Songs of Experience - Jackson

Sted: Jacksons fine sted
Omgivelser: Starter udenfor hoveddøren.
Vejr: Mildt/varmt.
Tid: Formiddag.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Det havde været både et hårdt forløb at finde ud af det, men også en lettelse at vide, hvorfor Aria ikke kunne komme frem. Efter mødes med Jackson, havde Aria ikke kunne skifte frem. Både Hayley og Aria havde været bekymret for dette problem - fordi de ikke kendte svaret. Hayley havde måtte tage op til sygehuset som Hayley og ikke Aria. Det havde været mærkeligt at få at vide, at man var gravid. Tankerne der var løbet igennem hende. Følelsen af frygt for at være følsom. Hayley følte sig uduelig og svag - og hun hadede den følelse. Da Hayley ikke kendte Jacksons efternavn havde det været meget svært at søge ham. Hun kunne ikke engang søge til Arias veninder om hjælp, fordi de ikke kendte til det. Og selvom hun gjorde, så ledte de efter Aria - og alt hun kunne sige var at Aria var hendes søster og hun havde det fint. En person som hun ikke kunne skjule sig for havde været Alison. Hvis det ikke havde været for Hayleys følelser for Jackson, og at Hayley kendte til Alison & Arias gamle forhold. Ville hun aldrig have kunne finde ud af, at Alison faktisk var Jacksons søster. Det kom en smule bag på hende, og det var ikke fordi, at Alison slet ikke så overrasket ud da den gravide engel spurgte om hun havde set Jackson.

Dog endte det med at Hayley måtte stole på Alison, og fortalte hende det hele. Det var en smule akavet, men hun blev vist vej til det store hus. Ali skulle videre, men et kram - var nok det mest sjove ved det hele - fordi Hayley følte sig pludselig mere følsom. På samme tid med det var dejligt at blive anderkendt, så hadede hun det også. Hayley bankede på døren og lagde armene overkors - så hun faktisk skjulte sin mave med den store overtrøje. Hun følte sig alt andet end sexet lige nu - faktisk følte hun sig som en stor klodset mammut for det ikke skulle være løgn.
En af tjeneste folkene åbnede døren og Hayley sagde hun skulle se Jackson. Og at Alison havde vist hende herop. Kvinden så lettere undret ud, men lukkede hende ind. "Hr. Jackson. Du har en veninde på besøg." Det kunne lyde som om at enten Hayley var en af hans tidligere flirts der var utålmodig og savnede ham desparet. Eller en af de tøser som bare forgudede ham og ville have ham.. det var nok ikke en gravid engel man regnede med at se. "Bare sig det Aria.. så tror han ikke alt muligt." Hviskede hun let til kvinden med et skævt smil på læben. "Hun siger hun hedder Aria." Tilføjede kvinden så og forsvandt ud i køkkent så snart hun kunne hører Jackson var på vej, eller hvem der nu var hjemme - hun regnede da med det var Jackson.

Det var den lette banken på døren der havde vækket ham, han var ikke en morgen person og blev det aldrig, selvfølgelig hvis han skulle så gjorde han det men han nød det bestemt ikke!
Navnet der lå på tjenestepigens læber fik ham dog til at vælte ud af sengen, han hev et par bukser på som han sikkert havde haft på igår da de egentlig bare var smidt på gulvet men lige nu kunne det være lige meget. Bukserne var et par mørke grå denim bukser, de sad til hvor de skulle men var stadig ikke for stramme. Let kørte han en hånd gennem det uglede hår som han halv løb ned af trappen.
Det var en skræmmende tanke, hun havde mere eller mindre trængt ind et sted hvor ingen andre end hans familie og meget få andre havde været de sidste mange år så han vidste ikke helt hvordan han skulle have det med det her, ikke at han kunne bebrejde hende noget da hun ikke anede at familien Moore var meget underlige når det gjaldt gæster, der var stort set aldrig gæster.
Han stoppede op i døren og kiggede på hende, den trætte glød i hans øjne forsvandt blidt som et smil gled over hans læber, "Aria.. Kom indenfor", han åbnede døren helt så hun kunne komme ind og lukkede den efter hende. Hun ville tydeligt kunne se på ham at han først lige var stået op, det at han kun lige havde fået hevet et par bukser på så han ingen trøje eller sokker havde på og så selvfølgelig det uglede hår. "Kom", han tog let hendes hånd samtidig med at han blidt viftede tjenestepigen væk. Jackson førte dem begge ud i køkkenet hvor han så slap hendes hånd, "Noget du har lyst til, vand, te, kaffe eller noget at spise?". Han satte en kande over komfuret, han skulle simpelthen have noget kaffe, ellers fungerede han ikke.

Så snart hun så ham, gled hendes blik nedover hans krop - men det var også normalt for hende at kigge over hans krop. I det mindste var der en af dem som så godt ud? Hayley smilede til ham og trådte indenfor. Da han tog hendes hånd, holdt hun overtrøjen med den anden. Hvordan sagde man sådan noget her? Det var allerede svært for hende selv at komme sig over det, og der var gået et pænt stykke tid alligevel. "Mange tak." Sagde hun med en let stemme. Alison havde advaret hende om, at de ikke så tit fik gæster. "JEg er da ked af at vække dig fra sin skønhedssøvn." En lille drillende kommentar skulle nødig mangle, men han ville kunne mærke på hende - at hun var mere nervøs end hun plagede. For normalt plagede hun ikke at være nervøs.
Da de kom ud i køkkenet lagde hun armene overkors igen - uden at stramme grebet for at afsløre noget. "Bare et glas vand ville være fint." Svarede hun mildt. Hendes blik kørte rundt stadigvæk. Det var meget mere end hun var van til - men på den anden side. Nu når hun havde på plads med det egentlig var Alisons familie - så overraskede det hende ikke spor.
Aria, hvordan skal jeg sige det? Lød det bekymret i hendes hoved.
Jeg ved det ikke... jeg kan stadigvæk ikke komme mig over, at du er i den tilstand mumlede Aria til Hayley.
Du snakker ikke om andet end det, kom nu Aria hjælp mig lidt her.. Bad Hayley nærmest. Det var ikke let for hende, hvordan smed man det ind i en samtale?
"Det tog min tid at finde ud af, hvor du bor. Heldigvis løb jeg ind i din søster - eller min du ved anden side, kender hende - så hun viste mig herop. Jeg ville være kommet før, men ja." Hun bed sig kort i læben. Det ville måske være lettere bare at slippe grebet om sig selv, lade ham se og reagere i stedet for at sige noget. Lade ham stille spørgsmålene? Selvfølgelig var hun bange for at han ville kigge og sige hun skulle smutte - men på den anden side, så vidste hun det var Jackson. Hun stolede faktisk på ham, og at svække hendes tillid lignede ikke noget han ville gøre alligevel.
Så let imens hun kiggede på ham, løsnede hun let grebet omkring sig selv, hvilket gjorde at overtrøjen let gled væk og afslørede hendes mave mere og mere. Trøjen dækkede også hendes arme, så hun kunne have taget på - dog så hendes ansigt ikke ligefrem ud til at have taget megen vægt på overhovedet - heller ikke hendes ben. Det var måske den bedste måde for hende at håntere situationen på, ved at lade ham stille spørgsmålene omkring det, hvis han ville vide noget.

Han grinede lidt af hendes kommentar om at have vækket ham, "Åh vi ved jo begge to godt at det har jeg slet ikke brug for... Altså hvis dit blik over min krop fortæller noget", han blinkede drillende til hende men sendte hende samtidig også et dejligt smil for at forsikre hende om at han blot drillede. "Så gerne skønjomfru", han brugte stadig kælenavnet eller hvad man kunne kalde det let åbnede han samme skab som han havde taget et krus fra før og fandt så et glas frem, han stillede det på bordet for så at forsvinde ind i et andet rum, han kom ud med en glasflaske, den var dækket af kondens så den havde sikkert været et sted hvor der var koldt i forhold til resten af huset, han hældte vand i glasset og stillede så flasken fra sig for at række hende glasset. Da han havde stillet flasken hen på et mindre bord der var ude i køkkenet gjorde han gestus til at hun kunne sætte sig hvis han ville inden han gik over til komfuret for at tage kanden af og hælde noget kaffe op i kruset der stod på bordpladen ved siden af komfuret. Han vendte sig mod hende, koppen i hånden som han lænede sig tilbage mod bordpladen så han stod hvilet op af den.
"Så du kender Alison?... Det kommer et eller andet sted bag på mig, eller det vil sige din anden form gør.. Hvordan kender i hinanden hvis jeg må spørge?", han havde et let smil på læben og var egentlig klar på et, det rager ikke dig, dog sagt på en pænere måde da Alison altid havde været meget hemmelighedsfuld omkring hendes veninder, "Men det er lang tid siden jeg har set dig... Jeg har ledt efter dig men du har ikke været til at finde...", det usagte, jeg troede ikke du ville se mig mere hang tungt i luften som han tog en tår af kaffen for at distrahere sig selv.
Da hun slap trøjen hun bar og maven kom til syne kunne man tydeligt se hvor overrasket han blev og i et øjeblik kunne han ikke andet end at stirre på hendes mave, den var ikke stor men det slet ikke til at tage fejl af... Hun var gravid..
Let kiggede han hende i øjnene som han stillede koppen fra sig for så at gå hen til hende, han stoppede direkte foran hende og slikkede så sine læber, hele hans mund føltes pludselig som en ørken, "Er det mit?...", hans stemme var lav og nærmest spinkel som om han ikke turde spørge men stadig ville hun kunne høre en ganske svag håbefuld klang... Han var næsten bange for at hun sagde nej, hvorfor vidste han ikke...

"De mødtes sammen med nogle andre af deres veninder, og var egentlig i en lille gruppe sammen som bare du ved hang ud sammen. Tog til lidt fester og så videre." Svarede hun på spørgsmålet med Alison. Fordi Ali skulle næsten selv have lov til at forklare det forhold, det var jo ikke Hayleys. Hun fik et større smil på læben da han havde ledt efter hende også. Det var heller ikke altid nemt at finde Hayley - specielt hvis hun var bange - fordi så ville hun ikke findes - og hvis Hayley ikke ville findes, så kunne man ikke finde hende. Det havde taget hende tid at synke situationen.

Hendes hjerte bankede ekstremt. Det var helt vildt, og et kort øjeblik blev hun usikker - faktisk følte hun at hun lige nu havde ødelagt alting. Hele hendes krop begyndte langsomt at ryste af nervøsitet. Det var ufattelig ubehageligt og ganske nyt for hende at være så nervøs. Specielt da han stirrede på hende mave ganske overrasket, blev hun stum. Hun glemte helt at trække vejret, han kom mærmere hende - hvilket gav hende en gnist af håb og gjorde hun faktisk tog hev lidt luft ind. Da han stoppede op foran hende og slikkede sine læber let. Ordene og hans stemme - gjorde hende en smule mindre nervøs. Det var den måde han sagde det på, gjorde hende bedre tilpas. Et let nik kom fra hende, det var vel en nem måde at svare på. Man var vel altid bange for den anden parts situation, men lige nu tænkte hun blot på, hvordan han ville tage det helt.

Han nikkede let til det hun sagde, kunne godt høre at det ikke var hele situationen men han pressede hende ikke, det var trods alt ikke hans ting at stikke næsen i , hvis han endelig absolut skulle vide det ville det være Alison han skulle have fat i, men hun var voksen og han stolede på hende, selvom han altid ville være den overbeskyttende storebror så stolede han på at hun nok skulle kunne klare sig selv, Garret, ham og deres onkel havde trods alt opdraget hende godt.
Jackson havde ledt længe efter hende, havde sågar været hjemme hos hende, eller det han troede som var hendes hjem men som i virkeligheden ikke så særlig bosat ud, men hvis hun havde gemt sig var det jo selvfølgelig klart.
Man kunne se hvor anspændt og nervøs han var, de var jo ikke eksklusive på nogen måde, tja de havde faktisk ikke engang et forhold, de havde været sammen den ene gang men det havde været fantastisk og han havde ønsket at se mere til hende men han kunne godt forstå hende frygt.
Hendes ord bragte et blændende smil frem på hans læber, han havde altid ønsket sig at starte sin egen familie, nu var det her ikke lige frem planlagt men han var sikker på at det nok skulle blive godt, hvis Aria altså ønskede at han skulle være en del af barnets liv, det var trods alt helt op til hende. "Tænk at jeg skal være far...", han hviskede det nærmest for sig selv som han greb hendes ene hånd og klemte den blidt. Den anden hånd gled forsigtigt hen over hendes mave. Smilet på hans læber måtte nu være permanent, han kiggede hende i øjnene hvorefter han kiggede ned på hendes mave hvor hans hånd blidt hvilede inden han så hende i øjnene igen. "Altså hvis du selvfølgelig vil have jeg skal være en del af det her", det blev sagt med en usikker stemme, som om han var bange for hun sagde nej. Det var sjældent nogen så ham bag masken, normalt var han altid så selvsikker men lige nu kunne hun se den inderste kerne af ham.

Så snart hun så det smil. Så snart hun bare anede det, så voksede hendes også. Det var ret sjovt at hans reaktion havde så meget effekt på hende som den havde. Alt nervøsiteten og alt frygt forsvandt pludselig fra hende i et enkelt pust. Hvis Hayley ikke ville have haft noget med ham at gøre, havde hun ganske enkelt ikke stået her nu eller prøvet at finde ud af hvor han boede. Hun kunne ganske enkelt ikke klare det her selv. Allerede nu havde hun det som om, at hun ville blive den mest elendige mor på hende kloden. Trods alt havde hun fundet ud af, at hun havde noget af en tvillingesøster at leve op til. Nu havde hun løst mysteriet omkring, hvorfor hende og Andrea lignede hinanden så meget.
Jacksons ord varmede hende, næsten ligeså meget som grebet om hendes hånd. Den anden hånd der gled henover hendes mave, gjorde hun foldede læberne sammen kort til en smal streg. Det var underligt at tænke på, at de to stod i denne situation lige nu. Ingen ville nogensinde have forstillet sig det her, i hvert fald ikke i Hayleys hoved. Hayleys smil var ligeså stort som Jacksons, og kiggede ham direkte i øjnene da han kiggede på hende. Den måde han lød usikker og en smule nervøs over hvad hun mon tænkte omkring det. Som om, at han virkelig var bange for, at hun ikke vil have ham til at være en del af dette. "Selvfølgelig vil jeg have du skal være en del af det her Jackson. Jeg ville ikke gøre det her uden dig." Smilede hun og lagde en hånd på hans kind ganske blidt. Ligesom han så hende nu, langt væk fra hendes sikre zone - så var hvad hun så nu også hvem han var, og hvad han egentlig følte. Det betød meget for hende, at han turde åbne sig, for det gjorde hun også turde.

Han kunne mærke hvordan en anelse af hans nervøsitet smeltede væk da han så hvordan hun reagerede, det store smil der blomstrede frem på hendes læber gjorde det hele meget bedre, måske hun i virkeligheden gerne ville have han skulle være en del af det her?
Jackson fjernede blidt hånden fra hendes mave og lod den glide ned langs hans side så den egentlig bare hang der, den anden hånd holdt stadig hende og gav den et blidt klem. Aldrig havde han troet at han rent faktisk ville få chancen for at starte sin egen familie, han var bange for at han havde været for skadet eller at en af hans flirts ville finde ham og fortælle ham at han skulle være far, det var ikke sådan det skulle gå men med Aria var det noget andet, hende kunne han se sig selv starte en familie med uden at de nødvendigvis skulle være i et forhold fordi de allerede var så overraskende tætte.
En anden tanke slog ham, Alison vidste nu sikkert alt det her og ville uden tvivl fortælle det til Garret og Sebastian, ikke at tanken generede ham men det var skræmmende at skulle fortælle sin familie at han skulle være far. Han kiggede hende dybt i øjnene og sendte hende et dejligt smil, i stedet for at svare på det hun sagde trak han hende ind i et kram, hans arme lukkede sig omkring hendes talje og han holdt hende tæt ind mod sig, der gik dog ikke længe inden han trak sig en anelse tilbage, hånden mod hans kind fik ham blot til at smile mere hvorefter han lænede sig tæt på hende igen og placerede blidt sine læber mod hende i et intenst kys. "Det er jeg glad for at høre... Selvom det ikke var planlagt er jeg nu glad for at det er dig".

Hun gav også hans hånd et klem - bare så han var sikker på, at hun faktisk var der. Hayley havde aldrig nået at tænke denne tanke før det faktisk var sket for hende. Måske fordi, at hun aldrig havde haft en familie som faktisk behandlede hende godt, det gjorde det svært at tænke man gerne selv ville have en. Og indtil mødet med Jackson havde hun også haft det fint nok med at være alene. Det var sjovt, hvordan en enkelt person kunne ændre hele ens perspektiv på en ting. Andrea så i det mindste glad nok ud for at have fået sig en søster, og Serena havde også godkendt hende... nu manlgede hun bare at møde sin lillebror Noa.
Hayley fik svar på hendes tale om, at have ham med i dette øjeblik. Han trak hende ind til sig og lagde armene omkring hende. Hayley svang armene om ham ved at placere begge sine hænder mod hans ryg. Den varme hud, det var rart at være i hans favn igen måtte hun indrømme. Selvom det var kort, så var det skønt. Og det gik ikke længe før hun mærkede hans læber imod hendes. Hun gengældte det uden at tøve, og elskede følelsen uden tvivl. "Yeah, kender den følelse." Smilede hun til ham.
Selvfølgelig vidste Alison det, ikke fordi hun havde været glad for at fortælle hende det som den første. Men det var lidt vigtigt, at hun kom op til Jackson og fik det sagt til ham. Det havde været ekstremt dårligt af hende, hvis hun havde sendt Ali som brevdue. Hayley lod sin ene hånd glide henover hans arm. Smilet var stadigvæk ikke til at fjerne fra hendes læber, og det ville nok aldrig forsvinde. Spørgsmålet var bare, hvad der nu skulle ske. Selvfølgelig kunne hun sagtens tage vare på sig selv stadigvæk, men hun skulle også passe mere på end hun måske var klar over. Og i hendes kvarter var der ikke andet end fare på hvert andet hjørne - og hun kunne ikke rigtig være det andet sted uden at skulle være en smule bange for at se Selicity. Man vidste aldrig om den varulv skulle komme på besøg, og se Hayley der ville ikke sende det bedste indtryk. Så hun havde bogstavligtalt boet på kroen det sidste stykke tid, men det var heller ikke fordi hendes spisevaner var dyre, hun var vegetar - hun kunne nemt finde det hun havde brug for. Også bruge Arias dansepenge på overlevelse. Det gjorde det hele meget lettere. Okay, hun havde også været et smut om Sunfury og snakket med Andrea.. og hvis det ikke var fordi Hayley var så fandes stædig, havde hun nok haft et palæ nu, men tøsen mente nu stadigvæk hun kunne klare sig selv.
"Ali kender til det, jeg var nød til at fortælle hende det for hun overhovedet ville lukke mig ind. Men ja, hun har lovet ikke at sige noget til resten af din familie. Før du selv ønsker, hvis du vil sige det til dem altså jo." Smilede hun let og lagde hovedet let på skrå. Det var nyt for dem begge to, det hele. Så det var en smule mærkeligt.

Smilet på hans læber voksede en tand mere af hendes ord hvis det overhovedet var muligt, det var længe siden han havde han følte sådan en glæde, ikke at mødet med denne kvinde foran ham ikke havde bragt ham glæde, men den her, den her glæde var simpelthen ubeskrivelig! Den var dog også skræmmende, i den forstand at de knap kendte hinanden og så var der altid den der nagende frygt om at han ville miste sin familie og pludselig var der endnu et medlem han skulle bekymre sig om.. Eller det ville sige, to, Aria talte også med i den udregning.
Minderne om hendes hjem slog ham pludseligt, det havde ikke været den bedste lokation for en gravid kvinde, både i den forstand at nabolaget ikke var det allerbedste og så havde der været en helvedes masse trapper! Hendes blide fingre mod hans arm fik ham til at kigge på hende atter engang hvorefter han hev hende helt ind mod sig atter engang, han lod sine læber glide drillende op af hendes hals som han placerede et par små kys, kunne nogen virkelig bebrejde ham? Hun var stadig lige så smuk, okay måske havde hun taget et par ekstra kilo på men hun så stadig hammer godt ud!
"Hvis det er så er jeg sikker på at min familie ikke vil have noget imod at du bor her mens du er gravid, hvis du altså vil det?", han trak sig væk fra hende som han sagde det så han kunne kigge hende i øjnene. En klump på størrelse med et æble sad i hans hals og han kunne simpelthen ikke synke det, det var så nervepirrende.. Ingen havde haft lov til at komme i deres hus på den måde siden forældrenes død så det var grænseoverskridende at tilbyde det.
Det slog ham pludseligt, Aria havde kaldt Alison for Ali, ikke noget en fremmed ville gøre. "Selvfølgelig vil jeg fortælle min familie det.. Hvis det altså er okay med dig", han sendte hende et lille men dog charmerende smil. Hun ville dog kunne se den undrende og søgende glød han havde i øjnene.

Hun havde ikke forventet han ville spørge om det, Aria havde aldrig fået lov af Alison til at komme med derind. Så noget havde sagt hende, at det var stort hun faktisk fik tilbudet. En anden ting var folk normalt ikke bekymrede sig om, hvordan hun havde det. Men at der pludselig var nogle som spurgte ind til hende, det var en underlig fornemmelse - ikke at det var skidt. Bare mærkeligt for hende. Hun nikkede til ham.
"Det vil jeg gerne. Det vidst også bedst for alle parter." Smilede hun let til ham, imens hun kort bed sig i underlæben.
Jacksons respons på det med familien, fik hende til at smile en anelse mere - hvis det var muligt. Hun følte sig accepteret, og det havde hun aldrig følt før. At nogle faktisk tænkte over, hvad hun mente omkring tingene. Det var en af de mange grunde til hun kunne lide Jackson.
"Det er helt fint med mig." Smilede hun og lagde kært hovedet på skrå.

Det var meget lettere at være i den her situation når han var her. Hvis hun var alene, var hun bange for at gå under. Hayley havde ikke sovet godt siden - siden nogen sinde. Eller jo. Med en undtagelse. Den gang hun sov ved siden af Jackson. Det var underligt nok den eneste gang hun nogensinde havde sovet godt, og følt sig tryk. Men det var en historie for en anden dag. Ligenu måtte hun indrømme, at hun var spændt. Spændt på, hvad alt dette ville bringe. Hvordan det skulle tage en drejning i hendes liv. Hvordan Aria ville reagere på dette. De var jo søstre, to forskellige personer. Hun skulle finde sig i, at de havde forskellige meninger og to forskellige liv. Aria havde dog lovet, at hun nok skulle være der for det barn. Fordi Hayley vidste, at ligemeget hvad. Så skulle hun have sig selv på den side her.
Hayley satte sig endelig ned, og tog en tår af vandet Jackson havde sat frem til hende.
"Så noget jeg skal vide.. altså omkring dit udsøgte sted." Smilede hun skævt - en smule drillende i den sidste del af sin sætning.

Han sank en klump som han kunne mærke nervøsiteten boble i maven på ham, havde det været et dumt spørgsmål? De kendte jo teknisk set knap nok hinanden men på den anden side var det jo Jacksons barn hun bar og så kunne han jo slet ikke benægte den forbindelse de havde, den kemi der var opstået på så kort tid. Hvis han ikke havde været så forsigtig og tilbage trukken omkring følelser og han slet ikke var typen der kastede omkring sig med dem, ja så vil han nok sige at han havde følelser for hende men det kunne han ikke og i virkeligheden var han ikke sikker på at han nogensinde ville kunne sige det, selv den dag hvis de skulle opstå. Et blændende smil bredte sig over hans læber som han kiggede hende i øjnene, han var glad for at hun ville blive, i hvert fald indtil barnet var født og så kunne hun jo faktisk gøre som hun ville. Han håbede bare ikke at hun ville kaste ham ud af hendes liv så snart barnet kom til verden.

Let lod han en hånd glide gennem sit hår så det blev endnu mere rodet end det havde været for blot et sekund siden. Det at hun så så træt ud havde ikke forbigået ham hun lignede en der knap havde sovet siden de sidst så hinanden, måske havde hun ikke? Let greb han hendes hånd i sin egen og gav den et blidt klem inden han slap den atter engang, "Er du sulten?", han lænede sig op af bordet så hans baglår hvilede mod kanten af pladen. Han kiggede ned på hende som hun sad på stolen ved bordet, hvis hun var sulten ville han bestemt lave mad til hende.
Tanken nagede ham stadig, hvordan kendte hun Ali, hvis hun overhovedet kendte hende og hvorfor havde hun så ikke sagt noget, det virkede dog som om det var en hemmelighed han ikke skulle kende til, eller i hvert fald ikke nu. "Ikke noget jeg sådan lige kan komme i tanke om", det var en løgn, der var et par værelser rundt omkring i huset som var låst hvor hun under ingen omstændigheder måtte gå ind men han var ikke klar til at snakke om sine forældre, ikke endnu og værelserne var forældrenes soveværelse og hver deres kontor som de havde haft da de var i live.

Hayley rystede let på hovedet.
"Nej. Ali fyldte mig op med mad imens jeg snakkede med hende." Hun lo kort og kørte en hånd igennem sit hår. Hun lyttede opmærksomt med. Hun havde på fornæmmelsen, at han skjulte noget - men lod det ligge. Aria var trods alt del af en klan der gik op i sandheder, så hun var nærmest ekspert i det område... hvis hun havde set det ud fra Arias øjne og ikke sine egne. Så derfor kunne hun ikke analysere ham så meget som Aria ønskede. Dog stolede de begge to på ham. Mere end man skulle have troet af Hayley. Der var nu rart, meget mere end hun var van til. Bare køkkenet var på størrelse med hendes ene lejelighed. Der var også laden, men den var ved at være falde færdig nu. Og i denne tilstand skulle hun ikke tage derhen, måske skulle hun få Andrea til at tage derhen og få Lockheart til at rydde irriterende folk af vejen.

((Et par måneder senere - 8½ måned henne ))

Tingene var faldet på plads. Alison var yderst opmærksom, og Hayley havde aldrig troet, at en af hende og Arias veninder skulle komme godt ud af det med hinanden.
Nå, men Hayley havde været ude det meste af dagen fra om formidagen af, og var først kommet hjem her ved aften tid. Efter jordskævlet, plagede hun ikke at blive væk så længe, fordi, at hun ikke ville ende med at blive angrebet af de væsner der nogle gange angreb, nok var det mest i Doomsville, men stadigvæk. Dog var hun tilbage nu, hun havde det fint, udover hendes episode med Assorian. Hun vidste han kendte Jackson nu, og ikke fordi det var et problem for hende - det var bare måden hun fandt ud af det på. Det kunne nemt have endt galt, fordi Hayley var så flabet anlagt. Dagen var dog sluttet bedre end hun havde forventet, selvom der var sket en mindre misforståelse.

Hun lukkede blidt døren efter sig. Hun søgte som det første efter Jackson, for ligesom at berettige ham, om at hun var kommet hjem.. spøjs hun tænkte sådan. Det gav hende automatisk et træk på smilebåndet. Hun havde aldrig føltes sig hjemme et sted før nu, det var dejligt.
Alison havde fablet om, at hun kunne dufte når Hayley var hjemme, men ikke kun på grund af engle duften, også fordi, der hang en smule af Jackson over hende - som ligesom sagde. Don't touch. Sådan var det vel bare, eller så var det en skrøne Ali havde fundet på.
"Jeg er hjemme igen." Sagde hun let og stak hovedet ind til ham. Hun tillod sig at gå ind på hans værelse. Så var han da også sikker på, at hun var tilbage i et helt stykke. Hun havde vasket blodet af fra hendes lille oplevelse. Hendes trøje havde en lille blodplet øverst ved maven, fordi nogle havde snittet hende lidt der med en kniv.

Tingene var stille og roligt faldet på plads i hjemmet eller det ville sige at Hayley var lige så stille begyndt at falde på plads, der var trods alt også gået næsten ni måneder nu men uanset hvad var Jackson taknemmelig for at hans familie havde accepteret hende fordi selvom de ikke var i et forhold eller nødvendigvis havde følelser for hinanden, ikke at han vidste om Hayley havde følelser for ham men det var ikke det der var pointen, pointen var at han var glad for at hans familie accepterede hende og selvfølgelig deres ufødte barn eftersom de ville komme til at se meget til både Hayley og barnet håbede han.
Efter jordskælvet havde Jackson og Garret haft meget travlt, de var repræsentanterne for Moore Familien eftersom de var de ældste børn, Alison slap en anelse mere billigt men hun havde sikkert også kunne mærke det, mange havde søgt om at låne penge til at genopbygge eller bare generelt råd og selvfølgelig havde Garret ikke vendt dem ryggen til, ham og hans heltekompleks, for Jackson betød det ikke lige så meget at hjælpe for, man skulle være speciel for at han gad løfte en lille finger for nogen som helst. Hayley havde været mere og mere ude her på det sidste, selvfølig var han en anelse bekymret for hende at hun rendte rundt i den tilstand med alle de monstre der var sluppet ud men samtidig vidste han at hun kunne klare sig selv og ville hade hvis han rendte og holdt øje med hende hele tiden så han lod hende gå og komme hjem til hans hus som hun nu engang ville.

Jackson havde ingen anelse om den fejde Hayley og Assorian havde, han anede faktisk ikke engang at de kendte hinanden men hvorfor skulle han også det? Det havde aldrig været oppe at vende, havde aldrig været relevant og desuden var det lang tid siden han overhovedet havde set Assorian. Jackson havde godt hørt Ali's påstande men anede ikke om det var rigtigt, men det kunne vel være fordi hun bar hans barn fordi ellers kunne han ikke rigtig se hvorfor hun skulle dufte som var hun hans fordi det var hun ikke men barnet var til gengæld. Han hørte den tunge hoveddør gå op og klappede bogen sammen der lå på skrivebordet i hans kontor, herinde var det kun ham der havde adgang, ikke engang Garret eller Alison havde lov til at komme herind, det var hans private sted hvor han kunne være i fred. Let rejste han sig fra den store bløde læderstol og gik så ud af værelset, han låste døren efter sig og hang nøglen tilbage om halsen hvorefter han gik ned af trappen for at finde Hayley. Han var klædt i en par mørke grå jeans der sad tilpas stramt og så var han selvfølgelig uden trøje, det var han for det meste når han bare rendte rundt herhjemme. Han havde hørt hende gå ind på hans værelse, troede sikkert han var derinde hvorefter hun var forsvundet ud på badeværelset, døren efterladt på klem. Let skubbede han døren op og lænede sig op af dørkarmen mens han let betragtede hende, han lagde godt mærke til blodet på hende trøje, "Hey... Alt okay?", hans stemme var en anelse hæs som hvis man ikke rigtig havde brugt den det meste af dagen hvilket han ikke havde, han havde siddet begravet i papirer og bøger.

Let havde hun trukket på skulderen over han ikke var der. Så søgt imod et badeværelse. Heldigvis var der da ikke sket noget slemt, det kunne have været værre. Faktisk havde Hayleys opførsel været en mere brutal end fjendens, for heldigvis havde hun ikke blod om munden mere efter hun bed øret af vedkommende. Smagen var der dog stadigvæk. Og hun hadede den. Hayley blev sendt ud af sine tanker da døren bagved hende gik lidt op, hun kunne se Jackson i spejlet. Hun nikkede let.
"Yeah. Det fint." Svarede hun og kørte let en hånd igennem håret. Let sank hun en klump. Hun følte hun ikke kunne tage vare på sig selv længere, og der var ingen følelse hun hadede værre end den.
"Jeg havde lidt bøvl med en af mine tidligere fjendskaber, men det løste dig. Vi som hjertevenner nu, og det faktisk kun fordi - at han kendte dig." Fortalte hun og vendte sig rundt. Hun lagde hovedet let på skrå imens hun betragtede ham en nøje. "Vidste du Assorian var blevet raceleder?" Spurgte hun derefter og sank en klump.

Hayley smilede svagt inden hun vendte sig imod spejlet igen. Let trak hun forsigtigt sine trøje over sit hoved. Det var tydeligt, at der ikke var mange dage til fødslen kunne træde ind. Der var en smule blod på toppen af hendes mave, men ikke noget tydeligt sår - Jackson kendte Hayley nok til, at han ville vide hun havde healet det med sit eget blod... ligesom på deres første møde. Hayley tog en klud og vaskede det let af.
"Men det var tæt på idag. Efter jordskælvet går folk helt amok." Det var ikke fordi, at der var mange på Hayleys liste som ikke skulle komme til skade, men på Arias var der en del. Ali var mere ude end Hayley fortiden. Men ville ikke fortælle hende hvorfor, hvilket havde gjort Aria en del nysgerrig - men de kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det. Så de havde ventet. Og her tidligere idag, havde de læst i en gammel afvis, at den gamle kroejer i Sunfury var død og hans kæreste. For nogle folk gjorde det ikke meget. Men både Aria og Alison kendte Beth. Aria havde dog ikke mulighed for at vise sin sorg, og Ali turde nok ikke.
"Så nej, tingene er ikke helt okay - men det kunne have været meget værre." Tilføjede hun i et suk. "Men vi er okay.. så det vel det vigtigste."

Let løftede han et øjebryn, hun lød ikke særlig overbevisende, nærmest som om der var noget der gik hende på? Normalt ville han være ligeglad og var bestemt også bare gået hvis det ikke var Hayley men uanset om det var hende kunne han mærke at de gamle instinkter var i ham, han havde mest af alt lyst til at tage afstand når hun opførte sig sådan. Han lod kort blikket glide rundt i rummet som han kunne mærke at det spændte en anelse i kæben, armene blev også foldet hen over brystkasse og han skubbede sig væk fra dørkarmen så han nu bare stod midt i døren. "Så jeg gætter på at blodet ikke kommer derfra?", han trådte ind i badeværelset til hende og stillede sig ved siden af hende, hoften lænet mod marmor pladen hvor vasken var. Kendte Jackson? Hayleys ærke rival kendte Jackson, hvem kunne det dog være? "Assorian?! Hvor kender du ham fra?...", han kiggede på hende med et interesseret blik men lod det hurtigt glide hen i spejlet hvor han betragtede hende kort for blot at se tilbage på hende igen, "Nej, det anede jeg ikke, jeg har ikke set ham i meget lang tid". Let kørte han en hånd gennem sit hår, selvom de havde kendt hinanden et godt stykke tid efterhånden så var de stadig begge to enormt lukket og reserveret omkring alt hvad der egentlig var personligt, hvilket et eller andet sted gik ham på men han vidste også godt at han ikke kunne forlange hun tog det første skridt og han havde ikke selv tænkt sig at gøre det og så måtte det jo bare være sådan.

"Så burde du måske lade være med at rende ude når det er mørkt, folk er desperate og med den der enorme mave så er du et nemt offer", han smilede skævt som han sagde det og kiggede hende samtidig i øjnene. Jackson havde godt lagt mærke til at begge piger var meget væk og det smertede ham et eller andet sted, han følte sig mere alene end han længe havde gjort men sagde ikke noget, han søgte vel bare til sin kontor, de fleste gange når Hayley var kommet hjem havde han været der og oftest havde hun ikke set ham inden aftensmaden stod på bordet. Hvis hun kiggede godt efter ville hun kunne se de sorte render under øjnene og de lettere røde øjne der var et klart tegn på at man ikke sov. "Hvis du havde sagt du gik havde jeg gerne gået med dig", sagde han let inden han vendte ryggen til og gik ud af badeværelset, han satte sig ved et lille bord i soveværelset der stod henne i hjørnet ved vinduet, han åbnede bogen på bordet og lod øjnene hvile på ordene, ikke fordi han kunne koncentrere sig om dem lige nu så han endte engentlig bare med at sidde og bladre frem og tilbage i bogen. Han svarede ikke, han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det.

Hvor kendte hun Assorian fra. Det var måske ikke det bedste at fortælle, men nu havde Hayley aldrig været typen som holdte sin kæft når hun burde.
"Jeg forrådte ham engang for nogle år siden. Jeg er sikker på, at du har hørt om kællingen som forrådte ham, og tog krystallen for sig selv." Svarede hun ham og sank en klump. Hun havde haft sine grunde, og selvom det var længe siden - så var hun bange for at lige præcis Jackson ville dømme hende på det. "Well, han smutter meget rundt i byen for tiden. Han er næsten ikke til at undgå." Tilføjede hun med et skævt smil. "Han holder virkelig meget af dig, med det samme jeg nævnte dit efternavn.. holdt han igen, og undskyldte for overhovedet at overveje at dræbe mig." Hun rystede let på hovedet med et lille smil. "Og jeres venskab var starten på hans og mit... ikke noget jeg nogensinde så komme - men det går vidst sådan for mig fortiden."

Hun lo kort.
"Hvad snakker du om. Et let offer. Jeg tager bare en sving om, og folk bliver kastet væk. Det meget bedre end at bruge mine næver." Svarede hun drillende igen. Hun sank en klump da han gik. Hayley kunne vel have haft taget ham med. Let trak hun resten af tøjet af og trak i en længere natkjole. Den skulle være lang for at sidde bare lidt godt på hende. Hun kiggede sig selv i spejlet og sukkede kort.
"Bare tag en dyb indånding." Hvisked hun til sig selv, normalt var det Aria der gav hende råd. Men hun prøvede at give sig selv et. Hendes hjertede bankede afsted hurtigere end forventet.

Så trådte hun ud af badeværelset, og fandt frem til Jackson igen.
"Jeg vil gerne have dig med, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal spørge dig." Startede hun ud. "Alt det her er generelt en stor omvæltning for mig, selvom jeg har været her i langtid. Jeg er ikke van til, at have et sikkert sted at lande. Og jeg føler jeg har det nu, jeg er vel bare bange for at ødelægge det." Tilføjede hun og kørte let en hånd igennem håret inden hun satte sig på sengen.
"Du burde virkelig få noget søvn... du ser mindre kvik ud end mig." Tilføjede hun med et skævt smil. "Hvis du vil må du gerne sove inde ved mig i nat. Ikke at jeg er den mest tiltrækkende her, du kunne ligge dig ind ved siden af din storebror - men det blot et tilbud. Du ikke den eneste der ikke sover en helt nat ud." Sagde hun spørgende. Det var ikke hendes stærke side, og hun følte sig mere akavet end hun gjorde med sin store mave nede i byen. Det var altid noget Andrea var gravid, de fleste der så hende troede stadigvæk det var dronningen. De kunne sammenlignes ekstremt lige nu, hvilket nok både var godt og skidt på samme tid.

Selvom han havde sat sig inde i soveværelset kunne han stadig høre hende snakke og som hun begyndte på sin forklaring om hvor hun kendte Assorian fra, det lød en anelse specielt måtte han indrømme og det lød til at han skulle være glad for at han ikke havde kendt Hayley på daværende tidspunkt, Assorian havde han sikkert kendt mens det stod på, de var trods alt barndomsvenner. Han sagde ikke noget da hun holdt en pause, det virkede som om hun havde brug for at samle sig så han ville ikke afbryde eller forstyrre hende.
Jackson lod fingrene glide over ordene i bogen men læste dem stadig ikke, han bed kun mærke i et par få ord der stod ud blandt de andre men ikke nok til at skabe en sammenghæng så han endte egentlig bare med at lukke bogen og kigge hen mod badeværelset, da han så hun endnu ikke var kommet ud lod han blikket glide ud af vinduet. "Jeg anede ikke dig og Assorian havde en fortid, jeg har kendt ham meget længe men nu bider jeg ikke altid mærke i de folk han hader, der er en del", sagde han med et let smil på læben, smilet var dog mere rettet mod nogle private minder end det han egentlig sagde.

Med en træt bevægelse lod han hånden glide gennem håret så det blev endnu mere rodet hvorefter hånden gled ned over hans ansigt. Blikket var stadig rettet mod haven udenfor vinduet. Dog lod han blikket glide hen mod hende da han så hende komme ind i værelset, hun havde skiftet til nattøj. Han vendte sig i stolen så han sad sidelæns og var fuldstændig vendt mod hende, man kunne ikke rigtig læse hans ansigtsudtryk, hun var ikke den eneste der havde svært ved det her men det virkede af og til som om hun glemte at dette også var nyt for ham og taget deres alderforskel i betragtning var det sikkert længere væk for ham end for hende. "Ærlig talt så ved jeg ikke hvad jeg skal sige til det, jeg kan ikke tvinge dig til at spørge mig hvis du ikke er klar og i virkeligheden er det vel heller ikke så lang tid vi har kendt hinanden så jeg kan godt forstå det stadig er svært for dig.. Men jeg vil gerne være en del af dit liv..", han rejste sig op og man kunne nærmest se på hans holdning hvor opgivende han var hvorefter det var som om det hele forsvandt, han rettede ryggen og den vante maske gled på plads. Jackson kiggede på hende, kommentaren om at hun åbenbart fandt hans bror tiltrækkende gjorde ham vred men han viste det simpelthen ikke. "Det er okay, jeg har en del ting jeg skal ordne endnu så jeg vil ikke vække dig når jeg engang smutter i seng", han var underligt nok ked af det, det var en underlig fornemmelse men hendes ord havde ramt ham. Han gik mod hende og stoppede foran hende, han pressede blidt sine læber mod hendes pande og lod hånden glide blidt hen over maven "Sov godt, du må finde mig hvis du har brug for.... Husk jeg er her..." Han sendte hende et let smil

Dette var langtfra hendes stærke side, hun snakkede bare, tænkte sig ikke om. Ordene væltede forkert ud af munden på hende, og der gik to sekunder før hun havde glemt, hvad hun egentlig havde sagt. Hun fandt ikke Garret tiltrækkende, eller jo men ikke på den måde - hun havde ganske enkelt egentlig blot sagt en joke om, at Jackson da kunne sove ved ham, nu når hun ikke var den mest tiltrækkende i huset - men hun kunne mærke på stemningen at han havde misforstået hendes ord let.
"Jeg har hele mit liv været alene, jeg har ikke haft det familie du har. Jeg har ikke engang haft nærværende forældre. Jeg har levet i en gammel slidt utæt lade fra jeg var 13 år, og stak af hjemmefra. Jeg er ikke van til loyalitet, at snakke med folk. Jeg.. kan ikke håndtere hvad jeg siger, og tænker altid.. ordene vælter ud af mig for tiden.." Hun stoppede sig selv og slog blikket væk. Hun følte sig ynkelig over sin lille fortælling.

De var bare modsat der, han var van til det gode liv - nok var hans forældre døde - men han skulle ikke bekymre sig om der var nogle der prøvede at bryde ind - om nogle ville starte en slåskamp. Hvis nogen dog havde tal på, hvor mange slåskampe hun havde været indblandet i. Hayley flyttede sine tanker væk da hans læber ramte hendes pande, og hans hånd placerede sig let på hendes mave. Hun sank en klump. "Tak." Tilføjede hun da han smilede let til hende. "Du burde ikke hører på hvad jeg siger.. jeg kan knap nok huske hva.. se jeg kludre helt i mine sætninger.." Hun smed sig bagover og ned på sengen imens hun smed hænderne for øjnene. Så satte hun sig med lidt anstrengelse op igen. "Som jeg sagde.. du burde ikke lytte til hvad jeg siger lige nu... jeg er et kæmpe rod at hører på." Tilføjede hun og sukkede let, og flyttede blikket hen på vinduet.
Fucking fuck fuck.. brummede hun irriteret.
Rolig nu Hay.. bare ti stille til han er gået, ingen kan lide et hysterisk pigebarn. Svarede Aria, allerede ud fra attituden - kunne hun fornemme, at Aria var ved at være træt af Hayley og hendes hormoner - bare generelt at være fanget.
"Undskyld hvis jeg sagde noget dumt, jeg er bare nervøs for tiden. Det beklager jeg." Sagde hun stille imens hun åndede let ud. Hun hadede virkelig sig selv, og hadede sig selv for at hade sig selv. Det var kompliceret. Hun ønskede virkelig at være den bedste version af sig selv, men så gik det op for hende, hvem hun var - og ja, hun mente ikke, at hun kunne blive fikset igen.

//Emnet er afsluttet efter aftale (: