The forest soothing sounds//Eric.

Tid: Solen skinner stadig så midt på dagen cirka.
Sted: The Forest.
Vejr: Det er dejlig varmt og solen skinner dejligt.
Omgivelser: En stor smuk sø dybt inde i skoven.


Alane lå roligt i solens varme stråler. Hendes grønne øjne var lukket i og hendes vejrtrækning var dyb og ubesværet. Hun sov ikke men det var tæt på. Den varme sol gjorde hende døsig, lyden af fuglenes sang gjorde det ikke meget bedre. Alting var så roligt og fredfyldt, det var som om at alle hendes problemer bare forsvandt i det sekundt hun havde lukket øjnene i. Solens stråler spejlede sig i søens blanke vand, der var intet som rørte på sig bortset fra en fugl en gang imellem. Alane endte med at sætte sig op, hun ville ikke spilde sin dag ved at sove den væk. Hendes grønne øjne vandrede over søens vand og hun kravlede stille derhen. Forsigtigt sank hun sine fødder ned i det varme vand, et suk af nydelse forlod hendes læber da hun mærkede varme. Hun var klædt i et par ødelagte lårkorte denim shorts og en sort snørevest som dækkede hendes bryster og så stoppede den lige under navlen.
Et stille smil lå over hendes læber som hun bare sad med fødderne i vandet, let lod hun sine øjne vandre og hun betragtede den smukke natur omkring hende.

Jorden rystede svagt under hestens hove, da Carzador kom trampende ud af skoven med sin blonde rytter på ryggen. De havde fulgt en mindre å igennem skoven, for at finde kilden til vandet hvor Eric ville lade kræet drikke. De havde reddet en del tid i den enorme skov og efter turen ved søen der tonede frem, ville han vende tilbage. Der ville med sikkerhed gå en del tid før de kom tilbage til gården og hvis de ikke skulle ride hele natten, var det sikkert på tide at komme hjem, selvom dagen endnu var ung. I respekt for at der muligvis allerede var nogen ved søen trak Eric i tøjlerne og fik hesten ned i fart, så de kunne trave hen til søen hvor han lod hesten lappe vandet i sig, imens han selv tog et kig på naturen omkring dem. På det store dyr havde han ikke mange muligheder for at se udsigten, ud over når de stoppede, da det ellers helst gik i fuld firspring af sted igennem skoven.
Hestens tydelige ønske var at komme længere ud i vandet, så for at efterkommet ønsket, slap Eric hestens tøjler og lod den vade ud, imens han selv virkede til at være opslugt af vandet der løb omkring hestens ben. Hans blik gled hen over vandfladen, til det pludselig stødte på noget der var alt andet end dyreben. Han hævede blikket og fik øje på en køn pige der sad længere henne af bræden. Han hævede kort hånden i en form for tavs hilsen.

Alane kunne høre hestens prusten en del tid før de kom frem til lysningen. Hun havde set en hest langt fra en sjælden gang imellem men aldrig så tæt på som nu. De var store og smukke dyr. Hendes øjne betragtede det store dyr, et stille smil lå over hendes læber, hesten var ufattelig smuk som den bare stod der. Hun havde ikke lagt mærke til rytteren før nu. Han så nu heller ikke helt skidt ud men det var ikke lige det der interesserede hende. Hvem var han? Hun havde aldrig set ham før herude og det undrede hende lidt. Dog lod hun sit blik falde og igen så hun ned på det blanke vand hvor hendes fødder stadig var. Et stille smil lå over hendes læber. Hun hævede dog blikket igen, lige i tide til at se han så på hende og hævede stille en hånd i hilsen til hende. Hun gav ham et dejligt smil igen og så stille på ham. Han virkede på ingen måde farlig eller truende. Måske kunne lidt selskab gøre hende godt eller burde hun bare blive siddende? Hun besluttede sig dg hurtigt for at gå over og hilse på ham. Roligt trak hun fødderne op af vandet og gik over mod ham. Hendes øjne betragtede kort hesten igen. Stille stoppede hun et stykke fra ham og så på ham, "Hey". Hun gav ham et lille forsigtigt smil.

Vandet reflekterede som et spejl, da den rødhåret pige rejste sig op og gik hen imod Eric, sad næsten sad og ventede på at hun kom tæt nok på, da hun var blevet overvåget igennem vandet. Da hun kom tæt nok på, kiggede han op igen. "Hyggehejsa." Hilste han igen med et fjoget smil og hævede sig op i armene, så han kunne svinge sig ned af hesten, for så at lande i vandet der gik ham til knæene. Han vade ind mod breden og kiggede kort mod dyret, før han igen kiggede hen mod pigen. "Bor du her?" Han daskede lidt ud med hånden i form af en gestus. "Eller er du bare ude at gå, vandre eller hvad du nu fortrækker at kalde det." Eric havde aldrig haft problemer med at snakke med fremmed, hvilke ikke var helt rigtig, men han sad sjældent stille som en mus og så begivenhederne glide forbi. Han ville gerne være med i dem, men han var ikke meget for at kaste sig ud i noget han ikke rigtig kendte, hvilke gjorde hans handlinger en smugle atypiske.
Han var hurtig kommet frem til at pigen ikke var nogle vampyr og hvis hun var noget andet ondt kryb var hun meget god til at spille. Måske en smugle små naivt at tro at hun bare var en sød lille engel, men han vidste ikke hvad han ellers skulle forvente og håbede derfor bare på det bedste.

Alane var gået i vandkanten, vandet var jo så dejlig varmt så hun nænnede næsten ikke at træde ud af det dog gjorde hun det får at komme en smule tættere på ham. Han virkede ikke farlig på nogen måde men hun kunne stadig ikke dømme hvilken race han var men indtil videre var hendes bud nok at han var menneske. Alane havde altid været den mere forsigtige type og desuden kendte hun ikke rigtigt noget til alle de skikke som var blandt mange af racerne, hun havde aldrig været omkring andre end en elver en sjælden gang imellem, det var sådan set den eneste grund til at hun kunne tale ellers havde hun kun været omkring skovens dyr og kom derfor godt ud af det med de fleste af dem. Hun lod sine øjne falde på hesten igen, så stort men smukt dyr. Et lille smil lå over hendes læber dog rettede hun sin opmærksomhed mod ham da han begyndte at snakke til hende. Hun strøg stille det røde hår ud af hendes øjne. "Ikke lige her men jo jeg bor her i skoven. Dog kan man vel også godt sige jeg er ude at gå en tur da jeg er langt hjemme fra. Det er jo en stor skov", hun gav ham et dejligt smil og stod stadig i vandkanten. "Hvad laver du selv herude?", hun lagde hovedet let på skrå i nysgerrighed.

Korrekt. Skoven var enorm og syntes ikke mindre af at han red på en enorm hest, der alligevel ikke var så enorm. Det var måske en naiv idé at tage en tur i skoven som en dag tur, for der kunne hurtigt gå mere end en dag, men Eric var endnu ikke stødt i nogle alvorlige problemer af nogle art, så der var intet problem ... endnu. Spørgsmålet fra pigen kom lidt bag på Eric, der mente det var tydeligt nok, men høflig som han til tider var - lidt for meget - besvarede han med et smil. "Er ude og lufte krækken." Kort og godt. "Man kan lige så godt gøre det til et lille eventyr, ud i eventyrland." Bogstavligtalt. Landet var et eventyrland, ikke noget man bare kunne drømme sig til. Der var nogle fordele og nogle knap så gode, men uanset hvad, så kunne Eric på ingen måde forstille sig en verden hvor han ikke levede blandt de magiske væsner. Det var blevet en del af hans liv, noget han ikke kunne leve uden, selvom det nok ville give nogle fordele på nogle punkter.

Hun gav ham et venligt smil og å ham forsat i øjnene.
Hvordan skulle hun kunne vide at han ikke bare var ude for at lede efter nogen eller noget men det gav vel mest mening at han bare var ude for at se sig omkring i skoven og for at luften krækken. Hun så igen på den da han pegede om mod den, den var smuk selvom den var så stor. "Et eventyrland med nogle mørke hemmeligheder", hun bed sig let i læben og forsøgte ikke at sænke stemingen men hun kunne bare ikke lade være med at sige det. Det var jo rigtigt og for mange andre rundt omkring var det jo hemmeligheder. Alane havde selv først fundet ud af mange af dem for ikke særlig lang tid siden. Hun strøg det røde hår ud af sine øjne og så på ham med et dejligt og charmerende smil. Han virkede så imødekommende at det bare gjorde hende glad. Det var rart at det for en gangs skyld bare var så simpelt.