Am I just another victim? -Kol

Tid: Morgen på vej mod middag, 11-12 stykker
Omgivelser: Mennesker og handelsmænd, dyr der skulle sælges og boder.
Vejr: Svag tåge med solskin, lettere varmt vejr
Påklædning: Hvid trøje der er hullet ved albuerne og et par sorte slidte bukser samt et par praktiske sko.

Det var en dejlig dag, man kunne fornemme den hyggelige stemning i baazaren, hos en bod for en bager stod bageren og delte små brød ud til nogle børn der stod og længere henne ville man kunne spotte en grøntsagshandler der konverserede med en kunde. Fuglene sang og mennesker snakkede, man skulle i hvert fald ikke gå her for at få ro, for ro var der ikke til at finde. Stemningen var munter men folk skulle stadig nå deres ærinder. Dog var der en person der skilte sig ud fra alle andre. Det var en kvinde der sad på en bænk med en bog i sin hånd. Hun læste i et roligt tempo men var nød til at stoppe et par gange for at forstå de svære ord. Hendes hår var sat op i en form for hestehale, og hendes hår var tykke små knuder, i en mørkeblondt farve. Hendes ansigt var i en smuk hjerteform og huden var bleg, dog ikke ligbleg. Hendes øjne var blå, mørkeblå som havet. Hendes navn var Dahlia.

Dahlia havde fundet en bog som nu havde ligget og flydt ude foran huset hvor hun havde smidt Mariah af for at blive passet. Hun havde gået et stykke, ind til markedet for at prøve at se hvor vidt hun kunne læse denne bog. Den var nu ret spændende, hun forstod få ord, og fik fattet handlingen. Den handlede om en prinsesse der vist blev fanget af en drage, i hvert fald var det alt hun havde nået at læse. Hun så lidt op og bemærkede bageren, et let smil bredte sig på hendes læber. Hun var rolig, hendes bror havde ikke rigtig sagt noget der havde generet hende, han var for en gangs skyld glad.
Det var næsten underligt. Men han kunne fornemme at noget spændende ville ske, han ville ikke ødelægge sin sjov og fortælle sin dumme søster om det. Hun havde skam også bemærket at der var noget mærkeligt ved i dag men hun havde hurtigt rystet tanken af sig.
Hendes blik faldt atter ned i bogen og hun blev helt opslugt af den. Pludselig havde hun ikke svært ved at læse den mere og hendes opmærksomhed til omverdenen forsvandt helt. Folk der gik forbi kiggede underligt på hende, hun så jo ikke ligefrem normal ud. Der var også et eller andet underligt ved hende, hendes aura virkede som en blanding af lys og mørk. Hendes hænder klemte en smule hårdt om bogen da hun nåede til en del af den som hun ikke rigtig brød sig om og så lagde hun bogen fra sig. Hun begyndte hurtigt at kede sig og åbnede bogen og rev en tom side ud fra bagsiden. Så foldede hun en svane, selvom den blev ret grim.

Kol kunne godt lide bazaaren, der var en masse spændende mennesker, og der skete altid noget. Hans opmærksomhed var dog rettet imod en kvinde på en bænk. Hun sad alene og læste, men folk lagde mærke til hende. Inklusiv Kol. Dog var han overbevidst om, at grunden til de kiggede var en anden end hans. Langsomt bevægede han sig hen imod hende. På trods af Kols fortid, afhængighed og direkte morderiske tendenser, kunne han være ganske charmerende, og det var den fremgangsmåde han havde tænkt sig at bruge. Sådan kunne han lettest få hende væk fra mængden og lege lidt med hende og hendes blod. Han stillede sig foran hende, og så på den svane hun havde foldet fra et stykke papir. På trods af den måske ikke var et mesterværk, var den ganske elegant alligevel. ”Må jeg sætte mig?” Hans stemme var overraskende blid, og man kunne endda se antydningen af et smil på hans læber. Denne gang var det ikke skummelt og dobbelttydigt, men det var så venligt, et smil man sjældent så fra ham. Han så på hende med et afventende men også en anelse utålmodigt blik. Hvis ikke kvinden ville lege, måtte han finde en anden. Der var dog sjældent, han lod et stykke legetøj stikke af, de prøvede, men det lykkedes aldrig.

//undskyld det sene og korte svar.

Hun sad og læste, det var nu uforstyrret da folk havde det med kun at kigge. Hun lagde godt mærke til at nogen sagde noget til hende men det var først efter et par sekunder at hun kiggede op. Det var kun fordi at hun lagde mærke til at ingen svarede personen. Han måtte vel have talt til hende.
Hun kom med et svagt nik og borede sine negle ind i bogen hvilket godt kunne ses. Hendes bror havde det med at presse hende så hun er nød til at tage en vis fysisk kontrol:” Snak med ham! Det vel ikke så slemt at lade være med at opføre sig som et komplet mentalt vrag, ikke?” Lokkede hendes bror hende i hovedet.
Han havde nemlig på fornemmelsen at denne person var interessant. Samtidig var der noget der gjorde at han følte nød til at prøve at få kontrollen, da Dahlia ikke ville kunne beskytte dem som han kunne. Hun kneb øjnene svagt sammen mens hendes blik var stift ned i bogen som om hun sad fast i et ord. Hun kom med et svagt suk og drejede sit blik en smule nysgerrigt mod personen som havde snakket til hende. Det var en mand, og hun blev nu bare mere nysgerrig af at se på ham, men hendes fortid havde gjort at hun altid var på vagt.
Hendes aura var en stærk blanding af lys og mørk og hendes negle kradsede bogens bagside svagt. Hun så ned på bogens forside for ikke at virke underlig og stirre på nogen for længe. Hun kunne godt mærke at der var noget anderledes ved denne person, men hun kunne ikke sætte en finger på det.
Hendes blik afslørede lidt at hun nu heller ikke var helt normal da man ville kunne ane at hun var bange, men ikke over noget specielt. Hun var bare altid bange, bare en lille smule. Hun sank en klump og vendte blikket mod manden igen:” Det er en dejlig dag… Eller morgen… Eller hvad end det er..” hun virkede nervøs mens hun snakkede.

// Mit blev heller ikke så langt, sorry xD