You could be my little sis? //Lexa

Vejr: Lyst og solrigt med massere af varme
Beklædning
Det var en stille og rolig dag, Cetin var ude i skoven for at nyde den dejlige sommervarme der endeligt var kommet frem, solens varme stråler gjorde altid Cetin glad, hun var i godt humør - hilste på alle der kom forbi og var smilende. *hvad skal jeg så lave i dag, jeg har vandet blomsterne derhjemme, jeg har vokset flere træer i skoven, men hvad skal jeg ellers lave?* tænkte hun inde i sig selv imens hun gik videre. Mange af drengene fløjtede af hende da hun gik forbi dem - de sendte både kysmunde og spurgte om hun var single, men hun gik iskold forbi da hun ved at de drenge er kun ude på at få noget på den dumme..

The forest. Nok det bedste sted at være, specielt på denne tid af året. Sommeren var ankommet. Naturen havde aldrig været så glad og varm at være omkring. Hvis man var Lexa, kunne man hører fuglene snakke med træerne. Man kunne hører musikken og glæden. Andre ville sikkert ikke forstå det, men Lexa var egentlig også pænt ligeglad, med hvad folk tænkte om hende på dette punkt. For hun havde altid naturen. Selvom tingene havde ændret sig for hende, hun havde en familie. Hun var fri nu, så var det eneste der aldrig ændrede sig - naturen. Den var der altid for hende, også når hun ikke tænkte over det. At være knyttet sådan til noget var fantastisk. Det var hendes form for frihed. Måske kunne hun ikke flyve som andre engle, men følelsen af hvordan naturen greb om hende hele tiden var mere værd end det. Bellamy havde hendes vinger and so what? Hun havde aldrig haft brug for dem. Lexa satte sig hen på jorden, og lukkede øjnene stille i. Hun nød solen der varmede hendes hud, med blide kærtegnelser imens hun bare slappede helt af. "Det skulle være sådan her hele tiden." Hviskede hun let og tog en dyb indånding.
Den lette brise fik træerne til at grine, og hurtigt smittede deres grin af på Lexa. "Det kan umuligt kilde så meget?" Spurgte hun og åbnede så de krystalklare øjne op. Et lettere chok ramte hende da en person kom hende imøde, selvfølgelig havde træerne afsløret pigens ankomst. Lexa sank dog en klump og nikkede så til pigen måtte sætte sig.
"Navnet er Lexa. En harmoni siger du? Du lyder interessant... men tro mig. De havde advaret mig hvis du var en fjende." Smilede hun lettere skævt. Natren snakkede hun selvfølgelig om, hvad ellers?
Lexa var i ført en hvid kjole, med håret sat op i en fletning.

Hun var rigtig venlig og Cetin elsker at møde folk der er lige så venlige som hende selv - "nå Lexa hvad bringer dig til naturen? jeg selv, jeg er her fordi jeg elsker naturen man kan godt sige at jeg elsker at tilbringe meget af min tid i naturen.." sagde hun imens hun så fik rødder på armene og satte dem direkte ned i jorden og efter kom der roser op af jorden - "eller sagt jeg er et med naturen, det er min race nemlig, jeg kan fortælle dig om min race en anden dag hvis du vil have det". Et kraftigt blæs kom og prøvede at vælte begge, men de blev siddende - Cetin tog så hånden igennem håret og rettede så igen. "så du siger at træerne advaret dig.. noget siger mig at du også kan kommuniker med naturen?" sagde hun imens hun smilede "det er godt nok langt tid siden jeg har mødt en der har kunne gør det.
"jeg er ret ny her, og tænkte om du ville vise mig rundt? her i skoven og inde i byen, hvis du selvfølgelig vil og har tid sagde hun og smilede endnu, hvis der er noget Cetin elsker så er det at smile.