Not the same girl - Geralt

PÅklædning

---

Beth havde været væk i hvert fald i nogle uger nu. En grund havde været hun havde været fanget sammen med Katerinas sindsyge eks kæreste Kol - heldigvis var de bundet - så han kunne intet gøre hende lige nu. Beth var kommet tilbage til byen, men den første hun søgte var Geralt - hun havde selvfølgelig fået kontakt til Ari. Hendes nye evne gjorde, at hun kunne kontakte andre kæmpe ulve, men hun havde bedt Ari om ikke at nævne hendes ankomst. Og hun stolede nok på ham til, at lade det være mellem dem.
Beth havde fundet vejen til kroen, og åbnede stille de lettere tunge døre. Hun havde noget nyt over sig. Hendes hår var ikke længere langt og bølget - i stedet var det kort til skuldrene. Ikke grimmere af den grund. Hun havde klippet det af i frustration over hele situationen. På den ene arm var der et ar fra skulderen og lidt ned af overarmen. Det var da hun stoppede Kol fra at slå hende ihjel ved at springe ind i kniven med armen og flygte den vej. Hun mødte en på vejen ind af kroen som lagde en hånd på skulderen af hende. Beth sank en klump da han lænede sig imod hendes øre. "Jeg kender en som vil give sin højre hånd for du i sikkerhed." Hviskede han hende drillende i øret. Stille blev Beths øjne røde, og hun kunne mærke, hvordan hendes negle blev til klør fra en ulv - hun greb om hans arm og drejede hovedet. "Jeg tror han vil betale i dit blod. Ellers vil jeg. Smut og kom ikke tilbage." Hjørnetænderne gjorde hendes stemme en anelse dyb og truende. Han nikkede og flygtede så. Beth rystede kort på hovedet og lignede sig selv igen. Så gik hun op til bardisken og bestilte en vand. "Jeg ønsker at tale med ejeren." Sagde hun så - små rygter var da løbet, og hun havde talt med Jason - som havde talt med Katerina der havde talt med Spencer. Lidt vidste hun da.

P https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/69/36/99/6936990607335a9ccdc5272d0d3189a0.jpg bare med en normal hætte.

Tjener nikket anerkende da, Beth spurgte om hun kunne tale med Geralt. Kort efter lød der en banken til døren, hvor Geralt normalt sad inde, hans kontor kunne man vel sige. Han havde fået sig selv klippet, hans hår gik nu lige ned over hans øre, hvorefter det var blive krøllet. Geralt sad med en bog, hvor han til sidste havde fået skrevet ting ned. "Kom ind," lød det svagt fra Geralt, hvorefter han kigget over på manden som normalt stod ved disken. "Der er en miss Beth, der vil tale tror jeg."

Geralt, havde opgivet og finde ud af, hvor Beth var. Hans kro behøvet ham mere, men han havde leget med ideen om at sælge dem, hvorefter han ville rejse fra denne del af verden. Ingen vidste længere, hvor de havde Geralt han var blive mere tilbagetrukken, hvilket havde medført mange ting. Geralt havde dog, fået sit liv på rette køl, han var ikke længere den glade, åben person. Han var blive tilbagetrukken, end ikke  Ari talte han med, hvilket var mærkeligt. Han var færdig med og bo i en by, verden var åben for ham han måtte udnytte det så meget, han kunne. Geralt træk lige så stille i sit rejse tøj, hvorefter han kort tid efter hørte en fra baren kalde på ham, Geralt lod sine ting stå, hvorefter han bevægede sig ud mod Beth. Han gav kort tid efter manden en mønt inden han smuttet ud. Man ville ikke kunne se, hvad han havde i tænkerne, hvilket os kun var godt. Han ville forsvinde uden, Beth eller hendes venner fandt ud af det, hvorefter han ville rejse. Han var træt af, at være under folk træt af at være underlagt, konger og Dronninger træt af live i byer generelt. Geralt bevægede sig over mod det sted, hvor Beth stod foran baren. Han fremtvang kort et smil, hvorefter han kigget på Beth, "længe siden."

Længessiden var alt hun fik fra ham. Faktisk var hun i tvivl om han overhovedet ville se hende igen. Det var selvfølgelig hendes skyld, at hun var taget væk. Ej okay. Et par flasker af hendes mors alkohol havde hjulpet hende på vej. Hun nikkede til Geralt og gik over imod ham. "Det er det." Svarede hun ham og lagde forsigtigt armene overkors. Beth bed sig kort i læben. "Jeg håbede du havde tid til at snakke?" Hun så en anelse spørgende på ham. Kort kløede hun sig i nakken og virkede en anelse nervøs. Hun havde ikke rigtig talt med nogen siden hun mistede børnene. Eller jo Spencer - men så forsvandt hun jo. Beth var en smule anspændt, men det var fordi der var så mange mennesker. Fortiden havde hun følt sig mere og mere dyrisk, og vidste ærligtalt ikke, om hun havde brug for hjælp til at styre det. Hun kunne mærke pulsen på folk, hvordan nogle var nervøse, andre bange.. det var ekstremt mærkeligt.

Geralt kigget på hende, han kunne måske ha været mere åben, men han var ikke den samme som da de var sammen. Han var ikke længere sikker på, hvor han stod med hende, hvor han stod med sig selv os. Grunden til det var nok at efter en opgave, havde han opdaget at man ikke kunne redde verden, før eller siden ville den sluge sig selv dræbe sig selv.  Men sådan var det selv om han ønsket, at det havde været noget andet. Geralt kigget hende i øjne han, havde fjernet alt for hans ene øje som normalt ville ha noget til og skjule ham, hvilket havde gjorde at han nu så grimme ud end han nogensinde havde gjorde. Han dækket det ikke til, lige meget hvad behandlet han det som et normalt øje. Da Beth spurgte om han, havde tid nikket han, jo jeg har tid jeg har selv noget, jeg vil forklare dig bagefter."  Han tog hende i hånden, hvorefter han bevægede sig ind mod kontoret, hvis hun ikke greb hans hånd, havde han os taget højde for det, hvilket var meget normalt, da Beth var kommet med ham ind lukket han døren efter dem, hvorefter han bevægede sig hen til bordet, hvor han tog en pille. Han, havde fået dem fremstillet af en der, vidste hvad de gjorde med mixturere. Ari skulle lige til at følge efter Beth derind, hvorefter Geralt lukket døren i hovedet på ham. Ari knuret svagt, han var helt vild utilfreds med det her. Geralt havde ikke snakket med ham i over flere uger nu, hvilket pisset ham mere og mere af, Ari gav et suk fra sig, hvorefter den kæmpe ulv gik ud i gaden, dog ville der ske nogen ting om ikke så længe der ville, ha påvirkning på Geralt, hvilket der ville vise sig. "Så smukke, hvad vil du tale om," Lød det svagt men dog, kærligt fra Geralt af.

Hun fulgte ham med ind. Og hun ville lyve hvis det ikke gjorde ondt da han bare smækkede døren i hovedet på Ari. *Bare rolig Ari.. jeg skal nok prøve at få ham på rette køl, du har stadigvæk mig.* Sagde hun til Ari igennem tankerne, en dejlig ny evne at have. Geralt virkede så anderledes - hun vidste ikke hvordan hun skulle pege det ud, men det var han bare. "Mit fravær. Jeg ville bare lade dig vide, at jeg var tilbage. Specielt inden min mor bure mig inde i et tårn eller sådan noget." Kort kløede hun sig i nakken. Det var mærkeligt nok utrolig akavet. "Siden hvornår er du stoppet med at snakke med Ari?" Spurgte hun så meget direkte - måske fordi, at i den tid hun kendte ham - ville han aldrig vende ryggen til sin egen bror. Alting virkede så anderledes - hun vidste ikke helt hvor de stod henne.
"Og så ville jeg se.. hvor vi stod henne, efter alt der skete." Beth sank en klump og satte sig ned på en stol. Beth tog en dyb indånding og kiggede stadigvæk på Geralt. Det var mærkeligt at se ham uden bind for det ene øje. Man kunne se, hvordan det var ødelagt. Hvis han ville kunne han heale det med engleblod - ellers ville hun overtale sin mor til at ligge sin healende hånd på ham så det ville blive healet.

Geralt lod hende følge med ham ind, hvorefter han lyttet til hende efter, han havde taget sine piller.  Ari vidste ikke helt, hvad han skulle svare Beth, men han var næsten sikker på det nu.*Det går nok Geralt, har  ikke ville tale med nogen i over seks uger.* Geralt kigget på Beth, da hun forklaret ham at hun, havde opsøgte ham lige efter hun var kommet hjem. "Jeg forstår det nok godt, jeg fik af vide af Spencer at du, havde mistet børnene." Lige efter lød det andet spørgsmål, han havde forudset dette spørgsmål ville dukke op, hvorfor han ikke havde snakket med Ari. Geralt kigget på hende, hvorefter han svaret hende, "jeg er træt af at blive overvåget, jeg er træt af altid og høre Aris mening, det er derfor," Geralt skjulte de få tåre som var ved og falde ned, hvorefter han lyttet til hende igen, hvor de stod det var det samme han ville spørge hende om, "hvor vi står er op til dig Beth hvis du vil forsætte gør vi det, men du må indfinde dig med jeg nok rejser for en stund, hvorfor jeg gør det er mere eller mindre, fordi jeg er træt af at blive set ned på, træt af og være underlagt en Dronning og Konge, træt af det alt sammen, hvor de adellig mener at de godt kan gøre, hvad de vil hvorefter de fattige mister mere og mere, verden er et sort hul som før eller siden vil sluge sig selv, hvor den så vil gå op i flammer og aske." Sådan nu var det sagt Geralt, havde haft det længe på hjerte og nu kom det ud, han havde hørt hvordan den nye konge os var kommet til, denne verden havde  ikke brug for nogen beskytter, udover det havde den ikke behov for en helt, hvad den havde brug for var en professional. Geralt kigget over på Beth, hvorefter han lukket begge sine øjne. Hun måtte ikke se ham vise følelser, hvilket måske ville såre hende, men lige meget hvad måtte dette her, sikkert ændre hendes mening om ham. "Det er derfor Beth, jeg kan ikke forsætte med og leve, under andre folk, det håber jeg du forstår Bethany."

Beth kiggede på Geralt. Hun forstod ham ikke altid - og dette var en af de gange. Hun var dog også uenig på nogle måder, og det ville han også få at vide. Hun rystede let på hovedet. "Du tror virkelig hele verden er efter dig. Men Geralt, det er den ikke. Dronningen af Sunfury er anderledes, jeg kenderh ende ikke, men jeg har observeret hende i området. Hun kæmper sine egne kampe, hun befrier slaverne i byen. For ikke at tale om, at hun har givet de forældreløse børn et godt sted at vokse op. For folk som Aria og Katerina. Var der alt de ønskede da de var mindre.... tingene er ved at blive bedre." Svarede hun så. "Men du vælger at lade dem ligge i mørket. Jeg ved ikke hvordan, men hvis du bliver ved med at leve i mørket - så bider det dig snart bag i. Og at rejse hjælper ikke nogle." Slog hun så fast. Beth var blot ærlig.
"Jeg er ikke enig med dig, og jeg forstår det ikke - men det ændre ikke på hvad jeg føler. Så megt kan jeg sige, og jeg vil ikke bestemme over dig. Men jeg ved ikke om jeg kan holde ud, at du rejser. Det var hårdt nok at være fanget i et hus i flere måneder med en psykopat, men at gå alene rundt i byen uden dig... det ved jeg alligevel ikke om jeg kan holde ud. Du ikke stabil. Du tror du har det hele under kontrol, og det har du også for det meste.. men lige nu så har du ikke tingene under kontrol. Du flygter." Måske hårdt sagt, men nogle skulle jo sige det.

Geralt, havde forventet at han ville få et langt fordrag om, hvordan det hele hang sammen men ikke fra Beth af. Geralt åbnet kort sine øjne, hvorefter han så på hende da hun var færdig med at forklare. "Hvis det du siger er sandt, kan jeg ikke se en grund til og blive, jeg har viet hele mit liv siden jeg var lille på  at hjælpe folk, som var fattig og som intet havde," Da hun nævnte det omkring, hvordan han opførte sig og at det ville gøre ondt på hende, hvis han rejste. Kunne hun ikke se det fra hans synsvinkel, hvis denne dronning arbejde med det kunne Geralt personligt ikke, være her. Hele hans liv, havde han viet til det, hvilket var en af grundene til han, havde kroen os. Geralt kigget op og over i Bethanys øjne da hun var færdig med at fortælle ham om, hvordan han havde opførte sig og hvad det ville gøre ved ham, "hvis det er sådan må mørket gerne komme forbi, jeg har intet jeg står for længere." Lød det kort og kontant, fra Geralt af. Sådan nu var det sagt, hans ære og dette her hang sammen, hvilket ikke var til at tag fejl af.  Geralt bed sig selv svagt i læben, da han lyttet til hende igen, "hvorfor tror du jeg ikke har noget under kontrol, det er som om du kommer her og forklare, hvordan tingene hænge sammen, efter du har været væk i længere tid, og så forventer du, at jeg bare kan blive her, som jeg sagde til og starte med der er ingen grund til og blive her, andet end kroen, jeg kan besøge dig når det passer ind, men for at være hundret procent ærlig, jeg kan ikke leve under nogen, som er fremhævet over alle andre, konger dronninger, det er mere eller mindre det," kom det fra Geralt, nu var det alt sammen ude, han tog meget, hårdt på at folk var overe en, men det var sikkert hans, ære selv om han ikke ville, kendes ved det og kom med lamme undskyldninger. Øjet ville nok være en ide at få healet, men han havde aldrig været så god omkring det, hvilket betød en masse omkring det alt sammen, Geralt var en af de få, som ikke ville be om hjælp, men han øje skulle inden, få noget forbindenig over sig eller os, skulle han få det fikset, hvilket han nok heller ikke ville be om hjælp til. Verden var et ren kaos efter, Geralts mening hvilket var grunden til han ikke, ville finde sig i at være i en by, hvor folk hersket, "du kunne tag med, hvis du ikke ville ha jeg rejste, idet mindste siger jeg det, hvorefter jeg gir muligheden for det." De sidste ord som forlod, Geralts mund før han falde sammen, på gulvet,
nærmest besvimet som om han var blive slået ned.


Mens de stod og snakket var der dog en gruppe af folk som fulgte efter Ari, hvilket han ikke vidste. Ari troede, bare det var normale folk og gik derfor videre, ned mod den gamle lejelighed som, Geralt stadig brugte og, havde. Ari var næsten henne ved gangen, hvorefter der fløj et bat i ansigtet på ham, hvorefter de tog hans bror med sig.

Hun rystede på hovedet. "Så du siger. At du intet har. Det må jeg sige. Det var ikke lige nu, at jeg havde regnet med at høre det fra dig." Måtte hun indrømme. Let tyggede hun på det, og bed sig kort i læben. "Dig og dit mørke. Din dødssnak. Jeg bliver snart syg i hovedet af at tænke på dine dødsønsker. Jeg føler du slet ikke vil andet end at se mig engang imellem. Kan du ikke se, hvor meget jeg elsker dig? JEg ved godt min mor og min familie ikke er den mest perfekte i forhold til, hvad du vokser op med. Men jeg gør det bedste jeg kan..." Hun vendte sig rundt og kiggede på Geralt.
"Jeg kan ikke bare... Geralt?" Hun spærrede bekymret øjene op. "Ari.." Mumlede hun og løb hen til døren. Hurtig flåede hun den op og sprang ekstremt dyrisk op på bardisken og hen på gulvet. Hendes øjne var røde som blod, og tænderne kom frem - det samme gjorde kløerne. "Hey idioter. Hvis i skal nogen steder. Så bliver i nød til at komme forbi mig først." Alt Beth så lige nu var omvandrende kød klumper. Den dyriske side var igang med at tage over hende, og hvis hun ikke snart fik nogen til at hjælpe sig med at styre den.. kunne den ændre med at ændre hendes afærd til mere ulv end menneske. Den første tog sig sammen og løb imod hende. Beth svang den ene arm over ham, og lavede en dyb lang flænge over hans brystkasse. Hun knækkede nakken på plads. "Hvem er den næste?" Spurgte hun med et kækt smil på læben. Lige nu var hun langtfra sig selv, eller jo. Hun var mere ulv lige nu. Lige nu, alt hun skulle var at tæmmes, men hvem der kunne det.. var spørgsmålet. Den næste løb imod hende gav hende et slag i ansigtet, der gjorde at Beths ryg bøjede sig bagover. Dog havde hun ufattelig god balance lige nu, og genvandt hurtigt selvkontrollen, og svang personen over skuldrene. Derpå kastede hun sig over ham og bed struben over på ham og spyttede den ud på gulvet... blod. Alt hun så var blod. Første gang nogensinde. Folk flygtede i panik. For hvad fanden skete der egentlig.
Beth rejste sig op, med blod om munden og øjne ligeså røde. Hun knurrede. Ingen tvivl om, at kæmpe ulven i hende var et med hende. Hendes ansigt begyndte endda at forme sig efter et halvt ulve ansigt. Hvilket fik de sidste til at stikke halen imellem benene og løbe. De lod Ari ligge. Kroen var tømt. Beth faldt på knæene i udmattelse og øjnene blev blå igen. Så frøs hun, og blikket kiggede stille og næsten panikslagen rundt. Så løftede hun en hånd op til sine læber, og tårene pressede på. Hun havde slået to personer ihjel. Uden at tøve. Så fjernede hun fingrene fra sine læber og opdagede blodet. Hun rejste sig op og gik hen og låste kroen. Så løb hun hen til nærmeste vask og prøvede at vaske alt blodet af imens hun nærmest havde et angst anfald. Hun græd, prøvede aggresivt at vaske blodet af sig. Det var overalt. På hendes hvide trøje.. på alt. Beth kiggede på sig selv imens hun kunne se øjnene blev stille røde, men rystede det af sig. "Jeg er en morder.. et monster.." Mumlede hun for sig selv og kiggede ned i vasken hvor fandet dalede ned stille og roligt.

Geralt kigge på hende, hvordan kunne hun blande hendes familie med ind i det, hvilket gjorde Geralt forvirret, ud over det forstod hun hvis ikke hvad han mente. Han, havde bare ingen spænding i sit liv, derudover var det noget helt andet, "Det har ikke noget med de ting og gøre, det har noget med mit liv før jeg mødte dig, kan du ikke bare lad vær med og blande de ting sammen." Da de sidste ord, forlod hans mund faldt han om, hvilket gjorde han ikke hørte det næste hun skulle til og sige. Med at hun ikke bare kunne forlade dette sted, hvilket Geralt ikke hørte. Han så mere eller mindre hans liv køre omkring ham, før han mødt Beth, og hans første møde med hende.  Da han endelig kom til sig selv rejste han sig op, hvorefter han bevægede sig ud i kroens forstue. Der var nærmest som at gå ind i et slagterhus, alt det blod som lå på disken og ellers rundt omkring, var ikke til og tag fejl af. Geralt kunne nærmest mærke det der var sket, mere fordi Ari havde overværet det hele, da han var kommet sig. Blodet faldt nærmest ned over øjet, hans øje blødte igen. Geralt tog sin hånd der op til, hvorfor havde han ikke lagt mærke til det, det pisset ham af, mere end det havde gjorde på nogen andre punkter. Geralt, havde aldrig haft let ved og styre hans følelser, når det kom til andre folk, hvilket der gjorde at han begynde og lede efter Ari og Bethany. Han kunne se sporet, hvorefter han fulgte efter blodet ud til en dør, som var blive lukket. Geralt kunne næsten intet se, med det øje, hvilket gjorde at han stilte sig op af en væg, hvorefter han talte. "Beth er du okay derinde, " lød det svagt men bestemt fra Geralt af, Ari bevægede sig lige så stille hen mod Geralt. Hvor han lige så stille fanget hans tænker, om hvad han ville sige til Beth, hvilket han begynde på "Bethany kom ud vi er nød til og tale, Geralt har flere ting han os vil sige til dig." Geralt vendte kort blikket mod Ari, hvorefter han så på ham, "jeg er ked af det, jeg skulle aldrig ha lukket dig ude." Lød det fra Geralt af, hvorefter han lænte sig op af væggen,  Man kunne høre den var henvendte til dem begge, en kort undskyldning som han skulle uddybe senere.  "Jeg vil os tale med dig om, hvad der er sket Bethany jeg er parat til at lytte nu."

Stemmerne i hendes hoved lød som endeløse ekko. Hun kiggede ned i den blodige vask. Følelsen. Den kolde følelse hun følte lige nu. Hun havde det forfærdeligt. Det var som om, at hun slet ikke havde styr på noget mere. Hun kiggede ned på sine hænder. Kød stumper måtte hun pille ud fra under neglene. Det var lige til at brække sig over. Og snart kunne hun heller ikke holde det i sig mere, og brækkede sig ud i vasken. Hurtigt tændte hun for vandet og skyllede det væk. Beth tog en dyb indånding, og kiggede sig i spejlet igen. Blodet var knapt nok vasket væk, men det ville være ondt at lade ham stå i kulden. Stille åbnede hun døren. Afslørrede blodet på hendes arme - hænder. Omkring hendes mund, i hendes blonde hår. Hun sank en klump. Hun gik hen til ligende og kiggede let på dem med en hånd for munden. Så lod hun sig stille falde ned på knæ.
"Jeg dræbte dem.. uden at tøve.. bare sådan." Det lignede en ulv der havde angrebet, det lignede mere Aris værk end hendes. Men Geralt kendte heller ikke hendes nye evne trods alt. Der gik to sekunder før hun brød i gråd igen - det skulle lige tage hende lidt tid at komme sig over det. Det gode var hun havde reddet Aris og Geralts liv.. det dårlige var at hun havde slået to ihjel for den pris. Sine første to drab.

Det tog en smule tid med pludselig kom vagterne til byen fordi og kiggede rundt. De nikkede hen imod Beth og de greb omkring hendes arme og holdt hende nede. "Du er under arrest for disse mord." På de ord tog de hende med sig. "Snak med Katerina. Hun ved hvordan.." Var det eneste hun nåede at sige, inden de tog hende med sig.
Beth blev smidt i en celle på politistadionen, og var klædt i det samme tøj i flere dage. Hun fik det mad der skulle til for at overleve. På grund af vredesproblemer ud styrke udslip var hun forvist til dæmonerne samt vampyrens afdeling. Hvor de stærkere racer var.
Hun havde været der i hvert fald en uge nu, og først nu havde hun fået lov til at må få gæster.. lidt håbede hun på det var Geralt, hun havde noget hun skulle fortælle ham.

Da Geralt så Beth komme ud anet han ikke, hvad han skulle gøre. Bethany var mere eller mindre en person som Geralt, åbnet sig for hvilket  gjorde det alt sammen til en kæmpe sag mellem dem. Hvis hun ikke havde tillid  til ham, anet han ikke, hvor de stod længere. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han så hende da hun kom ud. Geralt kigget på hende, hvorefter han så hende gå ind til de lig som lå på bordet i kroen.  Geralt kigget på hende, hvorefter han kigget på de lig som lå der, hvilket medførte at han kigget på Bethany igen da hun begynde og fortælle omkring, det hele. Geralt var ikke lige frem så god til og trøste, han satte sig ned ved siden af hende, hvorefter han lagde sin ene hånd på hendes skulder. "Du, havde dine grunde,  det er jeg sikker på." Han, havde lyst til og råbe af hende, for hende til og forklare, hvad der var sket her. Siden hun jo selv, havde  gjorde dette her, han anet ikke hvordan hun kunne ha gjorde det.  Da vagterne kom ind, mærket Geralt en uro omkring sig selv, da de greb fat i Beth og træk hende med, kæmpet Geralt sig frem af. "Lad hende gå nu, dette er ikke hendes  skyld," kort derefter mærket Geralt tog slag i hans mave, hvorefter de kigget på ham, "prøv ikke på noget Mr Silver, ellers bliver vi os nød til og tage dig med." Geralt lå på sine knæ efter deres slag, hvilket bare betød at de mente det. Geralt kigget på dem da de forlod ham, hvorefter han hørte Beth sige, at han skulle finde Katherina og tale med hende, da hun vidste noget. Geralt fik kæmpet sig op, hvorefter Ari os fulgte med ham. Geralt kunne ikke redde Bethany, hvilket pisse ham af. Da der var gået 3 dage, havde Geralt taget sig sammen, hvorefter han var taget afsted til katherina. I løbet af de 3 dage, havde han lukket sig selv inde igen, han kunne ikke beskytte dem der betød noget for ham.


Da der næsten var gået en uge siden han,  havde mødt Beth igen var han endelig ankommet i Sunfury igen. Geralt bevæge sig bestemt og hurtigt gennem hele byen, man kunne høre, hvor mange folk der var glade for den nye konge sammen med den Droning som nu engang var i byen. Geralt forsætte sin tur gennem døren, hvorefter han med det samme da han nået frem til fængslet, gik der ikke længe inden han fik bevægede sig ind, han havde betalte lidt ekstra penge til en korupte vagt, hvorefter han ville hjælpe med og få Bethany ud. Geralt blive vist hen til den farlige del, hvorefter Geralt selv bevægede sig videre ned gennem delen af fængslet, vagten, havde givet ham nøglen med til hende, hvorefter de ville kunne stikke af. Da Geralt endelig nået til døren låste han op for hende, hvorefter han kigget på Bethany, "Beth nu kom så vi skal afsted nu."

//out//