I den dejlige natur //brutus//

T: kl 13
O: træer og fugle
V: mørkt da man er inde i skoven
P: billed + kappe og økse og sværd

Azazel kig dybt inde i skoven og nynnede en sang der sad fast inde i hendes hove, hun kiggede sig omkring og drejede sig en omgang, hun var rigtig glad i dag self fordi hun lige havede smadret en hel by, hun smilte bare ved tanken om byen der lå i ruiner da hun fløj væk og lod det hele brande. Hun kunne høre fuglenes kvidren og træerne knirke, hun slog sig ned i skoven hun lagde et tæppe på jorden og bredte det ud og lagde sig så på det og lagde sig til af tage en lille lur, men hvordan skulle man kunne det når den smukke kvidren var næsten lige ved ens øre.

Brutus hoppede ned fra et træ "mål: Azazel blade opgave: overfør besked" hans mekaniske stemme lød hul og så skiftede han over i hans brors tone fald "kære Azazel jeg ville gerne indvitere dig over for at møde min nye lærling og min lille søster med venlig hilsen Victor van tenebris" han trådte tilbage og holdt om sit sværd klar til vis hun skulde angribe

Azazel fløj op fra tæppede med hånden på hendes våben "hvem er du?" hun kiggede nøje på han lignede en robot af en lags og så alligevel ikke. Hun kiggede omkring sig og vente tilbage til maskinen

"projekt buruts Oprindelse: brutus van tenebris. Grund af opgradering: Ulykke" han hold stadig fast i spydet men han trak det ikke. "svar venligst" øjnene skannede pigen for fare. De lokaliserede to potentielle fare et sværd og en økse

Azazel kiggede på ham "jeg kommer men hvornår er det?" hun synes Van tenebris lød bekendt "er du i familie med Victor Van tenebris" hun smilte og så på maskinen blandet med et menneske?

han skiftede til sin brors stemme igen "det vil blive afholdt om to dage" han vendte sig mod pigen "bekræftet jeg er hans tvilling"

Azazel kiggede undrende på ham "hvorfor siger du tingene så mærkeligt?" hun smilte tøvende men også lidt selvsikkert "og vis du er han tvilling burde du så ikke være en dracoianer du ligner jo en robot og et menneske smeltet ind i hinaden" hun håbede ikke hun sårede ham, det var jo victors bror

Brutus trak et stykke af kappen som han havde på væk fra halsen. En lille sort cirkel sad hvor hans stubehovede skulle sidde. "en barndoms ulykke gjorde mig total skadet, Victor lappede mig sammen igen" han trak kappen op omkring den lille cirkel igen. og blev til en cyborg drage der var mere robot en kød og blod. Brutus blev til sin halv menneskelige form igen "jeg håber det svare på alt" en damp sky steg ud af masken som en nedkølings proces.

Azazel kiggede på den sorte runde cirkel "barndoms ulykke" hun kiggede op på ham, han forvandlede sig til sin drage en form af robot drage? "det er det" der steg en damp sky ud fra hans maske Azazel hostede lidt men holdt hurtigt op.
"men hvorfor sente Victor sig ud?" hun kiggede undrende på ham "er du et slags sende bud eller?" hun smilte et skævt smil *hvor dovent af man har et sendebud*

"et sende bud, snigmorder, bodygard og lejesoldat" han så på hende "opservation: jeg forstår hvorfor han godt kan lide dig" han så op og ned af hende. "Du må have mig undskyldt" han tog sin maske af så man kunne se hele den ene side af hans ansigt kun bestod af et lille lag kød.

Azazel kiggede på ham "kan han godt lide mig" hun smilte stort.
Idet han tog sin maske af så hun et lag kød i den ene side hun kiggede på ham "hvad var det for en ulykke" hun kiggede op og ned af ham "altså du behøver ikke af svare vis det er for personligt" hun smilte men smilet forsvandt hurtigt igen.

"det var ikke en ulykke vores familie blev næsten hendrettet over den sagte ild" han viste den ene side af sit ansigt "mig og victor slap kun lige væk med nød og næppe" han satte masken på plads igen og koplede en slange til bagpå.

Arei kiggede med et ked af det blik *hvordan kan man dog gøre det*
"hvor ville de brænde jer havde i gjort noget forkert" *man ville da ikke brande andre uden grund.... Ville man?*
"hvor gamle var Victor og dig da det skete"

"vi var ti da de fandt os" han satte sig på en træstub "vores mor og far blev dømt fpr troldkundskab" han så ud i luften med et tomt blik. nogen ville mene han tænkte tilbage men han ladede op.

Azazel gjord store øjne "kun 10 år, hvordan klarede i jer selv efter det? Var det
Ikke hårdt uden sine forældre?"
*Azazel du er ved af blive svag tag dig dog sammen*
"hvad for en slags troldkundskab?" hun satte sig ved en træstub ved siden af hans, han stirrede bare ud i luften. *hvad laver han?*

"opladning færdig gjort fortsætter missioner" han rejste sig op "nyt mål: Shifty opgave: indfang" han begyndte at gå med hastige skridt. Computeren i hans hjerne havde overtaget kontrollen, det skete hver gang Victor sendte en mission. Nu satte han i løb og hoppede 10 meter op i luften og landede på en gren.

Brutus løb væk og hoppede op på en gren.
"Hey vent... Hvornår skal jeg komme altså tid!" hun smilte *og hvad skal jeg tage på* hun kiggede på brutus som stadig sad oppe på den gren.

"klokken 12.30" han sad på grenen og kiggede ud over de store skove. "søger. målet fundet" han kiggede hen mod en ende af skoven.

Azazel kiggede op på Brutus "Ok jeg kommer" sagde hun med et stort smil.