Hunter and Hunted

Dag: Fredag
Tid: 12.05
Vejr: Varmt. 32 grader i skyggen og under vandet
Sted: Revet mellem Aquener og Devils Lagoon
Omgivelser: Revet er beboet af sirener. Familier svømmer rundt og børn leger. Andre ligger på klipper over overfladen og nyder varmen. Ingen holder dog vagt.

Emnepartner: @Vetis



Det var varmt. Alt for varmt til nogen gad lave det helt store. Børnene svømmede rundt i skyggerne og legede i skyggerne. Forældrene lå på klippeudspring og så til. Sivene bevægede sig let i strømmen og fisk svømmede roligt forbi. Sirenerne havde spist og ingen havde travlt ligenu. Mange af de unge, 15 og opefter, lå på klipperne over overfalden. Solen slikkede deres skin og hale. De lå i grupper og snakkede sammen, enkelte sov dog.

Matthias lå på maven med hovedet hvilende på armene. Hans hale lå ved nogle sten. Hans vejrtrækning var rolig og let. Han frygtede ikke at blive fanget da det sjældent skete herude. Delfiner legede lidt udenfor klipperne. En af de blå øjne gled åben og så hen på havdyrene. De var så uskyldige og fredelige. Matthias gabte og strakte sine arme. Blikket gled videre hen til hans venner og adopteret slægtninge. Det var så fredeligt.

”Matthias. Any idea what we should do?” spurgte en af de yngre piger. Matthias rystede på hovedet og lukkede øjnene igen. Varmen gjorde ham doven og han ønskede blot at blive liggende. Ingen opdagede de folk som nærmede sig dem. Ikke før det var forsent.

Vetis var rejst en del denne gang... men, det var nogen gange det som der skulle til. Han var taget til Aquener som ellers var lidt af en rejse fra Doomsville, men nu havde han så også forskellige steder rundt omkring. Han var trods alt ikke fastlåst til blot et sted. Det ville ikke være særlig nyttigt eller smart taget i betragtning af hvad han lavede. Lige nu var han ude og rejse af en specifik årsag... han var på jagt efter bestemte væsner som han skulle have med sig tilbage til Doomsville... eller i alt fald sende dem i forvejen. Vetis var blevet kontaktet af én som havde et specifik ønske... Personen skulle snart afholde en auktion i Doomsville og de havde hørt at Vetis havde det med at skaffe dem nogle interessante væsner. Vetis' salg havde det med at tiltrække en del kunder og Vetis var da med på at anskaffe dem nogen flere. Han havde dermed fået en del midler udleveret og jagten var så sat ind. Han havde allerede været forskellige steder og havde indfanget nogen, men nu var han taget til Aquener for at få fingrene i nogen flere. Han havde hørt om sirenerne her og ønskede at få fat på én. Han havde allerede det hele klart til transportationen så nu var det bare om at finde én. Af den grund havde han taget ned til revet mellem Auquener og Devils Lagoon.

Han havde hørt at sirenerne var til at finde her så han holdt både øjne og øre åbne. Det var en hed eftermiddag og Vetis var let påklædt. Hans hår var pakket ind i et sjal så han ikke fik hedeslag eller lignende. Det var også så man ikke kun se hans hårfarve... det havde det nemlig med at få folk til at stirre. Det var ikke noget som han ønskede sig da han helst ville gå i et med mængden og bare blande sig nemt med den. Han havde også noget tøj som var magen til det mange havde på i Aquener. Dermed var det nemmere at tro at han selv var derfra i stedet for Doomsville.

Det var en perfekt dag for en fangst enlig. Vejret havde det med at have en døsig effekt på folk eller gøre dem langsommere... Det var i alt fald det som han håbede på også var tilfældet for nogle sirener. Nogen som muligvis kunne finde på at dovne den af i dette værd på nogen klipper en god afstand fra vandet. Det var nemlig dem som ville være nemmest at få fat på da de ikke kunne komme lige så hurtigt i vandet. Det ville dog vise sig om hvor nemt det ville være når Vetis nåede helt frem. Nogen kontakter havde udpeget det bedste sted og Vetis ville snart ankomme faktisk sammen med nogen andre. Nogen som skulle hjælpe ham med indfangsten.

Vetis nærmede sig med en hest og en vogn med hvorved han ville være i stand til at placere sirenen. Vognen var specielt lavet til sådan et væsen og der var tilmed vand til den så den ikke ville udtørre. Det ville trods alt ikke være godt at sælge en skadet eller udtørret sirene da det bare ville nedsætte prisen. Så det var også om at finde et pragteksemplar... helst en ung én. Da han ankom et stykke derfra kunne han se en masse sirener. Det var perfekt. Han standsede hesten og de andre gjorde det også. De gjorde sig klar og observerede på afstand hvem det var at de ville have. Vetis kiggede selvfølgelig også omkring og så en ung sirene med en smuk hale. Det virkede til at være en mand og hans afstand fra vandet var perfekt. Vetis tog så et net ud og sammen med de andre som nu også havde deres net, sneg de sig fremad mod dem. De skulle jo helt ikke ødelægge overraskelsen og miste muligheden for at fange dem.

Da de var tæt nok på med mindre risiko for at opdage dem kastede Vetis og de andre deres net. Nu håbede han bare at han fik ramt og at der ikke gik noget galt... om der så gjorde så skulle han nok få fat på den sirene. Uanset hvilke midler han måtte tage i brug.

Alle sirener fik et chok og frøs cirka fem sekunder. De sekunder føltes som timer, men efter det kom panikken. Sirener sprang i vandet og forsvandt. Andre hvæsede og forsvandt efter at blive truet. Den som de havde fanget hvæsede og vred sig i nettet.

Matthias kæmpede for at komme fri. Panikken og hadet gjorde kampen mere hård. De blå øjne gled og så på dem som havde fanget ham. Han blottede sine tænder og hvæsede hidsigt. Halen prøvede at slå ud efter dem. Han ville ikke gå ned uden en kamp. Pludselig virkede alt fjernt od ligegyldigt indtil han var fri. ”Release me!” skreg han og rev i nettet med sine kløer. ”You can’t do this. ” Det sidste kom ud som en bøn.

Matthias’ brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt da frygten og adrenalinen flød hurtigt gennem hans blod. Skikkelser dukkede op fra havets overfladen. Hans flok så til mens han blev slæbt væk. Han vred sig mere og skrig kom fra hans strube. Angst og frygt satte nu deres spor i hans bevægelser. Matthias lukkede øjnene i og prøvede at lukke virkeligheden ude. Dette kunne ikke ske. Med sammenbidte tænder prøvede, at han finde en måde at slippe væk på. ”Oh god.  Please no.” mumlede han da han så vognene længere fremme.

Det så ud som om at der gik et kollektivt chok igennem alle sirenerne idet de angreb og prøvede på at indfange dem. Det var noget af et kaos, men hvornår var sådan noget ikke godt? Vetis smilede da han spottede at der alligevel var en del som fik fat på nogle sirener. Dette tydede allerede på at blive en god fangst. Nu var det bare hurtigt om at neutralisere dem for selvom de var på land kunne de stadigvæk godt være besværlige. De havde trods alt nogle kraftfulde haler og det var ikke altid til at vide hvad de lå inde med af forskellige evner. De var ikke helt harmløse sådan nogen væsner, men det var Vetis og de andre skam helle ikke. Det var ikke alle og enhver som kunne tage ud på sådan en mission her. De skulle helst kunne bidrage med noget og være i stand til at sikre dem en fangst. Så gode jægere var der blevet sendt bud efter og gode jægere var der blevet sendt ud. Især når man nu var blevet tilbudt sådan nogen gode priser og belønninger. Nu var det så også bare om at se hvem af dem som havde fået fat i den bedste sirene... Det var ikke altid til at bedømme til at starte med, men det var altid noget som var sjovest at finde ud af. Især når det kom til at auktionen og de ville være i stand til at se hvem der blev solgt for mest. Selv syntes Vetis at hans fangst allerede så meget lovende ud. Han havde allerede en ret god fornemmelse om ham.

Vetis var hurtigt ovre ved sin fangst og hold ham nede. Han havde noget mere reb som han hurtigt fik bundet om hans hænder. Der var en anden ovre for at hjælpe ham med at holde sirenen nede. De skulle gerne arbejde hurtigt så de hurtigt kunne få dem transporteret derhen til hvor de skulle bruge dem. Dermed fik Vetis og den anden person hurtigt løftet sirenen op og forplantet vægten imellem dem. Vetis så sig omkring og så at de andre også var nået lige så langt og at der ingen problemer som sådan var opstået.

Sirenen fik vredet sig en del og virkede da også lettere panisk, men sådan ville de fleste nok reagere i en situation som denne. Det var trods alt ikke noget som bare skete hver dag. Det var trods alt ikke noget heller som bare var ligetil. Der gik en del planligning til sådan noget her også skulle man også passe på autoriteterne... Der var så meget som kunne gå galt, men det var også en del af det. Faren. Det var også noget som helt klart gjorde arbejdet det hele værd og interessant. Vetis ville ikke gøre det hvis det ikke var fordi at han nød det... og nød det, det gjorde han skam. Det var sjovt og underholdende. Der var så mange ting som spillede ind også var det altid en bonus at se dem tigge og bede for deres frihed. De ting som de ikke sagde nogen gange. Vetis kunne skrive samtlige bøger om de sjove og finurlige ting folk ville sige for at slippe for dette eller værre. Ikke at det nogensinde hjalp dem sådan rigtigt. Ikke når det var at man ingen medlidenhed eller samvittighed havde.

Da de nåede hen til vognene fik Vetis og den anden person lagt sirenen i en af vognene. Det var sådan lavet at der var samtlige kasser med vand i. De fik ham pakket godt ned og fjernet nettet, men ikke før at de fik ham bundet godt sammen. Vetis kiggede nu på manden sådan rigtigt for første gang og smilede skævt til ham med et tændt blik. Han flyttede nået af mandens hår så han bedre kunne se hans ansigt. Han så meget ung ud og smuk det var han da med sine mørke lokker og blå øjne som afbillede havet som han kom fra. Han skulle nok anskaffe Vetis en fin pris.
"Oh, but you'll se that we can and have already. Not much you can do but enjoy the ride... It's going to be long and take you far from home... so you might already want to get used to it 'cause you wont be returning to the place anytime soon," sagde han sukkersødt og aede hans kind. Han trak derefter sin hånd til sig og kiggede på den anden og nikkede til dem. Derefter fik de fat på låget som hørte dertil og satte det ovenpå. Der var huller i så sirenen ville kunne få vejret... men ikke nok til at de sådan rigtigt ville kunne se noget. Kassen blev flyttet længere ind i vognen så der også ville være plads til de andre som kom. Udenpå blev der sat en seddel på som lige nu var blevet udfyldt med detaljer omkring sirenen og hvem der havde fanget den. De skulle jo nødigt mikse dem op eller senere have en diskussion om hvem der havde hvad. I alt fald gjorde det bare nemmere at finde senere.

Derefter gik der ikke så langt tid igen til at vognene var blevet fyldt op og de nu var klar til afgang. Vetis var sat sig op i vognen og lod en anden køre den. Han havde sat sig oppe på kasse med den sirene han havde fanget og sad nu og spiste nogle druer som de havde med. Han var godt tilfreds og glædede sig nu til at komme tilbage.

"All ready!" blev der pludselig råbt og som en kædereaktion begyndte vognene at rumstere også var de kørende. Vetis smilede stort og klappede kassen som han sad på.
"You my friend are going to be a lovely priced posession... I'm sure everybody will want to have a piece of you. Just you wait..." sagde han og grinte lavmælt. Rundt omkring grinte de andre og fik åbnet nogen af de flasker som de havde med og drak af dem. Senere skulle der nok være noget af en fest når de endelig var ombord på skibet og satte kurs mod Doomsville.

Mørket omsluttede Matthias. Han mærkede vand omkring sig. En hånd gled op til brystet over hans hjerte. Det dunrede afsted. Dette kunne ikke ske. Han hørte latter og snak fra dem som fangede ham og andre fra hans flok. Han sig så godt han kunne i kassen og krøllede sig sammen. Fanget, men hvad skulle der hænde dem. Lukkede øjnene og kæmpede for at få hjertet til at falde til ro. ”Please, let us go. I beg you!” Kunne han høre en af de andre skrige. Matthias gav et hvin fra sig og skubbede til den side han så på. Kassen gav sig selvfølgelig ikke. ”Why are you doing this?” ”Can't you see it Bella? We are being sold as slaves!” Tavsheden faldt nu da mange forstod det. Matthias’ tanker stoppede og hans kamp forsvandt lidt. En slave? Skriget kom dybt fra hans sind og rev sig vej gennem hans hals. Tåre løb ned ad hans kinder. Hvorfor?

Han var faldet i søvn efter at have skreget sig hæs. Hvad der vækkede ham var at kassen han lå blev tabt. ”Oi. Be careful idiots. That cargo is more valuable than you two together!” Matthias mærkede at kassen blev løftet igen, hvilket fik ham til at presse sig mod bunden. Det næste han oplevede var han at han blev kastet ned i en pool med koldt vand. Et gisp kom fra hans læber. De andre var der og flere kom i. Den unge sirene så om med frygt. Gennem ruden kunne han se en masse folk. Folk som slæbte andre væsner til deres bure, andre folk skrev info ned. Han så på dem som fangede dem. De virkede alle tilfredse over noget. Matthias svømmede hen og pressede sine hænder mod ruden. Hvad ville der ske med ham? Han viste dog at han ville kæmpe imod så meget han kunne.


(LUKKET)