You seem alright. Let's hang out. ((Jo))

Kol stod foran den store bro, der ledte ud imod havet. På begge sider, lå flere skiber og gyngede i vandet. Sandsynligvis, for at de sove indtil morgenstunden, så de kunne sejle videre igen. Imellem Kols hænder, lå et hvidt lommetørklæde, der hurtigt blev farvet rødt af blodet fra hans hænder. Hans blik var fokuseret på det der lå for hans fødder. Et lig var en ung pige. Hun så ikke ud til, at være mere end 15. Dette var dog ikke et problem for ham. På trods af, der fandtes mange mordere i verdenen, fandtes der også mange, der havde en samvittighed. Ikke alle kunne dræbe en 15-årig pige. Oftest af mangel på rygrad, ifølge Kol. Den kølige vind brød ind over Kol, men han reagerede ikke på det, på trods af han blot var klædt i en tynd, sort trøje og et par jeans. Over ham formede der sig adskillige stjernebilleder, og den næsten fulde måne lyste himlen op på en måde, mange fandt fascinerende. Der i blandt Kol. Tanken om, at der eksisterede noget så langt væk, men alligevel så tæt på, var ganske fascinerende. Ved lyden af skridt, drejede han sig rundt, og vendte nu opmærksomheden imod en anden ung kvinde, denne gang mørkhåret og en smule ældre.. ”Det er fascinerende, synes du ikke?” Han holdte det blodige lommetørklæde op, for at vise hvad han hentydede til. Men trak så ligegyldigt på skuldrende, før han vendte sig imod liget igen. Kol gemte lommetørklædet i kvindens tøj, før han uden videre skubbede hende i vandet. Kol forventede, at kvinden var løbet sin vej, men hun stod der stadig, da han drejede sig rundt. Hun var sandsynligvis for skrækslagen til at røre sig ud af flækken. Han bevægede sig så hen imod den anden kvinde. Ganske flot og ung, ikke at det gjorde nogen som helst forskel. Han lod hans ene hånd føre hen over hendes hals, og han kunne tydeligt mærke, hvor hurtigt hendes puls slog. Hun var bange for ham. ”Du skal ikke være bange. Det er hurtigt overstået.” Han lod hans næve møde hendes ansigt, så hun blev slået bevidstløs. Kol trak hende med ind i en lille gyde, hvor han brugte reb og jernstolper til at holde hendes fødder og hænder fast. Hendes mund var proppet til med endnu et hvidt tørklæde. Kol fandt en kniv frem, og lod det bladets flade side bevæge sig op af hendes arm. ”Hvor skal vi starte?”

Hun indånd den kolde luft. Den omfavnede sig om hendes bløde hud, og hurtigt slog hun øjnene op. Det var ikke fordi hun havde supersanser, men hun havde noget for blod. Det var som om hun var en haj der kunne opsnuse det på lang afstand - ingen evne, vel bare et talent? Josette drejde blikket og lod de fyldte krøller følge enhver af hendes stille yndefulde bevægelser. Nysgerrigheden bed i hendes underlæbe, og hun besluttede sig for at gå mod broen ved vandet, dog blev hun stoppet på vejen da en bange ung pige løb for livet. hun løb hen til Josette og greb hende om armen. Hendes ansigt var dækket af panik og frygt. "Han vil dræbe hende.. han vil dræbe hende.." Mumlede hun i panik. Josette lod pigen komme ind i sin favn og kørte en hånd ned af hendes ryg. Det lignede et dejlig trøst, men Josette brækkede nakken om på tøsen, og gik stille hen imod broen hvor vandet startede, så slap hun liget og lod det dykke ned under det køllige vand. Joestte trak på skulderen, og gik så hen imod skyggen af to personer. Nysgerrig for hvad der skete. Da hun kom derhen nok til at kunne se, hvad der forgik. Stillede hun sig let op af væggen og lagde armene overkos. Hun var så lydløs, og så stille - at man ikke ville ane hvad der ramte en før det var forsent. Det var dog ikke Josettes plan idag. Da han sagde, hvor skal vi starte.. så klappede hun impulsivt. "Jeg må indrømme. Det med din kniv der skære i hendes arm er lidt gammeldags for min smag, men det andet.. jeg er imponeret." Sagde hun så og satte sig på hug ved hans side og kiggede på pigen. "Jeg fortrækker nu mere..." Hun åbnede tøsens ene øje, og jog fingerne derind for at trække det ene øjenæble ud, hun kiggede kort på det, og rynkede kort på næsen som var det et eller andet hun ikke kunne lide til sin aftenssmad. "Brune øjne. En skam." Tilføjede hun og trak let på skuldrene. Så tog hun selv en kniv frem, og skar en flænge i sit eget kød, og fjernede det hvide tørklæde, og smed sit håndled i munden på pigen - så det med øjet ikke var det eneste smerte tøsen ville nå at opleve. Så snart der var nok til at lindre smerten helt, så stak Josette tørklædet i munden på pigen igen. Denne gang suttede hun blodet af sin eget håndled, så flængen ville heale igen. Så kiggede hun på den fremmed. "Dit næste træk?" Spurgte hun forventningsfuldt.

Kol fulgte kvindens bevægelser, og var meget interesseret i hvad hun ville gøre. Den lyshåret kvinde havde tydeligvis en smag for tortur, præcis som ham selv. Det var altid rart at møde en artsfælle. Da hun uden videre fik skubbet den anden kvindes øje ud, måtte han indrømme han var imponeret. Hun havde måske nogle andre metoder end han havde, men det var stadig interessant. Hans metoder, som hun udpegede, en smule gammeldags. Hun udfordrede ham. Det skulle nok blive sjovt. Kol brugte hans kniv til at skære en rift i hans håndflade, og dækkede kniven med hans blod. ” Mak'ra Nias bodo,” lød det fra ham, og kniven hang af sig selv i luften, efter han havde fjernet hans hånd. Den var nu under hans kontrol, og han kunne på afstand stå og bruge kniven imod hende. Kol bevægede sin hånd, så kniven bevægede sig i retningen af kvinden. Han lod den føre ned til hendes mave, og skar et dybt hul, så blodet begyndte at fosse ud. Kol lod kniven komme tilbage og lægge i hans håndflade, mens han gik hen til kvinden. Uden tøven stak han en hånd ind igennem hullet, tog fat om et organ og trak det ud med lethed. Kvindens skrig blev dæmpet i tørklædet, men det var stadig tydeligt, hun bestemt ikke synes om smerten. Kol så nærmere på det udrevne organ i et forsøg på at identificere det. ”Lever.. Hmm..” Han gik hen til den anden kvinde igen.. ”Dit træk.” Kol havde intet imod en udfordring, faktisk gjorde det tingene langt mere interessante. Det var til hver en tid sjovere at gøre sådan noget sammen med nogen, fremfor alene.

Jo betragtede mandens næste træk. Det var ikke ligeså slemt som Ramsay. Han var direkte ond, undtagen imod hende - til hun havde efterladt ham på grund af Manning. Men det var til en anden historie time. Josette spærrede overrasket øjnene op da han trak et organ ud af maven på pigen. Skriget. Alting. Det var mærkeligt at det lød som musik i hendes øre - også dog så normalt for hende. Hun hævede på et bryn da han sagde hun skulle give sit næste træk. Josette rykkede sig imod ansigtet at kvinden, og tog tørklædet ud. Derpå lænede hun sig ind mod kvindens øre. Hun pustede let. Harmløst ville man nok tænke. Men pludselig blev kvindens ansigt næsten helt mager. Alt luften blev suget fra hende, og kvinden skreg af det lave lufttryk. Josette pustede det tog lidt efter ind igen. Så tog hun sin lille kniv og lod bladet køre henover kvindens læber. Hun skar et par rifter, og så snart kvinden åbnede munden for at skrige greb Josette fast om kvindens tunge og skar den af. Hun slap den dog så den faldt direkte tilbage i kvindens mund, og smed derefter tørklædet i kæften på hende - så hun kunne kvæle sig selv i sit eget bræk. "There... done." Svarede hun og tørrede sine fingre i kvindens bluse, og kiggede over på Kol.

Kol så til, som var det en forestilling. Det var det også for ham. At torturere var en kunst der krævede ord at udarbejde, og kvinden var en sand kunstner. Da hun havde skåret tungen af hende, blev hun helt stille, og Kol gik hen til hende. Han smed organet på jorden og mærkede efter hendes puls. Den var der ikke. ”Jeg tror desværre vi har været lidt for hård ved hende. Nogle kan ikke holde til noget.” Han rystede på hovedet, nærmest så hvis han fandt det afskyeligt, at hun ikke kunne klare mere end det. ”Du vandt.” Han havde ikke noget imod at erkende hans tab, men han var ærgerlig over, han ikke havde vundet den lille konkurrence, sådan havde han i hvert fald set på det. ”Ny omgang?” Kol kunne godt tænke sig at se, om hun havde andre gode idéer. Hun var tydeligvis mørk af sind, hvilket han faktisk fandt ganske tiltalende. Ikke mange havde et flair for tortur og drab som hun havde. Han fandt endnu et tørklæde frem, og rakte det over mod kvinden, så hun kunne få tørret hendes hænder af. Det var en beskidt branche de var i, man blev nød til at være forberedt.