Archer - cold natur

Sted: Lige før samlingen af Soul river
Tid: 18.52
Vejr: Frost, is og sne
Årstid:vinter
Dato;irl
Dag:irl
Omgivelser: Sne på jorden og is på vandet. nøgne træer med sne.


Sneen kunne beskrives som en kvindes hud. Ren, klar og blid. Sådan så nogle det ihvertfald. Isen på floden var næsten 7 cm tyk, man næsten kunne gå på den uden at den sprækkede eller gik i stykker. På midten var der en stort hul i isen og i sneen lå der kvinde tøj der var blevet smidt som om nogle havde klædt sig af, hvilket nogle også havde, nemmelig Ribanalon. Hun var under vandet og isen for at mærke hvordan hendes kolde blege hud nærmest passede til dette døde landskab, der befandt sig om vinteren. HUn lå i vandet og tænkte på sine brødre, snart ville hun komme op til overfladen for at se det smukke landskab hun var omringet af, vinteren smukke døde landskab. Lige så smuk som Ribanalon selv.

P [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

En mand kom gående i denne kulde da han var flygte og havde undgåede, De udøde ved og løbe og gemme sig og dræbe nogen af dem de gange han kunne han bar på noget papir han skulle ha frem til en og ellers gik han bare. Selve kulden bed i ham mens han gik frem af, i den jakke han bar.  Ud over det bar han en Musket, et sværd og to gammel pistoler det var de vigtigst ting sammen med Papiret som han skulle aflevere. Det var det eneste han havde nåede og tag med inden Firewood var blive overtaget. Archer sukkede og gik videre, men for hvert skridt han tog sank han lidt ned i sne. Hvilket var et tegn på det var dybt, meget dybt så det ville ikke være det letteste han kunne gøre men han ville gøre det her. Han havde ikke fået mad i 4 dage var det hvis snart, ved og være måske længe det var 2 Månder. Siden han havde fået ordenlig føde, men nu  var han jo nået halvejs mod the Forest men de fleste steder var der jo Udøde som han skulle holde vagt med. Klokken var mange omkring aften vel hvilket jo bare var, ved og være tid til og slå lejr så. Hvilket Archer gjorde han beholde dog alt tøj på, og fik et lille bål op for at varme men det måtte jo ikke lyse for meget. Archer sukkede og begynde og finde noget frem og skrive med, når han fik chance ville han sende et brev til dem der stadig var i live. Hans musket stod op af træet imens han gjorde det, han kiggede ud mod soul river og begynde så at skrive.

Efter lang tid i stilhed under isvandets overflade kom Ribanalon nu til syne, hendes krop fra hofterne og op var nu over vandet. Hurtigt blev det ellers randende vand langsomt til is på hendes krop nu hvor det kom op i luften, men hun bed sig ikke mærke i det. HEnde sorte lange hår hang vådt ned af den pleje våde krop, som havde form som en gudinde, hvilket man da også kunne kalde hende? en gudinde af mørket og døden som så mange andre kvindelige vampyrer nu var. Hun lod sine finger og hænder blidt fjerne vandet i hendes ansigt og så køre gennem hendes hår, på hendes øjenvipper var der dannet istapper. Man kunne tydeligt se og mærke på årstiden at dette var en årstid hvor kun de stærkeste overlevede kulden, ihvertfald hvis man var et væsen af blod og hjerteslag. En let vind lod sig spille hvilket hvis noget af sneen til at fy let hen over jorden hvor Archer nu sad.

Archer mærket at kulden bliv stærke og sætte mere brænde på bålet, han prøve og holde liv i ilden for at kunne finde en person når han havde givet papir til dem der skulle ha det. Han ville hævne sig han havde en kugle, der var lave til ham der havde vent hans famille ryggen. Han ville ikke helme før ham her var død lige meget hvad. Archer sukkede og begynde så og skrive i bogen så han kunne holde styr på det hele, han måtte gøre alt han kunne for at det skulle ske lige meget hvad. Han sukkede og begynde så og skrive i den, mens han kiggede op engang i mellem. Det han skrev, så sådan her ud. Dag 22 08 2013, jeg er langt fra det sted jeg skal hen men det er ikke sikkert at jeg noge sinde overleve jeg er på vej mod skoven hvor jeg skal mødes med min far og redde en lille pige. Jeg ved ikke noget om dem jeg skal stoppe ikke i nu, men jeg ved at jeg skal holde mig i live lige meget hvad. Rejsen har varet i noget tid nu, siden de Udøde overtog vores by nu er det så længe siden at jeg ikke kan huske hvordan rigtig mad smager. Jeg ville bare sige at jeg har det fint, og at jeg love at jeg vil hævne oss alle sammen ind til da vil i alt tid vær i mit hjerte fordi i er famille. Det var de sidste ting han skrev i den, mens han var lige på det her sted Archer sukkede og pakke bogen inden han kiggede mod søen der var en kvinde der en kvinde der lignet en der var vildt forkølet. Archer ville ikke ha at hun lagde mærke til ham før han havde sagt hvad han ville. "Rør dig ikke jeg skyde hvis du rør dig, høre du."Archer sigte på hende mens han stod i isen han ville ikke lade folk få en fordel det var jo grimme tider.//sorry vente tiden//

Ribanalon havde vendt sig imod den stemme om nu talte og hun stod som havde han
sagt en gestus til hende om at komme nærmere. Hun svang sit hår blidt til den´ene
side så det frysene vand kunne løbe ud af det. Det hangt smukt ned af den hvide
krop imens hendes metalliske grå øjne så roligt på Archer. HUn smilte til ham og lod
sine øjne gå fra Archers blik til hans pistol som han holdte imod hende. HUn tog nu
et skridt op af vandet imod Archer, hun stod nu helt nøgen foran ham imens han
truende holdte pistolen imod hende. Hun standsede dog efter dette skridt.
HUn lod igen blikket gå fra pistolen og til Archers øjne uden at sige et eneste ord.
Hendes krop var slank og ugudelig smuk, et typisk tegn på et væsen.
Men mennesker tæntke så sjældent over sådanne ting. Menneske hanner havde
det med enden at være fulde med had,hævn og sorg eller være fulde af sex og
evig længsel efter kvinder. Men hun viste at denne mand ikke ville overleve så
koldt et vejr uden ly, og han så ikke ligefrem ud til at være mæt eller have det conforntabelt.

"Jeg mener det, kom ikke tæt på jeg skyder dig tvinge mig ikke til og gøre det." Sagde Archer imens han spændt hans greb mere, om Musket mens han kiggede hende lige i øjne. Han ville ikke lade hende komme tæt på, og hun var ikke Meneskelig det kunne han se nu siden hun gik uden tøj og der sket hende ikke noget hun skælvede ikke engang. Archer kiggede på hende mens hun kom tæt på han ville ikke dø her ikke nu han skulle stadig advare hans far. Han kiggede på hende og spændt lidt mere om våben, mens han kiggede over mod hende hans hænder var næsten frosent til hans musket han ånde lige så stille ud og man kunne se kulden var ved og vinde over ham. Han satte sig ned eller nærmest faldt,mens han prøve og holde sig oppe. Men til sidste faldt han i søvn af kulden som fik overmandet ham, han slap grebet om musket og valg så i en søvn da kulden var over ham. Han prøve og holde sine øjne åbent men, han måtte opgive da kulden var hel tiden vende tilbage. Han kiggede op og så så hende kvinde, om ikke var Et Menneske komme tæt på, han faldt i søvn, hvor han bare lå som en død. Kulden havde overmandet ham så han kunne ikke gøre mere.
//sorry det dårlig svar og vente tiden//

//Det fint//


Han var svag det kunne tydeligt, hun havde stoppet kort men valgte at gå imod ham igen. Hun så hvordan han langt mistede bevistheden og da hun nu stod foran ham lå han i den frosne sne, klar til at dø....Klar til at blive glemt af omverdenen. Hun så på ham med sine metalliske øjne. Stod som en sejerherre der havde vundet ovr ham. Men i det næste satte hun sig på hug foran ham imens hun stadig var nøgen. Lod blidt den kolde hvide hånd, køre gennem hans hår. "Lille menneske! sagde hun med en stemme der lød som en gudindes. "Du burde være her, dette område egner sig ikke til din slags i vintertiden." Hun kærtegnede roligt hans hår imens han lå der i sneen. I det samme tog hun fat i ham og trak ham med sig, hendes tøj kom svævende over til hende og imens hun havde trukket ham væk fra stedet han var faldet. holdte hun en kort pause for at dække den blege krop. Da hun havde fået sine klæder på der bestod af bukser en løs trøje som søfolk/røvere gik med i gamle dage og en jakke lavet af ulvepels slæbte hun nu afsted på den unge mand der ellers havde været dømt til døden her ude i is ødemarken.

Det næste sted denne mand ville vågne op var i en hytte dog ude i skoven hvor der stadig lå masser af sne. Han var blevet klædt af til skinnet og var derfor helt nøgen. Han var blevet lagt foran den lille kamin der var i den lille hytte med kun dette ene rum. Og den jakke som Ribanalon havde haft på var blevet lagt over hans nøgne krop så han kunne få varme.

Archer vågnet med et sæt og kiggede sig omkring, han var helt nøgen og havde en jakke over sig. Men hvor var han og hvad regnet person med og få ud af det, her for han kunne ikke selv være kommet her til det var umuligt. Han rejste sig op og kiggede sig omkring mens han ikke havde noget tøj på, kulden kunne han ikke rigtig mærke. Men han var stadig ikke helt varm, han kiggede sig omkring hvor han ledte efter hans udstyr. Han ville nemlig ikke være her mere ende han behøvet, han lytte efter om nogen var på vej her ind. Mens han sad og prøvet og få styr på sit udstyr han kigge på det alt sammen, hvor han så begynde og bevæge sig rundt i rummet han måtte seriøst for sig selv af sted  her fra. Men han ville også vide hvem det var der havde, placere ham her og redet ham men han måtte se på det. Men hvor var hans tøj dog, det var nok herinde men han havde bare ikke set det han gik hen og fandt det s¨å. Han træk sin trøje på, putte der efter hans jakke om sig efter han havde taget hans jeans på nu manglet han kun hans hat og hans bog. Havde person lagt hans bog et sted han træk sin jakke af, så han stod i hans jeans og t-shirt han ville så snart han eller hun kom ind af døren pege med våben mod person. For det her var alt for mærkeligt, han tvang sig selv til og holde sig oppe men lidt efter lidt faldt han hen og sov igen. Mens han holde fast om hans musket , som så faldt ud af hans hånd da han faldt i søvn. Han havde ikke nogen andre våben han kunne finde, som han havde haft med.
//sorry det korte svar har lidt krea svigt//

"Så vågner helten op til dåd?" lod en stemme i den træhytte de nu sad i. En sort skygge kom oppe fra hyttens tag og formede sig til Ribanalon, ovre ved hytten dør. Hun stod oppe af døren, skævt med hoften og med armene over kors. Nogle ville tage dette som en afventende stå stilling, andre som en provokation fordi hun spærrede for udgangen. Hun kiggede roligt op og ned af man. "Du kommer ikke særligt langt ude i kulden, sådan der" sagde hun og nikkede imod ham. Han var jo så dårligt klædt at hvis han havde været en kvinde ville han havde været død allerede. Hun var rolig hvilket han skulle være meget glad for, ønskede hun det ville hun være over ham med det samme. Hun åbnede munden svagt og slikkede sig over hjørnetanden som kun svagt kunne skimtes bag de mørkerøde læber som hun havde.

Archer vågnet med et sæt, og så over mod døren hvor stemmen kom fra hvorfor kaldet hun ham en helt. Han kigge over på hende og greb sin musket, han kigge op og ned af hende. "Hvad ved du om det, du kender mig ikke og du har jo borteført mig gi mig en grund til jeg ikke skal skyde dig lige hvor du står." Sagde Richard mens hans øjne undersøgte hende, fra hoved og ned af han ville ha skudt af hende hvis ikke hun så så godt ud hvorfor var han så svag. Han holde dog stadig sin musket rette mod hende, han kigge mod hende mens han så på hende. Richard rejste sig op, mens han gik hen af mod hende men han håbet desvære ikke at hun havde lagt mærke til han kunne lige hvad han så. Han peget med musket mod hende, mens hans greb blive lidt svagere. Han kigge sig omkring for at se om der var en anden dør, men der var kun en dør.

Hun grinte meget lavt imens hun stod med hænderne på hendes hofter..... "Du glemmer vist at jeg selv engang har haft et hjerte der bankede..." hun løftede det ene øjenbryn imens hun så lidt forlegent på ham. Hun smilede blidt imens hun overhoved ikke havde rykket sig til den ene eller anden side. Hun var bestemt ikke bange for ham eller hans lille musket, som han stod og viftede med foran Ribanalon.  Hun kunne mærke at han puls slog lidt stærkere da han pludselig så på en helt andet måde på hende, end med frygt i øjnene. HUn lagde hoved let på skrå og så nu med et lidt bedere smil på ham da hun så ham nærme sig.