So your son wanna train my army? sounds like fun mate ~Sean

Asso havde fået en besked fra en tjener hvor Sean har spurgt Asso om han ville tage hans søn under hans "vinger" i og træne deres hær da hæren er lidt.. rusten det vidste Asso godt men hver ting til sin tid! så han havde sendt en besked til Sean igen om at mødes lige hurtigt og drøfte det med hans søn. Asso var iført sin magiske frakke som altid, håret sat og whiskeyen på plads, det var ikke en hvilket som helst whiskey men Sean og Assos favorit en med en ret krydret smag og en sød eftersmag! lige som de kan lide det. Asso gik lidt rundt for sig selv og spekulerede over Seans søn da han havde jo hørt fra Sean at han er skyggevæsen det gjorde så lidt at Asso følte sig selv tvunget til det da han er jo af samme race og Asso vil beskytte sin race som han ville beskytte sin familie, han er jo den eneste shadowlord der er og han har ikke mødt andre, endnu.
Da der var gået lidt tid kunne han høre tjenerne der bankede på og spurgte ind til hvad mad de skulle have og Asso svarede at det ville de finde ud af når de begge to var her og tjeneren bukkede så for Asso og gik så ud igen Asso havde travlt pt både med Caroline om at skulle finde nye våben til hæren, det med Hecate og så at han er general.. det pressede han på men! han elskede det! og altid være aktiv og have noget at lave det var livet for ham i stedet for da han bare holdt sig indenfor som han gjorde næsten hele tiden da han boede i Firewood Village. Efter noget tid kunne han høre Sean så han vendte sig om og det passede med at Sean lige kom ind af døren "jeg kan godt lide.. at vi bor begge to i en borg men alligevel ses vi næsten ikke da vi begge to har så travlt" han lo så bagefter og gik så over til ham og rækkede ham hånden "men det er nu altid en fornøjelse og se dig min ven, jeg har vores favorit whiskey klar og tjenerne står klar udenfor til når vi bliver lidt små sulten" sagde han og kiggede på ham med et smil på læben,

Han sukkede lidt og smed bogen fra sig. Så Assorian var hjemme! Ja, havde han tænkt over at finde ud af, hvorvidt hans general var hjemme, var han nok selv gået derover. I stedet var en af deres tjenere blevet en brevdue. Lidt fjollet.
Han trak sig op af sin bløde seng og forlod værelset.
Sean var afslappet klædt denne lune dag. Et par støvler, nogle sorte bukser og en hvid skjorte, der var åben ved kravebenet. Hans sværd var blevet spændt om hans hofter, da han faktisk aldrig gik uden det.
Han havde næsten altid travlt. Lige for tiden var det godt nok meget familie-problemer der havde optaget ham, men eller kom der næsten altid nogen på besøg hver dag, foruden han havde mange andre ting at tage sig af. Hans hånd gled igennem hans mørkebrune hår, der som altid strittede til alle sider. Allerede hjemmevant i borgen fandt han vej over til Assorians private værelse og bankede let på, før han trådte ind.
Han sendte straks Assorian et smil. Ja, det var længe siden! Så mange folk han havde haft kontakt med siden da.
Han gav ham hånden, men hev ham ind i et broderligt form for kram - et klap på ryggen og så slip.
Han slyngede sig i en stol og lod blikket glide lidt rundt i værelset. Det så i den grad bedre ud end sidst, men så igen, det gjorde hele borgen efterhånden. Det havde været noget af en dyr affære, faktisk. Men det gik nok, nu hvor han var begyndt at kræve skatter af byens beboere.
Han så op på Assorian.
"Aha. Dette var en god ide, jeg har faktisk et par småting at snakke med dig om..." Et lille djævelsk smil gled over ham.
"Men jeg tvivler på du har bestilt den slags snacks jeg nyder" tilføjede han drillende. Sandt var det at Sean faktisk aldrig rørte menneskemad, men kun spiste sjæle. Og hvorfor skulle han også spise menneskernes mad? Der var ingen grund. Han ville ikke falde så dybt. Det var fødens...føde.
"Nå, men jeg går vel mere eller mindre ud fra jeg skal starte?" bemærkede han afslappet.
"Lad os starte simpelt...Hvordan går det med det hele? Nogle ønsker, noget at bemærke?" spurgte han.