Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Tid: 00:00
Sted: gyderne
Omgivelser: hende og så lille gruppe der begyndt at banke hende.
Vejr: rimelig


Claire befandt sig stadig i Doomville efter at hendes moster Lorelai havde hørt nyt omkring den berygtede overtagelse af Dragons Peak overvejede hun blive i Doomville og finde sig en Villa. Claire havde nu tænkt sig at tage tilbage til Dragons Peak. Det var hendes hjem og det eneste som mindede hende om hendes forældre. Da hun kom til at tænke på hendes forældre lod hun svagt hånden glide henover den sorte armbryst. Hun bar den næsten altid med sig lige meget hvor hun befandt sig. Undtagen vis hun var på arbejde eller vis hun var der hjemme eller sammen med hendes moster. Ligenu boede de stadig ved hendes mosters veninde. Claire var iført en sort form for buksedragt, der var lavet et hul så hendes hvide hale kunne komme ud. Det var sikkert folk som fandt det mærkeligt at en ung kvinde gik i det gamle Rotten root, det meste af den del af byen var jo ødelagt af det jordskævl som havde ramt for et stykke tid siden. Folk var begyndt at få en almindelig dag igen, men der var stadig mange som intet hjem havde. Claire havde været sammen med hendes bror Caleb, men hun  var nød til at skulle tilbage og derfor havde hun disse hastige skridt. Turen tilbage var lang og natten var stadig ung. Claire havde ikke så meget viden omkring nattens væsner og hvad man skulle passe på, derudover var hun måske også for naiv og troede ikke på at nogen ville gøre hende ondt. Selvom hendes bror havde bedt hende hende om at passe på.
Hun havde haft så travlt at hun slet ikke havde opdaget at hun blevet forfulgt, det var da vedkommende greb hendes arm at hun vendte sig og så at en mand havde fat i hendes arm. I starten vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre. For hun var blevet forskærkket og det kunne ses fordi hendes hale virrede voldsomt fra side til side. Claire brød sig bestemt ikke om hans smil. Det var et smil der fik det til løbe en hver koldt ned af ryggen og lige meget hvor naiv man så end måtte være kunne man se at dette ville ende galt for hende. Desuden vidste Claire ikke hvilket væsen hun havde med at gøre og turde ikke gætte på det. Hun stod stirrede lidt på den fremmede inden han med et havde tvunget en i en gyde som ikke var nær så ødelagt som mange af de andre var, men til hendes frygt var der flere inde i gyden. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre og hun var som frosset fast til stedet. Hun måtte da gøre noget, men hun kunne ikke slås, hun var ikke skabt til den slags, hun havde dog læst om voldsomme kampe, men hun havde aldrig selv taget del i dem andet en når læst om dem.

Claire havde ikke sagt meget under denne situation, men hun måtte jo gøre noget, men hvad? Hun var som et bange barn. Hun kunne kun lytte da de grinede af hende, da en anden var kommet tættere på det var en kvinde som havde taget hendes armbryst og fundet ud at hun ingen bolte eller pile havde til den. Hun smed den på jorden og først da kunne Claire bevæge sig og hun rev prøvede armen til sig, men hans greb omkring hendes arm var for stærk " har i ikke lært at i skal behandle andre folks ting ordenligt?" spurgte hun og blev flov over sig selv, det var den ringeste trussel nogen kunne komme på også i sådan livstruende situation. De grinede højt af hende og manden som holdte hendes arm gav hende en lussing " stille pigebarn" sagde han vrissent og resten af gruppen kom nærmere. Hun kunne tælle at gruppen var på fem eller seks personer. Hun måtte finde på noget, men aldrig havde hun følt sig svagere end hun gjorde nu, men så kom hun tanke om noget og hun smilede svagt. Hun mumlede svagt nogle ord og ud i hendes håndflade skyd en lille orange flamme op. Hun lagde den ene hånd på mandens og med det samme brød han ud i et hyl da han brændte sig. Det havde gjort at han havde sluppet sit greb og uden så meget som at tænke løb hun, men nåede ikke så langt før hun ramte jorden og havde bidt sig i læben. Kvinden fra før havde grebet hendes ben hvilket bare havde gjort at hun nu lagde  på jorden og kvinden som var begyndt at kravle på hende imens hendes knyttede næver ramte hendes krop på turen op.

Claire prøvede at beskytte sit hoved så godt hun kunne, men det var svært og de andre var også trådt til og var begyndt at slå hende. Hun anede ikke hvordan hun skulle få dem til stoppe, men det var alligevel ikke det der bekymrede hende mest. Det der bekymrede hende mest var hvordan hun skulle forklare hendes moster det. Hun ville aldrig kunne få lov til at gå udenfor en dør igen, men noget skete der og hun blev revet ud af hendes tanker med et og slagne begyndte at blive mindre. Hun flyttede sine arme fik øje på kvinden som havde en umennskelig styrke og så skete der noget som gjorde hende dårlig. Kvinden bed en af dem i struben blodet som løb ned af hende gjorde Claire dårlig.Hun kiggede rundt omkring sig og det var det rene kaos rundt omkring dem var de igang med dræbe hianden og nogen af de andre dræbte vampyren. Hun havde læst om dem, men aldrig havde hun mødt en levende vampyr. Kvinden var hendes første og hun kæmpede for ikke at virke nervøs, men hvorfor skulle kvinden hjælpe? Vis bare det var for dræbe hende. Hun kæmpede med at få hendes hjerte til stoppe med at banke så hurtigt, blev det ved sådan ville det banke sig ud af hendes brystkasse. Hun valgte til sidst at stole på kvinden. Hun turdte dog ikke at se på hende for hun var bange for at vis hun gjorde ville hun provokere hende. Hun havde aldrig mødt dem så hun vidste ikke hvordan hun skule vise dem respekt.
Hendes hale svang omkring hende og for nogen var det måske tydeligt at hun var en smule i chok. Hun  havde aldrig før været i centrum for et slagsmål. Hun havde set en masse i den kro hun havde abejdet i da hun boede i Dragon Peak, men aldrig havde hun deltaget i dem. Hun gled svagt en hånd hen over hendes læbe og med et gik det op for hende at hun blødte fra sin læbe. Claire stirrede lidt tomt ned på gulvet " tak for at du fik dem til at stoppe sagde hun og man kunne tydeligt høre at hun kæmpede for ikke at komme til at græde. Hun nægtede at græde foran Kvinden, Claire ville ikke virke mere svag end hun allrede havde gjort.

Claire rejste sig efter et stykke tid, hendes hale virrede stadig nervøs fra side til side. Hun gik ikke så langt fra kvinden og samlede sin armbryst op, den var ikke gået i stykker. Hun betragtede den svagt inden hun satte den ned langs siden i et bælte. Hun havde et tomt blik da hun kiggede på kvinden, men hun var hurtigt til at rette det ned i jorden igen. Hun havde ondt steder på hendes krop som hun ikke troede muligt. Hun stod lidt tænke ganske kort " vampyr" sagde hun og tav lidt det var som om hun havde en form for samtale med sig selv " hun er en vampyr" gentog hun og et lille gisp af smerte undslap hendes læber. Hun betragtede sine fødder og igen lod hun hånden glide henover den såret læbe for at tøre blodet af. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men hun turdte heller ikke forlade stedet af frygt for at hun ville blive angrebet igen. Det lød mærkeligt og vis ikke det gjorde hende svag så vidste hun ikke hvad gjorde. Hun var ikke bygget til at kæmpe. Hendes mund kunne godt snakke og især vis hun blev vred og nervøs, eller det plejede den at kunne. Hun kunne jo præsentere sig " mit navn er Claire" sagde hun og først nu mærkede hun hvor kold hendes krop var begyndt at blive. Hun måtte finde et sted hvor hun kunne få varmen, men lige nu var der noget andet som rykkede i hende. Hun ville studere denne kvinde finde ud af mere om hendes race.

Claire var lidt af en nørd og var nok mest til bøger, men ingen bog kunne havde forberedt hende på hvor stor en styrke og skønhed en vampyr besad og alligevel virkede til at være meget mere ved denne kvinde end bare det man kunne se med øjet. Hun ikke ville gå alene og det gav hende rig mulighed for at følge med den fremmede med mindre hun brugte sin unaturlige fart så kunne hun ikke følge med. Claire lyttede svagt til sine omgivelser, der lød ikke til være andre i gyden. Hun havde ikke en god hørelse, bare en normal, men den sagde at der ingen var. Hun ville ønske at hun havde taget noget med til at skrive i og tegne, men det havde hun ikke. Hvem havde også regnet med at stå ansigt til ansigt med noget så utroligt. Det måtte være rart at have så meget styrke, ikke at hun ville bruge den til at dræbe vis det var hende, men alligevel så kunne hun forsvare sig selv.

Claire frøs en smule da kvinden snakkede til hende, stemmen var kold og hård så måske havde kvinden reddet hende for at dræbe hende, hun sank svagt en klump og ligepludslig følte hun sig slet ikke tryg ved at være i gyden sammen med kvinden, hendes hvide hale virrede svagt fra side til side, men hun var også en smule splittet for hun turdte heller ikke at gå ud af gyden alene. Hun fugtede svagt sine læber og hun blev en smule skuffet og nærmest vred, men fint vis ikke hun var værdsat så kunne det også være ligemeget " jeg ved godt at jeg ikke lige så stærk som dig og ja jeg kan heller ikke kæmpe, men hvad ville du gøre vis din moster spærrede dig inde i et rum fuldt bøger og du må næsten aldrig noget uden hende" sagde hun lettere vred og med det samme hun havde sagt det højt fortrød hun og satte i løb imod gydens udgang velvidende at hun ikke kunne komme nogen steder hen hvor hun kunne gemme sig fra denne kvinde. Hun kunne sikkert ikke nå ud af gyden. Her havde hun troet denne kvinde var sej, men der hun tog fejl. Der var intet sejt ved denne kvinde og hun havde lige dummet sig med sit vredsudbrud, som måske også kom af at hun var en smule bange og med det sammen havde hun fortrudt sin mund. Hun vidste at kvinden kunne dræbe hende og ville sikkert ikke tøve med gøre det efter hendes fejltrin. Hendes hjerte var begyndt at hamre igen og denne gang imens hun løb for sit liv løb tårende ned af hendes kinder. Hendes første vampyr og så havde hun dummet sig.
Claire hadede ikke at kunne forsvare sig, men at tage liv var bare ikke hende og da slet ikke som underholdning, det var vidst tydeligt at Carmillas navn ikke havde sagt hende noget, men måske var en smule genkendelse af hendes navn, men lige nu kunne ikke huske hvilken sammenhæng hun havde hørt Carmillas navn.

// Årh det skal du ikke jeg tager ikke personligt håber dette her godt nok //