke fordi hans tøj umiddelbart gjorde han skilte sig ud fra mængden, men det passede ham også fint. Han havde det bedst i mørket.

Hayley var van til at være alene, hun nød det. Intet savn. Det var kun når hun var i den anden form, at hun måske savnede at snakke med Beth. Men i denne form. Hendes rigtige form. Der var hun bare ikke en person som hang sig på nogle. Hun var en tøs med en kort lunte og en dårlig attitude. Hendes smil var skævt men sarkastisk. "Jeg klare mig. Det skal du slet ikke tænke på." Svarede hun og kørte en sine fingre igennem sit hår.
For engangsskyld, så sig dog undskyld!
Hayley kunne mærke, hvordan Aria begyndte at blive irriteret på hendes opførsel. Hayley tog en dyb indånding.
"Undskyld jeg gik ind i dig." Sagde hun så med en enkel håndbevægelse, inden hendes hænder fald ned langs hendes side, for at ligge sig over kors.
Tilfreds?!" Brokkede hun sig i sine egne tanker. Dette var blot en typisk samtale med sig selv. Alle havde dem. Forskellen var bare dette ikke var en samtale, ofte var det vildere diskussioner, hvor det var som om to personer stod og slås til sidste overlevende.