Der er alt for stille...- Erica

Det var midt på dagen, i Doomsville city. Vejret var lunt, for solen skinnede, men en småkølig vind gled ind og ud mellem folk. Alt i alt var det en passende forårsdag og havde det ikke været fordi de ville være blevet trådt ned, ville der uden tvivl være en masse spirende ukrudt eller blomster. Dog var Doomsville ikke ligefrem den mest grønne by, det eneste sted man rigtig så haver var i den rige ende af byen, men lige nu befandt han sig i den fattige del. Selv om han passede til i den rige del, var det den fattige del hvor han følte sig mest hjemme. Det var her han havde brugt meget tid tidligere, med sine opgaver og arbejdet for klanen. Nu var han her bare af egen lyst. I går havde han arbejdet hele dagen, så i dag slappede han lidt af, inden han ville rejse tilbage til familien Chase. Doomsville var og ville altid være hans by.
Iklædt et par sko, nogle sorte bukser og en hvid skjorte, der var knappet helt op til halsen, og en kappe om skuldrene, der skjulte ham for nysgerrige blikke. Hætten hvilede over hans hoved og skjulte det meste af hans ansigt. Skjulte det brune hår, der normalt strittede til alle sider og de kolde, beregnende, grå øjne. Et sværd dunkede mod hans side, for hvert skridt han tog og virkede betryggende.
Tingene havde ændret sig. Ikke Doomsville, men han havde. Tidligere ville hans skjorte have været åben i kraven, han ville ikke have skjult sit ansigt eller gået med sværd. Men tingene ændrede sig og nu var det sådan her. Selv følte han sig tilfreds nok. Når han endelig tænkte over det.
Han stoppede op ved en af de mindre gader, da hans blik gled over et af de mere tomme huse. Han ejede grunden, huset og havde brugt det til sin klan, men lige nu sov folk eller også var der ikke rigtig nogen hjemme. Mon kvinden, der havde lignet Nephthys, stadig arbejdede der? Han valgte ikke at gå ind. I stedet blev han stående og kiggede på stedet, som en tavs skygge.

Den fattige del af Doomsville stod aldrig stille. Tyveri og slagsmål var en almindelig del af hverdagen og alle prøvede at beskytte sig mod det, på alle måder de kunne. Derfor undrede det ham ikke synderligt, da nogen skreg op. Han drejede hovedet en anelse, for at kigge over mod en ung kvinde, der i dette øjeblik blev drillet af et par mænd, der rodede i hendes ting og lod hænderne vandre over hendes krop på en krænkede måde. Han ikke så meget som blinkede. Det var ikke hans problem. Det skete hele tiden, i alle byer og han ville ikke indblandes i noget så ligegyldigt. Han så tilbage på huset.

Det var utrolig dejlig vejr til at være ude i selvom vinden var kølig. Det generede dog ikke Erica at det var køligt, overhoved ikke. Hun var en varulv, og de holdt nemmere varmen end normale mennesker vil gøre det. Lige nu befandt hun sig i den fattige del af Doomsville City, og der havde hun det skam også meget godt. Hun var dog en smule på vagt over for alle, men det var ikke noget man lige kunne se på hende. Hendes lange hår hang som altid løst ned langs hendes ryg, og vinden elskede åbenbart at lege med det, for det skulle altid blæse det ind foran hendes øjne. Hun fjernede det dog roligt og gik stille videre ned af gaden. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle lave i dag, var bare taget ud og gå da vejret alligevel var til at være ude i, og at side der hjemme bare og glo, det var ikke det sjoveste i verden.

Da hun havde gået i noget tid, hørte hun tydeligt en kvinde skrige, og hun fandt hurtig frem til stedet. Hun så på de mænd som gjorde dette mod hende, men hun vidste hun ikke umiddelbart kunne hjælpe kvinden, da Erica ikke var stærk nok til at klare mandende. Hun så sig rundt, og så en mand som tydeligvis havde set det, men ignorerede det. Hun gik tættere på manden af en eller anden grund ikke sikker på, om det var fordi hun vil have ham til at hjælpe kvinden her eller ej.