I will show you what a cry for help sounds like - Assorian

Modsat andre vampyrer, så kunne Caroline gå i sollys. Det var ingen evne, hvilket andre var dybt misundelige på. Elona'dals blod flød i hendes åre. Gjorde hende immun overfor lysmagi af alle former - og derfor også en af de få vampyrer der kunne gå i sommerens dejlige sollys. Caroline var berygtet. Som tidligere leder af vampyrene, og ikke ligefrem fordi, at var bange af sig. Listen over folk hun havde slået ihjel var lang, det skete når man mistede kontrollen ikke sandt?
Caroline kom gående i gaderne af Terroville, denne middag. Solen bagte ned på hende. Den gav et fantastisk genskær mod hendes blonde krøller. De sad perfekt. Caroline havde altid set overnaturlig smuk ud. Og det at hun var vampyros, gjorde det blot tydligere. Hendes mælkehvide hud, uden en eneste fejl. Hverken sår eller ar. Hendes ansigt var det første man lagde mærke til sikkert de store krystalklare blå øjne. De var så mystiske og tiltrækkende, at man ikke kunne undgå at blive en smule tryllebundet af dem.
Klædt i et par sorte shorts og en sort tank top - samt et par fine stiletter til at give de lange ben - som folk havde det med at kigge efter. Måske var det fordi, at hun var så elegant i sine bevægelser. Der var en helt unik måde hun bevægede sig på - en smule dyrisk fra dengang hun var varulv. Længe siden, men nogle træk fjernede sig aldrig.

Hendes ansigt så iskoldt ud. Faktisk kunne du ikke fortælle, hvorvidt hun faktisk bare ligeglad - vred eller hvad der mon gemte sig bagved det køllige blik. Man vidste ikke, hvorfor hun var så kold. Kun få vidste dette, og med få 2 personer. Hendes datter var død, troede hun da. Det var nok til at lukke Caroline helt ude af sin skal. Logan havde haft en lille effekt på hende, der gjorde det muligt for hende at være lidt positiv - nogle gange mere end andre. Lige nu var hun vel bare ensom. Hendes bedste venner var taget væk uden at sige noget til hende. Aldrig havde hun troet, at Jacob bare ville tage afsted med Nille og omvendt uden at sige noget. Imens hun havde været væk selvfølgelig, men det så virkelig ud til at folk i sidste ende var pænt ligeglade med hende. Nicolas havde prøvet at slå hende ihjel, heldigvis ikke lykkedes ham. Og selvom han havde undskyldt, så sad det stadigvæk som et sår på hendes ellers døde hjerte.

En person havde stillet sig i vejen for hende. En voksen ung varulv - færtenen var ikke til at tage fejl af. Hun hadede lugten af køter mere end noget andet for tiden - og selvom hun tidligere var varulv - var det lang fortid. Hun greb fat om kraven på varulven og løftede ham til siden. "Undskyld mig." Sagde hun blot og satte ham ned for at gå videre. Hendes stemme var meget mere blid og ren end man skulle have forventet. Hun lod dog træt af det hele, hvilket heller ikke var nogen løgn. Varulven tog det dog som en fornærmelse på hans mandighed, og gik til angreb. Hvilket ikke ligefrem var fordi, at Carolines reflekser fejlede noget. Så da han hang i luften imod hende, vendte hun sig om - og med et greb hun fat i hans nakke og hamrede ham i jorden. "I små idioter burde virkelig vælge jeres kampe med omhu." Derpå brækkede hun nakken på varulven og gik derfra uden skam eller synd over hvad hun havde gjort.
Faktisk kunne hun ikke være mere ligeglad.
Dog stoppede hun op da færten af skyggevæsen ramte hende. Hun kneb øjnene kort og lagde så armene overkors. "Kunne du lide showet eller hvad?" Spurgte hun med hovedet vippet en smule sarkastisk på skrå.

Assorian var taget til Terrorville, måske bare for at se sig lidt omkring i stedet for at blive hjemme i hans hus. Han ville se om der skete noget interessant, noget sjovt? noget forfærdeligt? noget drabeligt? bare et eller andet fordi han kedede sig..
Imens han svævede videre i sin skyggeform så han sig omkring, han ville ønske at han kunne flyve i sollys også, men det kan han ikke, han kan kun svæve i sollys.
Han fornemmede noget kraftfuld og.. koldt? han fornemmede at personen har været igennem meget, men han kunne ikke lige fornemme hvad. Han prøvede og finde sig frem til hvem personen var og det gjorde han så, en ung pige så det ud til, en blond. Han flugte efter hende og han fik så sit opfyldt sit ønske om at se noget sjovt, han kunne fornemme en varulv og det gjorde han så rigtigt også, den uskyldige pige skubbede varulven? og den gjorde intet?. *Wow hvad skete der lige der? hun skubbede til den men den gjorde intet ved hende? som om.. som om den var bange for hende?*.
Hun kunne vidst også fornemme ham, og snakkede så til ham.
"Jo det kunne jeg skam" han landede - "navnet er Assorian som du nok kunne fornemme siden du kiggede direkte op på mig, jeg beundrede den måde at den varulv du stødte ind i, den var nærmest bange for dig, og lige en anden ting.. jeg fornemmede en stærk kraft eller en stærk personlighed også følte jeg mig lige pludselig at jeg har været igennem meget, og da jeg fulgte efter min fornemmelse så ledte den mig til dig."

Caroline kiggede stadigvæk koldt på ham. Lige nu. Der orkede hun ikke nogle til at fortælle hende hverken hvad hun burde eller skulle. Faktisk. Så at slå ihjel var en god afleder for alle hendes problemer, og som vampyros. Var det lettere at håntere tingene på den måde end på andre. Caroline trådte et skridt tættere på ham. "Jamen jeg er da ked af du har brugt så langtid på at finde en stræk personlighed. Altså, du kan også få det på skrift hvis du ønsker?" Okay lidt sarkastisk og hånene var hun måske. Men hun var ikke i de bedste humør, og det var måske pænt tydeligt lige nu. Hun havde en sten på af et ansigt. Det trak ikke nogen følelse overhovedet, ikke en mine. "Navnet er Caroline." Det undrede hende at han ikke allerede havde hørt om hende, hun var den en af de eneste af sin race, men også en af dem som blev frygtet i Terroville. Men når ja, så kunne hun vel vise ham hvad han var gået glip af? Måske, måske ikke? Det var langtfra sikkert at han overhovedet var hendes tid værd? Men på den anden side... så havde hun ikke meget at lave på disse dage. Få tiden til at gå uden det blev alt for meget rutine. Hvis der var noget hun hadede var det rutine. Caroline var en stor kompliceret personlighed, og det ville tage flere år at kende hende ud og ind. Ikke engang hende selv var i stand til det endnu. Så et lille ubetydelig skyggevæsen, der påstod en masse. "Folk er bange fordi jeg har kraften til at gøre dem bange. De en simpel kontrol. Intet andet."

Assorians fornemmelse kom til ham hurtigt efter den måde hun snakkede på, fornemmelsen sagde noget i den her retning til ham "okay se at komme væk hende her er farlig og har vidst en dårlig dag, FLYGT".
Han lyttede til sin fornemmelse og brugte så hurtigt sin magiske krystal som sad på hans finger og forvandlede sig så til sin skyggeform "okay, okay rolig nu suresen, jeg prøvede skam bare på at være flink men det skal jeg vidste ikke kan jeg se! du må have en rigtig god og fed dag!" sagde han rigtig flabet imens han svævede så højt over hende som han kunne og lavede store mængder af røg efter sig så han forsvandt uden at kunne ses overhovedet imens han tænkte *kæft en sur kost*, han holdte så afstand fra hende men fulgte efter hende alligevel, selvom han vidste at der var farligt for han kunne fornemme at hun var stærk både mentalt og psykisk.
Han blev nysgerrig og han ved når han er det, så vil han finde svar! også selvom at den her gang kan koste hans liv, og han er sikker på at hvis han dør så vil hans kæreste blive rigtig sur, også når hun dør vil hun så slå ham ihjel engang mere.. og det ville han ikke risikerer! så han hodte en god afstand fra den sure kost og observerede hende fra en god afstand.

Caroline hævede et bryn af ham, men valgte at lade det ligge. Hun havde ingen tid tilovers for folk der troede de var altmuligt. Assorians ord fik hende til at himle med øjnene. "Barn dog." Mumlede hun irriteret og gik så videre derefter. Caroline var ikke ligefrem dum, hun kunne mærke, at han fulgte efter hende og observeret hende. Hun kørte en hånd igennem det blonde hår, og gik egentlig bare videre i lidt tid før hun stoppede op.
"Hør. Jeg orker virkelig ikke at du lader som om, at du ikke er her. Du kan ligeså godt tage det som en mand og vise dig selv." Sagde hun let ud i luften. "Jeg kan lugte, hvor du er . Din skyggenvæsenstank irritere mig så grueligt." Tilføjede hun en anelse spydigt, dog med en lav stemme.
"Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig omkring et eller andet, så sig det. Jeg skal nok lade hver med at være en bitch, hvis det skræmmer dig væk." Sagde hun så lidt efter og kiggede opmærksom rundt. Hendes sanser var skarpe lige nu, fordi hun fokuserede.

Asso var lidt ligeglad med hende, når han bliver snakket sådan til så finder han sig ikke i det, så der det bedst at lade ham være i fred. Da hun så kunne fornemme at han var tilstede og hun snakkede så til ham.
Han rørte sin magiske krystal og kom til syne igen, landede på jorden imens han stadig var i sin skyggeform "Skyggevæsenstank? hvad så med dig og din sure vampyrstank? ja jeg ved du er det, ved ikke hvad jeg har gjort dig siden du er så muggen i skralden, jeg har ingen spørgsmål til dig, kun at du bare skal se at gå videre, for jeg gider egentlig ikke snakke med en når man snakker sådan til mig, sure kost, farvel" sagde han og svævede igen, han magter ikke sådan nogen sure koste som hende, og ville egentlig bare gerne videre hjem, specielt efter mødet med hende.

Han var sådan en sur en? Selvfølgelig, de skyggevæsner hun faktisk kendte havde hun ødelagt eller hjulpet med at blive et skyggevæsen. Men hun var van til folk hadede lidt på hende.
"Så hvis du ikke vil snakke med mig, så lad hver med at følge efter mig?" Sagde hun med et hævet bryn. Hun så ikke sur ud, heller ej glad, en mellem ting.
"Oh. Du det skyggevæsen. Assorian den store og mægtige. Lad mig bøje mig i støvet." Sagde hun en smule flabet og nejede kort. Så rystede hun let på hovedet. "Jo har fortalt mig en smule om dig, ellers har jeg ikke rigtigt hørt andet end du skulle være noget af en negativ personlighed." Tilføjede hun med et skævt smil. Caroline var ikke ude på at få en ny fjende eller en ny ven.

Hendes flabethed irriteret ham noget så grusomt, specielt nu når hvor han har mødt en af Jo's veninder "okay, hvis du snakker sådan til mig en gang til vil jeg vise dig styrken fra skyggevæsenerne, for jeg gider ikke dit flabethed, ja jeg har en meget negativ personlighed og det er nok ligesom det der har gjort mig til den jeg er, hvis du virkelig var Jo's veninde, så har jeg fandme ondt af hende hvis hun møder sådan nogle sure nogen som dig, Jo er en fantastisk pige.." og efter han sagde det lukket han i, hvorfor fanden sagde han de ord? nej det er hun ikke? nej hun er ikke fantastisk? nej nej nej tænkte han.
"hør enten går vi hver sin vej, eller så har du noget og sige? fordi jeg gider ærligt talt ikke det her shit mere" sagde han og kiggede på hende imens han svævede tilbage på jorden og forvandlede sig til sit menneskelige form.

Hun fnøs kort.
"Jeg ryster i bukserne af skræk." Sagde hun med et koldt blik. Hun var ikke bange om han så trappede op med alle sine små slaver, og fik dem til at gå efter hende. Man skulle aldrig undervurdere nogen, det galte begge veje her. Caroline kørte en hånd igennem sit hår.
"Josette, er min søster ikke min veninde." Tilføjede hun lidt tørt.
"Det shit mere? Hvad sker der for dig? Vi ikke i fucking krig, så slap dog lige lidt af inden du kalder mig sur." Kommenterede Caroline og lagde armene overkors. Hvad havde Josette egentlig set i denne fidus her?
"Og send dine skyggevæsner efter mig hvis det er, hvad du vil. Det vil være det dummeste og sidste træk du nogensinde laver." Caroline skulle man ikke lave sjov med, og hun mente det skam. Ikke at hun ville stå her og slå ham ihjel. Men hvis han hævede en finger imod hende, eller gjorde hende noget - ville han havne på flere fjende lister end han ville kunne holde til. Og ikke at Caroline ville lade ham gøre hende noget.

Han kiggede på hende, og var pænt ligeglad med hvad hun sagde, man kan godt sige han ignorerede det hun sagde og stod bare i sine egne tanker og lod som om hun var luft, hun kunne sige alt det hun ville om hans race, men på et tidspunkt vil det gå op for den heks at vi skyggevæsener er nogen som man ikke vil lege med, så kan hun sende alle sine venner og veninder efter ham og hans race, men det bliver blodigt alt det tænkte han, indtil hun sagde nogen få specielle ord "hun.. er din HVAD?!" sagde han og tog et skridt tilbage, han kunne stadig godt lide Josette og ville kæmpe med hende hvis det var hun var i problemer, han valgte så og sige "er du Josette's søster?" han blev forskrækket fordi han ville ikke skabe konflikt med Jo så han "prøvede" nu og være flink.
"jeg undskylder for min surhed.. jeg kan bare ikke tage når folk snakker surt til mig når jeg faktisk for en gang skyld er flink mod dem, men alle kan jo have en dårlig dag" og nikkede til hende for at vise at han mener det han siger nu og der er intet surt bag det.

// er begyndt og kunne lide det her emne faktisk.. xD