So many wounded - Aldin

Tid: 15 ca.
Sted: Inde i skoven
Vejr: overskyet, og en smule køligt
Omgivelser: Sårede og døde mænd og heste blandt træerne.

Der havde været et slag tidligt om morgenen. Det var ikke et stort slag, men der var alligevel mange sårede og endnu flere døde. En stor gruppe mennesker og shapeshifters havde slået sig sammen i en kamp mod en undergrundsklan der de seneste uger havde hærget en lille landsby udenfor Doomsville. Desværre havde slaget ikke fået det resultat som menneskerne og shapeshifterne havde ønsket. Ikke nok med Klanens klare overtag af slaget huser skoven mange onde væsner der er komplet upartiske, men som gladeligt tager imod et gratis måltid. De mange store edderkopper og ulve havde hørt kampen og havde tydeligvis sendt klanen på flugt alt i mens de angreb mennesker og shapeshifter. Som dagen var gået var kampscenen kun huset af lig og sårede mænd blandt alle træerne.
Aleu var sammen med en masse andre elevere og andre væsner kommet til skoven efter slaget. Alle var i gang med at lede efter overlevende og informationer. Aleu sad ved en ung mands side, han var menneske og lignede en der ikke var ældre end 17 år. Hans hest havde været væltet under slagt og næsten knust hans ene ben. Drengen havde dog været klog og spillet død. Han havde overlevet slaget, men var såret og ikke i stand til at flytte sig ud af stedet på grund af hesten der stadig lå over hans ben. "Rolig, vi er her for at hjælpe." Aleus stemme var blid og venlig imens hun talte til drengen. Hun viftede nogle andre elvere hen til hende som hjalp hende med at få drengen væk fra hesten. Hun takkede dem og de gik hurtigt videre for at hjælpe andre sårede. "Lig helt stille" sagde hun roligt imens hun skar hans bukseben op med en lille kniv. Hun så på ham og sendte ham en blidt smil imens hun placerede sine hænder på hans ben. Hun lukkede øjnene og pustede kort ud. Det ville blive en hård dag, hun vidste at hun kun ville kunne heale et bestemt antal skader ellers ville hun dræne sig selv fra energi.
Da hun åbnede øjnene igen mærkede hun kort efter for at se om brudene var healede igen. "Sådan. Du skal tage hjem nu og forholde dig i ro!" hun sagde det venligt, men stadig bestemt, da hendes healing kun havde klaret brudene i hans ben. Hun rejste sig og så sig kort omkring. Hun havde en taske på sig med andre ting der kunne hjælpe folk, men nogle skader vidste hun godt hun kun kunne klare med sin evne, selvom det var farligt for hende.
Omkring hende var alle i fuld gang med at hjælpe. Hun fandt hurtigt en anden mand kun få meter væk. Hans skader var dog meget værre end drengen før. Hun skyndte sig hen mod ham imens hun trak sin taske frem for at finde omslag og andet frem der kunne stoppe blødninger og større kødsår.

P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

*Flashback*
Aldin havde, sammen med de andre endelig fundet frem til dem, de var ude efter, havde han vidste hvad der ville ske, havde han aldrig nogensinde valgt og tag afsted. Men det skulle jo gøres så han var blive sendt afsted af hans familie, hvor til han skulle hjælpe denne gruppe mennesker og shapshifter mod den klanen og, hvad der ellers skulle være der. Da de, havde fået dem på flugt, gjorde de klar til og jagte dem ned, hvilket faktisk kunne ha gået meget, bedre.  Da der pludselig var kæmpe ulve og edderkopper som valgte og hoppe med ind i kanten. Ulvens hylde da den sprang på Aldin og smed ham af hesten kunne Aldin svagt huske, inden alt andet var blive mørkt og den var væltede på ham.
*Flashback slut*

Aldin, havde lige så stille åbnet hans øjne og smidt ulvene af sig, hvilket nok, havde været den værste ide. Han, havde ikke givet den dæmonisk dæmon adgang til og ændre kampen da det os kunne ha skadet dem han var kommet hertil med. Aldin sukkede og gav et stort støn fra sig, da han kunne mærke alle de kæmpe kødsår og, blødninger.  Aldin så kort efter en kvinde komme farende hen mod ham, hvis han ikke vidste bedre, ville han tro at dette var en engel. Men det var hun ikke, selv han kunne se det og mærke det, så hun måtte vel være en Elver, ikke han kiggede rundt på de andre og så på hendes øre. Det var nok til og vise ham, hvad hun var en Elver. Han studeret hende nøje, mens hun løb hen til ham, da hun kom tætte på, kom han med en teori efter, hvad han dengang han var lille havde, fået at vide om de tre slags Elver. Hun, havde hvidt hår så meget klog ud og bekymret sig for mennesker. Det var inden en Wood Elf, eller High Elf, men den måde hvor på hun ville hjælpe fik ham til og tro hun var High Elf.

Kort efter blive det lidt mørkt for Aldin han, var blive forgiftet af en edderkop, hvordan kunne han ikke huske. Men, hvis ikke den dæmonisk ånd var i ham, var han død lige nu. Udover det, havde han os en masse kødsår fra ulvene af, hvor til han os havde mistet synet på det venstre øje, men det var i fortiden det med hans venstre øje, hvilket ville være en historie til en anden gang. Men her lå han så i noget af sit fineste tøj, hvor til han ikke længere, vidste hvad det havde handlede om. Dette var bare et tegn på at, han havde en flot rustning på og med en rødkappe som nu var beskidt, hvilket der ikke rigtig kunne gøres noget ved, men de havde kæmpede godt og gjorde, hvad de var sendt ud for at gøre. Efter Aladins, mening da og var det ikke, det eneste der betød noget. Det var bare og holde giften tilbage lidt i nu, ellers ville han dø i løbet af ingen tid.