Forstyrre jeg, når men så tager lige mine ting og smutter (Carmilla)

Tid: 23:30
Sted: gyderne
vejr: fint
omgivelser: der hvor hun er gætter hun på at der to andre udover hende

Thea havde selv rejst til Doomville, hun overvejede at flytte her til fra Sunfury, men hun var ikke sikker, men der  var et eller andet der tiltalte hende ved denne by. Hendes hår sad i en løs knold og hun var iført en rød skjorte og sorte bukser. Hun følte sig endelig fri og den følelse havde hun lyst til at beholde så det var nok derfor hun ikke ville flytte i et hus eller en lejlighed i Sunfury for så ville hendes forældre komme hele tiden, hendes far var god nok, men hendes mor. Thea sukkede svagt inden hun drejede ned af vejen som førte til gyderne hun havde været der en gang og nu var hun der igen, denne gang var det ikke et bevidst valg, som det havde været sidste gang, men lige som sidste gang var der en masse skumle fyre og de kiggede alle sammen sultent på hende. Det bildte hun sig hvert fald sig selv ind, men det var vel kun hende, men man kunne ikke vide sig sikker sidste gang var der en der havde troet at hun bare var noget man tog. Thea lod de uskyldige blå øjne ramme jorden og så derfor ikke hvor gik inden hun drejede ned af vejen som førte ind til en masse gyder. Hun kiggede først op da hun var alene og åndede lettet op. Hvorfor havde hun det som hun blev tiltrukket af farlige steder. Hun anede ikke helt hvorfor, men måske var det fordi trangen til at beskytte folk var stor især i denne verden hvor der levede så mange væsner. Thea kunne sommetider gribe ind i ting uden tænke over det, men måske var fordi det lagde i hendes gener. Thea vidste kun at hun var af racen engel, hun vidste ikke hvilken engel hun var, men mange ville gætte på skytsengel sikkert, men ingen havde sagt det til hende. Hun lod svagt en hånd glide i gemen sit hår og overvejede hvilken gyde hun skulle vælge gå ind i.

Thea valgte en af de sidste gyder på denne vej, den var mere uhyggelig, men Thea havde travlt med udforske så hun lagde ikke mærke til det. Hun bed sig svagt i læben der hun syntes at  hun længere nede kunne hun høre stemmer. Hun kunne ikke adskille dem, men hun var sikker på at der var to personer længere nede. Thea kunne ikke se særlig godt fordi gyden var mørk der var ikke særligt meget lys og det lys som kom fra gaden lyste kun op i starten af gyden. Hun listede langsomt fremad. Hun sukkede svagt der var ikke rigtig nogle gemmesteder, men jo tættere hun kom jo højere blev stemmerne og nu kunne hun adskille dem. Hun stoppede ventede på at der ville ske noget for hun var sikker på at dette her ikke ville ende godt for hverken hende eller nogen af de andre vis hun afbrød. Det var svært for hende at lade være og hun vidste jo mere hun ventede jo større blev trangen til at hjælpe.