Morrning walk in the forrest (Matthew)

tid: 05:00
sted: ashen Wood
Omgivelser: ingen
Vejr: rimligt godt nogle få skyer ellers intet


Thea og hendes far var på jagt, hun vidste at det kunne være farligt at være ude i skoven ved fuldmåne, men hendes far havde forsikret hende at de nok skulle være okay, men det hjalp ikke synderligt på Thea og til sidst fik hun sin far overtalt til at tage ind til byen og overnatte. Hun havde nu ikke tænkt sig blive i byen hun ville ud og se om hun kunne finde nogle af disse farlige væsner og tegne dem. Hun vidste at så snart hendes far kom til byen ville han hurtigt blive til en drukkenbold som var ligeglad med hende for en stund. Hun rettede svagt på den rød ternede skjorte og kiggede ned på hendes slidte bukser. Vis hendes mor så hende i dem ville hun besvime. Thea havde ikke lyst til at gå i kjole hun hadede det. Thea bevægede sig langsomt igemmen skoven. Hun elskede naturen og dens luner, men selv Thea vidste at det kunne være farligt ude i skoven ved fuldmåne. Hun havde læst om en kvinde som aldrig kom tilbage efter en gå tur i måneskinnet. Man fandt hverken hendes morder eller andet end et par knogler. Thea kunne ikke forstå hvordan de med et par knogler kunne se at det var kvindens Turen føltes lang og kedelig. normalt havde de overnattet i skoven og hendes far havde kunnet forsætte sin jagt på de søde små dyr. Thea spiste ikke kød og det var nok derfor hun virkede så spinkel. Thea havde så vidt hun huskede altid været spinkel, med et eller andet uskyldigt over hende. Hun vidste nu at det sikkert var fordi hun var en engel. Hun kunne ikke fatte at hun var en engel.

Thea havde ikke nævnt for sin far og mor at hun var en engel, en frygt for at de ville hade hende vis hun fortalte dem det gjorde at hun holdte sig fra det. Thea bed sig svagt i læben og hørte ikke hendes far advare hende om en gren som ramte hende lige i smasken og et svagt hvin undslap hendes læber. Der hvor grenen havde ramt hende i hovedet havde hun rød streg. Det ville sig lige tværs over hendes ansigt. De troede hun var stum, men sagen var at Thea ikke kunne lide hendes stemme faktisk kunne hun ikke lide den fordi den mindede hende om noget hun skulle huske, men som hun ikke kunne huske. Solen var på vej ned og Thea kunne ikke lade være med at blive nervøs. Da de begyndte kunne se folk som skyndte sig ned af vejen som førte mod firewood blev hun lettet. Thea havde hørt at byen var ved blive genopbygget på grund af en drage som havde ødelagt den.
Da Thea og hendes far kom til byen var de sultne og de begge blev enige om at finde en kro hvor de kunne overnatte og få et måltid. Thea smilede svagt de havde fundet en kro, den var ikke så stor som dem i Doomville, men det gjorde ikke noget det var hyggeligere. Thea havde nu ikke tænkt sig at blive så længe. Kun til at hendes far var fuld nok. Hun ville ud og bruge sine vinger og så længe hun kunne flyve ville hun ikke være i fare. De slemme monster kunne ikke fange hende i luften. Hun nåede dog aldrig til sit foretagne for efter at hun kommet ind i varmen faldt hun i søvn siddende ved sin fars side.

Thea vågnede den næste dag og ærgrede sig, hendes far sov stadig og hun rejste sig og trak hurtigt sit tøj på igen gik ud imod skoven. Da hun kommet ud af syne bredte hun sine hvide vinger ud fløj hen imod skoven. Landede ikke før hun godt stykke inde i den.