deep hunter //zirien//

S: det store hav
T: kan ikke se er så langt nede at solen ikke skinder
V: igen kan ikke se himlen
O: tang og et skibsvrag
P: se avatar dog med en rebreather

Brutus var på en jagt efter skatte som var hans brors hovede inkomst. Han dykkede ind i skibs vraget men der var intet han dykkede ud og så en form for fisk men den bevægede ikke som en rigtig fisk.

Fisken som Brutus havde set var Zirien. Hendes lange storte hår svævede rundt i vandet og fik hendes hår til at se stort og tykt ud. Den skat som Brutus ledte efter var den hun sad og legede med, de mange smukke smykker og alle de ting der var. Hun kendte ikke til halvdelen af det der var i skibsvraget. Over i hjørnet var der et skellet der havde en lænke om anklen, den havde en stor kaptien hat på og en sabel l venstre hånd. Et spejl der havde fuldt med skibet sad hunh og spejlede sig i, landjordens væsner var så sjove. De lavede ting af jordens stoffer til at udsmykke sig. Ja det var flot men underligt. Hendes øjne var ¨var nærmest hvide med en sort ringomder var prupilen. Hun grinede let og det ville lyde som nær man var oppe på landjorden. Hun havde ikke opdaget Brutus da hun bare troede det var en stor fisk der lavede de bevægelser som Brutes havde lavet i vandet Hun syntes faktisk hun var smyk med alle de smykker, men hun fortrak nu havet skatte i stedet....Og igen skatte var jo nærmest havets....Dog lavet af jordens folk.

Brutus svømmede med en hastighed der slog en vær seglfisk i verden. Efter blot et par sekunder var han henne og stod lige bag ved pigen "aflever den skat eller betal konsekvenserne" han så på hende fra håret til halen. Han var ikke inponeret "jeg joker ikke vand væsen" hans hjerne arbejde på højtryk for den tænkte alle mulige senarier.

Zirien blev så forskrækket at hun nærmest svømmede ind i spejlet. Hvilket ville have været et hop hvis hun havde været menneske. Hun så på den underlige mand. Hvordan fanden kunne han snakke og trække vejret under vand??? Hendes øjne stirrede helt forbavset, "Hvem" Hun så hans våben og kiggede så op på hans ansigt. "en skat?" sagde hun og viste ikke helt hvad han mente. Hun havde taget en krone på der stadig sad på hendes hoved...Når ja landvæsner havde jo skatte sådan nogen som dem her. Hun tog sig i faktisk at blive lidt gal på dette væsen der var foran hende. Så i et tog hun kronen og kastede lige på ham om den ramte i ansigtet elelr hvad den gjorder var hende ligemeget bare det gjorder ondt.

kronen ramte lige ind på brutus' maske og pralede af. "min tur" han løftede hånden og viste et lille hul ind i hånd fladen. Et net skød ud af hullet med små pile som når de ramte bedøvede ofret men i det her tilfælde skød de bar vidre fangede havfruen og susede lige ind i en klippe og borede sig fast i den. "en fornøjelse Victor van Tenebris sender sine taksigelser" hans rebreather udstøte en masse bobler

Fanget som en fisk, nu ville han vil også tage hende med til sin....herre og give hende som gave til ham? Nej men nettet bankede hende godt nok ind i det gamnle skriv af et skib. Hun blev kort svimmel men kom til sig selv ret så hurtigt. Hvorefter hun begyndte at banke sig selv mod skibet så de gamle brædder tilsidst faldt sammen. Fri Fri Fri!!! Men nej hendes hale sad fast i nettet og de dimser der skulle holde nettet fast til klippen var utrolig tunge. "Arhh" sagde hun og lod den lange krop bøje sig for at for halen fri. Dette væsen skulle bare vente sig, nær hun kom fri!

"analyse af væsen: havfrue, temprament fuld, en gemt styrke i stemme bånd aktivere edderkop system" der lød et klap og hans øre smækkede i for at blokke eventuelle lyde ude og tog sit spyd frem. *dette væsen er muligvist farligt jeg må være forsigtig* næsten ubemærkeligt lagde han en lille æske som når aktiveret affyrede den nogle bedøvelses pile men den skulle aktiveres på det rette tidspunkt.

Zirien var ved at blvie gal. Så hun begyndte så småt at køre mere og mere rundt med halen, store fine tag tog hun og hun begyndte nærmest at knurre. "Arhg"
sagde hun og lod sig blive mere og mere gal. Tilsidst knækkede rebene som var en fin tråd spindevæv. Det sorte hår stod du til alle sidder og levede nærmest røg i det klare vand. Hun så på Brutus med øjne der kunne dræbe og hendes hænder var knyttede. Hvis man skimbtede hendes tænder kunne man se de var sammen bidt. De inderste tænder var lige så spidse som en dæmons fordi hun nærmest spiste kød, især for uheldige sømænd der måtte lide drukne døden, og de foreste var som et menneskes skarpe til at både ting over med. Små bobler begyndte at svømme rundt i de nærmest hvide øjne. Hun strakte en arm frem og pegede på ham. "DU...´i havet er du ikke velkomemn længere. Han kunne havde gjort det så meget lettere for sig selv, havde sagt han ville have skatten og det var det.... Men nu havde han hele havet had imod sig.

Brutus mærkede en anormali i havet og begyndte at sømme op mod havets overflade. Han greb kisten og han skød op af vandet og blev til en halv maskine halv drage stadig med kisten i kløerne

//DU spiller for meget "god" mode//

//sorry jeg er vandt til at være op på en anden side hvor jeg er admin//

//Hm....okay....vil du lave et svar om...?//

//sådan men nu er det nokk ikke så langt//

Zirien, satte sig i svøm imod han, hun var så ligeglad med kisten eller anden, dette monster væsen skulle ikke tro at han kunne slå et havvæsen på sit eget hjemmeland. De dele ham ikke var beskyttet af hud havde hun tænkt sig at beskade og hvis ikke hun kunne det, ville hun ødelægge det hun kunne. "EARGH" skrig hun efter ham imens hendes hale svang sig op og ned. HUn svømemde alngt hurtigere end ham og ville måske snart indhente ham hvis ikke han snart sate farten op eller gjoder noget der kunne stoppe hende. Hends hår lignede nærmest når man sad i en bil med åben vindue så hurtigt var ehndes svømmekunst. Han var aldrig velkommen i dette farvand mer, hun havde intet gjort ham og spå kan han og skadede hende uden grund. Han skulle bøde og hvis ikke det var hende der skule hævne sig så båtte det være hendes brødre, Marlek, Gitran, Stion, Deins.
Hun lignte nærmest selv et monster en havheks kunne man sige hendes ansigt havde forandret sig til noget væmemligt og sygt, men gjorder alle kvinde ansigter ikek det når de var gale ¨på nogen,