Historien uden ende, og fortællingen uden begyndelse - Meriko

Regnen som slog sig mod Castle´s nøgne kinder skjulte de inderlige tåre der faldt fra hans øjekroge som bølger fra en flod der rullet ned af en ellers tør og stiv klippe, og i takt til melodien af hans knuste hjerte og sangen fra hans ødelagte følelser, opstod et ubeskriveligt had der rev i hver af hans muskler som var det en lée der flået op rødder på en kornmark, og ingen trøst kom ham imøde, og han måtte alene stå mod følelsen af skam og svigtet ansvar.
Castle på en mørk og menneskeforladt landevej, mens elementerne kastet både vand og lyn ned fra himlen, men det intet der gik gennem hans tanker, var den lille dreng som var hans egen, som han nu i sit fanv holdt den livløse krop af.

.... Castle vågnet fra sin drøm da en af tjenerne på den dyre adelige resturent, sagde i en meget formel og elegant tone "Herre? ønsker de at bestille?" Castle kigget med trætte vampyriske øjne op på den pænt klædte tjener som var klar til at tage hans bestilling, og ingen Castle kunne forme ord med sin mund, kunne han føle blod dryppe fra hans ene hug tand, og smukt ramte hans blottet og ubeskyttet tunge, han kunne nu huske hvad der havde drevet ham til dette mere dyre og fornemme kvarter af doomsville, og da han ikke længere var sulten, og alligevel ikke fik næring af den føde som tjeneren havde på sit menu kort, så rystet Castle ivrigt på hoved, og sagde roligt "Ikke nu"

Castle sad alene på et bord ved et vindue i den højre krog af resturenten, og var iført nogen militær bukser, og en sort ærmeløs t-thirt. Han havde nogen store biske militær støvler på, og hans venstre øje var af glass, hvorimod det højre var et rigtig øje. Og på hans venstre arm var der en drage tattoo.

Han kunne ikke huske hvordan han endte her. Han havde større chance for at vinde over Hulk i armlægning, end at huske hendelserne den forrige nat.
Men hvad end der var sket, var vel også irrelvant - ligenu sad han i skønne og aristokratiske omgivelser, i den raffineret restaurant,  så han lænede bare sin krop tilbage i stolen, hvorefter han lavet en dyb ind og udånding.

Der var mørkt og koldt udenfor og det blæste let som man kunne ane på buske og træer og på en kvindes knald røde hår som hang løst ned af hendes ryg som der blæste lidt rundt i takt med vinden som der let blæste gennem hendes hår.
Denne kvinde gik tit rundt i gaderne for at lede efter mad eller bare gik i sine egne tanker og de tanken var altid om hendes fortid og aldrig hendes fremtid da hun ikke regnede med at hendes fremtid er særlig lang.
Denne kvinde som der bar navnet Meriko var næsten altid alene på gaderne medmindre hun havde lokket sin mad med sig på en kro eller hotel som der skete en gang i mellem men det var ikke så tit da hun plejede at ordne det i en gyde.
Meriko gik lidt i sine egne tanker som stoppede hurtigt op da hun mødte lys fra en dyr adelig restaurant og overvejer meget at hoppe der ind for at nyde det lidt mere adelige end hun plejer. Hun rettede let på sin kjole og hår inden hun stille åbnede døren og gik lige så stille ind og kiggede lige så stille rundt uden at virke alt for overrasket for det var hun godt nok da hun ikke lige havde tænkt over at der kunne være så smukt inde på en restauran da hun mest var van til kroen det vilde svin da det var der hun for det meste hun boede eller var i løbet en dag eller en hel ugen.
Hun mødte hurtigt en tjener der kiggede lidt op og ned af hende da de aldrig havde set hende før på deres restaurant og man kunne tydeligt se på de andre gæster at de ikke lige vidste hvad de skulle sige eller tænke om hende.
Hun kiggede sødt på tjeneren og negede stille "Jeg vil meget gerne bede om et bord til en tak" Sagde hun lige så venligt til tjeneren som der blot nikkde til hende og tog et menukort med sig og gik stille ned mod et tomt bord som der var tæt på herre som der sad helt alene. Hun kiggede lidt herren da han virkede lidt bekendt men kunne ikke lige sætte navn på ham men måske kom det lige pludselig men det var jo ikke sikkert..
Hun takkede stille til tjeneren da han lagde menukortet på bordet og trak stolen ud for hende og skubede den stille ind da hun havde sad sig ned og gik næsten lige efter. Hun sad med fronten mod den herre hun ikke kunne huske navnet på.  tog stille sit menukort og kiggede lidt på de forskellige retter og vidste ikke helt hvad hun skulle vælge.

// Dette har hun på af tøj og make-up samt nogle sorte enkelte stilletter: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Ældre dame i en fin kjole. Ældre mand i silkekåbe. Yngre dame i fin kjole.
Castle sad og observeret de nyankommende, alle i elegant og præstigefyldt tøj.
I starten var det spændende at kigge på de nuanceret mønstre i det dyre skræddersyet tøj, og lade sit blik hvile på kønt stof i forskellige farverige kuløre.

Men efter fem minutter med rige snothvalpe, som alle var født med en sølv ske i røven, og en guld ske i munden, og en diamant ske i hånden - begyndte Castle at blive træt af at kigge på rige mennesker.
Det bliv for trivielt, og ensformigt. Plus, han var ikke en mand som var kendt for sin tålmodighed, eller lidenskab for mode, så han bliv ret hurtigt træt af sine omgivelser, og overvejet at forlade resturanten.

Men før han kunne rette sine støvler mod udgangen, bliv han optaget af en dæmonisk kvinde - Han havde været jæger af det overnaturlige i årevis, før han bliv vampyr - Så han kunne genkende dæmoner så effektivt, som Peter Plys kunne genkende et træ fyldt med honning.

Kvinden var spændende for ham, mest fordi hun var så atypisk for andre gæster på restauranten. - det var han godt nok også selv - Men hun stod ud blandt de fissefornemme gæster, som om hun var en sort plet på et stykke hvidt papir.
også havde hun bryster; Meget uædel, og uopdragen grund til at give en kvinde opmærksomhed, men Castle havde aldrig været en del af det fine selskab, og han havde en meget mere simpel tilgang til sin eksistens, så selvom alle kvinder var udstyret med bryster, kigget han på de kvinder med de bedste af slagsen.
Han havde aldrig reklameret sig selv som en anstændig person.

Men han ... kæmpet en hård og intens kamp - for at fjerne sit blik fra hendes dobbelt D´er, og begyndte at studere resten af hende - trods alt havde han mere til sin personlighed, og var mere multidementionel end blot at være lysten - Det var ihvertfald noget han prøvede at fortælle sig selv, men efter at have tabt kampen, og vandret sit blik tilbage til de erotiske dele, gav han op, og lagde sin hånd ned på bordet, hvorefter han brugte den velplaceret hånd til at rejse sig fra bordet, mens han gik hen til bordet foran sit tidligere bord, hvor hun sad.

Han satte sig ned; Han havde et kort sekund inden han satte sig ned, hvor han stod lidt afventende, for at give hende et sekunds tid til at anerkende at han havde lov til at sætte sig ned, men Castle satte ned ligegyldigt hvad hun gjorde - Som sagt var han ikke en særlig anstændig fætter.

Han lænede sig afslappende tilbage, ikke fordi han ville fremvise en bestemt attitude, eller ligende, men bare fordi han altid sad meget tilbagelænede, og rolig.
Efter meget kort tid, efter at have sat sig ned, lod han en blanding af et venligt og flabet smil, køre henover hans mundvig, hvorefter han begyndte at snakke
"Kender vi hinanden?"
Hans spørgsmål kunne sagtens misforståes som en dårlig indledning til en samtale, men for at være ærlig, da han havde kommet tættere på hende, havde han faktisk fået en lille klokke til at ringe i sit hoved, og hendes ansigt memik, virkede bekendt.
Og faktisk var han nu mere interesseret i at finde ud af hvor han havde mødt hende før, end at kigget på bryster; selvom kigge på bryster var en sport han kunne vinde de olympiske lege i.

"Dit ansigt virker bekendt"

At forstå dette menukort med alle deres fine og flotte ord som man ikke kan forstå en skid af da Meriko var van til det gamle dags sprog hvor en bøf hedder en bøf og ikke et eller andet fint og langt ord som man dårligt nok kan udtale eller forstå for den sags skyld.
Hun var ved at blive skør af alle de fine lange ord som hun ikke kunne forstå så lagde menukortet fra sig og trak vejret tungt og lænede sig stille tilbage i sin stol og kiggede lidt rundt på de andre fine folk der sad rundt om hende men der var også en der ikke var så fin i sit tøj og det var herren overfor hende som der faktisk sad og kiggede på hende!
Hun rettede sig lidt op og kiggede stille i bordet da hun kunne blive ved med at mærke hans blik på hende og det gjorde også at hun rødmede lidt af det.
Hun rettede let sit blik op da hun kunne høre hans fodtrin som der var på vej over mod hende og ark ja i løbet af ingen tid stod han foran hende og havde faktisk allerede sat sig inden hun nåede at sige noget til ham.
Hun holdte øjnkontakt med ham og syntes nu at virkede mere og mere bekendt og hun var ikke den eneste for han spurgte også hende om de ikke kendte hinanden og hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham for hun var ikke sikker på om de gjorde.
Hun lagde sit hoved let på skrå så hendes hår stille gled ned over hendes ene bryst og dækkede det kun lidt "Jeg tror nok vi har mødt hinanden før men nu ikke helt sikker" Sagde hun med en stille stemme og kiggede sødt på ham med sine lyseblå øjne og prøvede virkelig at komme i tanke om hvem han nu var hun havde mødt ham før men lige hvor kunne hun sgu ikke lige huske måtte hun nok indrømme.

Castle var sjældent eftertænksom. Hvis ikke et problem kunne løses ved at slå det med en hammer, kneppe det, eller fjerne det med flabet kommentarer, så var det som regl et problem, som Castle ikke kunne løse.
Men nu var han tvunget til at bruge sig kognitive kapacitet, til at huske tilbage på hvor han havde set kvinden før.
Det var lidt sølle at to voksne væsner, ikke engang kunne huske hvor de havde set hinanden før.
Efter lidt tid, uden at sige så meget, - fordi hun heller ikke havde sagt det store - lænede han sig lidt indover bordet, med et smil på sine læber, en hårfin cocktail af venskablig, flirtende, provokerende, og flabet.
Han brugte tit det smil, fordi det både havde elementer af livlighed, så han kunne virke karismatisk, men på samme tid afsløret det næsten aldrig hans rigtige sindtilstand, fordi der var så mange forskellige aspekter af smilet, som havde en lille del af forskellige følelser relateret til det.

Da han havde lænet sig indover bordet, med smilet på sine læber, lod han sin ene fingrespids feje håret foran hendes bryst væk.
Han gjorde det hverken tøvende eller usikkert, for at vise han ture alt, og kunne tillade sig alt.
Han gjorde det selvfølgelig fordi han ville have bedre udsyn til hendes bryst, hvilket ikke var en hemmelighed, så han lod sit blik rette sig mod hendes halskæde som hang mellem hendes bryster, hvorefter han igen træk i mundvigen til et smil, hvorefter han lavet en afslappet gestus med sine hænder, og lænede sig tilbage i stolen igen, for at vise at hans ´kan tillade sig alt´ attitude, ikke var født af respektløshed, men af en form for blanding af legesyghed, selvtillid, og dominans.

Han bliv dog afbrudt, efter at have fået genskabt sin gode udsigt, da to store sataner kom gående ind i resturanten.
Castle kendte dem ikke rigtig. Men deres kropssprog skreg af problemer.
De havde meget symmetriske ansigter, og havde en grovhed til deres måde at bevæge deres muskuløse kroppe, de danset ikke elegant over gulvet, de gik som to titaner fra græske myter, og deres øjne var som rovdyr der inspiceret en flok lam.
Castle havde godt nok ingen konflikt kørende med de ukendte mænd, men efter at have været jæger i så mange år, havde han lært at hvis problemer så ud til at forme sig i horisonten, så var det bedst at gå i den modsatte retning.
Han var godt nok vampyr nu, så han var meget stærkere end han plejet, men hans jæger mentalitet havde stadig ikke vænnet sig til, at han nu kunne tage imod slag, og derfor ikke brude undgå konflikter uden planer.
Fordi alle jægere som gik mod overnaturlige væsner uden kampplaner, eller var for dumme til at forberede sig ordenligt, ville blive revet i stykker, ædt, skidt ud, og i nogle tilfælde spist igen bagefter.
Så når Castle duftet konflikter, og han ikke havde en strategi, eller en skjult fordel, så prøvede han at undgå at slås; Også selvom han var en vampyr nu, og nok godt ville kunne have et bar slagsmål med et par andre overnaturlige.

"Jeg tænk-"

Han bliv stoppet i sin talestrøm, da en af de fyre som han ikke kendte begyndte at gå i et hastigt tempo mod deres bord.
Castle ophørte at finde på en passende undskyldning, og vendte sig bare mod den omvarende kæmpe, som Castle havde ingen ide hvorfor vandret sig aggrassivt mod ham selv, og Meriko.

Castle sad stadig afslappet i stolen dog, han kigget på titanens sko, de var en smule mudret, og beskidte. Mandens overkrop var dækket af en læder brystplade, og hans bukser var grønne posebukser.
Et flabet smil kom frem på Castle ansigt, inden han så sagde med et provokerende tonefald "Åh nej, den grønne poweerpuff pige kommer efter os"
Han drejet hoved mod kvinden som han sad ved bord med, mens han forsatte med at smile.
Men enlig så kigget han ikke på hende, fordi hans joke var sjov, og han ville virke karismatisk i hans overlevering af den, han kigget på kvinden, fordi han ville lade folks opmærksomhed blive ledt hen til hans hoved, ved at lade det være den eneste eksplicite bevægende lemmelsedel. Mens det skete, brugte han sin drejning af hoved som en undskyldning for at dreje lidt på sin krop, og mens han gjorde det, stak han hurtigt og diskret sin ene hånd ned i en skjult beholder i hans belte, som sad på indersiden af beltet. håndrækningen tog ikke meget mere end et halvt sekund tid, men han fik noget sort pulver op af en slags.

Mens hans hoved var mod kvinden, lavet han et blik der sagde ´jeg håber du kan slås, ellers spytter vi vores tænder ud imorgen, og har vores indvolde rundt om vores halse i en løkke.´. ... ej okay, så specifikt var hans blik ikke, men han prøvede at signalere at hun meget gerne måtte tage sig af den ene af de to kæmper, mens Castle tog sig af den anden

Meriko kiggede en del på ham for at finde ud af hvem nu var og hvor hun kunne havde mødt ham da hun virkelig ikke kunne komme i tanke om det. Hun lagde hurtigt mærke til hans blandet smil og smilede blot charmerende tilbage til ham og rettede sit hoved op igen så hun ikke længere havde det på skrå som før.

Hun rettede sit blik mod hans hånd som der nærmere sig hendes bryst for at flytte på hendes hår og ikke for at tage på hende som hun tænkte et øjeblik for ja man vidste da aldrig med en som der kunne se så flabet ud som ham for han lignede virkelig en der ville have godt af en røvfuld men ark ja det var ikke noget hun ville ordne.

Meriko vendte blikket let bagud da hun kunne høre nogle meget tunge fodtrin som der kom tættere og tættere på dem og hun kunne tydeligt se herren overfor sig at han ikke var helt tryg ved de to som han kendte dem og så alligevel ikke. Hun spidde øre da han begyndte på en sætning men blev aldrig færdig med den da de to store fyre stod lige ved siden af dem.

Hun kiggede på mændene og derefter over på herren overfor sig og fnisede let af hvad han sagde og kiggede forførende på herren overfor sig da hun havde lagt mærke til hans blik som han lavede til hende og havde nu en bedre plan hvis de to fyre ville hoppe på den.

Hun rejste sig let og forførende op og lagde begge sine hænder på kanten af bordet og lænede sig lidt frem så hendes velformet røv strittede lige så fint bagud og hendes lille H skål som hun brugte i bh strittede fint frem mod heren overfor sig og hun vendte sit blik mod de to mænd "Undskyld men kan man nu ikke få fred på sin date som der nu har taget så lang tid at få aftalt?" Sagde hun med en yderst forførende og sexy stemme som der kunne få et hvert menneske til at smelte og nogle gange også væsner. Hun vendte sit blik på herren overfor sig smilede forførende til ham og lænede sig længere frem "Er det ikke for dårligt at vi bliver forstyrret min skat?" Sagde hun igen med en meget forførende og sexy stemme og håbede meget at han ville lege med og at de to mænd var dumme nok til at hoppe på den for en gang i mellem var man jo heldig.

Castle bliv meget overrasket over kvindens forførende stemme; han var næsten ved at glemme situationen.
Han bliv næsten lige så overbevist som de to mænd bliv, og hvis ikke han vidste bedre, ville han også falde for hendes skuespil.
Castle havde dog ikke en eneste skuespils knogle i kroppen, så han nikket bare, og prøvede at undgå at snakke, fordi hans manglende egenskaber indenfor at formulere overbevisende løgne, ville gøre det klart for de medhørende at det ikke var som kvinden sagde.

Men fordi Castle holdt sin kæft, kunne de to mænd ikke andet end at tro på kvindens forførende, sexede, og ophidsende måde at brokke sig på.
De kiggede nok mere på hendes spidsende røv, end hendes skuespils ansigt, men de bliv ihvertfald overbevist, og regnede med at de havde fået fat i den forkerte.
Den ene af de to mænd stammede en undskyldning, og prøvede at være høflig, mens den anden mand bare trak hans bror i armen, og sagde "Det må i sku undskylde. Hav en god aften"
De to brødre forlod bygningen, og bliv ikke rigtig en faktorer i aften igen.

Castle var imponeret. Han lagde det sorte pulver tilbage i beltets skjulte beholder, mens han kigget på hende - hendes øjne den her gang.
En pige med både gode bryster, og intellekt - Det var noget som Castle måtte tage hatten af for.
"Imponerende. Meget imponerende, hvor har du lært den slags?"

Meriko holdte stadig sit forførende smil på sine læber og kiggede skiftevis på herren overfor sig og på de to mænd og ventede blot på at se hvad der skete for hun håbede nu meget at hendes stemme og krop kunne særge for at de ville gå igen da hun ikke var en der var ude på ballade.

Hun rettede sig helt op og nikkede stille til mænde da de undskylde og negede luge så stille til dem "Jeres undskyldning er her med modtaget" Sagde hun stadig lige så forførende og sexede som før og gav dem et blik der kunne smelte et hvert menneske og måske et væsne hist og pist.

Hun vendte blikket mod herren foran sig og kiggede med nogle meget kærlige øjne og satte sig stille ned på stolen igen mens hun holdte sit blik på ham. Hun små grinede da hun hørte hans spørgsmål og rettede let på sit hår "Tja en hver kvinde kan noget helt bestemt og nogle kan flere ting end andre" Sagde hun med en forførende stemme og blikkede stille til ham for at se hvordan han ville reagere og om han ville forstå det hun lige havde nævnt.
Hun holdte sine smukke lyseblå øjne på hans ansigt "Må man endelig bede om dit navn? Kan være jeg så kan huske dig" Sagde hun med en megrt venlig stemme men den var stadig lidt forførende da hun havde ludt svært ved at slippe den tone igen men ark ja det tog hun ikke så tungt.

Castle så til, mens kvinden lod hendes forførende stemme, og tiltalende kropsprog, til at køre mændene rundt om hendes sin fingre, og styre dem som marionetdukker.

Om det var kvindeligt list, eller om det var en lækker røv, og en fræk stemme, var irrelevant. Faktum var at mændene ville gå på æggeskaller, for at hun forsatte med at snakke sådan.

Castle lænede sig tilbage, og hørte hendes spørgsmål. "Sebastian Castle" Han havde ikke noget mod at give sit navn ud. "Jeg er jæger af det overnaturlige... eller var" Han sagde ikke det sidste trist, men bare irettesættende til sig selv, hvorefter han åbnet sin mund lidt, og lod sin ene pege fingre prikke på spidsen af den ene af vampyriske hugtænder "Nu er jeg bare en mand uden formål"
Han mente det ikke på en depressiv måde, og han lyd heller ikke depressiv. Han havde bare ikke nogen beskæftigelse mere.
"hvad er dit navn?"

Meriko fik lænede sig helt tilbage i stolen da han fortalte sit navn og hun rettede sig hurtigt op og kiggede med lidt store øjne på ham da hun nu kunne huske hvor det var de havde mødt hinanden den gang for alt for længe.

Hun lyttede blot til hvad han sagde og nikkede let da hun så hans ene hug tand og vidste godt hvad han var da han stak af vampyr så ark ja hun havde nu vidst det længe.

Hun rettede let på sin kjole og sit hår og kiggede stille på ham "Jamen kære Castle dog nu kan jeg huske dig" Sagde hun lige så stille og smilede lidt lumsk og tænkte længe over om hun skulle fortælle sit navn til ham men åbnede let munden op "Mit navn kende du godt og du husker mig nok når jeg fortælle dig at jeg hedder Meriko".

Hun fandt stille en smøg frem og tændte den stille med sin lighter hun havde med sig. Hun tog sig et dybt sug af sin smøg og nød meget at mærke røgen løbe rundt i hendes lunger og hals inden hun stille pustede røgen ud igen.

Meriko, ja right, det var den pige, som var hende, som ikke var den, som hed det, som var hende, som.... hans hjerne kørte og kørte.
Det var ligefør han formet nye ord med bogstaverne fra hendes navn, i hans hoved, for at kunne huske hvor han havde hørt navnet før; Han havde klart hørt det før.
Men så gik et lys op for ham "Ah, du var hende som var tilstede på den underlige aften, med den gamle mand"

For at være ærlig, så snyd han, han kunne ikke huske noget udfra navnet, men efter et kort kig på brysterne igen, så kom alle minderne frem.

Hun var en spændende person dengang, og han må da indrømme at hun ikke var mindre spændende nu, så at blive genfrisket som hendes bekendtskab var positivt.

Men han havde haft for meget i hoved på det seneste, blive vampyr, få sin kæreste tortureret af en dæmon, og meget andet, så han kunne ikke huske alt som havde forgået før det. Fordi hans hoved brugte for meget tid på de problemer, som han havde her og nu.

"Dejligt at genmøde dig. Det lyder måske som en høflighedsfrase, fordi du ikke havde den største effekt på mit liv, og jeg havde ikke den store effekt på dit. Men man behøver vel ikke være det vigtigste i en persons verden, bare for at nyde deres selskab. Så cool at se dig Meriko.
Hvad har du lavet på det sidste?"

Meriko grinede stille da han nu kunne huske hende og rettede lidt på sig selv så hun sad let bøjede over bordet og lænede sig på sine albuer på bordet og rykkede let sit hår til siden da han virkelig kunne se ned mellem hendes store fyldige barm "Ja det er mig" Sagde hun med en yderst forførende stemme og tog et sug mere fra sin smøg og huskede at den aften stjal han hendess æg fra hende og hun syntes ffaktisk at han var pisse irriterende den gang men ark ja nu var han jo blevet vampyr så mon ikke han var blevet klogere?

Hun lyttede let til hvad han sagde og smilede forførende til ham og grinede stille og kiggede ham lige ind i hans øjne "Tja jeg fandt min søster en gang men nu hun stukket af igen og så har jeg lavet en del ballade" Sagde hun med et drilsk grin og forsatte still efter lidt tid "Og hvad med dig selv? Altså ud over du er blevet vampyr selvfølgelig"

Hun lænede sig tættere på ham, og han fik et bedre udsyn til hendes barm, da hun satte sine albuer på bordet, og rettet kroppen på den rigtige måde.

barmen var et syn for guderne. Højt sandsynligt kun skabt fordi Hr gud, ville gøre Frue jaloux.
Han måtte indrømme, han var mere til røve end til bryster, men hvis noget kunne skifte hans mening, så skulle det da være synet af de her sexsede to.

han ville gerne lytte til hvad hun sagde, men når hun var så god til at flirte, så var hun da selv udenom, at man bliv distraheret af hendes kønne krop.

"Hvordan stak din søster af?"

Sagde han lidt hurtigt, og med et venligt smil, fordi enlig ville han hellere stille sit næste spørgsmål, som han gjorde med et mere charmende og dybere smil

"Hvad har du da lavet af ballade?"

Hun spurgte til hvad han selv havde oplevet, så han lagde sine maskuline hænder omkring de albuer som hun havde lagt på bordet, og sad og kælet dem afslappet, mens hans lænede sig tættere på, for at svare, så han havde sit hoved i hendes ansigtshøjde, men over hendes barm.

"Flyttet ind hos en dæmon ved navn Delilah. Fik en engel som kæreste. Hun bliv fanget og torturet af en dæmon ved navn Rafael. Nu ved jeg ikke hvor hun er.
har prøvet at redde hende en del gange, men .. langtfra en succes.
også har jeg ledt efter en der hedder Tristan, fordi han måske kan hjælpe mig med det. Han er en god jæger
Også bliv jeg smidt ud af lejligheden hos Delilah, da vores venskab ikke rigtig holdt efter jeg bliv vampyr.
Alot of stuff."

Han ville gerne være ærlig. Han havde tit en flabet tone, og en rebelsk adfærd, men de sidste måneder, havde livet bare drænet ham for grund til at eksistere, så hans charme og karisma havde taget noget af et slag.
Så hvorfor ikke bare sige siutationen som den var. Hans liv kunne umuligt blive mere fucked af det, og måske fik han nye bekendtskaber, hvis han faktisk bare smed sine kort på bordet

Meriko smilede sødt til ham da han spurgte ind til hendes søster men hun havde nu ikke så meget lyst til at snakke om hende men da hun selv startede med at fortælle om hende måtte hun jo heller svare ham "Tja den ene dag var sammen og dagen efter kunne jeg ikke finde hende eller komme i kontakt med hende så ja nu har jeg givet op" Sagde hun med sin stadige meget forførende og sexy stemme mens hun stille førte hendes smøg over til hendes mund og tog et dybt sug fra den mens hun overvejede sit andet svar.
Hun pustede stille røgen ud og træk lidt på sine skulder "Tja har lavet lidt af hvert snart" Sagde hun med en mere drilsk stemme denne gang mest fordi det passede men oqså fordi hun godt kunne lide at drille.

Hun kiggede stille ned på hans hænder da de ramte hendes albuer og nussede hende blidt og løftede sit blik op da han kom tættere på hende og blev faktisk lidt genert over det som han ikke ville kunne se da hun var god til at skjule sådn noget.

Hun lyttede til hvad han sagde og lavde store øjne da han nævnte Rafael da hun godt kendte ham og kunne huske sidst hun så ham at han snakkede om at hun ville blive hans men hun havde ikke hørt fra ham siden da.
Hun sukkede stille da han havde fortalt færdig og sendte ham et kært blik "Jeg kender godt Rafael og ved hvordan han er" Sagde hun med en lidt mere trist stemme da hun ikke var så glad for Rafael og håbede ikke at han ville finde frem til hende igen da hun ikke vidste hvad han ville gøre ved hende hvis han endelig fik fat i hende.