you will help a wounded man in a firefight? are you mad? ( Everlyn )

tidspunkt: omkring midnat.

område + omgivelser lige nu: folk var løbet væk, på grund af skyderiet fra de to sider forude at byen's politi, the guardian's forsøgte at blande sig, blev dog holdt tilbage af bevæbnede soldater.

påklædning: sort hættetrøje, skud sikker vest inde under, sort tørklæde om ansigtet forude en hætte trukket op og en hjelm bunder fast over han's hoved, læder handsker og et bælte med magasiner, forude en Enfield Em-2 kamp riffel, og en Strike One pistol.

Han sad stille og tænkte *fuck fuck fuck* imens han's folk besvarede de fjendelig bande medlemmer som selv havde jakkesæt på de fleste af dem, de fleste dog maskeret af elefant huer, tørklæder den slags, som skød på dem fra deres dækning, så sølv patroner fløj om ørene på folk, da lå osse nogle døde civile, som bande medlemmerne havde skudt, forude at nogle af Kuuma's våben brødre lå døde, nogle andre var sårede, nogle sårede skød stadig tilbage, han hævede sin Enfield Em-2 og skød en salve imod fjenden for at mærke en kugle flyve fordi sit ansigt og han fløj tilbage i dækning, imens han mærkede smerten fra sin skulder forude sit ben, hvor han blødte lidt slemt, og så et skud i maven hvor den var trængt igennem han's vest så han blødte slemt, han så på de sidste af sine folk som havde samme påklædning som ham selv dog med forskelige våben, 16 mand, forude da var 7 ukampdygtige og 12 døde, han knurrede af fjenden, imens han skød et par kugler mere hen over dækningen ved og løfte sin riffel og trykke på af trækkeren, og han vidste ved alle guder ikke hvad han skulle gøre, han var kommet for at fjerne nogle bande medlemmer da skabte problemer for folk her, og det var endt i et massivt skyderi, som han's folk besvarede ved og trykke løst og skyde imod alle tænkelige mål bag fjenden's dækning, og han sad roligt og genladte sin Enfield Em-2, imens han skævede til sine folk, og han så rundt i vanvidet indtil han fik øje på kvinden og undrede sig over om han var blevet binde gal eller om hun rent faktisk var der.

Påklædning:: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hele aften havde hun hørt på skyderi, råben og skrigen, til sidst fik hun nok, ganske rigtigt var hun kun en kvinde og hvad kunne en kvinde dog gøre. Hun kunne sikkert banke en smule fornuft ind i i hovederne på dem, måske hjælpe nogle af deres mænd, med et blive lappet sammen. Af en kvinde og en lille en, havde hun meget temperament i den lille krop.
Som hun dukkede op, fik hun hurtigt sat sig et overblik over hele situationen, dog faldt hendes øjne mod en mand, med utallige af sår, nok var han den mest skadet og derved nok også den som stod til størst farer for at dø. Som hun trådte frem mod ham, sigtede en mand, sin pistol mod ham. Hun sukkede, sparkede ham så hårdt i hoved, der lød et knæk og han var død før han ramte gulvet.
Med sin vampyr fart, kom hun hurtigt og ubemærket, hen til han, hvor hun knælede ned ved hans side. Hendes brune øjne, scannede ham næsten for sår og andre steder, hvor det kunne bløde

Han havde rejst sig op og skudt nogle skud imod fjenden som skød tilbage, han sprang ned igen, og satte sig roligt, da han så osse så kvinden begynde og nærme sig, han overvejede og råbe en advarsel, men hun havde den samme slags aura, lidt som han's mistress, så han sad bare roligt og så på hende, han bemærkede lidt for sent manden med pistolen, han undrede sig dog over hvorfor hun stoppede ham eller rettere dræbte ham da han hørte knække lyden, men han stillede ingen spørgsmål, før hun pludselig var over ved ham og han så hende knæle ned foran sig og scanne ham, han blødte fra brystet hvor kuglen var trængt igennem, fra han's skulder og han's ben, skulderen og benet var ikke så slemt, det var mere brystet da var slemt.
han sagde venligt til hende.
''hvor kom du fra, og hvad laver du midt ude i kamp zonen?''
han lød ikke vred, ubehøvlet eller noget, mere venlig nysgerrig, som om det ikke var en skud kamp de havde gang i men en kamp med vand pistoler.

Hun rullede med øjnene af ham, typisk mænd, skulle ud og spille seje, spille deres muskler og når så de blev skudt alle mulige steder, var de med et ikke så seje mere. Hun stak fingeren i skudhullet omkring hans skulder og fik hurtigt kuglen ud "ja hvor tror du, der hvor alle kommer fra, deres moders skød" svarede hun og sukkede, hun næsten undersøgte ham med øjnene, ikke på nogen direkte ubehøvlet måde, men snarer som var hun læge "i ødelagde min meditation, så jeg ville komme ned og se hvad helvede det var der var gang i" svarede hun og sukkede. Hun rejste sig op, greb fat om hans skulder og trak ham hurtigt op, hun trak en pistol op fra jorden og sigtede frem, således alle der så meget som vendte sig mod hende, ville hurtigt have et fint hul mellem øjnene.
Hun trak ham frem mod sig og hurtigt i sikkerhed "du skal helt klart syges og desinficeres, ellers går der betændelse i de sår også dør du" sagde hun med oprindelighed i stemmen, før hun smed pistolen fra sig, lagde hans arm over sin skulder, sin egen som hans liv og gik mod sit hjem

Han så hende rulle øjne af ham og han grinte bare bredt, trods det gjorde ondt i han's bryst, han så over på sine våben brødre, som bare nikkede til ham imens de fortsat beskød fjenden, han så roligt på kvinden igen, og bare smilede muntert da hun stak en finger i han's skud sår i skulderen, han mumlede en lav munter knurren da hun trak kuglen ud og han svarede hende muntert.
''haha grinern svar, kan jeg godt lide hehe''
han lød bare munter og venlig imens han, han hørte hende sukke og grinte bare muntert, og han bemærkede at hun undersøgte ham og han smilede bare venligt og så på hende med sine gule venlige øjne, han så hende gribe fat i han's skulder, og blev hevet op, han skævede bagud, for og se til sine brødre, som stadig stod på deres stilling og han piftede til dem og lavede to fingre imod en gyde og klappede sine hænder sammen som tegn på hast, de nikkede til ham og tog våben, udrustning og magasiner fra de døde, hjalp de sårede op og begyndte og trække sig tilbage imens de beskød fjenden's stillinger, han så overrasket på vampyren som havde taget en pistol, ingen havde vendt sig imod hende, selv om fjenden stadig skød imod stillingen, dog lidt mindre, som om det gik op for dem ingen skød tilbage, men han nået ikke og se mere da han blev trukket imod kvinden og i sikkerhed, han hørte hende og svarede muntert.
''tja det lyder rart, at blive lappet sammen, og desinficeret, og tja det har jeg hørt før, er dog ikke død endnu''
han lød bare munter og venlig, men han var glad for hende's oprindelighed, mest fordi han vidste han kunne dø, men før han kunne nå at protestere, blev han's arm lagt om hende's skulder, og hende's arm om han's liv, men han humpede dog med hende, forsøgte ikke og spille macho, sej, eller noget, men reagerede bare som enhver anden bindegal professionel soldat, ved og smile muntert imens han fulgte med vampyren.

Hun bemærkede hans smil, et smil hun bare ikke brød sig om, ikke i disse situationer, det virkede bare som om han ikke kunne tage noget seriøst. Hun havde prøvet at skulle holde en mand ned, mens lægen skar hans ben af, un havde set folk overleve krig, for så at skulle overleve deres nye handikap og det var under ingen omstændigheder sjovt. Hun brummede "aha, men hvad med du tørre det fine smil væk, så jeg kan få din røv væk her fra og lappe dig sammen? så kan du være heldig hvis du overhoved kan gå med det sår" hun skævede mod hans sår på knæet.
Hun trak ham igennem gaderne og stoppede da hun nåede til et stort hus, hvor hun låste op og trak ham med ind, hun lagde ham på en sofa, hvorefter hun forsvandt ind i et rum, og kom tilbage med en masse udstyr man kun kunne eje, hvis man havde arbejdet inde for læge praksis. Hun tog handsker på og tog en stor nål frem "aha" sagde hun og lød ikke direkte interesseret.

Han smilede roligt imens han tænkte på hvornår sidst han var blevet skudt, og det måtte være for længe siden, i en tid hvor han's regiment var i krig, det regiment han tjente i, ha nblev dog revet ud af sine tanker da et lille jag af smerte røg igennem han's knæ, og han koncenterede sig om at humpe med kvinden, imens han fortsatte med og smile, et smil som kun en da har set nok død til, at kunne smile døden lige op i fjæset, et smil de fleste ville mene kom fra en mand da enten var modig eller komplet bindegal, og i Kuuma's tilfælde, så var han bindegal, men han kunne mærke kvinden ikke rigtig brød sig om det, så han stoppede med og smile så han's ansigt var roligt, afslappet, men alligevel havde han's øjne stadig et venligt glimt, som bare var simpel glæde over at have overlevet endnu en kamp, han svarede hende dog blidt og venligt.
''bedre eller værre nu? og beklager mit smil, dårlig vane, hehe, men skal nok forsøge og styre min munterhed, er bare glad, og tja jeg føler mig ikke spor heldig, blev ramt hele tre gange af amatøre med skyde våben, hehe''
han lød bare fortsat munter, dog lidt mindre, mere alvorlig ved de sidste ord, han humpede dog fortsat videre med kvinden, prøvede ikke og lægge pres på hende, imens han roligt så på det store hus som hun låste op og trak ham ind i, han blev lagt i en sofa hvor efter han bare lå og kiggede rundt på alle de mærkelige læge himse dimser hun kom frem med, dog så det ikke ud til og genere ham, heller ikke handsken eller den store nål, og han nikkede undskylden til hende, lænede sig tilbage og kiggede op i loftet.