The innocent girl.. again.. - Lexa

Tankerne er høje, igen tænker Algar på sin lillebror han vil så gerne vide hvordan han ser ud, hvem han er og hvordan han er men tankerne forbi passere ham hurtigt, imens han gik i gågaderne gik han forbi mange mennesker også mange flotte piger synes han - "så mangle flotte piger plejer der ikke og komme her da, forandring fryder haha" tænkte han mens han smiler lidt mens han gik videre, nogen meget let påklædte piger faldt for han charme, og følger så med Assorian en pige til hver arm, de gik ind i en gyde på gågaden, de to piger står begge to og kysser med Algar, han har intet imod lidt kysseri på eftermiddagen, han vælger ikke suge deres sjæl da han har det næring han har brug for, heldigt for dem de får lov til og overleve.
I alt kysseriet begyndte de og gramse på ham igen, det har han intet imod han begyndte og gøre det samme efter de gjorde, sej føler han sig rigtig - men i et stoppede det hele da et bekendt ansigt gik forbi et ansigt han ikke har set i langt tid - han skubber de to piger væk og råber "smut med jer i ludere!" mens han spurtede afsted efter pigen, han indhentede hende - "Lexa er det dig?" mens han kiggede fortvivlsomt direkte ind i hendes smukke blå..

Der var ikke ret meget at lave. At gå rundt og ånde frit. Tja, men hun skulle stadigvæk passe på. Andet end en uskyld engletøs var hun jo ikke. Eller sådan sagde folk da. Træerne bragte hende altid rygterne. Hun var i ført en hvid kjole - kunne ligne en gudinde i disse glæder. Det hvidblonde hår krøllede i perfekte krøller nedover hendes ryg. Hun var så sandt noget så af det smukkeste man kunne finde - mente mange.
De blå øjne kiggede rundt, da hun gik forbi gyderne. Ærligtalt brød hun sig ikke om mørket, men hun hadede det ikke direkte. Lexa kiggede lidt ind i en gyde da hun fik øjenkontakt med en genkendt skikkelse. Han skubbede hurtigt de to tøser væk, og løb hen imod hende. Allerede der var hun begyndt at gå lidt igen, men han indhentede hende. Hun lagde hovedet på skrå og slog så de store blå øjne op. De kunne kigge ind i hans sjæl hvis hun ønskede. "Algar... længe siden." Hun fik sneget et skævt smil op. Det var længe siden, det var ingen Rita overhovedet havde Bellamy. Algar havde været den første person hun havde givet sit hjerte til... Rita dog hende fra ham. Og nu stod de ansigt til ansigt igen. Ærligtalt vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre af sig selv lige nu.

Han beundrede hende, hun er stadig rigtig smuk og pisse lækker.. men han vil gerne vide hvad der skete for dem? de havde noget specielt selvom de ikke kendte hinanden i særligt langt tid også selvom de var i seng sammen den sidste dag inden hun bare forsvandt, han vil vide hvad der skete for hende.. tænkede han, han tog derfor hendes hånd og kyssede den blidt ligesom han gjorde dengang, han ved nemlig at hun ikke kan modstå hans charme. Han tog hende med ud for at gå, og mens de gik holdte han sin arm om hende for at blære sig lidt overfor de andre drenge som kiggede på hende, fordi han gik med sådan en guddommelig pige som hende men også fordi at han har savnet og holde om hende, alle andre piger de gik forbi kiggede meget jaloux på hende de ville have været dem der var under den arm. De går videre hen af gågaden, et par gange mens de gik kan han dufte hendes aroma en dejlig aroma hun har, det var også en af de ting han faldt for ved hende mens de imens de gik videre så fandt de en bænk og han sagde til hende at han gerne vil snakke så snart de havde sat sig ned, vender han hendes hoved mod hans og han gav hende et kys, et kys ligesom dengang de var sammen - han sagde så til hende "hvor har jeg dog savnet dig min kære Lexa" - "hvad skete der? dagen efter vi.. var i seng sammen så var du væk? du sagde intet eller lagde ingen besked?" sagde han mens han kigger forvirret på hende..

Han var meget ligefrem - intet nyt i det. Men det havde været hvad, 3 år siden de sidst havde set hinanden. Selvfølgelig havde hun følt noget dengang, men hun havde lidt glemt hvad det end havde været. Så da han kyssede hende - blev hun blot overrasket. Selvfølgelig var hun gået med ham. Selvom folk kiggede ekstremt på dem. Egentlig var hun ligeglad - mest af alt lignede hun en forvirret lille pige, som ikke rigtig vidste noget om denne verden. Hun så helt modsat ud af hvad hun egentlig var. Lexa lyttede til ham da han spurgte hende om noget. Så slog hun blikket lidt ned, og lukkede ganske kort øjnene. Sandhed eller en lille løgn? Det var ligesom plat eller krone. Hendes historie var vel hendes historie - hun kunne altid gøre den bedre. "Mine forældre er meget troende. De bryder sig ikke om dæmoner... så da de fandt ud af hvor jeg var... så forbød de mig at se dig igen. Jeg fandt så ud af, at de ikke var mine rigtige forældre, dagen inden de døde... jeg har endelig fundet min rigtige familie efter alle de år." Fortalte hun hurtigt og kørte en hånd igennem sit næsten hvide hår. De var en blandet historie. Men ingen kendte til den helt sande historie - ikke engang hun gjorde helt.

Algar kiggede trist på hende, hvorfor forbød de dog og se hinanden? de var som skabt for hinanden.. men han kiggede så på hende og agede hendes kind "så må vi jo ses i skjul, vi må finde en måde og kontakte hinanden på, hvis du altså vil det, og forresten det er rigtig godt og se dig igen min kære Lexa du har været savnet i rigtig langt tid" sagde han mens han kiggede hende dybt i hendes øjne, han savnede den sidste nat med hende, hvor hun ikke var "uskyldig" mere.. tænkte han mens han smilede lidt for sig selv. Algar havde altid været dårlig til og se hvornår folk løj, i forhold til hans far som kunne se det med det samme eller fornemme det, så han troede bare på hendes svar. Mens de sad der gik der mange piger forbi og kiggede ondt på Lexa men hvor de smilede rigtig sødt til Algar, han opfangede en af pigerne der virkelig kiggede ondt på Lexa - "hvad er jeres fucking problem? er i jaloux på hende at hun sidder med sådan en flot fyr som mig og i ville ønske det var jer? fuck nu af med jer altså og lad to mennesker snakke i fred altså" sagde han mens han følte sig lidt sej, som sagt - hans selvtillid fejlede intet, han ved når pigerne gerne vil have ham.. på den ene eller anden måde. Han satte sig tilbage til Lexa "undskyld søde, nogle kvinder kan bare ikke håndter at du snakker med mig" sagde han med et stort smil på læben. "Nå kære kender du et sted hvor vi kan være lidt privat?" sagde han med et flirtende smil på læben - efter han spurgte om det, tager han blidt rundt om hendes nakke, og giver hende et kæmpe kys - imens det kiggede han efter for at se om der var andre piger i nærheden som han håbet han kunne gør "jaloux" ved at han kyssede Lexa..

Det gav et lille sæt i hende da han råbte efter nogle piger, der stirrede ondt på dem. Dog lod hun som ingenting, og kiggede blot på dem. De sendte hende dette hadefulde blik, men det tog ikke på hende - de var ikke værd at spilde tid på jo? Dog drejede hun det kønne lille ansigt over mod Algar da han snakkede til hende. Der var ikke mange steder hun ville tage hen, men de kunne vel altid finde et eller andet sted ikke sandt? Hun havde et smil på læben, lettere påtvunget, men det var ikke noget man kunne se. Hun følte sig som et lam der sad og talte med en løve - hun var ikke så naiv som hun havde været dengang - mere mistroisk havde Rita smidt over hendes personlighed. Da han lagde en hånd om hendes nakke, og placerede sine læber mod hendes igen. Ville hun lyve, hvis hun sagde - at det ikke gav hende et lille sug i maven. Og hun kyssede ham også igen. Sagen var vel bare den, at hun ikke turde ligge noget i det. Så da hun endelig kunne trak hun sig forsigtigt tilbage, og lagde hovedet på skrå.
"Jeg kender et sted, lad os tage derhen." Smilede hun og rejste sig så op. Hun nikkede mod venstre og lagde en til de skulle gå den vej. Det var mod grænsen af byen, hvor der lagde en fin lille hytte. Den lagde mod naturen, selvfølgelig.

Han fulgte med glæde efter hende, imens han kiggede lidt ned for at se formen på hendes røv, den var den samme som før - nemlig god tænkte han. Hun fulgte ham ud til et sted som han godt kunne gætte nemlig naturen, hvis det ikke var for Lexa så havde han aldrig syntes godt om naturen og passet på den, det var pga hende at han passede godt på naturen. De kom ud til en lille hytte, de kom ind i den og han så en sofa og gik med Lexa hen til den og satte sig ned. Han havde lyst og tirre hende lidt, og han huskede tydeligt hvad han skulle gør.
Da de satte sig ned tog han hende på inderlåret og masserede hende der, imens han så gav hende et kys - han kom i tanke om sin bror nu havde han ikke været i byen så meget, måske havde hun det? måske havde hun stødt på Assorian?. Efter at have kysset og taget på hende lidt spurgte han så "jeg tænkte på, har du hørt om en ved navn Assorian?" sagde han mens han kiggede mistvivlsomt på hende og tænkte det gjorde hun nok ikke.

Hun virkede så naiv og uskyldig. Hvilket hun stort sted også var. Sagen var den, at hun mente næsten alle var de samme. Lexa lod ham føre hende, og lod ham sætte sine hænder på hende. Hun rejste sig dog op da han spurgte hende om Assorian. Hun lagde armene overkors, og tænkte lidt. Det forkom hende bekendt. Selvfølgelig gjorde det det, for det var trods alt et helt unikt navn. Nårh ja. Skyggevæsnet der hjalp hende, eller som også satte hende i en massiv form for smerte - men ja. Lexa kørte en hånd igennem det kridhvide hår og nikked så. "Ja. En eller anden tingest der glad for at kvæle livet ud af naturen." Allerede der burde Algar vide, at ligemeget hvad. Så havde Assorian skadet hende også selvom det måske ikke havde været medvilje. Lexa satte sig på sofabordets kant lige overfor Algar imens hun kiggede ham i øjnene. "Du ligner ham nu også lidt på nogle punkter."

Algar kiggede på hende, og begyndte at blive helt glad.. så glad at han fik tårer i øjnene.. Lexa og hans mor og hans bror er de eneste han græder ved ellers så gør han ikke, hans hår skiftede farve med det samme og han kiggede ned i jorden og tænkte lidt.. hun kendte hans bror.. han var så glad - han kiggede så op Lexa igen og smilede til hende, aldrig har han været så glad.
"Lexa.. Assorian er min bror og jeg undskylder på hans vegne hvis han har været ond men han har haft det svært.. og du skal nok høre det hele, jeg skal nok fortælle dig hvorfor han er som han er.. han har ikke haft nogen end sig selv og er opvokset af sig selv og ingen andre.." sagde han til hende imens han trak på skuldrene, han blev ked på hans brors vegne over at han ikke har haft nogen til at hjælpe ham med at vokse op, og han ved ikke engang at han har en bror, at Algar er hans bror? der er så mange ting han ville fortælle til sin bror.
Han rejste sig så op, og gik hen til Lexa og kyssede hende "tak søde, du har gjort mig endnu mere glad end jeg var da jeg så dig, hvis du vil må du meget gerne vise mig hvor han bor eller hvor han befinder sig hvis du altså kan huske det.